Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

Kan markører for oxidativt stress forudsige udviklingen af alvorlig psykisk sygdom hos patienter med type 2-diabetes?

Anders Jørgensen, Volkert Siersma, Annette S. Davidsen, Allan Weimann, Trine Henriksen, Henrik E. Poulsen, Niels de Fine Olivarius

Oxidativt stress fører til en række oxidative skader på fx lipider, proteiner, DNA og RNA. Oxidativt stress synes at være involveret i flere former for sygdomsudvikling, herunder hjerte-kar-sygdom, og reduktion af oxidativt stress hos diabetespatienter kunne derfor teoretisk set modvirke udviklingen af komplikationer til diabetes. Oxidativt stress er desuden fundet øget ved en række psykiatriske sygdomme. Vi undersøgte, om to urinmarkører for systemisk DNA/RNA-skade fra oxidation (henholdsvis 8-oxodG og 8-oxoGuo) kunne forudsige, om patienter med type 2-diabetes udviklede alvorlig psykisk sygdom i løbet af 19 år efter diabetesdiagnosen. De indgående 1381 patienter kom fra projektet Diabetesomsorg i Almen Praksis (DIAP), og den psykiatriske diagnose fra Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister. Patienterne blev undersøgt for oxidativt stress på diabetesdiagnosetidspunktet og 6 år senere. Ved diagnosetidspunktet var 8-oxodG en smule lavere hos psykiatriske i forhold til ikke-psykiatriske patienter, mens 8-oxoGuo var statistisk signifikant højere hos psykiatriske patienter ved 6-årsopfølgningen. I multivariate analyser indikerede højere niveauer af 8-oxodG målt efter 6 år en lavere risiko for efterfølgende udvikling af psykisk sygdom. Denne sammenhæng var tydeligst for depression og angst sammenlignet med fx skizofreni og bipolar lidelse. Disse resultater tyder på, at højt oxidativt stress ikke er forbundet med en højere risiko for udvikling af psykisk sygdom i årene efter diabetesdiagnosen. Vi vil nu gå videre med at undersøge, om oxidativt stress medierer den store effekt af interventionen i DIAP på bl.a. død og incidens af AMI, som ses hos de patienter, som udvikler alvorlig psykisk sygdom.

Psychiatry Research 2018; 259: 370–376

Multi-morbidity: A patient perspective on navigating the health care system and everyday life

Lisbeth Ørtenblad, Lucette Meillier, Alexandra R. Jønsson

Kun få studier har set på betydningen af hverdagsliv i forhold til byrden af behandlinger ved multisygdom. Denne artikel undersøger hvordan byrden af behandlinger ved multimorbiditet skaber konflikter mellem det ønskede hverdagsliv og så sundhedsvæsenet. Artiklen bygger på et etnografisk feltarbejde, med semistrukturerede interviews og observationer med ni multisyge mennesker, som har været fulgt igennem et år både hjemme og i møder med sundhedsvæsenet. Data blev analyseret i et anvendelsesperspektiv, som bringer partikulære individuelle data til et mere generaliserbart niveau. Resultaterne viste, at der var dilemmaer inden for tre domæner: familien og socialt liv, arbejdsliv og at beslutte behandlinger og sætte mål sammen med sundhedprofessionelle. I diskussion ser vi på, hvorfor mennesker med multimorbiditet sjældent får den fornødne støtte til at løse disse dilemmaer. Studiet foreslår derfor, et mere patientcenteret og inddragende fokus i særligt sekundær sektoren, så multisyge kan tilpasse behandlingerne til deres hverdagsliv og ikke omvendt.

Chronic Illness 2017

Predictors of undiagnosed prevalent type 2 diabetes – The Danish General Suburban Population Study

Andreas Heltberg, John Sahl Andersen, Håkon Sandholdt, Volkert Siersma, Jakob Kragstrup, Christina Ellervik

Udiagnosticeret diabetes er stadig et problem også i Danmark, over 20% er ikke klar over at de har diabetes. Det lader dog til at relativt mindre del af patienter med diabetes er udianosticeret sammenlignet med tidligere estimater, muligvis grundet den HbA1c-funderede diagnose. Lavt uddannelses niveau og dårlig kondition i forhold til jævnaldrende er gode prediktorer for udiagnosticeret diabetes.

Leicester Risk Assesment Score (http://leicesterdiabetescentre.org.uk), et spørgeskema der kan udfyldes af almindelige mennesker, lader til effektivt at finde patienter med høj risiko for udiagnosticeret diabetes, men identificerer også mennesker med høj risiko for hjertekarsygdom (SCORE > 5%)- også i sammenligning med andre risiko scorer som FINDRISC og Danish Diabetes Risk Score. LRAS vil muligvis være et godt værktøj for almindelige mennesker, almen praksis og apoteker til at bistå i udredning og behandling af diabetes og hjertekarsygdom.

Primary Care Diabetes

Pattern of statin use changes following media coverage of its side effects.

Margit Kriegbaum, Kasper Bering Liisberg, Helle Wallach-Kildemoes

Medierne spiller en rolle i at sætte dagsordenen for hvilke emner diskuteres i befolkningen inklusiv sundhed. Særligt den nyhedsmæssige vinkling af artikler spiller en rolle for meningsdannelse. I Danmark var der en øget indrapportering af bivirkninger i forbindelse med en artikel i BT i sommeren 2008, der havde fokus på bivirkningerne af statiner, men det er ukendt om denne artikel havde indflydelse på adhærens hos statinbrugere i Danmark. Formålet med artiklen var at studere sammenhængen mellem en artikel fra BT i 2008 om bivirkninger af statiner og efterfølgende forbrug af statiner. Ved hjælp af registerdata om alle statinbrugere i Danmark, etablerede vi et naturligt eksperiment, hvor statinbruget før og efter artiklen blev sammenlignet. Sammenlignet med 2007, var der en højere andel i 2008, der var non-adhærente. Dette gjaldt især nye statinbrugere og brugere i primær forebyggelse. Til sammenligning var der ingen forskel i brugen af antihypertensiva i samme periode.  Studiet peger på betydningen af informationer fra medierne som afgørende for beslutningstagning i forhold til receptpligtig medicin.  

Patient Preferences and Adherence

The association between loneliness and health - a survey-based study among middle-aged and older adults in Denmark

Mathilde Jessen, Anna Vera Jørring Pallesen, Margit Kriegbaum, Maria Kristiansen

Sammenhængen mellem ensomhed og helbred hos ældre er velkendt, de fleste studier har dog kun anvendt et enkelt mål for helbred. Det er derfor vigtigt at studere flere forskellige mål for helbred i den samme population. Desuden er det relevant at studere sammenhængen hos de midaldrende, da dette har betydning for senere helbred og livskvalitet. Spørgeskemadata indsamlet blandt et repræsentativt udsnit af 52-92 årige danskere blev brugt til sammenhængen mellem selvvurderet ensomhed og helbred. Helbred var målt ved selvvurderet helbred, fysisk funktionsevne og multimorbiditet hos midaldrende og ældre danskere. Hos både ældre og midaldrende danskere, var der en sammenhæng mellem ensomhed og alle tre helbredmål, dog var der for fysisk funktionsevne stærkest sammenhæng for de 52-62-årige.

Læs mere

Probiotics for the Prevention of Antibiotic-Associated Diarrhea in Outpatients—A Systematic Review and Meta-Analysis / Probiotika til forebyggelse af antibiotika-associeret diarré hos ikke-indlagte patienter – en systematisk oversigtsartikel og metaanalyse

Sara Blaabjerg, Daniel Maribo Artzi og Rune Aabenhus

Mælkesyrebakterier og andre former for probiotika har tidligere vist sig at være effektive til at forebygge diarré, som er en bivirkning ved behandling med antibiotika mod infektion. Dette gælder især børn. Formålet med denne systematiske oversigtsartikel var at undersøge, hvorvidt patienter i almen praksis også har gavn af probiotika til forebyggelse af diarré efter indtagelse af antibiotika. Resultater fra 17 randomiserede kliniske forsøg med i alt 3.631 patienter blev sammenføjet i en metaanalyse, der viste, at 17,7% af patienterne som fik antibiotika uden probiotika udviklede diarré, sammenlignet med 8,0% af patienterne som fik probiotika i forbindelse med deres antibiotikakur (p < 0.0001). Ydermere viste undersøgelsen ikke tegn til øget forekomst af bivirkninger i forbindelse med indtagelsen af probiotika. Alt i alt har vores studie således vist, at probiotika er et effektivt og sikkert middel til at modvirke udvikling af diarré hos patienter, der får udskrevet antibiotika hos deres alment praktiserende læge, hvis lægen vurderer, at det er relevant med forebyggende tiltag.

Antibiotics 2017; 6 (4): 21

Prevalence of antimicrobial resistant Escherichia coli from patients with suspected urinary tract infection in primary care, Denmark

Gloria Córdoba, Anne Holm, Frank Hansen, Anette M. Hammerum, Lars Bjerrum

Praktiserende læger har brug for nøjagtig viden om forekomsten af resistens over for de mest almindeligt anvendte antibiotika i almen praksis for at kunne vælge den rigtige antibiotikabehandling. Vi gennemførte en prospektiv observationsundersøgelse, hvor 39 praksisser fra hovedstadsområdet rekrutterede 505 patienter med mistænkt urinvejsinfektion (UVI). Alle patienter leverede en urinprøve, der blev sendt til Statens Serum Institut til dyrkning og resistensbestemmelse. I denne undersøgelse fandt vi, at forekomsten af E. coli-resistens over for pivmecillinam er meget lav, og derfor kan forblive den første behandlingslinje for ukompliceret og kompliceret UVI. Forekomsten af E. coli-resistens over for sulfamethizol er højere end den anbefalede 20-procentsgrænse, og der var ingen resistens over for nitrofurantoin. Resultaterne fra vores studie ligner resultaterne fra det nationale overvågningsprogram DANMAP. Derfor kan DANMAP-data bruges til at guide valg af antibiotika hos E. coli-positive patienter, der henvender sig i almen praksis.

BMC infectious diseases 2017; 17:670

Replicability and generalizability of PTSD networks: A cross-cultural multisite study of PTSD symptoms in four trauma patient samples

Eiko I. Fried, Marloes B. Eidhof, Sabina Palic, Giulio Costantini, Hilde M. Huisman-van Dijk, Claudi L. H. Bockting, Iris Engelhard, Cherie Armour, Anni Brit Sternhagen Nielsen, Karen-Inge Karstoft

Vi fandt ud af, at 16 symptomer på posttraumatisk stresslidelse (PTSD), målt i fire kulturelt forskellige populationer af traumatiserede patienter, der modtog behandling for PTSD (N=2.782), udviste ligheder i form af moderate til høje korrelationer mellem symptomprofiler (0,43 til 0,82), netværksstruturer (0,62 til 0,74) og estimater for centralitet (0,63 til 0,75). Dette blev fundet på trods af forskelle i kultur, traumatype og symptomsværhedsgraden populationerne imellem. Resultaterne er vigtige: for det første fordi tidligere undersøgelser primært har testet PTSD-symptomnetværksstrukturen i små populationer med lille power ift. præcis estimering af netværksstrukturen, for det andet fordi det har været undersøgt i ikke-kliniske populationer og for det tredje fordi, at man ikke har undersøgt strukturen på tværs af flere populationer. Resultatet bidrager til at øge viden om, hvilke symptomer der i spil når det handler om PTSD.

Clinical Psychological Science (CPS) 2017

Variation i patientnær HbA1c-måling ved diagnostik og opfølgning på diabetes patienter i almen praksis

Troels Kristensen, Frans Boch Waldorff, Jørgen Nexøe, Christian Volmar Skovsgaard og Kim Rose Olsen

Baggrund: Patientnær analyse (point-of-care testing) med måling af HbA1c kan muligvis forbedre den diabetiske kontrol medførende bedre patientbehandling og forbedret klinisk effektivitet med færre lægekontakter og dermed omkostningsreduktioner. I 2008 indgik Danske Regioner og Praktiserende lægers Organisation en rammeaftale om honorar for måling af HbA1c som patientnær analyse i almen praksis. Aftalen har indtil videre kun fundet anvendelse i Region Hovedstaden, men ikke i de fire øvrige regioner.

Formålet med dette studie er at anvende patientdata til at karakterisere patienter med diabetes, som har fået foretaget patientnær analyse af HbA1c og undersøge variationen i anvendelsen af patientnær måling af HbA1c blandt patienter med diabetes i dansk almen lægepraksis.

Materiale og Metode: Vi brugte registerdata fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister, Sygesikringsregistret og Landspatientregisteret fra år 2011, og definerede en population på 44.981 personer med diabetes i Hovedstadsregionen inklusive patienter med diabetes type 1 og type 2 og eksklusive patienter med gestationel diabetes. De praktiserende læger i hovedstadsregionen har ret til honorar iht. ”Rammeaftale vedrørende § 60; Laboratorieundersøgelser” for hver udført patientnær analyse af HbA1c. Antallet af udførte analyser kan dermed udtrækkes af Sygesikringsregistret. Ved samkøring med Landspatientregistret er det muligt at opnå et estimat af antallet af diabetikere og omfanget af patientnære analyser af HbA1c. Dernæst anvendtes deskriptiv statistik og multipel logistisk regression til at undersøge variation i forekomsten af patientnære analyser af HbA1c på patient- og klinikniveau i Region Hovedstaden.  Vi undersøgte patientkarakteristika som køn, alder, socioøkonomiske markører, forbrug af sygesikringsydelser, patienttyngde (case mix) markører og bopæl på kommunalt niveau.

Resultater: Andelen af patienter, der fik udført patientnær analyse af HbA1c, var 14,1% og andelen af klinikker, som tilbød og udførte patientnær HbA1c-måling, var 26,9%. Der var variationer i brugen af patientnær HbA1c- måling på tværs af klinikker og patienter. En del af den beskrevne variation kan forklares ved patientkarakteristika. Mandligt køn, aldersforskelle (højere alder), kort uddannelse og anden etnicitet medførte højere odds for anvendelse af patientnær HbA1c-analyse. Stort antal ydelser i almen praksis og højt træk på andre dele af primærplejen medfører også højere odds for at patientnær HbA1c-analyse er udført. I modsætning hertil er høje medicinudgifter og / eller høj morbiditet målt ved Charlson Comorbidity Index korreleret med lavere odds for patientnær HbA1c-analyse er udført. Prævalensen af patienter med diabetes var højere i klinikker, der tilbød patientnær HbA1c-måling. I alt 22,5% af den uforklarlige variabilitet var relateret til lægeklinikkarakteristika.

Konklusion: Denne undersøgelse viser variation i brugen af patientnær HbA1c-måling, som kan forklares af patientkarakteristika, dvs. demografiske, socioøkonomiske og patienttyngde (case mix) markører. Det vurderes på baggrund af nærværende studie at være relevant at revurdere systemet (fx incitamenterne – bl.a. ydelsen) for patientnær HbA1c-måling. Herunder bør der eventuelt gøres tiltag, der sikrer lige adgang til undersøgelser og undersøgelsesmetoder for praktiserende læger og deres patienter.  Fremtidig forskning bør søge at vurdere mulige gevinster ved anvendelse af patientnær HbA1c- måling.

International Journal of Environmental Research and Public Health

Ovariecancer i almen praksis - klinisk præsentation og undersøgelser

Marie-Louise Ladegaard Baun, Peter Vedsted og Lone Kjeld Petersen

Denne artikel indeholder en kort redegørelse om den primære diagnostik af æggestokkræft, som den foregår i dag. I artiklen diskuteres også fejlantagelsen om, at æggestokkræft er en ”stille dræber” ─ stille i den forstand, at den ikke præsenterer symptomer før canceren er fremskreden. Studier viser nemlig, at omkring 90 pct. af alle kvinder med æggestokkræft oplever symptomer forud for diagnosen, og at symptomerne ofte har været til stede i flere måneder. Den store udfordring for både kvinden og lægen er, at symptomerne ligner langt hyppigere tilstande som irritabel tyktarm, blærebetændelse og normale forandringer, som er forbundet med overgangsalderen. Det understreges, at æggestokkræft ikke er en stille dræber ─ symptomerne er nærmere misforstået og overført. Artiklen præsenterer den nyeste viden om, hvilke vage og uspecifikke symptomer der kan være tegn på underliggende æggestokkræft, når der ikke kan findes en plausibel forklaring på deres tilstedeværelse. I forlængelse heraf introduceres muligheden for en hurtig afklaring ved direkte adgang til vaginalskanning via almen praksis til kvinder, der kommer med vage og uspecifikke symptomer, og som dermed ikke opfylder kriterierne for henvisning til en kræftpakke. 

Månedsskrift for Almen Praksis 10/2017: 815-823

Skal jeg gå til læge? Et kulturanalytisk perspektiv på symptomer

Denne artikel stiller spørgsmålet om, hvad symptomer er fra et hverdagslivsperspektiv og udforsker, hvordan lægesøgning sættes i værk, når folk oplever symptomer i hverdagen. Vi argumenterer for, at symptomoplevelser er biosociale fænomener, der opstår i en gensidig interaktion mellem kultur og biologi. Vi viser, hvordan det i lyset af samtidens fokus på forebyggelse og tidlig opsporing af sygdom, er kompliceret at fortolke kropslige udtryk som symptomer og legitimere lægesøgning. Derfor er en symptompræsentation i almen praksis resultatet af et stort forudgående kulturelt, sensorisk og moralsk forhandlingsarbejde.

Månedsskrift for Almen Praksis 10/2017: 855-862

Patient-experienced burden of treatment in patients with multimorbidity – a systematic review of qualitative data

Michael Rosbach, John Sahl Andersen

Multimorbiditet, forekomsten af to eller flere kroniske sygdomme, ses med stigende hyppighed verden over og bliver betragtet som et af de nye store helbredsproblemer. Patienter med multimorbiditet er i særlig risiko for at opleve en stor behandlingsbyrde.

Dette studie identificerer behandlingsbyrdens komponenter og afslører, at komponenterne økonomisk byrde, manglende viden, kost og motion, medicinbyrde og hyppig helbredspleje, der minder patienterne om deres helbredsproblem, tiltrækker ekstra stor opmærksomhed fra de multimorbide patienter.

Ni kvalitative studier blev inkluderet i dette systematiske litteraturstudie af den patient-erfarede behandlingsbyrde hos multimorbide patienter. Studierne blev analyseret ved brug af metoden meta-etnografi.

Behandlingsbyrden viste sig at være et komplekst koncept med mange forskellige faktorer og komponenter, der interagerer med hinanden. Størrelsen af behandlingsbyrden hos den enkelte patient var associeret til arbejdsbelastningen, patientens kapacitet og konteksten. For at klare en øget behandlingsbyrde benyttede patienterne sig af forskellige strategier, der redegøres for i artiklen.

Studiets resultater kan hjælpe den enkelte behandler med at identificere multimorbide patienter med en stor behandlingsbyrde samt ligge til grund for yderligere kvantitativ forskning i emnet.

PLOS ONE

Predictive ability of the start back tool: an ancillary analysis of a low back pain trial from Danish general practice

Riis A, Rathleff  MS, Jensen CE, Jensen MB

Dette studie konkluderede at screeningsværktøjet STarT Back Tool kunne prædiktere forløbet for patienter med lændesmerter i dansk almen praksis. Lændesmerter er en hyppig årsag bag patienters kontakt til egen læge. Det kan være vanskeligt at stille prognosen og det kan ligeledes være en udfordring at vælge behandlingsstrategi for den enkelte patient. For eksempel er det en udfordring at vælge mellem en konservativ behandlingstilgang med ”vent og se” eller om patienterne bør anbefales fysioterapi. Til at guide beslutningsprocessen er der internationalt blevet foreslået at anvende STarT Back Tool, som er et spørgeskema med ni spørgsmål. Spørgeskemaet udfyldes af patienten og på baggrund af en scoringsalgoritme opdeles patienterne i tre risiko- grupper (lav, mellem og høj) for et langvarigt forløb af lændesmerter og stigende behov for behandling. En afgørende faktor for at STarT Back Tool er hensigtsmæssig at anvende er derfor dets prædikative evne. Formålet med undersøgelsen var at undersøge hvorvidt opdelingen i de tre STarT Back Tool grupper kunne prædiktere fremgangen i patienternes funktionsniveau.

BMC Musculoskelet Disord. 2017 Aug 23;18(1):360. doi: 10.1186/s12891-017-1727-6

Behandling af forreste knæsmerter handler om mere end genoptræning af knæet

Rathleff MS, Pourbordbari N, Jensen MB, Olesen JL

Behandling af unge og voksne med PFP kræver mere end knæøvelser og bør indeholde både knæ- og hofteøvelser samt patientuddannelse, hvor uddannelse i styring af aktivitetsniveau/belastning og tilbagevenden til sport er centrale elementer. Omkring halvdelen af dem, som diagnosticeres med PFP, vil fortsætte med at have kortere- eller længerevarende episoder med knæsmerter. Det er essentielt, at behandlingen understøtter, at patienten selv lærer at tage hånd om egne knæsmerter, og at der fortsat arbejdes på gode støtteredskaber, som er rettet mod patienten og den sundhedsprofessionelle samt understøtter patientens egenomsorg.

Ugeskr Læger 2017;179:V05170346.

Bereavement, multimorbidity and mortality: a population-based study using bereavement as an indicator of mental stress

Prior A, Fenger-Grøn M, Davydow DS, Olsen J, Li J, Guldin MB, Vestergaard M

Tidligere studier viser, at der er en sammenhæng mellem psykisk stress og øget dødelighed. Vi ved dog ikke, om den øgede dødelighed er en direkte konsekvens af stress eller andre sammenhænge er på spil. Dette studie undersøger, hvordan sorgen ved at miste sin partner påvirker dødeligheden hos de efterladte. Resultaterne viser, at tabet øger dødeligheden hos de efterladte på både kort og langt sigt. Risikoen for at dø var højst en måned efter tabet, men den var derefter fortsat højere end hos sammenlignelige personer, som ikke havde mistet deres partner. Efterladte med flere kroniske sygdomme var i særlig høj risiko (specielt ved psykisk sygdom), og risikoen steg i takt med antallet af kroniske sygdomme. Stress synes dermed at være en direkte årsag til den øgede dødelighed hos efterladte. Registerstudiet bygger på data for 389.316 efterladte i Danmark, hvoraf 137.247 døde i løbet af follow-up-perioden på 17 år. 

Psychol Med. 2017 Aug 30:1-9. doi: 10.1017/S0033291717002380. [Epub ahead of print]

Clinical characteristics and risk of serious disease in patients referred to a diagnostic centre: a cohort study

Næser E, Fredberg U, Møller H, Vedsted P

Dette kohortestudie kortlægger de kliniske karakteristika og sygdomsrisikoen hos patienter, som er henvist fra egen læge til undersøgelse ved det diagnostiske center i Silkeborg gennem kræftpakken for uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom. Studiet vurderer også den diagnostiske værdi af specifikke kliniske karakteristika før en diagnose af kræft eller anden alvorlig sygdom. Studiet bygger på data for 938 henviste patienter, som alle blev fulgt gennem en tre-måneders followup-periode via nationale danske registre. I alt blev 327 patienter (34 %) diagnosticeret med alvorlig sygdom i løbet af denne periode. Det diagnostiske spektrum var bredt og involverede både maligne lidelser (12 %) og alvorlig non-maligne lidelser (22 %). Sandsynligheden for at finde kræft var højest ved symptomer som knuder i maveregionen, forhøjet LDH-niveau eller kliniske fund på de diagnostiske billeder. Sandsynligheden for at finde anden alvorlig non-malign sygdom var højest ved symptomer som hævede led eller mislyde fra lunger eller bryst. De henviste patienter havde generelt en høj risiko for at have alvorlig sygdom, men de præsenterede sig med mange forskellige symptomer og kliniske fund. 

Cancer Epidemiol. 2017 Aug 3. pii: S1877-7821(17)30124-8. doi: 10.1016/j.canep.2017.07.014. [Epub ahead of print]

Health literacy is associated with health behaviour and self-reported health: a large population-based study in individuals with cardiovascular disease

Aaby A, Friis K, Christensen B, Rowlands G, Maindal HT

Sundhedskompetence er menneskers evne til forstå og anvende information om sundhed. Dette tværsnitsstudie undersøger associationen mellem sundhedskompetence og sundhedsadfærd samt sundhedsstatus. Studiet viser, at de to undersøgte dimensioner af sundhedskompetence (’at forstå information om sundhed’ og ’at gå i dialog med sundhedsprofessionelle’) er associeret til sundhedsadfærd herunder motion, kostvaner, rygning og BMI – men ikke alkoholindtag. Samme kompetencer er associeret til sundhedsstatus (fysisk og mental sundhed målt ved SF-12). Personer med lav sundhedskompetence rapporterer oftere usund adfærd og dårligere sundhedsstatus end den øvrige population. Resultaterne gælder også efter justering for socioøkonomiske faktorer. Studiet bygger på data fra borgere med hjertesygdom i Region Midtjyllands sundhedsprofil (n=3116). Resultaterne peger på, at sundhedskompetence kan have stor betydning for patienters evne til at tage hånd om eget helbred og dermed effektiv behandling og sekundær forebyggelse blandt mennesker med hjertesygdom. Sundhedskompetencer er dynamiske egenskaber med en stærk social gradient. Sundhedskompetance-indsatser har således potentiale til at modvirke social ulighed i behandling og genoptræning efter hjertesygdom.

Eur J Prev Cardiol. 2017 Jan 1:2047487317729538. doi: 10.1177/2047487317729538. [Epub ahead of print]

Health care utilization in general practice after HPV vaccination – a Danish nationwide register-based cohort study

Krogsgaard LW, Vestergaard CH, Plana-Ripoll O, Lützen TH, Vestergaard M, Fenger-Grøn M, Bech BH, Rytter D

Dette studie viser, at HPV-vaccinerede piger generelt kontakter deres praktiserende læge lidt oftere end ikke-vaccinerede. Dette mønster ses normalt hos vaccinerede. Som en del af studiet blev antallet af konsultationer hos lægen for HPV-vaccinerede sammenholdt med antallet for MFR-vaccinerede og ikke-vaccinerede. De vaccinerede piger blev inddelt i tre grupper: HPV, HPV+MFR, MFR. Forskerne fandt generelt en lidt højere lægesøgning for vaccinerede end for ikke-vaccinerede. Denne forskel viste sig også at have været til stede, inden vaccinationen blev givet. Både HPV- og MFR-vaccinerede ser ud til generelt at have flere kontakter til egen læge end ikke-vaccinerede. Det lidt højere forbrug er altså ikke et mønster, som ses alene for de HPV-vaccinerede. En mulig forklaring kunne være, at den grundlæggende tilgang til lægen er forskellig for de to grupper. De vaccinerede har måske en tættere dialog med egen læge og en større tilbøjelighed til at inddrage lægen, når de er i tvivl om symptomer.

PLoS One. 2017 Sep 8;12(9):e0184658. doi: 10.1371/journal.pone.0184658. eCollection 2017

Prognostic consequences of implementing cancer patient pathways in Denmark: a comparative cohort study of symptomatic cancer patients in primary care

Jensen H, Tørring ML, Vedsted P

Implementeringen af standardiserede kræftpakkeforløb har medført hurtigere udredning og behandling af kræftpatienter i Danmark. Samtidig rapporteres kræftoverlevelsen at være forbedret. Det er dog uvist, om overlevelsen primært skyldes fremgang blandt symptomatiske patienter eller ikke-symptomatiske patienter (fx patienter diagnosticeret via screening). Dette studie undersøger den prognostiske effekt i form af overlevelse og dødelighed blandt symptomatiske kræftpatienter, som er udredt via almen praksis. Resultaterne viser, at den relative 3-årsoverlevelse for symptomatiske kræftpatienter steg fra 45 % til 54 % fra før til efter indførelsen af kræftpakker, og at 3-årsdødeligheden var 35 % højere før indførelsen af kræftpakker. Studiet viser også, at patienter, som blev henvist fra almen praksis til en kræftpakke, generelt havde en lavere dødelighed end patienter, som blev henvist på anden vis. Indførelsen af kræftpakker i Danmark synes således at have haft en positiv indflydelse på prognosen blandt symptomatiske kræftpatienter, som er udredt via almen praksis. 

BMC Cancer. 2017 Sep 6;17(1):627. doi: 10.1186/s12885-017-3623-8

Propensity for paying home visits among general practitioners and the associations with cancer patients’ place of care and death: a register-based cohort study

Winthereik AK, Hjertholm P, Neergaard MA, Jensen AB, Vested P 

Tidligere studier viser, at de fleste svært syge patienter gerne vil tilbringe den sidste del af livet derhjemme. Dette studie viser, at den praktiserende læges tendens til at køre hjemmebesøg generelt er med til at bestemme, om det ønske bliver opfyldt. I studiet påviser forfatterne, at jo hyppigere en læge kører ud på hjemmebesøg, des kortere tid vil lægens terminale kræftpatienter tilbringe på hospitalet, hvor de fleste danskere dør. Antallet af indlæggelser er også færre. Med det vokser den statistiske sandsynlighed for, at kræftpatienterne ender med at dø i hjemmet. Det falder langt de fleste læger naturligt at møde patienterne i øjenhøjde, hvilket er et væsentligt arbejdsredskab for at skabe optimale forløb for terminale kræftpatienter. Men det er ikke alle læger, der har lige stor mulighed for ─ eller lige stor lyst til ─ at prioritere hjemmebesøg. Undersøgelsen er lavet som registerbaseret kohortestudie, hvor alle praksis i Danmark blev kategoriseret i forhold til at tage på hjemmebesøg generelt. Herefter blev dette sammenholdt med i hvor høj grad kræftpatienterne døde i eget hjem eller på hospital, og hvor mange sengedage patienterne havde på hospital i den sidste tid.

Palliat Med. 2017 Aug 1:269216317727387. doi: 10.1177/0269216317727387. [Epub ahead of print]

Characteristics of undiagnosed children with parent-reported ADHD behaviour

Madsen KB, Ravn MH, Arnfred J, Olsen J, Rask CU, Obel C

Overdiagnosticering af ADHD har i de senere år været genstand for livlig offentlig debat i Danmark, mens underdiagnosticering har fået meget lidt opmærksomhed. Dette studie undersøger forekomsten af børn med forældre-rapporteret ADHD-adfærd i 7-års alderen uden en senere registreret ADHD-diagnose i ungdomsårene. Studiet undersøger også, om denne gruppe afviger fra gruppen af børn med en ADHD- diagnose i forhold til sociodemografiske faktorer. Resultaterne viser, at over halvdelen af børnene med forældre-rapporteret ADHD-adfærd i 7-års alderen ikke blev diagnosticeret med ADHD under opfølgningen. Det svarer til 1,3% af den samlede population. Børn med potentielt uopdaget ADHD var i højere grad piger, de havde ofte en mor med lav socioøkonomisk status, og de boede i højere grad i kommuner med en lav forekomst af børn med en ADHD-diagnose. Studiet er baseret på data fra Den Nationale Fødselskohorte (Bedre Sundhed i Generationer), hvor 51.527 børns forældre har besvaret spørgeskemaer om deres barns sundhed, herunder spørgeskemaet SDQ om barnets styrker og vanskeligheder.

Eur Child Adolesc Psychiatry. 2017 Jul 21. doi: 10.1007/s00787-017-1029-4. [Epub ahead of print]

Urinary albumin and 8-oxo-7,8-dihydroguanosine as markers of mortality and cardiovascular disease during 19 years after diagnosis of type 2 diabetes - A comparative study of two markers to identify high risk patients

Brødbæk K, Køster-Rasmussen R, Siersma V, Persson F, Poulsen HE, de Fine Olivarius N

Urinalbumin kan bruges til at identificere diabetespatienter med høj risiko for at udvikle komplikationer. Dette er af klinisk betydning, da disse patienter samtidig har stor gavn af en mere intensiv behandling. 8-oxo-7,8-dihydroguanosin (8-oxoGuo) er en ny biomarkør, som måler intracellulært oxidativt stress. Vi undersøgte, hvordan mikroalbuminuri (MA) og urin 8-oxoGuo, alene og i kombination, prædikterer død og kardiovaskulær sygdom (CVD) hos patienter med type 2-diabetes. Vi anvendte data fra 1381 ny-diagnosticerede type 2-diabetespatienter, og urinalbumin og 8-oxoGuo blev målt i morgenurin indsamlet ved diabetesdiagnosen og 6 år senere. Såvel 8-oxoGuo som urinalbumin, målt både ved diagnosen og 6-årsopfølgningen, forudsagde 10-årsdødelighed. Ved diagnosen var kun urinalbumin forbundet med 10-årsforekomsten af CVD, mens kun 8-oxoGuo målt 6 år senere var associeret med CVD. Ved at kombinere information fra MA og 8-oxoGuo kunne evnen til korrekt identifikation af højrisikopatienter imidlertid forbedres. Man kan altså overveje at kombinere anvendelse af 8-oxoGuo og urinalbumin for at forbedre identifikationen af patienter, som er i særlig høj risiko for død og udvikling af CVD.

Redox Biology 2017; 13: 363-369

Ph.d.-afhandling: Psychological stress and multimorbidity in general practice

Anders Prior 

Denne ph.d.-afhandling undersøger, hvilke helbredsmæssige konsekvenser psykisk stress kan have hos personer med flere samtidige kroniske sygdomme (mental og fysisk multisygdom). Resultaterne viser, at stress har en negativ indvirkning på helbredet og synes at medføre dårligere kronikeromsorg i almen praksis. Det fremgår af afhandlingen, at et højt niveau af selvopfattet stress er forbundet med en stigning på 30-50 pct. for overordnet dødelighed, potentielt forebyggelige hospitalsindlæggelser og antallet af kontakter til egen læge og vagtlæge – selv efter justering for multisygdom. Tabet af en ægtefælle er forbundet med en stigning i dødeligheden på 40 pct. Kombinationen af stress og multisygdom synes at være forbundet med mindre rettidig kronikeromsorg i almen praksis. Afhandlingen blev forsvaret på Aarhus Universitet den 4. september 2017.


Ph.d.-afhandling: The impact of a continuing medical education meeting in earlier cancer diagnosis on knowledge, attitude and cancer referral pattern among general practitioners

Berit Skjødeberg Toftegaard

Alment praktiserende lægers tolkning af mulige kræftsymptomer og henvisning af patienter til kræftpakke har stor betydning, fordi 85 % af alle kræftpatienter begynder deres udredningsforløb i almen praksis. I Danmark har kræftpatienter generelt en dårligere overlevelse end kræftpatienter i de lande, vi normalt sammenligner os med. En forklaring er, at danske kræftpatienters sygdomsstadie er mere fremskredent, når behandlingen begynder. Denne afhandling undersøger, om et efteruddannelsesmøde med fokus på tidlig diagnostik af kræft kan optimere lægernes henvisning af patienter til kræftpakker. Resultaterne viser, at deltagelsen i efteruddannelsesmødet var associeret med en bedre forståelse af risikoen for kræft hos de patienter, som henvises til en kræftpakke. Deltagelse var også associeret med færre patient-kontakter til almen praksis i måneden før henvisningen og længere tid mellem første præsentation af symptom til henvisning. Da deltagelse samtidigt var associeret med tendens til højere henvisningsrate, blev det længere tidsinterval tolket som et muligt udtryk for, at efteruddannelsesmødet kunne have øget lægernes viden om uspecifikke symptomer, hvormed lægen efter kunne have rapporteret en tidligere dato for første præsentation af symptom i praksis. Afhandlingen blev forsvaret på Aarhus Universitet den 29. august 2017.


Ph.d.-afhandling: Cardiorespiratory fitness assessment in preventive health checks – an appraisal of effect and applicability

Kirsten Høj

Dårlig kondition er en selvstændig prædiktor for sygdom og tidlig død. Selv små forbedringer i konditionen er forbundet med nedsat dødelighed. Trods denne viden anvendes konditionstests ikke i vores nuværende primære sundhedssystem, og effekten på konditionen af at udføre konditionstests er ukendt. Formålet med denne afhandling var at evaluere effekten og anvendeligheden af konditionstests som en del af et forebyggende helbreds­undersøgelsesprogram. Denne afhandling tydeliggør, at dårlig kondition er et stort folkesundhedsproblem i Danmark. Afhandlingens resultater indikerer, at det er muligt og anvendeligt at udføre konditionstests i forbindelse med forebyggende helbredsundersøgelser til at identificere personer med dårlig kondition, men at konditionstests i sig selv ikke kan forventes at kunne medføre helbredseffekter i form af forbedret kondition. Afhandlingen blev forsvaret på Aarhus Universitet den 18. august 2017.


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk