Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

40, frejdig og meget fyldigere

Den 1. oktober 2017 er det præcis 40 år siden, at DSAM for første gang udgav et medlemsblad. Blad er måske så meget sagt, for i virkeligheden var der tale om 4 tæt beskrevne A4-sider hæftet i venstre margin.

Bestyrelsen havde et ønske om at ændre envejskommunikation til en tovejs- eller tværvejsdebat, og gennem alle årene har medlemmerne bidraget med forskningsresultater, oplevelser fra kurser og kongresser, nye kvalitetstiltag og ikke mindst debatindlæg. Men med de nuværende kun fem udgivelser om året, har debatten sine udfordringer. 

Derfor har Practicus-redaktionen anno 2017 taget nye midler i brug og bringer nu debatartikler på DSAM's hjemmeside såvel som i bladet. Nyeste debatindlæg møder man allerede på forsiden, hvorfra man kan vælge at kommentere eller at få vist alle debatartiklerne, som er placeret under fanen Publikationer > Practicus. Debatartiklerne udgives løbende, og samles op i det kommende Practicus. 

Lige nu kan du på forsiden læse en kommentar til formandens artikel i nummer 234: "DSAM er fagets selskab". 

Hvis du har et emne, du synes skal til debat, kan du sende dit indlæg til Practicus@dsam.dk. Har du selv en god illustration, så send endelig den med. 

God skrivelyst. Vi glæder os til at høre fra dig.

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk