Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

Missing portion sizes in FFQ – alternatives to use of standard portions

Køster-Rasmussen R, Siersma V, Halldorsson TI, Olivarius NdeF, Henriksen JE, Heitmann BL.

Resumé:
Vi udviklede nye metoder til at bestemme portionsstørrelser i kostspørgeskemaer (FFQ – food frequency questionnaires). I befolkningsundersøgelser anvendes ofte kostspørgeskemaer, hvor det forudsættes, at alle indtager den samme portionsstørrelse. Vores artikel viser, at standard portionsstørrelser forårsager bias i det anslåede kostindtag og udvisker sande forskelle mellem mænd og kvinder, unge og gamle, fysisk aktive og inaktive – forskelle som vi ofte er interesserede i at studere. Ved at bruge information fra personer med kendte portionsstørrelser og tildele dem til individer med samme fysiologiske karakteristika blev disse forskelle i højere grad bevaret. De nye metoder er klar til brug kan anvendes med multiple imputation.

Kostens betydning for fremtidig sundhed er et område med stor videnskabelig usikkerhed. Dette skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at måle, hvad folk spiser. Med de nye metoder kan man mindske nogle af de fejlkilder, der opstår, når man oparbejder kostdata. Således vil denne artikel kunne bruges af kostforskere og bidrage til, at vi kan få nogle lidt mere pålidelige resultater fra kostforskningen i fremtiden.

Public Health Nutrition

Enteric coating can lead to reduced antiplatelet effect of low-dose acetylsalicylic acid

Peter Fentz Haastrup, Thor Grønlykke, Dorte Ejg Jarbøl

At ændre på formuleringen af et lægemiddel kan føre til ændret opløsning, optagelse og effekt af lægemidlet
Lavdosis acetylsalicylsyre er et effektivt blodfortyndende lægemiddel til forebyggelse af blodpropper, og i Danmark er ca. 420.000 mennesker i behandling med dette lægemiddel. Omkring 10 % af patienterne oplever bivirkninger fra mavetarmkanalen i form af smerter, ubehag eller mavesår. For at mindske risikoen for disse bivirkninger har man udviklet enterocoatede formuleringer af acetylsalicylsyre, så medicinen først frigives i tyndtarmen, i håb om at det er mere skånsomt. Det er imidlertid uvist, hvorvidt denne ændring af lægemidlets formulering har konsekvenser for den blodfortyndende virkning. Vi gennemgik derfor litteraturen for kliniske studier, der har undersøgt betydningen af enterocoating for acetylsalicylsyres farmakokinetik og blodpladehæmmende virkning, og vi fandt at enterocoating kan medføre nedsat blodpladehæmmende effekt af acetylsalicylsyre. Årsagen er sandsynligvis at lægemidlet frigives og optages langsommere, hvorved bl.a. leveren inaktiverer mere af lægemidlet, inden det når at udøve sin blodfortyndende virkning. Det kan have klinisk betydning, idet ukomplet hæmning af blodpladerne er vist at øge risikoen for blodpropper.

Enkelte studier tyder dog på, at forskellen mellem effekten af ikke-coated og enterocoated acetylsalicylsyre kan udlignes med tiden, når der gives fast og gentagen dosering. I akutte situationer (f.eks. mistanke om blodprop i hjertet), hvor umiddelbar effekt ønskes, bør man således ikke anvende enterocoated acetylsalicylsyre. 

Vores studie viser, at der kan være tvivl om bioækvivalensen af enterocoated acetylsalicylsyre i forhold til ikke-coated acetylsalicylsyre. Ændring af formulering kan påvirke lægemidlets optagelse og omsætning i kroppen og føre til en nedsat blodpladehæmmende virkning og dermed nedsat forebyggende effekt mod blodpropper.

Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology

Is use of fall risk-increasing drugs in an elderly population associated with an increased risk of hip fracture, after adjustment for multimorbidity level: a cohort study

Kristine Thorell, Karin Ranstad, Patrik Midlöv, Lars Borgquist and Anders Halling

Bakgrund: Riskfaktorer för höftfraktur är välstuderade på grund av den negativa inverkan på patienter och samhället, där dödligheten under det första året är nästan 30% hos äldre. Ålder, kön och fallriskläkemedel, som identifierats av Socialstyrelsen, är välkända riskfaktorer för höftfraktur. Men hur sjuklighetsnivå påverkar risken för höftfraktur vid användning av fall riskläkemedel är till vår kunskap inte lika väl studerat. Denna studie undersökte förhållandet mellan användningen av olika fallriskläkemedel i kombination med sjuklighetsnivå och risk för höftfraktur hos en äldre befolkning.

Metod: Data var från Östergötlands län och omfattade den totala befolkningen i länet i åldern 75 år och äldre under 2006. Förhållandet odds (OR) för höftfraktur under användning av fallriskökande läkemedel beräknades genom multivariat logistisk regression, justerat för ålder, kön och individuell sjuklighetsnivå. Sjuklighetsnivån uppskattades med Johns Hopkins ACG Case-Mix System och grupperade i sex resurs utnyttjandet grupper (RUB 0-5).

Resultat: 2,07 % av studiepopulationen (N = 38.407) fick en höftfraktur under 2007. Patienter som använde psykotropiska läkemedel hade ökad risk för höftfraktur efter justering för ålder, kön och sjuklighetsnivå. Kardiovaskulära läkemedel förknippades inte med en ökad OR för höftfraktur. Risken för höftfraktur sjönk för varje gång vi justerade för ytterligare en variabel av multisjuklighet, ålder och kön. Vilket visar på att multisjuklighet, ålder och kön är viktiga faktorer som man bör beakta när man värderar en patients risk för fall och höftfraktur vid användning av fallriskläkemedel. Risken var dessutom högre vid användning av psykotropiska läkemedel om man använde flera 1-4 psykotropiska läkemedel. Patienter med en hög multisjuklighet (RUB 3-5) som använde opioder, dopaminerga läkemedel, anxiolytika, lugnande och sömnläkemedel eller antidepressiva hade också ökad risk för höftfraktur. 

BMC Geriatrics 2014 14:131

Specific and unspecific gynecological alarm symptoms – prevalence estimates in different age groups: a population-based study

Balasubramaniam K, Ravn P, Larsen PV, Søndergaard J, Jarbøl DE

Både nationale og internationale kræftpakkeforløb beskriver en række både specifikke og mere uspecifikke symptomer, hvor man som læge skal overveje udredning for underlivskræft. Dette spørgeskemabaserede studie undersøger hvor hyppige disse symptomer er i befolkningen og hvordan de fordeler sig i forskellige aldersgrupper.  De hyppigst forekommende symptomer var træthed (53,0 %) og fornemmelsen af at være oppustet (36,7 %), mens ufrivilligt vægttab (2,8 %) og postmenopausal blødning (2,3 %) var de mest sjældne. Langt de fleste symptomer optrådte hyppigst blandt yngre kvinder, der også rapporterede flere symptomer samtidigt. De symptomer, der oftest blevet rapporteret på samme tid, var abdominale symptomer sammen med underlivssmerter. I modsætning til dette rapporterede ældre kvinder færre symptomer, og oftest præsenteret som enkeltsymptomer. Fremtidige studier bør undersøge symptomernes prædiktive værdi for sygdomme. Studiet er baseret på spørgeskemadata fra 26.466 kvinder i alderen 21-101 år indsamlet i perioden juni-december 2012.

Acta Obstet Gynecol Scand. 2014 Nov 11. doi: 10.1111/aogs.12538.

General practitioners’ home visit tendency and readmission-free survival after COPD hospitalisation: a Danish nationwide cohort study

Jesper Lykkegaard, Pia V Larsen, Maja S Paulsen og Jens Søndergaard

Resume:
Dette studie undersøgte betydningen af egen lægepraksis’ frekvens af sygebesøg for skrøbelige ældre patienters risiko for genindlæggelse. Patienter indlagt med kronisk obstruktiv lungesygdom blev valgt til undersøgelsen, idet KOL er den hyppigste indlæggelsesårsag hos ældre og den, hvor der hyppigst sker genindlæggelse.

Alle førstegangs KOL-indlagte danskere fra 2006-2008 blev inkluderet i studiet. For hver patient blev tiden fra udskrivelse til genindlæggelse eller død inden for 30 dage sammenholdt med andelen af andre førstegangs-KOL-indlagte tilmeldt samme lægepraksis, der havde modtaget et hjemmebesøg i året før deres indlæggelse. Analysen blev justeret for patienternes køn, alder, komorbiditet og rejseafstand til sygehuset, samt for lægepraksissens køn, alder og antal af praktiserende læger, lægepraksissens karakteristika for de andre KOL-indlagte patienter og for befolkningstætheden og den gennemsnitlige husstandsindkomst i lægepraksisens område.

Resultatet blev, at der er stor variation I danske lægepraksissers frekvens af hjemmebesøg til KOL-patienter. Endvidere er patienternes chance for selv at få et besøg tæt korreleret til, hvor mange af praksis’ andre patienter i samme situation, der gennemsnitligt får et besøg. Risikoen for genindlæggelse eller død er mindst hvis 20-30% af andre patienter har fået et besøg. Den stiger gradvist til 20% overrisiko hvis henholdsvis ingen eller mere end 59% af andre patienter var blevet besøgt. Mere end halvdelen af danske førstegangs KOL-indlagte patienter er tilmeldt en almen praksis med højere frekvens af sygebesøg end det optimale i forhold til at undgå 30 dages død eller genindlæggelse. God visitation til hjemmebesøg gør, at skrøbelige ældre kan undgå unødvendige genindlæggelser.

npj Primary Care Respiratory Medicine (2014) 24, 14100; doi:10.1038/npjpcrm.2014.100; published online 27 November 2014

Beyond the placebo: understanding the therapeutic context

Olesen, F

Denne leder, som er en opfølgning på en forelæsning ved de engelske institutters årsmøde, ser nærmere på, hvilke faktorer i mødet mellem læge og patient, der påvirker patientens velbefindende og sværhedsgraden af symptomer. Symptomer er ikke alene udtryk for en mekanisk biomedicinsk ubalance, men influeres også af patientens egen opfattelse og egne forventninger. Symptomer kan være et udtryk for mistrivsel, og læge-patientkonsultationen og den samlede kontakt og tryghed er ofte stærkt bidragende til om patienten med uforklarede sygdomme og symptomer får det bedre. Hertil kommer, at symptomer på mange klassiske sygdomme i meget høj grad modereres af kvaliteten af kontakten mellem læge og patient og den samlede behandlingskontekst. Artiklen argumenterer for, at vi skal nyvurdere betydningen af og den kliniske brug af ”the doctor drug” og placebobegrebet. Vi overser måske i moderne medicin et potentiale, som kunne skåne mange patienter for sygdomsforværring og unødvendig medicinsk behandling. Artiklen peger på tre faktorer, som særligt udgør forhindringer for i øget grad præcist at bruge placebo i betydningen den samlede kontekst og ”the doctor drug”: negative videnskabelige tanker knyttet til termen ”placebo”, manglende viden om kontekstens rolle i det kliniske møde (herunder betydningen af lægens evne til at skabe tillid og relation til patienten) og manglen på translationel forskning fra videnskab til daglig klinik i, hvordan biologiske processer i hjernen påvirkes af kulturelle aspekter som symptomopfattelse og kontekst. Artiklen diskuterer til slut implikationerne af dette for præ- og postgraduat undervisning for lægevidenskabelig forskning i almen medicin.

British Journal of General Practice, Jan 2015

Effect of including fitness testing in preventive health checks on cardiorespiratory fitness and motivation: Study protocol of a randomized controlled trial

Høj K, Skriver MV, Hansen AL, Christensen B, Maindal HT, Sandbaek A.

Denne artikel beskriver studieprotokollen for et randomiseret kontrolleret studie, som skal undersøge effekten af at udføre konditests som en del af forebyggende helbredsundersøgelser sammenlignet med helbredsundersøgelser uden konditests. I Randers kommune tilbyder man i perioden 2012-2017 alle borgere i aldersgruppen 30-49 år en forebyggende helbredsundersøgelse og en helbredssamtale ved egen læge ved behov. Vores viden om effekten af de enkelte komponenter i en forebyggende helbredsundersøgelse er dog sparsom. Vi ved dog, at kondition er forbundet med en række helbredsgevinster, såsom nedsat risiko for hjertekarsygdom, kræft (bryst, tyktarm), diabetes og depression. Dette studie undersøger, om konditests ved forebyggende helbredsundersøgelser kan bidrage til at øge kondital og motivation for fysisk aktivitet. Der anvendes et cluster-randomiseret design baseret på bopæl med to parallelle grupper. Der inkluderes 750 borgere i hver studiegruppe (i alt 1.500). Studiet vil bidrage til en kritisk vurdering af værdien af konditests ved forebyggende helbredsundersøgelser og derved skabe et vigtigt evidensgrundlag for beslutningstagere i tilrettelæggelsen af fremtidige tiltag, der sigter mod at øge befolkningens fysiske aktivitetsniveau og sundhedstilstand. Trial registration: ClinicalTrials.gov Identifier: NCT02224248.

BMC Public Health 2014 Oct 10;14:1057. doi: 10.1186/1471-2458-14-1057

Maternal salivary cortisol levels during pregnancy are positively associated with overweight children

Hohwü L, Henriksen TB, Grønborg TK, Hedegaard M, Sørensen TI, Obel C

Denne artikel handler om sammenhængen mellem kortisol-niveau hos moderen under graviditeten og barnets risiko for overvægt gennem barndommen og i teenageårene. Artiklen bygger på en hypotese om, at eksponering for moderens stress under graviditeten kan påvirke det ufødte barns udvikling af sit hormonsystem, så barnet gennem opvæksten vil være mere tilbøjelig til at tage på i vægt. Resultaterne viser overordnet, at de fleste overvægtige børn var født af mødre med et højt kortisol-niveau under graviditeten. Disse fund var signifikante hos overvægtige børn i aldersgruppen 2-6 år og 12-16 år, hvis mødre havde haft et højt kortisol-niveau under 2. trimester. Studiet bygger på data fra fødselskohorten ”Aarhus Birth Cohort”, hvor 655 mødre to gange under graviditeten afleverede en spyt-prøve morgen og aften i årene 1989-1991. Data for børnenes højde og vægt er siden indsamlet hos praktiserende læger og skolesundhedsplejersker.

Psychoneuroendocrinology. 2014 Nov 15;52C:143-152. doi: 10.1016/j.psyneuen.2014.11.006. [Epub ahead of print]

Praktiserende lægers mistanke om alvorlig sygdom

Hjertholm P, Vedsted P

Diagnostik af alvorlig sygdom er en af sundhedsvæsenets vigtigste opgaver. Den praktiserende spiller en central rolle, da de fleste alvorlige sygdomme diagnosticeres på basis af tegn og symptomer, som patienten kommer med til egen læge. Men hvor god er den praktiserende læge til at forudsige alvorlig sygdom? Hvornår skal patienten henvises til videre udredning – og hvornår skal man bare ”se tiden an”? Denne formidlingsartikel bygger på en forskningsartikel om lægers mistanke om kræft og anden alvorlig sygdom i almen praksis. Hos de fleste læger opstår mistanken om alvorlig sygdom hos en patient 1-2 gange dagligt. I 10 % af tilfældene fik disse patienter stillet en alvorlig diagnose inden for de næste to måneder. Heraf fik godt 2 % en kræftdiagnose. Forfatterne diskuterer, hvordan de praktiserende lægers bedst kan støttes i opgaven med at få udredt disse patienter, så den diagnostiske proces forløber så hurtigt og effektivt som muligt for hele samfundet.

Månedsskrift for Almen Praksis 2014 (12): 1026-1029

Prevalence of overweight in 2 to 17 year-old children and adolescents whose parents live separately: a Nordic cross-sectional study

Hohwü L, Gissler M, Sjöberg A, Biehl AM, Kristjansson AL, Obel C

Studiet baserer sig på projektet ’NordChild’, som er et nordisk samarbejde om sundhed og velvære blandt børn og unge i de nordiske lande. Formålet var at undersøge både forekomsten og sammenhængen mellem overvægt blandt børn og unge, hvis forældre levede hver for sig efter barnets fødsel. Inden for dette emne er det første gang, at den samme metode for dataindsamling er brugt i alle de nordiske lande samtidigt. Resultaterne viser, at forekomsten af overvægt blandt islandske børn, hvis forældre levede hver for sig, var signifikant højere sammenlignet med børn, hvis forældre boede sammen. Der blev ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem forældrenes samlivsforhold og overvægt blandt de nordiske børn. Den højere forekomst af overvægtige børn i Island, og hvis forældre lever hver for sig, kan indikere, at det islandske velfærdssystem er ved at skille sig ud fra de øvrige nordiske lande. Fedme er generelt associeret med økonomisk usikkerhed, og i efteråret 2008 gik Island bankerot; en hændelse som landet måske endnu ikke er kommet sig over – en hypotese der understøttes af, at den islandske befolkning efter 2008 har oplevet mere brugerbetaling på velfærdsydelser. Resultaterne kan måske være et udtryk for, at de nordiske lande ikke længere er så homogene og sammenlignelige. Data til studiet er fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev udført på ca. 3000 børn og unge i alderen 2-17 år i hvert at de nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark i 2011.

BMC Public Health. 2014 Nov 25;14(1):1216. [Epub ahead of print]

Sick leave and work disability in primary care patients with recent-onset multiple medically unexplained symptoms and persistent somatoform disorders: a 10-year follow-up of the FIP study

Rask MT, Rosendal M, Fenger-Grøn M, Bro F, Ørnbøl E, Fink P

Denne artikel undersøger karakteristika, sygefravær og førtidspension for patienter med multiple medicinsk uforklarede symptomer (MUS) og somatoforme lidelser og sammenligner disse med en gruppe af patienter med veldefineret fysisk sygdom. Resultaterne viser, at patienter med somatoforme lidelser havde en øget risiko for sygefravær. Derudover fandt forfatterne til artiklen, at både patienter med multiple medicinsk uforklarede symptomer og somatoforme lidelser havde en øget risiko for at få fleksjob og/eller førtidspension sammenlignet med referencegruppen i studiet. Resultaterne viser, at der er behov for en tidlig indsats på området i almen praksis. Undersøgelsen blev udført som et registerbaseret kohortestudie med ti års opfølgning, og den bygger på data fra studiet Functional Illness in Primary Care (FIP-studiet).

Gen Hosp Psychiatry. 2014 Oct 22. pii: S0163-8343(14)00269-2. doi: 10.1016/j.genhosppsych.2014.10.007. [Epub ahead of print]

The 30-day prognosis of chronic-disease patients after contact with the out-of-hours service in primary healthcare

Flarup L, Carlsen AH, Moth G, Christensen MB, Vestergaard M, Olesen F, Vedsted P

Denne artikel undersøger 30-dages perioden efter en kontakt fra en borger til lægevagten. Der ses nærmere på patienter med fem udvalgte kroniske sygdomsområder (AKS, KOL/lungesygdom, diabetes, psykiatrisk sygdom og kræft). Studiet viser, at de patienter som havde kontaktet lægevagten på grund af en opblussen af en i forvejen diagnosticeret kronisk sygdom havde en højere risiko for igen at få brug for at kontakte lægevagten, for at have flere henvendelser til egen læge i dagtiden, for hospitalsindlæggelse eller for at dø i løbet af de 30 dage lige efter den første kontakt til lægevagten. Risikoen var højere for denne gruppe, når der blev sammenlignet med alle andre patienter – både med og uden kroniske sygdomme. Kohortestudiet bygger på data fra knap 12.000 danske borgere.

Scand J Prim Health Care. 2014 Dec;32(4):208-16. doi: 10.3109/02813432.2014.984964. Epub2014 Dec 4

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk