Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

Medication non-adherence in the context of situated uncertainty: Moving beyond simple, dichotomous approaches

Lau SR, Kriegbaum M

Kolesterolsænkende medicin er hyppigt brugt, men non-adherence forekommer hos en høj andel af brugerne. Dette er typisk blevet forsøgt forklaret ud fra manglende viden, dårlig kommunikation mellem læge og patient mv., hvor non-adherence implicit eller eksplicit er negativt ladet. I dette projekt forsøger vi at forstå non-adherence ud fra hverdagslivet for brugerne af kolesterolsænkende medicin. Artiklen bygger på et etnografisk feltarbejde af 15 brugere af kolesterolsænkende medicin, fulgt i eget hjem samt ved lægebesøg, over en periode på 12 måneder. Vi finder at patientens beslutningstagen vedrørende kolesterolsænkende medicin er distribueret over mange personer, oplevelser og typer af viden der alle relaterer til en række usikkerheder forbundet med brugen af medicinen. Tilsammen udgør disse usikkerheder et dynamisk og fleksibelt rum, hvori behandlingen løbende evalueres i samspil med andre. Studiet viser hermed at behandling med kolesterolsænkende medicin ud fra et patientperspektiv ikke kan reduceres til et spørgsmål om enten eller. Derimod må beslutninger om behandling forstås som komplekse og flydende, og ikke nødvendigvis løsbare ud fra det biomedicinske paradigme om at patientkommunikation alene handler om viden om fakta om effekter og bivirkninger. Ønsker man at komme nærmere en patient-centreret behandling, er det nødvendigt at stræbe efter at forstå disse usikkerheder og deres forankring i hverdagslivet.

Research in Social and Administrative Pharmacy

Revisiting non-adherence: Information-seeking and processing in the LIFESTAT project

Kriegbaum M, Lau SR

Tidligere studier har vist at medieomtale af bivirkninger ved kolesterolsænkende medicin er relateret til ophør af behandling med kolesterolsænkende medicin. Det er dog uklart hvilke aspekter af information om kolesterol og kolesterolsænkende medicin, der har betydning forbehandlingsophør. I et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 45-75 år indsamlede vi spørgeskemadata om informationssøgning, bearbejdning af information og opfattelse af information om kolesterol og kolesterolsænkende medicin, samt selvrapporteret ophør af kolesterolsænkende medicin hos 734 tidligere og nuværende brugere af kolesterolsænkende medicin. Vi fandt at både oplevede bivirkninger og frygt for bivirkninger var forbundet med ophør. Desuden var ophør forbundet med en oplevelse af information om kolesterolsænkende medicin som værende forvirrende eller usikker. Dette gjaldt både information fra medierne og information fra lægen. I kontakten med patienter, der får kolesterolsænkende medicin, er det vigtigt at være opmærksom på, om patienten opfatter information som forvirrende eller utryghedsskabende, samt på både oplevede bivirkninger og frygt for bivirkninger.

Research in Social and Administrative Pharmacy

When general practitioners meet new evidence: an exploratory ethnographic study

Olsen O.

Resultater: Ny kontra-intuitiv evidens kan fremkalde stærke følelser hos læger. For de fleste bliver der med tiden også plads til bevidste og rationelle refleksioner. Men at nå frem til et nyt stabilt verdensbillede kan tage fra minutter til år og kan udløse kognitive dissonanser undervejs. Selvom processen for nogle fører til ændringer i klinisk praksis, sker det ikke for alle. Den hurtige problemløsning, som er hensigtsmæssig i den kliniske hverdag, kan stå i vejen for mere refleksiv tænkning. Måske ligger noget af grunden til at det kan være svært at implementere ny evidens her. Fundene er baseret på et etnografisk studie, der følger ny evidens fra et opdateret Cochrane Review og ud i den kliniske virkelighed.

Perspektiver: Udfordringerne genkendes af forskere inden for fx screening og lettere infektionssygdomme. Hvis ny evidens skal accepteres, skal der være plads til både følelser og fornuft, og tid og rum til at de nye erkendelser kan falde på plads i et delvist nyt verdensbillede.

Scandinavian Journal of Primary Health Care

How general practitioners perceive and assess self-care in patients with multiple chronic conditions: A qualitative study

Kristensen MAT, Hølge-Hazelton B, Waldorff FB, Guassora AD

Undersøgelsen viser, at de praktiserende læger brugte den kontinuerte kontakt til patienterne til at bedømme patienternes egenomsorg. De havde gjort sig erfaringer med, hvad patienterne gennemførte og hvordan de forstod de informationer, de fik. De praktiserende læger så ikke egenomsorg som en fast egenskab ved den enkelte patient. Den skifter med patienternes overordnede situation. Patienternes kognitive og økonomiske ressourcer spiller en rolle for egenomsorgen, ligesom andre helbredsproblemer spiller ind.

Perspektiver af undersøgelsen er, at forløbsprogrammernes antagelse om, at praktiserende læger kan lave en vurdering af patienternes egenomsorg fra sygdomsforløbets start, ikke stemmer overens med de metoder, lægerne bruger. Desuden forstår en del af de praktiserende læger egenomsorg i en bredere forstand, som omfatter flere sider af patientens liv, end den mere sygdomsfokuserede udgave, som forløbsprogrammerne lægger op til.

Undersøgelsen er et kvalitativt studie baseret på interviews med 12 praktiserende læge og 36 cases med patienter med diabetes og en eller flere andre kroniske sygdomme, som har svært ved at følge behandlingen.

BMC Family Practice

Socio-demographic determinants and effect of structured personal diabetes care: a 19-year follow-up of the randomized controlled study Diabetes Care in General Practice (DCGP)

Heltberg A, Siersma V, Andersen JS, Ellervik C, Brønnum-Hansen H, Kragstrup J, Olivarius NdeF

Der er stor forskel i dødelighed og forekomst af komplikationer af type 2 diabetes mellem forskellige sociale grupper. En intervention med struktureret personlig diabetes behandling lig den behandling der tilbydes i dag i almen praksis nedsætter forekomsten af komplikationer. Denne effekt af struktureret personlig behandling er uafhængig af social baggrund - uddannelses-bagrund, civil status, arbejdsmarkedstilknytning. Patienter der bor i mere landlige områder har signifikant mindre effekt af interventionen sammenlignet med patienter der bor i byområder. Der kunne ikke beskrives nogen synlige sociale forskelle på kardiovaskulære risikofaktorer, kontakt til sundhedssystemet og adfærd efter 6 års intervention imellem de forskellige socioøkonomiske grupper.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i det Dansk Randomiserede kontrollerede forsøg Diabetes Care in General Practice (DCGP) som inkluderede 1590 patienter, af hvem 209 patienter blev ekskluderet efter predefinerede kriterier. Disse patienter blev fulgt op efter 6 år med klinisk kontrol og spørgeskema vedrørende livsstil og medicinering, og endeligt efter 19 år i registre af total dødelighed og forekomst af komplikationer.

Dette studie peger på, at det er muligt at løfte diabetes behandlingen målt på komplikationer, også for patienter med lavere social status med en intervention i almen praksis. Diabetes behandling i almen praksis kan altså være et lighedsskabende og effektivt middel til at bedre prognosen for patienter med ny diagnosticeret type 2 diabetes. Disse resultater er vigtige at medinddrage i diskussionen om organisationen af den fremtidige diabetes behandling.

BMC Endocrine Disorders

Factors associated with low patient satisfaction in out-of-hours primary care in Denmark – a population-based cross-sectional study

Tranberg M, Vested P, Bech BH, Christensen MB, Birkeland S, Moth G

Lægevagten har i perioder været meget diskuteret og udskældt, men vi ved ikke meget om, hvordan patienter reelt oplever kontakten med vagtlæger. Denne undersøgelse viser, at der generelt er stor tilfredshed med lægevagten. De mest utilfredse var dem, der kun havde talt med vagtlægen i telefonen. Her var i alt 8,5 % utilfredse eller meget utilfredse sammenlignet med dem, der havde mødt en læge i konsultationen eller under hjemmebesøg. Lang ventetid eller dårligt selvvurderet helbred var ofte årsag til utilfredshed. Patienter i større byer var generelt mere utilfredse. Der var også større utilfredshed i de tilfælde, hvor lægerne vurderede, at det ikke drejede sig om noget alvorligt. Undersøgelsen bygger på LV-KOS, som blev gennemført i Region Midtjyllands lægevagt i 2010-11 og er den største af sin slags med ca. 22.000 registrerede lægevagtskontakter og med spørgeskemabesvarelser fra godt 7.000 patienter om deres oplevelse af kontakterne. Resultaterne kan bruges i uddannelsesmæssig sammenhæng til at sætte fokus på de elementer i kontakterne, som har betydning for patientoplevelsen. Det kan også være relevant at se nærmere på uoverensstemmelser mellem patienternes forventninger og det tilbud, som lægevagten udgør.

BMC Fam Pract. 2018 Jan 11;19(1):15. doi: 10.1186/s12875-017-0681-6

Implementation of evidence-based knowledge in general practice

Videbæk JL

Denne artikel er baseret på en ph.d.-afhandling, som undersøger, hvordan evidensbaseret viden søges og implementeres i almen praksis, og hvilke sammenhænge der er mellem lægekarakteristika og behandlingskvalitet. Resultaterne viser, at det kan være hensigtsmæssigt at tage lægekarakteristika i betragtning, når man udbreder lægevidenskabelig information. Derudover viser studiet, at der er variation i tilgangen til implementering af evidensbaseret viden i almen praksis. Denne variation bør tages i betragtning, når der udvikles nye initiativer til kvalitetsudvikling eller nye interventioner. Eksempelvis kan viden om, hvilke tilgange der anvendes i specifikke praksis være afgørende, når det besluttes, hvilke områder det primære fokus og støtten skal rettes imod. Det er også vigtigt at overveje, hvilke formaliserede implementeringsaktiviteter der er i de enkelte praksis, da en vis grad af formalisering kan facilitere en høj behandlingskvalitet ved at understøtte implementeringen af evidensbaserede anbefalinger. 

Dan Med J, Bind 64, Nr. 12. 12.2017

Paper- or web-based questionnaire invitations as a method for data collection: cross-sectional comparative study of differences in response rate, completeness of data, and financial cost

Ebert JF, Huibers L, Christensen B, Christensen MB

Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelser er faldet gennem det seneste årti. Samtidig er porto-omkostningerne steget markant. En lav svarprocent øger risikoen for, at undersøgelsens resultater giver et skævt billede af virkeligheden. Dette studie sammenligner svarprocenter og omkostninger ved at bruge henholdsvis e-Boks og traditionel papirpost til at invitere borgere med i en spørgeskemaundersøgelse. I alt 89% af befolkningen i Danmark har en digital postkasse (e-Boks), som blev indført ved lov i 2014. Studiet viser, at cirka 10 procentpoint færre (36% vs. 46%) besvarer et spørgeskema, når invitationen kommer i e-Boks. Til gengæld er e-Boks løsningen over 10 gange billigere, og besvarelserne er mere fuldkomne. De 30-40-årige har den laveste svarprocent via e-Boks (23%), mens aldersgruppen med 70-80 årige havde den højeste (50%). E-Boks bør fremover overvejes som invitation til spørgeskema­undersøgelser pga. de markant lavere omkostningerne og de mere fuldkomne besvarelser. Forskere bør dog udvise mådehold, så borgerne ikke får unødigt mange invitationer. En fremgangsmåde kunne være, at e-Boks benyttes til udvalgte undersøgelser eller udvalgte grupper af borgere.

J Med Internet Res. 2018 Jan 23;20(1):e24. doi: 10.2196/jmir.8353

Preschool children in out-of-hours primary care – a questionnaire-based cross-sectional study of factors related to the medical relevance of health problems

Moth G, Huibers L, Ovesen A, Christensen MB, Vedsted P

Lægevagten har i tidens løb fået flere og flere henvendelser, især fra forældre til små børn. Det debatteres, om moderne forældre bruger lægevagten for meget. I denne undersøgelse undersøgte vi knap 3.000 henvendelser til lægevagten fra forældre til 0-5-årige børn. Vi undersøgte særligt de 1.300 kontakter, hvor lægerne vurderede, at familien skulle have kontaktet egen læge i stedet for lægevagten. Heraf var der 166 kontakter, hvor forældrene selv vurderede, at årsagen til henvendelsen ikke var alvorlig. Disse hen­vendel­ser kunne således potentielt flyttes fra lægevagten til egen læge i dagtiden. En nærmere undersøgelse viste, at telefonkonsultationer af denne type ”unødvendige” henvendelser hyppigst sås i de første timer efter egen læges lukketid, mens lægeundersøgelser af denne type henvendelse ofte skyldtes symptomer, som havde varet mere end 24 timer. Resultaterne er baseret på en undersøgelse af Region Midtjyllands lægevagt (LV-KOS), som er den største af sin slags med ca. 22.000 registrerede lægevagts­kontakter og med spørgeskemabesvarelser fra godt 7.000 patienter om deres oplevelse af kontakterne i 2010-11.

BMC Fam Pract. 2017 Dec 28;18(1):112. doi: 10.1186/s12875-017-0702-5

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk