Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

En sammenligning af copingstrategier hos patienter med fibromyalgi, kronisk neuropatisk smerte og en smertefri kontrolgruppe

Sidsel Baastrup, Rikke Schultz, Inger Brødsgaard, Rod Moore, Troels S. Jensen, Lene Vase Toft, Flemming W. Bach, Raben Rosenberg og Lise Gormsen

Studiet sammenligner brugen af copingstrategier hos 30 patienter med kronisk neuropatisk smerte, 28 patienter med fibromyalgi og 26 smertefri kontrolpersoner. Alle har udfyldt det selvrapporterede spørgeskema Coping Strategies Questionnaire.

Resultaterne viste, at patienter med fibromyalgi og kroniske neuropatiske smerter brugte samme copingstrategier til at håndtere deres smerte. Kun på et parameter viste de sig forskellige, nemlig ved at patienter med fibromyalgi rapporterede større kontrol over smerten end patienter med kroniske neuropatiske smerter. Begge grupper patienter med smerte brugte både flere passive og aktive copingstrategier end den raske kontrolgruppe.

Viden om at de to smertepopulationer bruger samme håndteringsstrategier understøtter, at den samme psykologiske behandlingsmodel kan tilbydes de to populationer. 

Scandinavian Journal of Psychology

Can we predict the outcome for people with patellofemoral pain? A systematic review on prognostic factors and treatment effect modifiers

Matthews M, Rathleff MS, Claus A, McPoil T, Nee R, Crossley K, Vicenzino B.

Forreste knæsmerter (patellofemorale smerter) er en af de hyppigste knælidelser hos specielt børn og unge. Der findes en række evidensbaserede behandlinger til forreste knæsmerter men hvordan vælger vi den mest effektive behandling til patienten der sidder lige foran os? Kan vi ved hjælp af nogle simple spørgsmål til patienten, eller tests, få en bedre fornemmelse for hvilken behandling vi bør anbefale samt få et indblik i patientens forventede prognose? Dette var udgangspunktet for et nyt systematisk review om prognostiske faktorer og treatment-effect-modifiers hos patienter med forreste knæsmerter. Det systematiske review inkluderede 24 publicerede artikler som undersøgte i alt 180 forskellige faktorer for deres association til prognose. Der var en varieret kvalitet af de inkluderede studier, men overordnet set viste det sig at den mest konsistente prognostiske faktor var varigheden af knæsmerter. Jo længere tid patienten har haft knæsmerter, jo dårligere prognose. Reviewet fandt ingen studier af tilstrækkelig høj kvalitet der gav os viden om hvornår der skal anbefales én specifik behandling frem for en anden. 

Br J Sports Med. 2016 Dec 13. doi: 10.1136/bjsports-2016-096545

The Danish National Database for Asthma

Backer V, Lykkegaard J, Bodtger U, Agertoft L, Korshoej L, Braüner EV.

Den Danske Nationale Astmadatabase er en del af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Databasen danner udgangspunkt for årlige rapporter om incidens, prævalens og behandlingskvalitet for astma i Danmark. Databasen indeholder lungefunktionsmål, rygestatus, BMI, diagnostiske procedurer og medicinering for alle danske patienter, som henholdsvis diagnosticeres med astma på danske sygehuse eller indløser en recept på astma i Danmark. Nogle af disse data bliver som et nyt tiltag indrapporteret til databasen, mens andre stammer fra den hidtidige indsamling af data til Lægemiddelregistret, Landspatientregistret, Sygesikringsregistret eller sygehusenes laboratorier. De danske sygehuse påbegyndte indsamlingen af nye astmadata i 2016, mens almen praksis forventes at følge efter i 2017. Kvaliteten af astmabehandling betragtes som god, hvis diagnosen stilles med de korrekte procedurer, der udføres mindst en årlig opfølgning med spirometri og rygestatus, allergiudredning udføres og den medicinske behandling opfylder, at patienter med stort forbrug af anfaldsmedicin også får forebyggende medicin, og at langtidsvirkende beta-2-agonister ikke tages uden samtidig behandling med inhaleret corticosteroid.

Clinical Epidemiologi. 2016 Oct 25;8:601-606. Review. PMID: 27822106 Free PMC Article

Risk Factors of Early Otitis Media in the Danish National Birth Cohort

Kørvel-Hanquist A, Koch A, Niclasen J, Dammeye J, Lous J, Olsen S, Homøe P.

Formålet var af afdække risikofaktorer for otitis media (OM) hos børn op til 6 måneders alderen. Data fra Den nationale Mor-barn kohorte med over 100.000 graviditeter blev benyttet. 

Resultater: 5,3% af børnene havde ½ år gamle haft OM. I regressionsanalyse fandtes vi at drenge havde mere OM end piger (OR=1,30). Prematuritet var en risikofaktor (OR=1,49), så vel som at have søskende (OR=3,0), en ung moder, dårlig selvvurderet helbred hos moderen (OR=1,42). Også indtagelse af penicillin under graviditeten var en risikofaktor (OR=1,35) og endelig amning kortere end 6 måneder (OR=1,42).

PLoS One. 2016 Nov 16;11(11):e0166465. doi: 10.1371/journal.pone.0166465.

Early childhood otitis media and later school performance – a prospective cohort study of associations

Fougner V, Kørvel-Hanquist A, Koch A, Dammeyer J, Niclasen J, Lous J, Homøe P.

Formålet var at undersøge om der kunne påvises nogen statistisk sammenhæng mellem otitis media (OM) i barnealderen og selvvurderet skolestandpunkt, dels generelt, dels i matematik og i læsning. Data fra Den nationale Mor-barn kohorte med over 100.000 graviditeter blev benyttet.Otitis media blev opdelt i 4 grupper 0, 1-3 tilfælde, 4-6 og 7 eller flere tilfælde.

Resultater: I alt indgik 35.946 børn hvor de og deres forældre havde besvaret spørgeskemaet, da børnene var 11 år gamle. Der blev ikke funden nogen relation mellem antallet af OM og selvrapporteret skolestandpunkt ved 11 års alderen.

Int J Pediatr Otorhinolaryngol 2017 (in press) DOI:http://dx.doi.org/10.1016/j.ijporl.2017.01.016

The existential dimension in general practice: identifying understandings and experiences of general practitioners in Denmark

Assing Hvidt E, Søndergaard J, Ammentorp J, Bjerrum L, Hansen DG, Olesen F, Pedersen SS, Timm H, Timmermann C, Hvidt NC

Denne artikel handler om, hvordan danske praktiserende læger forstår den eksistentielle dimension som livsfænomen samt hvordan og hvornår de oplever at inddrage den eksistentielle dimension i mødet med deres patienter.

Analysen af data fra syv fokusgrupper med praktiserende læger (n=31) viste, at den eksistentielle dimension blev opfattet som bred, almenmenneskelig og universel og som noget, der vedrørte almene livsforhold såsom menneskets væren og identitet (fortidig, nutidig og fremtidig), tilknytning til samfundet og til andre mennesker.

Den eksistentielle dimension blev primært inddraget i forbindelse med uforklarlige symptomer og livskriser, herunder i særlig grad livstruende sygdom eller forestående død. Lægernes personlige intuition eller ”mavefornemmelse” var bestemmende for, hvorvidt og hvorledes den eksistentielle dimension blev inddraget. Yngre læger med mindre praksiserfaring savnede nogle redskaber eller mere eksplicit vejledning i inddragelse af de eksistentielle aspekter i læge-patient-relationen.

Religiøse og åndelige aspekter blev kun i sjælden grad inddraget (herunder forslag til patienten om samtale med en præst), hvilket lægerne forklarede med personlig blufærdighed, ingen eller usikker tro samt en oplevelse af manglende ”ekspertise”. 

Ifølge forfatterne af artiklen bør man fremme en praksiskultur med et mere eksplicit fokus på den eksistentielle dimension. Dette kan blandt andet ske ved at tilbyde efteruddannelseskurser og workshops for praktiserende læger med et fokus på ”eksistentiel kommunikation”, herunder undervisning i, hvad det eksistentielle er, gensidig udveksling om, hvornår og hvordan man møder det i sit daglige arbejde samt træning i, hvordan man bedst engagerer sig selv og patienten i en samtale om eksistentielle forhold.

Scand J Prim Health Care. 2016, 34(4): 385-393

Development of an intervention for implementing immunochemical faecal occult blood test in general practice

Juul JS, Vedsted P, Bro F

Denne korte artikel handler om udviklingen af en intervention til implementering af immunochemical faecal occult blood test (iFOBT) i almen praksis. Artiklen gennemgår processen fra de tidlige udviklingsstadier, over pilot-testning og frem til de endelige justeringer før selve implementeringen blev iværksat i almen praksis. Erfaringerne fra pilot-testningen betød, at vejledningen til brugen af iFOBT blev ændret – fra en fast og ”rigid” vejledning, som byggede på helt specifikke indikationer, til en mere ”fleksibel” vejledning, som i højere grad byggede på den praktiserende læges egen kliniske vurdering og viden om patienten. Kombinationen af teori og praksis viste sig at være en god måde at sikre hurtig ibrugtagning af en ny test i almen praksis til at identificere potentielle tegn på tarmkræft hos patienter. Særligt pilot-testning af interventionen viste sig at være værdifuld, fordi den identificerede specifikke opmærksomhedspunkter, som kunne være blevet fatale for implementeringen, hvis ikke vejledningen var blevet ændret, før interventionen blev udbredt i større skala.

Quality in Primary Care (2016) 24 (6): 289-292

High prevalence of poor fitness among Danish adults, especially among those with high cardiovascular mortality risk

Hoj K, Skriver MV, Maindal HT, Christensen B, Sandbaek A

Meget lavt konditionsniveau er en selvstændig risikofaktor for tidlig død hos raske personer og særligt hos personer med forhøjet 10-års risiko for at dø af hjertekarsygdom. Dette studie viser, at hver anden mand og hver tredje kvinde har et meget lavt konditionsniveau. Blandt personer med høj 10-års risiko for at dø af hjertekarsygdom har to tredjedele af mændene og næsten halvdelen af kvinderne et meget lavt konditionsniveau. Studiet inkluderer 2.253 personer, som deltog i en forebyggende helbredsundersøgelse som led i projektet ”Tjek dit helbred”, der aktuelt gennemføres i Randers Kommune i samarbejde med kommunens praktiserende læger og Region Midtjylland. Studiets resultater tydeliggør, at der på folkesundhedsområdet er behov for effektive strategier til at forbedre konditionsniveauet i den generelle befolkning og særligt blandt personer med høj risiko for hjertekarsygdom.

Eur J Public Health. 2016 Dec 31. pii: ckw2015. doi: 10.1093/eurpub/ckw2015. [Epub ahead of print]

Patterns of attendance to health checks in a municipality setting: the Danish ‘Check Your Health Preventive Program’

Bjerregaard AL, Maindal HT, Bruun NH, Sandbæk A

Tidlig opsporing af risikofaktorer er vigtig for at kunne nedsætte forekomsten af fx diabetes og hjerte-kar-sygdom. Screeningsstudier og helbredsundersøgelser er eksempler på initiativer, der kan sikre tidlig opsporing af sygdom, men en lav deltagelsesprocent begrænser effekten af sådanne initiativer. Dette studie bygger på data fra projekt ’Tjek dit Helbred’ i Randers Kommune (2012-2018), hvor 55 % (49 % mænd) af de inviterede 4853 borgere deltog i det første år. Helbredsundersøgelsen måler sundheds­tilstanden hos 30-49-årige borgere i kommunen ved hjælp af opsporing, kommunale tilbud og evt. samtale med egen læge. Deltagere var mere tilbøjelige til at: være i en højere aldersgruppe, være indvandrere, bo sammen med andre, have højere socio-økonomisk status og lavere grad af sygdom. Som en del af studiet blev det undersøgt, om deltagerne var en homogen gruppe, og seks typer af profiler med forskellig deltagelsesprocent blev identificeret. Disse var primært afhængige af indkomst, samlivsstatus og uddannelsesniveau – det er faktorer, som også er associeret med den højeste risiko for udvikling af blandt andet diabetes og hjerte-kar-sygdom. Ved en ekstra indsats, som er særligt målrettet personer med lav indkomst, lavt uddannelses­niveau, og som bor alene, vil det være muligt at øge deltagelsen i helbredsundersøgelser blandt de personer, som har mest gavn af tilbuddet. 

Prev Med Rep. 2016 Dec 21;5:175-182. doi: 10.1016/j.pmedr.2016.12.011. eCollection 2017

Prenatal exposure to antiepileptic drugs and use of primary healthcare during childhood: a population-based cohort study in Denmark

Würtz AM, Rytter D, Vestergaard CH, Christensen J, Vestergaard M, Bech BH

Selvom moderen har taget epilepsimedicin under graviditeten, ser det ikke ud til at skade barnets sundhed. Det viser denne første store danske undersøgelse, som har undersøgt, om epilepsimedicin påvirker barnets generelle helbred. Forskerne har i dette studie set nærmere på, om børn, der har været eksponeret for epilepsimedicin i fostertilstanden, oftere er i kontakt med den praktiserende læge end andre børn – og der er ikke væsentlige forskelle. Resultaterne er generelt beroligende for de kvinder, som har behov for epilepsimedicin under graviditeten, herunder kvinder med epilepsi. Befolkningsundersøgelsen er gennemført med brug af danske registre for perioden 1997-2013. I alt 963.010 børn indgår i undersøgelsen. Epilepsimedicin var anvendt i 4.478 af de undersøgte graviditeter. Analyserne i studiet tager højde for forskelle i barnets køn og fødselsdato, moderens alder, samlivsforhold, indkomst, uddannelsesniveau, psykisk sygdom, brug af psykiatrisk medicin og insulin og evt. misbrug.

BMJ Open. 2017 Jan 5;7(1):e012836. doi: 10.1136/bmjopen-2016-012836.

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk