Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

Tilmelding til årsmødet er åben

Brug en kursusdag sammen med gode kolleger, og tag med på DSAM’s årsmøde den 5. oktober på Comwell Kolding.

Temaet for årsmødet er højaktuelt: Klynger, kvalitet og udvikling – fremtiden for almen praksis. Program m.v. kan du finde i Practicus nr. 240 og på DSAM’s hjemmeside.

Vi anbefaler tilmelding i god tid, da:

  • antal pladser på de parallelle sessioner varierer og uddeles efter først-til-mølle-princippet

  • der er en god besparelse på prisen ved tilmelding før 1. august

  • vi har forhåndsreserveret et stort antal værelser, men kan selvfølgelig ikke garantere, at de ikke bliver udsolgt, ligesom vi ikke kan holde på værelserne lige til det sidste.

Vi ses til Årsmødet!


HUSK Talentprisen i år

Fik du ikke læst med sidst, vi skrev om året talentpris, så læs med her.

Sidste år gik prisen til praktiserende læge Line Soot fra Region Hovedstaden, som bl.a. fik prisen for at være spydspids for en sund debatkultur blandt de praktiserende læger. Du kan nu være med til at beslutte, hvem der skal have den ærefulde pris i år.

Har du en god kandidat i tankerne, så send dit forslag til, hvem du mener, det skal være og hvorfor senest den 1. august 2018 til dsam@dsam.dk.

Om prisen
Talentprisen gives til en person, der ved en ekstraordinær indsats har medvirket til at profilere selskabet og/eller standen og/eller har ydet noget ud over det sædvanlige virke som praktiserende læge til gavn for patienterne og faget almen medicin.

Traditionen tro uddeles årets Talentpris på DSAM's årsmøde, der finder sted den 5. oktober 2018. Med prisen følger æren og en check på 10.000 kr.


Sara Krabbes legat kan også søges i år

Legatet, der i år er på i alt 50.000 kr., uddeles til fremme af forskning, uddannelse og international kontakt. Du skal søge legatet senest 1. september 2018.

Ansøgning sendes til DSAM på mail: dsam@dsam.dk.

Ved spørgsmål kan Dorthe Pedersen kontaktes på telefon 70 70 74 31 eller på mail dp@dsam.dk. Det forventes, at alle ansøgerne vil få svar i løbet af november måned.

Se mere om hvordan du søger legatet her.


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk