Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

Hvornår skal almen praksis tilpasses befolkningens behov for sundhedsydelser?

Mads Aage Toft Kristensen, Lise Dyhr

Der er færrest alment praktiserende (AP) læger i områder, hvor de mest syge borgere bor. Denne ulighed i det nære sundhedsvæsen er forstærket over de sidste 5 år. Eksempelvis har AP læger i de socioøkonomisk udsatte kommuner i Region Hovedstaden i gennemsnit 1764 patienter, mens kollegerne i de bedst stillede områder i gennemsnit har 1536 patienter. Fordelingen af AP læger er uhensigtsmæssig, fordi forekomsten af kroniske sygdomme, akutte henvendelser og socialmedicinske udfordringer er størst i de socioøkonomisk udsatte områder. Normtallet på 1600 patienter pr. AP læge blev afskaffet i 2011, og uden dette pejlemærke er det blevet tiltagende svært at danne sig et overblik over behovet for AP læger.

En kommende national plan for det nære sundhedsvæsen bør sigte mod at udligne forskelle i lægedækning, men der savnes en systematisk gennemgang og fokus på implementering af midler til rekruttering og fastholdelse af AP læger i socioøkonomisk udsatte områder.

Ugeskrift for Læger 2016; 4: 390-391

Appropriateness of antibiotic prescribing for upper respiratory tract infections in general practice: Comparison between Denmark and Iceland

Nanna Rún Sigurðardóttir, Anni Brit Sternhagen Nielsen, Anders Munck, Lars Bjerrum

Ifølge WHO er antibiotikaresistens (AR) verdens næststørste folkesundhedsproblem. Det mest afgørende initiativ for at reducere problemet er at nedbringe forbruget af antibiotika. Specielt må man reducere det uhensigtsmæssige overforbrug som finder sted i mange lande. Størstedelen af antibiotika ordineres i almen praksis og luftvejsinfektioner er ansvarlig for 2/3 af forbruget. I Island er der mere antibiotikaresistens end i de andre nordiske lande og Island har et markant højere antibiotika forbrug end Danmark. En undersøgelse baseret på audit metoden viste imidlertid at patienter henvender sig med de samme luftvejsinfektioner i de 2 lande. Men i Island gik patienter generelt senere til læge end i Danmark.  På trods af det højere forbrug havde islandske praktiserende læger flere hensigtsmæssige ordinationer end deres danske kolleger. Der er brug for flere studier til at afdække baggrunden for den store andel af uhensigtsmæssige antibiotikaordinationer i almen praksis.

Scandinavian Journal of Primary Health Care 2015; 33(4): 269­74

The role of diseases, risk factors, and symptoms in the definition of multimorbidity - a systematic review

Tora Grauers Willadsen, Anna Bebe, Rasmus Køster-Rasmussen, Dorte Ejg Jarbøl, Ann Dorrit Guassora, Frans Boch Waldorff, Susanne Reventlow and Niels de Fine Olivarius

Et stigende antal mennesker lever med flere samtidige kroniske sygdomme, multimorbiditet. Dette har store konsekvenser for patienterne, for hospitalsvæsenet og for samfundet. Patienterne oplever stigende mortalitet og nedsat livskvalitet med antallet af sygdomme. Samtidigt øges antallet indlæggelser og skadestuekontakter. De praktiserende læger oplever stigende arbejdsbyrde og manglende kompetence når de behandler patienter med multimorbiditet. Trods at multimorbiditet stiger med alderen er majoriteten af patienter med multimorbiditet under 65 år. Men hvordan er multimorbiditet defineret og er definitionen meningsfuld fra et klinisk perspektiv?

Vi lavede et systematisk review over definitionen af multimorbiditet med fokus på at undersøge hvilken rolle sygdomme, risikofaktorer og symptomer har for definitionen. Vi søgte i følgende databaser: MEDLINE, Embase og The Cochrane Library.

Vi inkluderede 163 artikler som opfyldte kriterierne at være empiriske artikler med en definition af multimorbiditet. Ud af disse fandtes der i 115 af artiklerne en unikt lavet definition. Resten brugte allerede eksisterende definitioner, som for eksempel Charlson Comorbidity Index. I de 115 artikler forekom sygdomme i alle artikler, med diabetes, slagtilfælde og kræft som de hyppigst inkluderede sygdomme. Risikofaktorer forekom i 85 % af artiklerne med højt blodtryk, knogleskørhed og forhøjet kolesterol som de hyppigste. Symptomer forekom i 62 %, med rygsmerter, synsnedsættelse og inkontinens som de hyppigste.

Resultaterne i denne oversigt peger på at risikofaktorernes store betydning for definitionen kan være en af årsagerne til den høje forekomst af multimorbiditet. Symptomer inkluderes mere sjældent hvilket fører til at de eksisterende definitioner kan have mere interesse for epidemiologer end for klinikere og patienter. Denne oversigt kan bidrage i diskussionen om en mere klinisk relevant definition af multimorbiditet.

Scandinavian Journal of Primary Health Care 2016; 8: 1-10

Class, social suffering and health consumerism

Merrild CH, Risør MB, Vedsted P, Andersen RS

Inden for samfundsvidenskaben har flere studier peget på, at sundhedsydelser i stigende grad opfattes som forbrugsgoder, hvilket har givet anledning til, hvad man i sociologien har beskrevet som sundhedsforbrugerisme. Dette reflekteres blandt andet i den måde, hvorpå sundhedsvæsnet beskriver og markedsfører sine tilbud og stiller krav til patienterne om at være proaktive og ansvarlige for at opdage egen potentil sygdom. Denne artikel bygger på omfattende feltarbejde, som blev udført i to forskellige sociale klasser i Danmark, hhv. den højere middelklasse og den lavere arbejderklasse. I artiklen viser vi, hvordan man i den højere middelklasse ofte praktiserer lægesøgning ud fra de principper, som kendes fra forbrugerisme, hvorimod lægesøgning i den lavere arbejderklasse er formet af sociale udfordringer som for eksempel fattigdom, flere samtidige sygdomme, stadig stigende krav fra velfærdsstaten og social og/eller familiær mistrivsel. Vi illustrerer, hvordan den proaktive sundhedsdiskurs med fokus på tidlig diagnostik resonerer forskelligt i de to sociale kontekster, som vi har undersøgt, og vi argumenterer for, at det øgede fokus på tidlig lægesøgning, er baseret på antagelser om, hvordan og hvornår man søger læge, som ikke altid giver mening i den lavere arbejderklasse. Det betyder også, at folk fra lavere sociale klasser ofte har dårligere betingelser for at interagere med sundhedsvæsenet, fordi deres − ofte komplekse − problemstillinger ikke altid kan håndteres i korte og enkeltstående konsultationer hos lægen.

Med Anthropol. 2015 Oct 12. [Epub ahead of print]

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk