Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

Sample size in qualitative interview studies: guided by information power

Kirsti Malterud, Volkert Dirk Siersma, Ann Dorrit Guassora 

Antallet af informanter til kvalitative studier kan ikke beregnes på forhånd, sådan som de kan til randomiserede, kontrollerede studier, hvor en styrkeberegning altid går forud for undersøgelsen. Indenfor rammerne af Grounded Theory bruges ’saturation’ som mål for, hvornår der er et tilstrækkeligt antal informanter i et projekt. Den samme hjælp findes imidlertid ikke til forskere, som bruger andre kvalitative analysemetoder. I andre typer af kvalitative studier lånes begrebet saturation ofte men uden nogen klar ramme om, hvordan det skal forstås eller forklaring på, hvordan det konkret er anvendt. I vores artikel foreslår vi begrebet ’information power’ til vurdering af, hvornår der er nok informanter i kvalitative studier generelt. Information power peger på, at det snarere er den samlede information, der findes i et studie, som har betydning for hvor stort det skal være, end et specifikt antal informanter. Artiklen præsenterer og diskuterer de dimensioner i et studie, som har betydning for, om det har høj eller lav information power og hvilke konsekvenser det har for, hvor stort antallet af informanter skal være.

Qualitative Health Research

Understanding medical symptoms: a conceptual review and analysis

Kirsti Malterud, Ann Dorrit Guassora, Anette Hauskov Graungaard, Susanne Reventlow

Symptomer er ikke noget som eksisterer uafhængigt at tid, sted og person. Før et symptom når frem til almen praksis har det været igennem en proces, som starter med at det registreres som fornemmelse. Fornemmelsen gennemgår derefter en fortolkning, som varierer med den enkelte persons erfaringer og baggrund. Videre i processen forhandles symptomets betydning og konsekvenser, både i hverdagen og i et medicinsk perspektiv. I denne artikel gennemgår vi forståelsen af symptomer i det mulige forløb fra kropslig fornemmelse til medicinsk fortolkning og diskuterer forståelsen med udgangspunkt i fænomenologisk teori, semiotik, situationel sygdomsteori og diskursteori. Vores analyse understreger betydningen af at forstå symptomer i deres sociale sammenhæng og betydningen af, hvilke rammer de forhandles i.

Theoretical Medicine and Bioethics

The impact of gender on the long-term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow-up study

Marlene Øhrberg Krag, Lotte Hasselbalch, Volkert Siersma, Anni Brit Sternhagen Nielsen, Susanne Reventlow, Kirsti Malterud og Niels de Fine Olivarius

Der er i disse år stigende fokus på individuelt tilpasset diabetesbehandling. I denne artikel fremlægges resultater fra projektet ”Diabetesomsorg i Almen Praksis”, som tyder på, at kvinder, der modtager personligt tilrettelagt diabetesbehandling, har en bedre overlevelse i forhold til kvinder, der får rutinebehandling. Det samme gjorde sig ikke gældende for mænd. Resultaterne bygger på 970 nydiagnosticerede patienter med type 2 diabetes, der efter at have modtaget enten rutine- eller personlig diabetesbehandling i 6 år blev fulgt i yderligere 13 år i de danske registre. Den personlige behandling indebar bl.a. regelmæssige kontroller, individuelle behandlingsmål aftalt mellem patient og praktiserende læge, samt efteruddannelse af de praktiserende læger i interventionsgruppen. Hos kvinder, men ikke hos mænd, fandt vi en lavere hazard ratio ved personligt tilrettelagt behandling versus rutinebehandling for alle diabetes-relaterede endepunkter (0.65, p=0,004, 73 vs. 108 events per 1000 patientår), diabetes-relateret død (0.70, p=0.031; 35 vs. 46), total dødelighed (0.74, p=0.028; 56 vs. 69) og cerebral apoplexi (0.59, p=0.038; 16 vs. 29). Forskellen mellem mænd og kvinder var dog kun statistisk signifikant for total dødelighed og diabetes-relateret død.

Den observerede kønsforskel kunne ikke forklares ud fra biologiske parametre, og kulturelle og sociale forhold vurderes at spille ind. Det må fremadrettet overvejes at inddrage diabetespatienters køn som en parameter, når diabetesbehandling tilrettelægges.

Diabetologia

Completing a Questionnaire at Home Prior to Needs Assessment in General Practice: A Qualitative Study of Cancer Patients’ Experience

Thayssen, S., Hansen, D.G., Søndergaard, J., Høybye, M.T., Christensen, P.M., Hansen, H.P.

Sundhedsstyrelsen anbefaler praktiserende læger at afdække kræftpatienters rehabiliteringsbehov ved at tage udgangspunkt i et spørgeskema, som kræftpatienten har udfyldt forud for en konsultation i almen praksis. Dette studie undersøger, hvordan kræftpatienter oplever at udfylde et spørgeskema til dette formål. Artiklen bygger på data fra semistrukturerede interviews med 16 kræftpatienter, som har udfyldt et spørgeskema derhjemme. Spørgeskemaet omhandler mulige generelle problemstillinger, som patienter kan opleve som følge af kræftsygdommen samt den belastning sygdommen kan medføre.

12 kvinder og 4 mænd i alderen 49-83 år, diagnosticeret for 1 til 48 måneder siden, er blevet bedt om at beskrive hvordan de udfyldte spørgeskemaet og deres tanker i forbindelse med det. Resultaterne viser at udfyldelsen af spørgeskemaet synes at foranledige patienterne til at reflektere over omfanget af de forskellige problemer de oplever, blive bevidst om problemernes betydning for deres hverdag og artikulere deres bekymringer.

Patient. 2015 Oct 30. [Epub ahead of print]

Enterocoating eller PPI-profylakse ved lavdosisbehandling med acetylsalicylsyre og risiko for ulcuskomplikation?

Peter Haastrup og Dorte Ejg Jarbøl, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.

Blodfortyndende behandling med lavdosis acetylsalicylsyre (ASA) er hyppigt forekommende i Danmark og næsten halvdelen af de 2000 patienter, der årligt får konstateret mavesårsblødning er i behandling med ASA, der øger risikoen for mavesår med en faktor 2-3. Mavesårblødning er en alvorlig tilstand med høj dødelighed. For at forebygge mavesår forårsaget af behandling med ASA har man udviklet enterocoatede formuleringer af acetylsalicylsyre, så medicinen først bliver frigivet i tyndtarmen i håb om at det er mere skånsomt. Vi gennemgik den eksisterende litteratur på området og fandt ingen sammenhæng mellem brug af den enterocoatede formulering af acetylsalicylsyre og reduceret forekomst af klinisk betydende blødning fra mavetarmkanalen, sammenlignet med almindelig acetylsalicylsyre.

Derimod tyder flere studier på, at enterocoating af ASA kan nedsætte biotilgængeligheden af aktivt virkende ASA og dermed medføre nedsat blodfortyndende effekt. Der er således ikke evidens for, at enterocoating er forbundet med nedsat risiko for mavesårsblødning, tværtimod kan denne formulering muligvis føre til nedsat effekt af ASA. Ved bivirkninger til behandling med acetylsalicylsyre eller høj risiko for gastrointestinale komplikationer bør enterocoated acetylsalicylsyre ikke være et alternativ. I stedet anbefales seponering af ASA og skift til anden trombocythæmmer (f.eks. clopidogrel) eller dosisreduktion af ASA, hvis muligt, og/eller tillæg af mavesårsforebyggende behandling med protonpumpehæmmer.

Månedsbladet Rationel Farmakoterapi nr. 11, november 2015, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen

Behandling med protonpumpehæmmere – forbrugsmønstre, indikationer og behandlingsvarighed

Peter Fentz Haastrup og Dorte Ejg Jarbøl, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet

Artiklen omhandler syrehæmmende medicin af typen protonpumpehæmmere (PPI) og fokuserer på udvikling i forbruget af PPI, hvilke indikationer, der er for behandling med PPI samt varighed af behandling ved forskellige indikationer.
På bare ti år er salget af PPI i Danmark steget med mere end 200 %. Over en halv million danskere er i behandling med PPI, og næsten alle recepterne kommer fra almen praksis. Behandling med PPI i mere end otte uger kan inducere et rebound-fænomen af mavesyreproduktionen, som i sig selv kan give syrerelaterede symptomer efter ophør med medicinen. Hvis man benytter en prøvebehandling med PPI til patienter med symptomer fra den øvre del af maven, er der således risiko for, at patienten fastholdes i et behov for vedvarende PPI-behandling, selvom der måske slet ikke er noget reelt behov for hæmning af mavesyreproduktionen. En prøvebehandling med PPI uden nærmere diagnostik giver desuden risiko for at man overser årsagen til patientens symptomer. Her har test for mavesårsbakterien Helicobacter pylori, som kan udføres i almen praksis, vist sig at være en sikker og omkostningseffektiv udredningsstrategi.

Langtidsbehandling med PPI er primært indiceret til to grupper af patienter: Dem med spiserørskatar (refluksoesophagitis) og dem med behov for forebyggelse af mavesår forårsaget af samtidig behandling med blodfortyndende acetylsalicylsyre eller gigtmedicin af typen NSAID. Hos disse patientgrupper er PPI effektivt til at lindre symptomer og forebygge alvorlige komplikationer.

Afslutningsvis giver artiklen på baggrund af en systematisk gennemgang af forskningslitteraturen konkrete forslag til, hvordan patienter i langtidsbehandling med PPI uden klar indikation kan ophøre med medicinen. 

Månedsbladet Rationel Farmakoterapi nr. 11, november 2015, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen

Alcohol and drug use among Danish physicians. A nationwide cross-sectional study in 2014

Sørensen JK, Pedersen AF, Bruun NH, Christensen B, Vedsted P

Dette studie undersøger danske lægers forbrug af alkohol og stoffer/medicin [substansforbrug], herunder deres selv-rapporterede bedømmelse af eget forbrug og håndtering af lægefaglige kollegers substansforbrug. Resultaterne viser, at 19 procent af deltagerne har et ”risikobetonet” (potentielt skadeligt) alkoholforbrug, mens 3 % har et risikobetonet forbrug af euforiserende stoffer og medicin. Signifikant flere mandlige (25,1 %) end kvindelige læger (14,4 %) rapporterede et risikobetonet alkoholforbrug. De vigtigste rapporterede grunde til at drikke alkohol var at nyde smagen (74,4 %) og at slappe effektivt af efter arbejde (54,6 %). Hvis en kollega viste tegn på substansmisbrug, ønskede 57,7 % af lægerne med risikobetonet substansforbrug og 55,5 % af dem, der rapporterede et uproblematisk forbrug, at opfordre kollegaen til at søge behandling. I alt 60 læger (2,5 %) rapporterede, at der blev talt åbent om substansmisbrug på deres arbejdsplads. Lægeforeningen har støttet undersøgelsen og finder det positivt, at der nu foreligger vigtig viden om lægers substansforbrug, ikke mindst fordi lægers arbejde har en direkte indflydelse på andre menneskers helbred. Undersøgelsen bygger på data, som er indsamlet blandt 4000 medlemmer på tværs af Lægeforeningens tre delforeninger: Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation. Den nye viden skal bruges til at bryde tabuet om lægers substansmisbrug, så de berørte læger hurtigt får behandling, bliver helbredt og kan opretholde patientsikkerheden og deres job.

Dan Med J. 2015 Sep;62(9). pii: A5132

Are cancer patients’ socioeconomic and cultural factors associated with contact to general practitioners in the last phase of life?

Neergaard MA, Olesen F, Sondergaard J, Vedsted P, Jensen AB

Dette studie undersøger, om socioøkonomiske forhold hos patienter er associeret med kontaktmønstret til almen praksis i patientens terminalfase. I alt 599 patienter, der døde af cancer, indgik i det registerbaserede follow-up studie, hvor man så på kontakter i de sidste 90 levedage. Patienter med lav indkomst (RR: 1,18 (95 % CI: 1,03; 1,35)) og immigranter og deres efterkommere modtog flere hjemmebesøg (RR: 1,17 (95 % CI: 1,02; 1,35)). Patientens bopæl var også associeret med kontaktmønster, idet patienter i større byer modtog færre konsultationer (RR: 0,85 (95 % CI: 0,77; 0,95)) og hjemmebesøg (RR: 0,89 (95 % CI: 0,80; 0,99)). Studiet kunne ikke undersøge associationer mellem palliative behov og opgavefordeling mellem delsektorer i sundhedsvæsnet i relation til kontaktmønster. Studiet er således hypotesegenererende, og de påviste forskelle kalder på yderligere undersøgelser vedrørende mulig social ulighed i praksis’ dækning af patienters behov og i opgavefordeling mellem delsektorer i sundhedsvæsnet.

Int J Family Med. 2015;2015:952314. doi: 10.1155/2015/952314. Epub 2015 Aug 27

Cancer mortality in people treated with antidepressants before cancer diagnosis: a population-based cohort study

Sun Y, Vedsted P, Fenger-Grøn M, Wu CS, Bech BH, Olsen J, Benros ME, Vestergaard M

Depression forekommer ofte efter en kræftdiagnose og forbindes med øget mortalitet. Det er dog uvist, om depression i perioden før en kræftdiagnose også påvirker mortaliteten. Dette studie undersøger mortaliteten hos patienter, som blev behandlet med antidepressiv medicin før en kræftdiagnose. Resultaterne viser, at over 33.000 patienter (16,4 %) indløste mindst en recept med antidepressiv medicin i løbet af de seneste tre år før en kræftdiagnose. Heraf fik knap 22.000 (10.8 %) af disse patienter stadig medicinen på tidspunktet for kræftdiagnosen. For aktuelle brugere sås en 32 % højere 1-årsmortalitet end for ikke-brugere. Denne stigning gjaldt særlig patienter, som påbegyndte behandling med antidepressiv medicin inden for de seneste fire måneder før kræftdiagnosen, mens der ikke sås en øget risiko for tidligere brugere. Ligeledes sås en 22 % højere 5-årsmortalitet for de patienter, der overlevede det første år efter kræftdiagnosen. Konklusionen er, at påbegyndelse af behandling med antidepressiv medicin før en kræftdiagnose er forholdsvis hyppig, og at denne behandling forbindes med øget mortalitet. Studiet er gennemført som et populationsbaseret kohortestudie og omfatter data fra over 200.000 danskere, som blev diagnosticeret med kræft i perioden 2003-2010.

PLoS One. 2015 Sep 14;10(9):e0138134. doi: 10.1371/journal.pone.0138134

Kolorektal cancer: udredning i almen praksis, status og fremtiden

Juul JS, Vedsted P

Screening for tarmkræft blev indført i 2014. Alligevel bliver cirka 75 % af alle tilfælde fortsat diagnosticeret på basis af symptomatisk præsentation i almen praksis. Mange praktiserende læger møder patienter med oplagte ”alarm”-symptomer på tarmkræft, og disse patienter henvises direkte til udredning i kræftpakker. Mange patienter kommer dog med vage og uspecifikke symptomer – det gælder også cirka halvdelen af de patienter, der senere får konstateret tarmkræft. Det kræver andre diagnostiske værktøjer at få udredt de patienter, der kommer med symptomer, som ikke passer med henvisningskravene til kræftpakkerne. Meget tyder på, at de praktiserende læger vil kunne drage fordel af testen iFOBT, der måler blod i afføringen ved hjælp af antistofbinding til humant globin. En positiv iFOBT vil hos patienter med vage symptomer udløse en henvisning til koloskopi, mens en negativ test kan indgå i den praktiserende læges samlede risikovurdering af patienten. En korrekt anvendt afføringsprøve kan dermed medvirke til, at tidlige tegn på kræft fanges hurtigere og dermed forbedrer patientens prognose. Der er behov for at afprøve nye metoder, der kan hjælpe de praktiserende læger i udredningen af patienter med risiko for tarmkræft. At give adgang til afføringsprøven iFOBT i almen praksis kan være et vigtigt redskab.

Månedsskrift for Almen Praksis. 2015 Oct 10: 845-854

Long-term risk of dementia in persons with schizophrenia: a Danish population-based cohort study

Ribe AR, Laursen TM, Charles M, Katon W. Fenger-Grøn M, Davydow D, Chwastiak L, Cerimele JM, Vestergaard M

Dette studie undersøger risikoen for demens blandt personer med skizofreni. Det er velkendt, at denne gruppe har en 15-20 år kortere forventet levetid end baggrundsbefolkningen. De bagvedliggende årsager er ikke helt klarlagte, men noget tyder på, at ”accelereret aldring” kunne spille en rolle for den reducerede middellevetid. Denne hypotese støttes af, at der er sammenhæng mellem skizofreni og aldersrelaterede dødsårsager som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Alligevel har vi kun sparsom viden om sammenhængen mellem skizofreni og den ultimative aldersrelaterede tilstand, demens. Resultaterne fra dette studie viser, at personer med skizofreni har en markant øget risiko for at udvikle demens. Risikoen var over dobbelt så stor hos personer med skizofreni sammenlignet med personer uden skizofreni. Denne risiko var fortsat 71 % større efter justering for komorbiditet og alkohol- og stofmisbrug. I alt havde 1,8 % af personerne med skizofreni i en alder af 65 år udviklet demens, mens det gjaldt blot 0,6 % af personerne uden skizofreni. De tilsvarende tal var henholdsvis 7,4 % og 5,8 % i en alder af 80 år. Fremtidige studier bør afdække, hvilke faktorer i processen fra skizofreni til demens, der påvirker denne risiko. Det kunne fx være komorbiditet eller uhensigtsmæssig livsstil. Identifikation af potentielt forebyggelige faktorer er afgørende for at kunne designe individualiserede behandlingstilbud til personer med svære psykiatriske lidelser, så vi fremover kan forebygge udvikling af demens hos personer med skizofreni. Studiet bygger på data fra seks nationale danske registre og inkluderede mere end 2,8 millioner personer (over 50 år), heraf mere end 20.000 personer med skizofreni i perioden 1995-2013.

JAMA Psychiatry. 2015 Oct 7:1-7. doi: 10.1001/jamapsychiatry. 2015. 1546. [Epub ahead of print]

Symptom attributions in patients with colorectal cancer

Jensen LF, Hvidberg L, Pedersen AF, Vedsted P

Størstedelen af kolorektale cancere opdages, når patienterne søger læge på grund af symptomer. Man ved dog ikke meget om, hvordan patienter selv oplever deres symptomer. Formålet med studiet var, at undersøge om symptomattributioner er associeret med sociodemografiske faktorer, patientintervallet og oplevede symptomer før lægesøgning. Dette blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt nydiagnosticerede patienter med kolorektal kræft. Patienterne blev spurgt om tiden før lægesøgning, herunder hvilket symptom de oplevede som det væsentligste, og hvilke årsager de tillagde dette symptom. Blod i afføring blev oftest nævnt som det væsentligste symptom. Studiet viser, at de patienter, der angav blod i afføring som deres væsentligste symptom, havde en signifikant 94 % større sandsynlighed for at attribuere dette symptom til kræft end de patienter, der ikke angav blod i afføring som deres væsentligste symptom. Studiet viser også, at patienter med høj uddannelse i mindre grad end patienter med lav uddannelse forbandt deres symptomer med psykologiske årsager. Der var ingen signifikant sammenhæng mellem symptomattributioner og patientinterval, men der var en tendens til, at patienter der havde angivet benigne somatiske årsager (såsom en hæmoride eller rift) var mere tilbøjelige til at have et langt patientinterval. Studiet bidrager med viden omkring patienternes egne opfattelse af årsager til symptomer, der medfører lægebesøg, og som formentlig er relateret til deres kolorektal kræft.

BMC Fam Pract. 2015 Sep 3;16(1): 115. doi: 10.1186/s12875-015-0315-9

Use of the English urgent referral pathway for suspected cancer and mortality in patients with cancer: cohort study

Møller H, Gildea C, Meechan D, Rubin G, Round T, Vedsted P

Denne artikel undersøger sammenhængen mellem engelske lægers brug af pakkehenvisning og kræftpatienters overlevelse. Pakkehenvisninger for kræftsymptomer (two-week-wait referrals) blev indført i England i 2000. Det engelske system med to ugers ventetid svarer til det danske kræftpakkeforløb og går ud på at sende patienten gennem et velstruktureret og effektivt undersøgelsesforløb, så man hurtigt kan få en kræftdiagnose og komme i gang med behandlingen. Sammenhængen mellem stadiefordeling og overlevelse er ikke tidligere undersøgt, men det nye studie giver for første gang et indblik i konsekvenserne af indførelsen af kræftpakkeforløbene. Resultaterne viser, at dødeligheden falder markant, hvis den praktiserende læge hurtigt sender patienten afsted til undersøgelse for kræft. Undersøgelsen slår fast, at forskellen i kræftoverlevelsen er op til 12 procentpoint, afhængig af hvor hurtigt og effektivt man får sin diagnose og begynder behandlingen. Studiet er lavet i tæt samarbejde mellem danske og engelske forskere, og englænderne skeler til den danske strategi for tidlig diagnose med kræftpakkeforløb og diagnostiske centre. Den omtalte engelske undersøgelse viser, at det er en god investering for Danmark, at almen praksis har fået adgang til kræftpakker, fordi det har en positiv betydning for patienternes prognose.

BMJ. 2015 Oct 13;351:h5102. doi: 10.1136/bmj.h5102

Association of general practitioners’ risk attitudes, level of empathy and burnout status with PSA testing

Pedersen AF, Carlsen AH, Vedsted P

Denne artikel undersøger, om variationen i raten af PSA-tests mellem alment praktiserende læger kan forklares af psykologiske faktorer som f.eks. lægens risikovillighed. Resultaterne viser, at lægens risikovillighed influerer på raten af PSA-tests. Forfatterne finder blandt andet, at patienter, som er registreret hos en læge med mange bekymringer for fejlbehandlinger, har større sandsynlighed for at få taget en PSA-test. Patienter, som er registreret hos en læge, som har en høj tolerance for flertydighed i lægearbejdet, har derimod mindre sandsynlighed for at få foretaget en PSA-test. Patienter, som er registreret hos en læge med høj tolerance for flertydighed eller en tilbøjelighed til risikobetonet adfærd, har en mindre sandsynlighed for at få gentaget en tidligere normal PSA-test. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 129 alment solo-praktiserende læger i Region Midtjylland, og registerdata om deres 76.672 mandlige patienter er indhentet fra Danmarks Statistik og laboratoriedatabasen ”Labka”. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at en del af variationen i raten af PSA-tests blandt praktiserende læger kan forklares ved forskelle i lægernes risikotolerance. Ved at skærpe lægernes opmærksomhed på egne personlige styrker og svagheder vil de sandsynligvis blive bedre til at håndtere den høje grad af usikkerhed, som er et vilkår i den alment praktiserende læges arbejde, men som kan belaste nogle læger.

Br J Gen Pract. 2015 Nov 5. pii: bjgpdec-2015-65-641-pedersen-fl-oa-p. [Epub ahead of print]

Incidence of suicide among persons who had a parent who died during their childhood: a population-based cohort study

Guldin MB, Li J, Pedersen HS, Obel C, Agerbo E, Gissler M, Cnattingius S, Olsen J, Vestergaard M

Det kan have voldsomme konsekvenser senere i livet, hvis man mister sin mor eller far, inden man fylder 18 år. Måske bliver barnet med tiden deprimeret, måske opstår der sociale problemer – og for nogle ender sorgen med selvmord. Dette omfattende registerstudie fra Aarhus Universitet viser for første gang i stor skala, at de ramte børn har en fordoblet risiko for at begå selvmord senere i livet, sammenlignet med børn, der ikke har mistet en forælder ved dødsfald. Risikoen er særligt stor, hvis forældrenes dødsfald også skyldtes selvmord. Flest selvmord finder sted, når de berørte børn er teenagere eller er kommet op i begyndelsen af 20erne, og dobbelt så mange drenge som piger gennemfører det: Konkret vil det sige, at fire drenge ud af 1.000 drenge, der har mistet en forælder, begår selvmord, mens det tilsvarende tal for piger er to piger ud af 1.000 piger.  Miljøet, herunder uddannelsesniveau og økonomiske og sociale forhold, ser dog ikke ud til at være afgørende i denne sammenhæng. Det kan tyde på, at nogle af de børn, der mister en forælder tidligt, tilsyneladende ikke får den hjælp, der skal til for at forebygge selvmord. Studiet bygger på data for 7,3 mio. danskere, svenskere og finner, som er født i perioden 1968-2008. Heraf havde 200.000 (3 %) mistet en forælder inden de blev 18 år, og af disse begik 265 selvmord.

JAMA Psychiatry. 2015 Nov 11: 1227-1234. doi: 10.1001/jamapsychiatry.2015.2094. [Epub ahead of print]

Non-participation in breast cancer screening for women with chronic diseases and multimorbidity: a population-based cohort study

Jensen LF, Pedersen AF, Andersen B, Vestergaard M, Vedsted P

Studiet undersøger sammenhængen mellem kronisk sygdom, multimorbiditet og ikke-deltagelse i første screeningsrunde for brystkræft i Region Midtjylland. Data om kroniske sygdomme blev indsamlet via Landspatientregistret og det Psykiatriske Centrale Forskningsregister op til 10 år før screeningsdatoen. Resultaterne viste at 28,6 % af kvinder med minimum én kronisk sygdom ikke deltog i første screeningrunde, mens andelen var 20,3 % for kvinder uden kronisk sygdom. Kvinder med kræft, KOL, nerverelaterede lidelser, mentale sygdomme og nyresygdomme deltog signifikant mindre i screening, hvorimod kvinder med kroniske tarmsygdomme deltog mere. Kvinder med mere end én sygdom deltog ligeledes mindre i første screeningsrunde, bl.a. fandt vi, at kvinder med 3 eller flere sygdomme var 58 % mere tilbøjelig til ikke at deltage end kvinder uden sygdomme. Studiet viste desuden, at kvinder med hospitalskontakter i perioden 2 år op til screeningsdatoen havde større sandsynlighed for ikke at deltage end kvinder med samme sygdomme, som havde hospitalskontakter mere end 2 år før screeningsdatoen. Studiet peger på, at kvinders sundhedstilstand har en betydning for deltagelse i screening, og for nogle sygdomme bør mekanismerne undersøges nærmere. Nogle af disse kvinder kunne drage fordel af interventioner eller ekstra støtte, da højere brystkræftdødelighed er blevet fundet blandt kvinder med fx multimorbiditet.

BMC Cancer. 2015 Oct 26;15:798. doi: 10.1186/s12885-015-1829-1

Psychiatric morbidity and non-participation in breast cancer screening

Jensen LF, Pedersen AF, Bech BH, Andersen B, Vedsted P

Dette registerstudie undersøger sammenhængen mellem psykiatrisk morbiditet og ikke-deltagelse i brystkræftscreening. Kvinder med en indikation på psykisk morbiditet havde en 21 % øget sandsynlighed for ikke-deltagelse sammenliget med kvinder uden indikation på psykiatrisk morbiditet (95 % CI: 18-23 %). Specielt kvinder med psykiatriske diagnoser var mere tilbøjelige til ikke at deltage; eksempelvis havde kvinder med skizofreni en 63 % øget sandsynlighed for ikke at deltage sammenlignet med kvinder uden skizofreni (95 % CI: 52-75 %). Kvinder, der havde fået udskrevet minimum to recepter på antidepressiva, antipsykotika eller antiangst medicin, var ligeledes mere tilbøjelige til ikke at deltage. Det gjaldt også for kvinder, der havde haft samtaler med en privatpraktiserende psykiater. Endelig viste studiet, at kvinder med en indikation på psykisk morbiditet i perioden op til screeningsdatoen var mere tilbøjelige til ikke at deltage end kvinder med en tidligere indikation på psykisk morbiditet. Kvinder med psykiske lidelser har oftere dårligere kræftprognoser, så tidlig diagnostisk er muligvis helt central for denne gruppe. Yderligere studier bør undersøge, hvordan man kan gøre screeningstilbuddet mere attraktivt for disse kvinder. Studiet omfatter 144,264 kvinder, som blev inviteret til den første screeningsrunde i Region Midtjylland i 2008-09.

Breast 2015 Nov 12. pii: S0960-9776(15)00212-X. doi: 10.1016/j.breast.2015.10.002. [Epub ahead of print]

To travel with your profession is to live and learn: Educational exchanges in family medicine training - the Hippokrates Exchange Programme

Kallestrup P

”World Book of Family Medicine – European Edition 2015” blev udgivet i forbindelse med WONCA Europe’s 25-års jubilæum, som blev fejret ved WONCA Europe-konferencen i Istanbul i oktober 2015. Bogen består af 100 inviterede indlæg, som alle er nøje udvalgt for at sikre, at hele det almenmedicinske spektrum præsenteres. Per Kallestrup har forfattet afsnit 53, der fokuserer på det europæiske udviklingsprogram ”Hippokrates”, som er særligt målrettet læger under speciallægeuddannelse i almen medicin. Formål, struktur og omfang af programmet gennemgås, og læseren følger hele udviklingen af programmet fra de første spæde spirer i 2000 med ganske få årlige udvekslinger mellem de oprindelige fem deltagerlande og frem til i dag, hvor programmet er vokset til at omfatte næsten 100 årlige udvekslinger og flere hundrede værtspraksis, som er fordelt over 26 lande i netværket. Derudover omtales programmets betydning for både de enkelte deltagere og den institutionelle udvikling af WONCA og Vasco da Gama Movement. Kapitlet afsluttes med den engelske udgave af et af H.C. Andersens rejsedigte, der beskriver den særlige opvakthed, der kendetegner en rejsende, og det påpeges således, at når man ovenikøbet rejser ud med sin profession, er der yderligere belønning i udsigt.

World Book of Family Medicine, European Edition 2015, WONCA Europe, October 215 (53):163-65

Parallel lives. Anthropological perspectives on social differences in bodily experiences of sensations and health care seeking practices

Merrild CH

Sociale forhold spiller en afgørende rolle for, hvordan vi forstår egen krop, og hvornår vi søger lægehjælp. Det viser denne nye ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet. Manglende viden om symptomer er tidligere blevet set som en væsentlig årsag til, at folk fra lavere sociale klasser bliver diagnosticeret senere med kræft end folk fra højere sociale klasser, men andre faktorer synes også at spille ind. På baggrund af omfattende antropologiske feltstudier illustrerer afhandlingen, at folk fra forskellige sociale klasser lever forskellige liv. De svagest stillede i samfundet har færre ressourcer og muligheder for at fokusere på deres individuelle sundhed end folk fra bedre stillede klasser. De svagest stillede oplever oftere at have flere sygdomme og at skulle forholde sig til en række sociale problemstillinger, fx arbejdsløshed eller brudte familier. Sådan en hverdag levner ikke altid plads til den form for kropslig opmærksomhed, som samtidens sundhedsdiskurser fordrer. Det betyder, at denne gruppe har dårligere betingelser for at interagere med almen praksis, fordi deres − ofte komplekse − problemstillinger ikke altid kan håndteres i korte og enkeltstående konsultationer hos lægen. Afhandlingen argumenterer således for, at vi bør være opmærksomme på, at Danmark – trods en dominerende fortælling om ”lighed” – er et klassesamfund med sociale forskelle. Hvis vi skal forstå, hvorfor disse forskelle manifesterer sig i forhold til sundhed og sygdom, skal vi også forholde os til biosociale og systemiske forhold, og ikke kun til forskelle i ”viden”.

Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, november 2015

Patterns of non-participation in breast cancer screening

Jensen LF

Screening for brystkræft blev introduceret i Region Midtjylland i 2008-2009 for kvinder i alderen 50-69 år for at øge overlevelsen ved at fange sygdommen tidligt. En høj deltagelse i screeningen er afgørende, hvis dødeligheden for brystkræft fremover skal reduceres. I første screeningsrunde deltog godt 20 % af de inviterede kvinder. Afhandlingen stiller særligt skarpt på, hvilke grupper der var mest tilbøjelige til ikke at deltage, herunder socioøkonomiske faktorer, sundhedstilstand og selvvurderet helbred og stress, men der ses også nærmere på, hvad den geografiske afstand fra hjemmet til screeningsenheden har af betydning.

Resultaterne viser, at de kvinder, der ikke kom til screening, hyppigst var at finde blandt kvinder med lav social position, kvinder med flere kroniske sygdomme og kvinder med bopæl langt væk fra screeningsenheden. Resultaterne viser dog også, at kvinder med høj uddannelse deltog mindre end kvinder med mellemlang uddannelse, og at kvinder, der vurderede deres fysiske helbredsstilstand som god, deltog mindre end kvinder, der vurderede den som gennemsnitlig. Det vides dog ikke, hvilke mekanismer der helt præcist ligger bag disse sammenhænge. Nogle kvinder vil sandsynligvis kunne drage fordel af ekstra støtte eller særlige interventioner, når de skal beslutte, om de vil deltage i screening. Derfor bør fremtidige tiltag, som har til formål at øge deltagelsen, tage højde for individuelle, sociale og organisatoriske barrierer.

Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, oktober 2015

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk