Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

General Practitioners uses and perceptions of voluntary electronic feedback on treatment outcomes - a qualitative study

Lippert ML, Kousgaard MB, Bjerrum L.

Dette studie understreger vigtigheden af at være tydelig om anvendelsesmuligheder og begrænsninger, når feedback på behandlingsresultater introduceres til alment praktiserende læger som kvalitetsudviklingsredskab.

Studiet af alment praktiserende lægers frivillige brug af elektroniske kvalitetsrapporter med feedback på behandlingsresultater (Type 2 diabetes) viste anvendelser, der især tjente til at indføre populations-systematik og ressource-prioritering i patientbehandlingen. Nogle læger brugte desuden feedback som udgangspunkt for refleksioner over enkelte patienters behandlingsbehov. Andre læger var skuffede over, hvad de oplevede som en begrænset relevans for vurderinger af enkelttilfælde og beskrev gerne deres brug af feedback som ikke-faglig. Disse læger fortalte om dalende motivation for at opsøge kvalitetsrapporter.

Studiet baserede sig på kvalitative interview med ni læger, som blev udvalgt på baggrund af oplysninger om erfaringer med opsøgning af feedback. Tilgangen til datagenerering var eksplorativ og analysen baserede sig på iterativ tematisk kodning af materialet.

BMC Family Practice 2014, 15:193 doi:10.1186/s12875-014-0193-6

Antimicrobial resistance: risk associated with antibiotic overuse and initiatives to reduce the problem

Llor Carlos, Bjerrum Lars.

Antimikrobiel resistens: risiko forbundet med antibiotika overforbrug og initiativer til at reducere problemet.

Antimikrobiel resistens (AMR) er en global udfordring for folkesundheden og overforbrug af antibiotika er den væsentligste årsag til problemet. AMR er årsag til alvorlige infektioner, komplikationer, længere hospitalsophold og øget dødelighed. Overforbrug af antibiotika er forbundet med en øget risiko for bivirkninger, hyppigere lægekontakt og øget medikalisering. Antibiotika overforbrug er et særligt problem i den primære sundhedssektor, hvor virus forårsager de fleste infektioner. Omkring 90 % af alle antibiotika recepter udstedes i almen praksis, og luftvejsinfektioner er den hyppigste grund. Kombinerede interventioner for at reducere overforbrug af antibiotika har vist sig mere effektiv end enkeltstående initiativer. Interventioner bør rette sig mod antibiotikasalg uden recept, og fremme brugen af kliniske vejledninger om diagnostik og behandling af infektioner. Der bør satses på brug af evidensbaserede point-of-care test, og en vent og se recept bør overvejes, hvis man vælger at ordinere antibiotika. Det er afgørende at man giver sig god til at kommunikere med patienten, undersøgelser viser at god kommunikation kan reducere et overforbrug af antibiotika

Ther Adv Drug Saf. 2014 Dec; 5 (6): 229-41. doi: 10.1177 / 2042098614554919.

Reducing Prescriptions of Long-Acting Benzodiazepine Drugs in Denmark: A Descriptive Analysis of Nationwide Prescriptions during a 10-Year Period

Eriksen Sophie, Bjerrum Lars

Reduktion i ordination af langtidsvirkende benzodiazepin i Danmark: En deskriptiv analyse af benzodiaepin ordinationer i Danmark gennem en 10-årig periode.

Langvarig indtagelse af benzodiazepiner (BZ) og benzodiazepin-receptor agonister (zolpidem, zaleplon, zopiclon (Z) kan medføre fysisk og psykisk afhængighed samt en række andre bivirkninger. Undersøgelsens formål var at analysere ordination af langtidsvirkende BZ (halveringstid> 10 timer), sammenlignet med korttidsvirkende BZ i Danmark i en 10-årig periode. Ordination af langtidsvirkende BZD reduceredes fra 25,8 definerede døgndoser (DDD) / 1000 indbyggere / dag i 2003 til 8,8 DDD / 1000 indbyggere /dag i 2013, en relativ reduktion på 66 %. Ordination af korttidsvirkende BZ reduceredes fra 26,1 DDD / 1000 indbyggere / dag i 2003 til 16,4 DDD / 1000 indbyggere / dag i 2013, en relativ reduktion på 37 %. Den observerede nedgang i BZ forbruget var korreleret til indførelsen af nye nationale retningslinjer for ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Ordination af langtidsvirkende BZD faldt betydeligt mere end ordination af korttidsvirkende BZD i den 10-årige periode.

Basic Clin Pharmacol Toxicol. 2014 Nov 10. doi: 10.1111/bcpt.12347. [Epub ahead of print]

Barriers to healthcare seeking, beliefs about cancer and the role of socio-economic position. A Danish population-based study

Hvidberg L, Wulff CN, Pedersen AF, Vedsted P

Formålet med dette studie var at undersøge forventede barrierer for lægesøgning og forestillinger om kræft i en dansk population samt at analysere sammenhængen med socioøkonomisk position. Studiet bygger på telefoninterviews med 3.000 tilfældigt udvalgte danskere på 30 år og derover, der har besvaret den danske version af måleredskabet ”Awareness and Beliefs about Cancer”. Måleredskabet inkluderer bl.a. fire udsagn om forventede barrierer for lægesøgning samt tre positive og tre negative forestillinger om kræft. Resultaterne viser, at personer med lavt uddannelsesniveau og med lav husstandsindkomst var mere tilbøjelige til at have negative forestillinger om kræft end almenbefolkningen, mens den socioøkonomiske position ikke havde betydning for de positive forestillinger om kræft. Endvidere fandt forfatterne, at bekymring for, hvad lægen måske ville finde og for at spilde lægens tid var mulige barrierer for lægesøgning for henholdsvis 27 % og 15 % af respondenterne, hvis de opdagede et symptom, der kunne være et tegn på alvorlig sygdom. Sammenhængen mellem lav socioøkonomisk position og negative forestillinger om kræft kan måske være med til at forklare en del af den sociale ulighed i kræftoverlevelsen i Danmark. Derfor bør fremtidige studier undersøge det nærmere. I almen praksis bør man være opmærksom på de barrierer, der rapporteres af almenbefolkningen i dette studie.

rev Med. 2014 Dec 15;71C:107-113. doi: 10.1016/j.ypmed.2014.12.007. [Epub ahead of print]

Effekt af adgang til hurtig CT-scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis: et klinisk, randomiseret studie

Guldbrandt LM

Lungekræft­pakken blev indført i Danmark i 2008 for at sikre patienterne et standardiseret udrednings­forløb. En af de store udfordringer er, at kun en tredjedel af alle patienter kommer med de ”alarm-symptomer”, som giver adgang til kræftpakken. Mange patienter kommer til den praktiserende læge med uspecifikke symptomer uden at virke oplagt syge. Her kan en henvisning til en CT-scanning være med til at hurtigt at afklare, om det drejer sig om kræft, så patienten undgår et langt udredningsforløb. Afhandlingens resultater viser, at mange af de danske lungekræftpatienter fulgte andre veje til diagnosen end den mest optimale – dvs. henvisning fra egen læge til udredning via lungekræftpakken. Derfor bør kræftpakken suppleres med alternativer, og direkte adgang til CT-scanning kan her være en god mulighed.

Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, januar 2015

Hvornår er kræftudredningen ikke helt optimal? Svar fra 1500 praktiserende læger

Jensen H, Nissen A, Vedsted P

Denne populærvidenskabelige artikel skitserer resultaterne fra en forskningsartikel, der tidligere primo 2014 blev publiceret i British Journal of General Practice. Artiklen omhandler kvalitetsafvigelser i tiden op til en kræftdiagnose for patienter, der starter udredningen i almen praksis. Dermed er den største del af kvalitetsafvigelserne også foregået i – eller i samspil med – almen praksis. Artiklen gennemgår de mest udbredte kvalitetsafvigelser, de mest udsatte (oftest berørte) patienter og de mulige konsekvenser af afvigelserne. Derudover diskuterer forfatterne også, hvordan vi bedst sikrer, at udfordringerne med kvalitetsafvigelserne fremover bliver løst.

Månedsskrift for Almen Praksis 2015 (1): 46-52

Increased diagnostic activity in general practice during the year preceding colorectal cancer diagnosis

Hansen PL, Hjertholm P, Vedsted P

Formålet med studiet var at undersøge om patienter, der senere fik konstateret tarmkræft, var gået mere til lægen, havde fået taget flere hæmoglobintests og fået udskrevet mere hæmoridemedicin inden diagnosen for tarmkræft. Vi lavede et populationsbaseret kohorte studie med 19.209 kræftpatienter i aldersgruppen 40-80 år, som fik diagnosticeret en primær tarmkræft i årene 2004-2010. For hver patient havde vi 10 referencepersoner (matchet på køn, alder og almen praksis). Resultaterne viste, en generel øget klinisk aktivitet i almen praksis i året op til tarmkræftdiagnosen. Patienterne havde betydeligt flere konsultationer op til 9 måneder før deres diagnose, og de kvindelige patienter fik flere hæmoglobin-målinger hos deres egen læge allerede fra 17 måneder før diagnosen. Nogle læger udskrev betydeligt flere recepter på hæmoridemidler helt op til 18 måneder før diagnosen. Det tyder på, at visse patienter har henvendt sig til lægen op til halvandet år før diagnosen med symptomer, der kunne være tegn på tarmkræft. Studiet viser, at der er en øget diagnostisk aktivitet hos de patienter, der senere får konstateret tarmkræft, hvilket åbner muligheden for at diagnosticere tarmkræft på et tidligere tidspunkt.

Int J Cancer. 2015 Jan 5. doi: 10.1002/ijc.29418 [Epub ahead of print]

Prediction of adolescent and adult adiposity outcomes from early life anthropometrics

Graversen L, Sørensen TIA, Gerds TA, Petersen L, Sovio U, Kaakinen M, Sandbaek A, Laitinen J, Taanila A, Pouta A, Järvelin M-R, Obel C

I Danmark ses børn til forebyggende børneundersøgelser i almen praksis, hvor de praktiserende læger måler højde og vægt og allerede har adgang til andre tidlige risikofaktorer for overvægt såsom rygning i graviditeten, moderens body mass index (BMI) og barnets fødselsvægt. Det overordnede formål med dette studie var at udvikle en prædiktionsmodel til at identificere børn i særlig risiko for overvægt, som kan bruges ved de forebyggende børneundersøgelser. Undersøgelsen bygger på data fra de finske Northern Finland Birth Cohorts født i 1966 og 1986. Begge kohorter er startet under graviditeten, hvor de gravide kvinder har udfyldt spørgeskemaer om tidlige risikofaktorer. Data på børnenes højde og vægt er indsamlet gennem hele barndommen. En prædiktionsmodel baseret på stabile risikofaktorer, der er udviklet til at prædiktere overvægt i 15-års alderen i én kohorte, kan, når den bliver brugt på en kohorte født 20 år senere, identificere en undergruppe af børn i særlig høj risiko. Blandt de børn, der lå blandt de øverste 10 % i prædikteret risiko ved 5-års alderen, blev lidt over halvdelen overvægtige som 15-årige. Denne gruppe udgør en tredjedel af alle, der blev overvægtige ved 15-års alderen. Når barnets BMI indgår i prædiktionsmodellen bidrager de øvrige faktorer begrænset efter omkring 5-års alderen.

Obesity (Silver Spring). 2+15 Jan;23(1):162-9. doi: 10.1002/oby.20921. Epub 2014 Oct. 30.

The role of general practice in routes to diagnosis of lung cancer in Denmark: a population-based study of general practice involvement, diagnostic activity and diagnostic intervals

Guldbrandt RS, Fenger-Grøn M, Rasmussen T, Jensen H, Vedsted P

Formålet med studiet var at beskrive veje til lungecancerpatienters diagnose og at undersøge både de diagnostiske intervaller og den prædiagnostiske aktivitet. Studiet er baseret på data fra registre og information fra spørgeskemaer, som er udfyldt af de inkluderede patienters praktiserende læge. Resultaterne viser, at almen praksis er involveret i diagnosen af 2/3 af danske lungecancerpatienter. Kun 1/4 af patienterne fulgte den forventede diagnostiske vej fra præsentation af symptomer i almen praksis og videre til diagnostisk udredning via kræftpakken. Høj alder, manglende brug af kræftpakken, lokal-stadie sygdom og uspecifikke symptomer gav en større risiko for forsinkelser i udredningen. Kun 1/3 af alle patienter henvendte sig med symptomer, som de praktiserende læger tolkede som ”alarm”-symptomer. I de seneste 3 måneder op til lungecancerdiagnosen havde 85 % af patienterne fået taget et røntgenbillede, og 1/3 havde fået taget mindst to billeder. Selvom almen praksis spiller en stor rolle i udredningen af lungecancer, følger patienterne mange forskellige veje til diagnosen. Kun en mindre del af patienterne udredes via den mest optimale vej (dvs. fra almen praksis og til udredning via kræftpakken). Det tyder på, at andre strategier end kræftpakken er nødvendige, hvis den initiale lungecancerudredning skal optimeres. Den store andel af patienter med to eller flere røntgenbilleder før diagnosen tyder på, at der er behov for at teste mere præcise diagnostiske muligheder fra almen praksis. 

BMC Health Serv Res. 2015 Jan 22;15(1):21 [Epub ahead of print]

Understanding the inverse law: a register and survey-based study of patient deprivation and burnout in general practice

Pedersen A, Vedsted P

Udbrændthed er et stigende problem blandt alment praktiserende læger i Danmark. Dette studie viser, at alment praktiserende læger med en stor andel af socialt udsatte patienter på deres liste har større risiko for at være udbrændte sammenlignet med alment praktiserende læger med en lille andel af socialt udsatte patienter. Især en stor andel af patienter på overførelsesindkomst har betydning for den alment praktiserende læges risiko for udbrændthed. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 601 alment praktiserende læger i Region Midtjylland og socioøkonomiske oplysninger om deres patienter indhentet fra Danmarks Statistik. Lægerne besvarede spørgeskemaet i begyndelsen af 2012 og oplysningerne om deres patienter er opgjort for 2011. På baggrund af lægernes andele af bl.a. patienter uden arbejde, patienter med lav uddannelse, patienter på overførelsesindkomst og patienter med indvandrerbaggrund beregnedes for hver læge et indeks (The Danish Deprivation Index, DADI), som blev anvendt i analyserne. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at der er brug for en ekstra indsats i forhold til at forhindre udbrændthed blandt alment praktiserende læger, som arbejder i områder med stor social belastning. Konsekvenserne af lægernes udbrændthed skal undersøges nærmere. Det kan være svært at tiltrække læger til socialt udsatte områder og hvis de læger, som arbejder der, brænder ud og ikke arbejder optimalt, rammes de socialt udsatte patienter dobbelt. 

Int J Equity Health 2014 Dec 12;13(1):121 [Epub ahead of print]

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk