Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

Managing occupations in everyday life for people with advanced cancer living at home

Peoples H.; Brandt Å.; Wæhrens E. E.; la Cour K.

Artiklen udforsker, hvordan personer med fremskreden kræft klarer aktiviteter i hverdagen i eget hjem. Studiet er en del af projektet ’Aktivitet, Kræft og Livskvalitet i eget hjem’ (AKT) og datamateriale er baseret på tværsnitsstudiet i AKT projektet og udgør interviews med 73 deltagere.

Fund: To hovedkategorier:

1) Conditions influencing occupations in everyday life

Deltagerne pegede på tre omstændigheder, som indvirker på deres evne til at klare aktiviteter i hverdagen:

  • deres funktionsevne kunne skifte fra dag til dag og i løbet af en dag, hvilket indvirkede på hvordan deres dag forløb
  • skift i deres behandling påvirkede deres dagsrytme og hverdagsrutiner, eksempelvis perioder med daglig behandling på hospitalet og perioder uden.
  • progression i deres kræft som indvirkede på deres oplevelse af hvad en "normal hverdag", eksempelvis over tid vænne sig til en hverdag med få aktiviteter.

25 (34%) oplevede tab af tidligere aktiviteter og 30 (41%) oplevede en hverdag som efter kræften var præget af stille aktiviteter i hjemmet og kunne opleves som kedelig og indholdsløs.

2) Self-developed strategies to manage occupations

66 deltagere (90%) oplevede problemer med at klare aktiviteter i hverdagen, og 51 (70%) fik hjælp til aktiviteter, ex. familie, venner og naboer. For at klare deres aktiviteter udviklede deltagerne strategier, ex.

  • Dele aktiviteten op i mindre dele og udføre den over flere omgange
  • Tage pauser
  • Udføre aktiviteterne i et lavere tempo
  • Bruge hjælpemidler
  • Brug af Internettet, ex. til at bestille og få leveret indkøb

Selvom flere af aktiviteterne er velkendte strategier som ofte er en del af en ergoterapeutisk intervention, viste flere af strategierne sig at være kontraproduktive. Strategier som lavere tempo, pauser og udføre aktiviteter over flere omgange, medførte at rutine aktiviteter som egen omsorg og husholdning tog tid og energi fra andre mere personligt meningsfulde deltager. Ligeledes strategien om at bestille indkøb over nettet, medførte at deltagerne oplevede sig mere isoleret, da de ikke længere havde daglig kontakt med andre når de handlede ind.

Resultaterne peger på at personer som lever hjemme med fremskreden kræft har brug for støtte til at klare kendte, såvel som nye og personligt meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Resultaterne peger endvidere på at denne gruppe vil profitere af indsatser med fokus på prioritering af tid og energi mhp. at fremme deltagelse i mere personligt meningsfulde aktiviteter.

Scandinavian Journal of Occupational Therapy

Alarm symptomer på øvre gastrointestinal cancer og kontakt til almen praksis - en befolkningsbaseret undersøgelse

Sanne Rasmussen, Pia Veldt Larsen, Rikke Pilsgaard Svendsen, Peter Fentz Haastrup, Jens Søndergaard, Dorte Ejg Jarbøl

Forekomsten af alarmsymptomer på øvre gastrointestinal (GI) cancer er forholdsvis sjælden i den danske befolkning og varierer blandt mænd og kvinder. Blandt de der oplever disse symptomer søger folk over 60 år oftere kontakt til deres praktiserende læge.

I dette studie undersøgte vi i en befolkningsbaseret spørgeskemaundersøgelse forekomsten af alarmsymptomer på øvre GI cancer i den danske befolkning. Forekomsten varierede mellem 1,1% og 3,4%. Kvinderne rapporterede signifikant højere forekomst af alarmsymptomerne ’Gentagne opkastninger’ og ’Vedvarende og nyligt opståede mavesmerter’, men signifikant lavere forekomst af ’Øvre GI blødning’ sammenlignet med mændene.

Studiet undersøgte desuden, hvor stor en andel, der søgte læge med disse symptomer.  Folk over 60 år var mere tilbøjelige til at kontakte deres praktiserende læge, når de oplevede symptomer på øvre GI cancer, men andelen af dem der, kontaktede deres praktiserende læge med hver af fire specifikke symptomer (’Gentagne opkastninger’, ’Vedvarende og nyligt opståede mavesmerter’, ’Synkebesvær’ og ’Øvre GI blødning’) oversteg ikke 40%. Oplevedes derimod en kombination af to alarmsymptomer var andelen, der kontaktede den praktiserende læge højere, mellem 39% og 68% afhængig af kombinationerne.

Alarmsymptomer på øvre GI cancer er således sjældne i den danske befolkning. Jo ældre, man er, des oftere søges læge med symptomerne, hvilket er hensigtsmæssigt, da cancer er hyppigere i den ældre del af befolkningen. Imidlertid så vi, at mere end halvdelen af oplevelserne af alarmsymptomer på øvre GI cancer ikke fører til lægesøgning. De næste studier skal undersøge, hvilke barrierer, der er for lægesøgning med symptomerne og i hvilken grad symptomerne rent faktisk fører til diagnostik af øvre GI cancer. 

Scandinavian journal of Gastroenterology

Antibiotic prescriptions for suspected respiratory tract infection in primary care in South America

Gloria Cordoba, Lidia Caballero, Håkon Sandholdt, Fátima Arteaga, Monica Olinisky, Luis Fabián Ruschel, Marjukka Makela, Lars Bjerrum

I løbet af vinteren 2014, registrerede 171 praktiserende læger fra Argentina, Uruguay, Paraguay og Bolivia data fra 11.446 patienter med luftvejssymptomer. I alt fik 33 % af patienterne en recept. I analysen kontrollerede vi for både læge- og patientkarakteristika, og vi fandt, der er stor variation mellem læger i de fire landes udskrivningsmønster. Denne undersøgelse er den første til at beskrive variation og brug af antibiotika til patienter med luftvejssymptomer i den sydamerikanske region. Variationen kan ikke forklares med forskellige patientpopulationer. Derfor kunne den muligvis forklares ved diagnostisk usikkerhed og kontekstuelle karakteristika udenfor praksis. Disse resultater kan bruges til at designe kontekst-specifikke interventioner til at nedsætte uhensigtsmæssig brug af antibiotika i en region med høj forekomst af antibiotikaresistente bakterier.

Journal of Antimicrobial Chemotherapy (JAC)

Algorithm linking patients and general practices in Denmark using the Danish National Health Service Register

Kjaersgaard MIS, Vedsted P, Parner ET, Bech BH, Vestergaard M, Flarup KR, Fenger-Grøn M

Et vigtigt led i forskningen i sundhedsvæsenets indsats er at kunne koble borgerne til den almene praksis, hvor de er tilknyttet. Det kan nemlig have en betydning for, hvordan man bliver behandlet, og hvordan det senere går én. Dette studie præsenterer en nyudviklet algoritme, der kobler patienter og almen praksis. Det nye værktøj kan bruges i forbindelse med studier, som er baseret på de danske sundhedsregistre. Patientlister gemmes kun i en begrænset periode. Derimod findes der oplysninger om fakturering af alle ydelser i almen praksis i Sygesikringsregisteret. Algoritmen er baseret på data fra Sygesikringsregisteret og tillader valid og næsten komplet kobling mellem patienter og almen praksis – potentielt tilbage til 1990.

Clin Epidemiol. 2016 Aug 9; 8:273-83. doi: 10.2147/CLEP.S108307

Diagnosekultur og sygdomssensibilisering

Andersen RS, Guassora AD, Hvas L, Petersen A, Brinkmann S, Davidsen AS, Bro F

Denne artikel diskuterer, hvordan diagnosekultur og sygdomssensibilisering medfører ændringer i vores oplevelse af lidelse og ubehag. Artiklen beskriver en ekspansion i sygdomskategorier og i de kropslige forandringer og følelser, der – i en biomedicinsk optik – betragtes som symptomer eller tegn på underliggende sygdom. På baggrund heraf giver forfatterne nogle bud på, hvorfor det er kompliceret at regulere interaktionen mellem borgere og almen praksis, og de fremhæver, at der er et muligt indbygget paradoks: På den ene side opfordres befolkningen til at være mere opmærksom på deres kroppe og gå stadig tidligere til læge. På den anden side oplever man i almen praksis en øget effektivisering og regulering − en effektivisering, der har betydning for interaktionen mellem patienter og læger/sygeplejersker, og måske gør det sværere at møde befolkningens behov. Der er brug for mere forskning i og mere opmærksomhed på dette paradoks mellem sensibilisering og effektivisering.

Månedsskrift for Almen Praksis 2016 (9): 735-745

Perceived stress, multimorbidity, and risk for hospitalizations for ambulatory care-sensitive conditions: a population-based cohort study

Prior A, Vestergaard M, Davydow DS, Larsen KK, Ribe AR, Fenger-Grøn M.

Dette studie undersøger, om personer med stress og kroniske lidelser har flere potentialet forebyggelige hospitalsindlæggelser for udvalgte sygdomme (såkaldte ambulatory-care sensitive conditions). Disse indlæggelser burde kunne undgås, hvis patienten får tilbudt optimal behandling i almen praksis og følger den anviste behandling. Resultaterne viser, at personer med kroniske lidelser og et højt selvrapporteret stressniveau havde dobbelt så stor risiko for at blive indlagt. Dette niveau faldt lidt efter justering for multisygdom og socioøkonomiske faktorer. De mest stressede havde også en 40 % øget risiko for at dø inden for 30 dage efter indlæggelse. Studiet er baseret på en kohorte fra Den Nationale Sundhedsprofil og bygger på data om selvrapporteret stress og livsstilsfaktorer. Undersøgelsens resultater, som tager højde for køn, alder og prædisponerede sygdomme, tyder på, at stress koblet med kronisk sygdom giver en dårligere prognose. Det kan skyldes en fysiologisk stressbelastning, dårligere egenomsorg eller nedsat compliance, men denne gruppe kan også opleve en anden håndtering i sundhedsvæsenet end ikke-stressede. Derudover kan denne gruppe rapportere både fysiske og psykiske symptomer hos egen læge, hvilket kan vanskeliggøre korrekt diagnostik og behandling, ligesom der kan være variationer i tærsklen for indlæggelse fra almen praksis.

Med Care. 2016 Aug 30 [Epub ahead of print]

Recruitment of general practices: Is a standardised approach helpful in the involvement of healthcare professionals in research?

Riis A, Jensen CE, Maindal HT, Bro F, Jensen MB

Forskning og kvalitetsarbejde kræver ofte deltagelse af lægeklinikker. Det har dog ofte vist sig svært at få lægeklinikker til at investere ressourcer på disse aktiviteter. I et implementeringsstudie havde vi som målsætning at inkludere 100 lægeklinikker, vi lykkedes at inkludere 60 i løbet af 15 måneder. Vi anvendte en evaluerings-ramme med syv vigtige R-faktorer for en succesfuld rekruttering. Disse syv faktorer er blevet identificeret af Leif Solberg på baggrund af sine erfaringer fra rekruttering og på baggrund af litteraturen på området. De syv R-faktorer kaldes på engelsk: ”Relationship”, ”Reputation”, ”Requirements”, ”Rewards”, ”Reciprocity”, ”Resolution” og ”respect”. Vi afprøvede evaluerings-rammen til at analysere rekruttering til vores studie. Vi havde også undervurderet udfordringen ved at indføre pop-upper, tidsforbruget og nødvendigheden af at udføre gentagne kontakter før klinikkerne tog endelig stilling til deltagelse. Vi vurderer at de syv R-faktorer er en god ramme til at styre og evaluere en rekrutteringsproces, men vi efterlyser stadig mere forskning i effektive systematiske tilgange til rekruttering af lægeklinikker.

SAGE Open Med. 2016 Aug 4;4:2050312116662802

Patellofemoral pain during adolescence: much more prevalent than appreciated

Rathleff MS

Er forreste knæsmerter (patellofemorale smerter) et stort problem hos unge? Og forsvinder smerterne af sig selv, hvis bare man giver ro og hvile? Dette er nogle af spørgsmålene som temanummeret om forreste knæsmerter i British Journal of Sports Medicin tog fat på. Michael Skovdal Rathleff skrev den ene editorial som netop forsøgte at give svar på disse spørgsmål. Den korte editorial giver et overblik over forekomsten af forreste knæsmerter hos unge, hvordan knæsmerterne påvirker de unge samt prognosen og mulige behandlinger. En af de vigtigste pointer i artiklen er at forreste knæsmerter ser ud til at være mere hyppigt end vi tidligere har troet. Op mod 7% af de unge bliver ramt af forreste knæsmerter og når disse unge følges over flere år, kan man se at mange fortsætter med at have knæsmerter og stopper deres idrætsdeltagelse på grund af knæsmerterne. Vi har begrænset viden om behandlingen af forreste knæsmerter hos unge men det tyder på at patientuddannelse, råd om aktivitetsniveau og træning bør være førstevalg. 

Br J Sports Med. 2016 Jul;50(14):831-2

Patellofemoral pain consensus statement from the 4th International Patellofemoral Pain Research Retreat, Manchester. Part 2: recommended physical interventions (exercise, taping, bracing, foot orthoses and combined interventions

Crossley KM, van Middelkoop M, Callaghan MJ, Collins NJ, Rathleff MS, Barton CJ

Hvilken behandling skal vi tilbyde vores patienter med forreste knæsmerter (patellofemorale smerter)? Dette var en af spørgsmålene til konferencen ”International Patellofemoral Research Retreat”. Denne artikel beskriver evidensen bag de forskellige behandlinger til forreste knæsmerter samt en scoring af hvor hensigtsmæssig førende eksperter vurderer de forskellige behandlinger. Artiklen ender ud med en række anbefalinger som både er evidens-baserede og vurderes til at være hensigtsmæssig. De vigtigste anbefalinger er 1) Styrketræning, da det har en positiv effekt på smerter på både kort og lang sigt, 2) Styrketræn både knæ og hofte da dette mindsker smerter og forbedrer funktion mere end kun knæøvelser, 3) kombinerer styrketræning med råd og vejledning, 4) fodindlæg kan bruges til at reducere smerter på kort sigt. Artiklen slutter af med at fortælle at disse anbefalinger selvfølgelig kun er en del af evidens-baseret praksis – patientens præferencer og vores kliniske erfaring skal altid bringes i spil når vi skal finde den rette behandling til patienten overfor os.

Br J Sports Med. 2016 Jul;50(14):844-52

Aiming for the ordinary: exploring everyday life experiences of bodily sensations and symptoms in the Danish middle class

Offersen SMH

Danskerne opfordres til at være opmærksomme på stadig tidligere kropslige tegn på kræft. Ord som ”alarmsymptomer” er blevet hverdagskost i de nationale oplysningskampagner, og vi har efterhånden lært, at den gode borger selv har et ansvar for egen sundhed og skal søge læge ”i tide”. Men hvordan påvirker det vores opfattelse af, hvad der er ”normale” og ”unormale” kropslige oplevelser i hverdagen? Det undersøger denne nye ph.d.-afhandling. Studierne viser blandt andet, at der er et dilemma mellem den entydighed, som idéen om ”alarm-symptomer” udstråler, og den flertydighed, som de fleste oplever, når kropslige forandringer sanses i hverdagen. Afhandlingen er baseret på 18 måneders etnografisk feltarbejde hos middelklassen i et dansk forstadskvarter. Dataindsamlingen omfattede deltagerobservation, interviews og helbredsdagbøger. Resultaterne er fremlagt i tre forskningsartikler, som tilsammen udgør hovedparten af afhandlingen. Afhandlingen blev forsvaret den 5. september 2016 på Aarhus Universitet.

Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, september 2016

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk