DSAM’s publikationsinformation om seneste resultater inden for almenmedicinsk forskning i Danmark.
Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

A survey of cancer patients' unmet information and coordination needs in handovers -- a cross-sectional study

Eva Gad Søndergaard, Bettina Haastrup Grøne, Christian Nielsen Wulff, Pia Veldt Larsenand Jens Søndergaard.
BMC Research Notes 2013, 6:378 doi:10.1186/1756-0500-6-37

Dansk resumé 

Titel: En spørgeskemaundersøgelse af kræftpatienters uopfyldte behov for information og koordination i forbindelse med sektor overgange– et tværsnitsstudie.

Formål: Overbringelse af ansvar for den enkelte kræftpatient i forbindelse med udredning og behandling er forbundet med problemer med patientsikkerhed og nedsat effektivitet i sundhedsvæsnet. Der foreligger dog kun sparsom viden patienternes specifikke behov i forbindelse med sektorovergange.

Metode og data: Kræftpatienter behandlet på en onkologisk og på en ambulant kirurgisk afdeling modtog et spørgeskema vedrørende uopfyldte behov for information og koordination i forbindelse med sektor overgange.

Resultater: Der deltog 131 patienter, hvoraf 18% havde uopfyldte behov for koordination og 18% uopfyldte behov for information.

Udskrivelse fra sygehus var den hyppigste årsag til uopfyldte informationsbehov, mens overgange mellem afdelinger eller mellem afdelinger og almen praksis var hyppigste årsager til uopfyldte koordinationsbehov. Alder , køn og uddannelse var associeret med uopfyldte behov.

Konklusion: Der er plads til forbedring af information om sektorovergange og til forbedrede sektorovergange.

Abstract

BACKGROUND:
The care responsibilities for cancer patients are frequently handed over from one healthcare professional to another. These handovers are known to pose a threat to the safety of patients and the efficiency of the healthcare system. Little is known about specific needs of cancer patients in handovers. The objectives of this study were to examine cancer patients' unmet needs for information and coordination in handovers and to analyse the association between patients' demographic and clinical characteristics and unmet information and coordination needs.

METHODS:
Cancer patients treated in an oncology and a surgery outpatient setting completed a questionnaire developed to examine unmet information and coordination needs of cancer patients in handovers. Associations between unmet needs and comorbidity, treatment type, time since diagnosis, gender, age, and education in various handover situations were analysed.

RESULTS:
Of 250 eligible patients 131 participated (response rate of 52%). Overall, 18% of patients had unmet coordination needs and 18% had unmet information needs.Hospital discharge was the type of handover where patients most frequently reported unmet information needs (18%). Unmet coordination needs were most frequently reported in handovers between different hospitals (19%) and in handovers between hospital and general practice (18%). In general, age and education were statistically significantly associated with reporting unmet needs, where patients younger than 60 years and patients with a higher education were more likely to express unmet needs.

CONCLUSIONS:
The findings indicate room for improvements regarding exchange of information and coordination between healthcare professionals, and between healthcare professionals and patients

Læs mere

Associations between generic substitution and patients attitudes, beliefs and experiences

Rathe J, Larsen P, Andersen M, Paulsen M, Jarbøl D, Thomsen J, Soendergaard J. 

Dansk resume

Associationer mellem generisk substitution og patienters holdninger og erfaringer.

Generisk substitution betyder, at blandt lægemidler med samme aktive indholdsstof bliver det udskrevne præparat udskiftet med det billigste generiske alternativ på apoteket, med mindre egen læge specifikt har skrevet ej s, medicinbrugeren selv ønsker at betale merprisen for et dyrere præparat, eller det ligger under bagatelgrænsen. Vores studie viste, at erfaring med generisk substitution har en betydning. Har man først en gang prøvet at skifte med en specifik type medicin, er man mere tilbøjelig til at acceptere et skift igen. Vores resultater tyder dog på, at generisk substitution er lægemiddel specifikt, og at medicinbrugere kan være villige til at acceptere generisk substitution for én type medicin, men kan være tilbageholdende med at skifte til en anden type medicin. Vores resultater indikerer, at generisk substitution skal vurderes individuelt for hver medicinbruger og for hvert lægemiddel, medicinbrugeren får ordineret.  

Abstract:

BACKGROUND:
Generic substitution has been implemented in many countries, but knowledge about patients' attitudes, beliefs and experiences is still sparse.

AIM:
To assess associations between generic switching and patients' attitudes, beliefs and experiences with previous generic switching.

DESIGN AND SETTING:
A cross-sectional study comprising questionnaire responses from 2,476 randomly selected patients aged 20 years or older and living in the Region of Southern Denmark, who had redeemed substitutable drugs.

METHODS:
The questionnaire included items on beliefs about medicine, views on generic medicine and confidence in the healthcare system. Only prescriptions issued by the general practitioners were included. For each patient, we focused on one purchase of a generically substitutable drug (index drug). Patients were identified by means of a dispensing database.

RESULTS:
Earlier generic switches within the index ATC code were statistically significantly associated with experience of a generic switch (adjusted OR 5.93; 95 % CI 4.70-7.49). Having had more than five earlier switches within other ATC codes and having negative views on generic medicines reduced the odds of experiencing a generic switch. No associations were found between generic substitution and gender, drug group, number of different drugs used by the patient, confidence in the health care system and beliefs about medicine in general.

CONCLUSION:
Patients who had once experienced a generic switch were more likely to accept a future generic switch within the same ATC code. Negative views on generic medicines were negatively associated with switching, while beliefs about medicine and confidence in the healthcare system had no influence.

Læs mere

Semi-structured interview is a reliable and feasible tool for selection of doctors for general practice specialist training

Jesper Hesselbjerg Isaksen, Niels Thomas Hertel, Niels Kristian Kjær

Dansk resume

Artiklen omhandler et nyudviklet værktøj til udvælgelse af ansøgere til almenmedicinske hoveduddannelsesstillinger i Region Syddanmark. Selektionsværtøjet indeholder en ny skabelon for ansøgningerne samt en semistruktureret interviewguide til brug ved ansættelsessamtalerne. Denne inteviewguide inddrager såvel standardspørgsmål som individuelle spørgsmål baseret på ansøgningerne.   

Vi foretog en kombineret kvalitativ og kvantitativ evaluering af metoden mhp. test af acceptabilitet, reliabilitet og egnethed  i forbindelse med to ansættelsesrunder. Undersøgelsen omfattede såvel de ansættende personer som ansøgere til stillingerne.

Der blev  fundet moderat høj reliabilitet af selektionsværktøjet, og brugerne fandt det egnet og hensigtsmæssigt, især når metoden blev kombineret med vurderinger fra introduktionsstillingerne.  Værktøjet gav ansøgerne mulighed for at demontere evne til reflektion over egne færdigheder

Abstract

Introduction: In order to optimise the selection process for admission to specialist training in family medicine, we developed a new design for structured applications and ­selection interviews. The design contains semi-structured interviews, which combine individualised elements from the applications with standardised behaviour-based questions. This paper describes the design of the tool, and offers reflections concerning its acceptability, reliability and fea­sibility.

Material and methods: We used a combined quantitative and qualitative evaluation method. Ratings obtained by the applicants in two selection rounds were analysed for reliability and generalisability using the GENOVA programme. Applicants and assessors were randomly selected for individual semi-structured in-depth interviews. The qualitative data were analysed in accordance with the grounded theory method.

Results: Quantitative analysis yielded a high Cronbach’s ­alpha of 0.97 for the first round and 0.90 for the second round, and a G coefficient of the first round of 0.74 and of the second round of 0.40. Qualitative analysis demonstrated high acceptability and fairness and it improved the assessors’ judgment. Applicants reported concerns about loss of personality and some anxiety. The applicants’ ability to reflect on their competences was important.

Conclusion: The developed selection tool demonstrated an acceptable level of reliability, but only moderate generalisability. The users found that the tool provided a high ­degree of acceptability; it is a feasible and useful tool for ­selection of doctors for specialist training if combined with work-based assessment. Studies on the benefits and drawbacks of this tool compared with other selection models are relevant. 

Læs mere

Long-term treatment with probiotics in primary care patients with irritable bowel syndrome - a randomised, double-blind, placebo controlled trial

Begtrup LM,de Muckadell OB, Kjeldsen J, Christensen RD, Jarbøl DE.

Dansk resume

Konklusion: Gennem en 6 måneders behandlingsperiode var vi ikke I stand til at vise en positiv effekt af  probiotika til patienter med colon irritabile sammenlignet med placebobehandling.  Vi finder ikke indikation for rutinemæssig behandling med probiotika til patienter diagnosticeret med colon irritabile i almen praksis

Baggrund: Metaanalyser har indikeret effekt af probiotika i behandlingen af colon irritabile. I midlertidig er metaanalyserne baseret på sammenlagte data fra små studier, studier med forskellige probiotikastammer, benyttede doser og varighed af behandling og studier foretaget i forskellige sektorer. Meget få langtids-studier er foretaget og der hersker forsat tvivl om langtids-effekten af probiotika  i behandling af patienter med colon irritabile i almen praksis.

I en randomiseret dobbelt-blindet placebo-kontrolleret undersøgelse undersøgte vi om kosttilskud med probiotika (mælkesyrebakterier) har langtidseffekt på patienter med colon irritabile sammenlignet med placebo behandling.

Målgruppen i undersøgelsen var patienter i alderen 18-50 år, der henvendte sig til egen læge med gastrointestinale klager og hvor egen læge mistænkte colon irritabile. Praktiserende læger henviste patienter til undersøgelsen. For at blive inkluderet i undersøgelsen, skulle patienterne opfylde Rom III kriterierne (diagnostiske symptom kriterier for colon irritabile) og de måtte ikke have alarm signaler (ex. blod i afføringen, vægttab, familiær disposition for kolorektal cancer mv).

Patienterne skulle indtage 2 kapsler to gange daglig. Kapslerne var produceret af ARLA foods og indeholdt enten probiotika (Lactobacillus paracasei ssp paracasei F19, Lactobacillus acidophilus La5 and Bifidobacterium Bb12 indeholdende 1.3 x 1010 CFU/ kapsel) eller placebo. Interventionen varede 6 måneder og efterfølgende blev patienterne fulgt yderligere 6 måneder.

Det primære effektmål var andel afrespondere efter 6 måneders behandling. En responder blev defineret som en person, der havde haft tilstrækkelig lindring af sine mavesymptomer i mindst halvdelen af behandlingstiden. Derudover undersøgte vi forskel mellem grupperne med hensyn til ændring i gastroinetstinale symptomer og ændring i livskvalitet.

131 patienter blev inkluderet, 67 patienter  randomiseret til probiotika og 64 patienter til placebo. 100 patienter gennemførte interventionen, 54 patienter (81%) i probiotika gruppen og 46 patienter (72%) i placebo gruppen. Andelen af respondere var 52% (35/67) i probiotikagruppen og 41% (32/64) i placebogruppen. Overordnet fandt vi ingen forskel mellem grupperne med hensyn til ændring i gastrointestinale symptomer. Patienterne forbedrede deres livskvalitet, men der var ingen forskel mellem grupperne.

Abstract Objective. Meta-analyses have indicated effect of probiotics on irritable bowel syndrome (IBS). However, few long-term trials have been conducted and uncertainty remains as to effectiveness and long-term effect in a primary care setting. We aimed to investigate the effect of probiotics compared with placebo in the management of IBS in primary care during a 6-month treatment period and with a 6-month follow-up. Material and methods. We randomized IBS patients fulfilling Rome III criteria to receive two capsules twice daily either containing placebo or a probiotic mixture of Lactobacillus paracasei ssp paracasei F19, Lactobacillus acidophilus La5 and Bifidobacterium Bb12 in an amount of 1.3 × 10(10) CFU per capsule. Primary endpoint was proportion of responders defined as patients reporting adequate relief (AR) at least 50% of the time in the 6-month treatment period. Secondary outcomes were proportions of patients reporting AR at different time points, and change in gastrointestinal symptoms and health-related quality of life (HrQOL) from baseline to 6 and 12 months. Results. A total of 131 patients were included in this study. The proportion of responders in the treatment period was 52% (35/67) in the probiotic group versus 41% (26/64) in the placebo group, p = 0.18. Overall we found no difference between the groups in change in gastrointestinal symptoms after treatment. Patients improved in HrQOL, but with no statistically significant difference between the groups. Conclusion. During a 6-month treatment period, we were not able to detect a positive effect of probiotic when compared with placebo.

Læs mere

Det simple, det svære og det oplagte (kronik)

Olesen F
Ugeskr Læger 175/39

Den nye udredningsgaranti kan blive et af sundhedsvæsenets allerstørste fremskridt. Det fastslår Frede Olesen i denne kronik, hvor han gennemgår muligheder og faldgruber ved det nye system. Den nye garanti betyder, at patienten skal være færdigudredt inden for 30 dage eller have en fastlagt udrednings­plan, men garantien gælder ikke undersøgelser, der udføres i almen praksis. Derfor risikerer den praktiserende læge at skulle vente længe på at få hjælp fra de specialafdelinger, der skal bidrage til udredningen. I værste fald kan det betyde, at flere patienter vil bede om tidlig henvisning, at lægen vil være tvunget til at slække på egen diagnostik og udredning, og at kapacitets­problemer og lange ventetider vil få systemet til at sande til. I Kræftens Bekæmpelse valgte man i 2007 at formulere en trepunktsplan for ”det oplagte, det simple og det svære” i den daglige diagnostik. Planen blev lavet for at sikre en smidig udredning for alle typer af patienter. Konstruktionen af den nye udredningsgaranti viser, at der er et stort behov for at tænke sundheds­væsenet som et samlet hele, så patienterne møder et system, som hurtigt favner dem fra første henvendelse til afslutning af udredningen – også hvis udredningen starter i almen praksis.

Læs mere

Depressive symptoms and risk of new cardiovascular events or death in patients with myocardial infarction: a population-based longitudinal study examining health behaviors and health care interventions

Larsen KK, Christensen B, Søndergaard J, Vestergaard M
PloS One 8/9: 1-9, e74393

Mange mennesker rammes af depression efter en blodprop i hjertet (AMI), og denne kombination er forbundet med en dårligere prognose. Dette studie er det første, der viser, at depression udgør en selv­stændig risikofaktor for tidlig død hos patienter med blodprop i hjertet. Undersøgelsen tyder dog ikke på, at der også er en øget risiko for at få nye hjertetilfælde. Resultaterne tager højde for andre faktorer, der spiller ind på helbredet - fx en sværere grad af hjerte­sygdom, andre samtidige kroniske sygdomme, for lidt motion, rygning og et lavere medicinforbrug. Den nye viden kan blandt andet bruges til at skærpe opmærksomheden over for denne patientgruppe hos de praktiserende læger, hvor op mod 90 % af alle patienter med depression bliver diagnosticeret og behandlet.

Læs mere

Diagnostik af kræft hos børn starter i almen praksis

Ahrensberg J, Vedsted P
Månedsskrift for Almen Praksis nr. 9, september 2013, årgang 91, side 695.

Hvert år får mellem 150 og 170 børn i Danmark konstateret kræft. Almen praksis spiller en central rolle i vurderingen af syge børn – også af de få børn, der viser sig at have kræft. Denne artikel ser nærmere på, hvornår og hvordan en begrundet mistanke om kræftsygdom hos børn opstår, og hvordan forløbene er i Danmark. En af kernekompetencerne for den praktiserende læge er at kunne skelne de relativt få alvorligt syge fra de mange patienter med forbi­gående symptomer. Mange symptomer på banal og alvorlig sygdom ligner nemlig hinanden. Udenlandske studier viser, at der tit går lang tid, fra barnet får de første symptomer, til behandlingen starter. Samtidig kan en hurtig diagnose være afgørende for udviklingen af sygdommen. Der er behov for mere viden om børn, der henvender sig i almen praksis med vage eller vedvarende symptomer. Måske kan lægesøgning ses som en markør for debut af symptomer og dermed anvendes som indikator for eventuel kræftsygdom? Viden om symptomer er relevant både for uddannelse af alment praktiserende læger og for udviklingen af kliniske retningslinjer, herunder kræftpakker for børn.

Læs mere

Measurement properties of the Danish version of the Illness Perception Questionnaire-Revised for patients with colorectal cancer symptoms

Hvidberg L, Jensen LF, Pedersen AF, Aro AR, Vedsted P
Journal of Health Psychology 2013:1359-1053

Formålet med dette studie var at teste validiteten af en dansk udgave af måleinstrumentet “Illness Perception Questionnaire-Revised”, som er tilpasset til patienter med tarmkræft. I alt 488 tarmkræft­patienter udfyldte måleinstrumentet om kognitive og følelsesmæssige forestillinger om oplevede symptomer. En konfirmatorisk faktoranalyse viste, at den danske modificerede version af IPQ-R ikke var fuldstændig kompatibel med den originale faktorstruktur. Ved hjælp af en eksplorativ faktoranalyse fandtes dog en faktorstruktur, der lignede den originale. Konklusionen blev, at den modificerede udgave af IPQ-R kan anvendes til at undersøge symptomforestillinger blandt danske patienter med tarmkræft, dog skal blandt andet skalaerne omhandlende kontrol anvendes med forbehold.

Læs mere

Screening for diabetes: what do the results of the ADDITION trial mean for clinical practice?

Lauritzen T, Borch-Johnsen K, Davies MJ, Khunti K, Rutten GEHM, Sandbæk A, Simmons R, Donk M van der, Wareham NJ, Griffin SJ
Diabetes Management 2013 Sep 1;3(5): 367-377

Artiklen opsummerer de nuværende resultater fra ADDITION-studiet. Forfatterne konkluderer, at ADDITION-studiet har skabt yderligere evidens til støtte for tidlig opsporing og behandling af patienter med uerkendt diabetes. Frem for at fokusere på populationsbaseret screening opfordrer forfatterne praktiserende læger til at fokusere på tidlig opsporing, fx ved opportunistisk screening. For hver diabetiker, som findes ved screening, vil man finde ca. 6 med høj risiko for hjertekarsygdom (SCORE≥5) uden at vedkommende har diabetes. Lægerne opfordres til at behandle såvel de fundne diabetikere som de personer, som findes at have høj risiko for diabetes eller høj risiko for hjertekarsygdom uden diabetes i henhold til gældende vejledninger. Det vil sige livsstilsrådgivning og rådgivning om forebyggende farmakologisk behandling med blodtrykssænkende, kolesterolsænkende og blodsukkersænkende medicin. Resultaterne understøtter således DSAM’s nuværende screenings- og behandlingsalgoritmer.

Læs mere

Shared care is a model for patients with stable prostate cancer

Lund L, Jønler M, Graversen PH, Borre M, Bro F

Dan Med J 60(8): 1-5

Patienter med prostatakræft behøver ikke altid gå til kontrol på hospitalet. Hver femte patient, der i dag går til kontrol på et sygehus-ambulatorium, kan i stedet gå til deres praktiserende læge – og dermed frigive tid til andre patienterne i ambulatorierne. Det viser dette nye studie, som forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet har udført i samarbejde med patienter, praktiserende læger og hospitalslæger i Region Midtjylland. Undersøgelsen er publiceret i Danish Medical Journal og er det første forsøg på at ændre på det traditionelle kontrolsystem for kræftpatienter i Danmark. Undersøgelsen viser, at det er muligt at ændre på fastgroede rutiner og på kvalificeret vis inddrage almen praksis i kontrollen af patienter med kræft. Hele 96 % af de godt 2.000 deltagende patienter var tilfredse med den nye ordning, og en lignende udvikling vil måske fremover også kunne ses på andre områder.

Læs mere

Web-based versus traditional paper questionnaires: a mixed-mode survey with a Nordic perspective

Hohwü L, Lyshol H, Gissler M, Jonsson SH, Petzold M, Obel C
J Med Internet Res 2013 Aug 26;15(8): e173. doi: 10.2196/jmir.2595

Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelser har været faldende gennem det seneste årti. Dette studie viser, at dataindsamling via web-baserede spørgeskemaer er ligeså effektivt som indsamling via traditionelle spørgeskemaer i papirform. Der er færre udgifter ved den elektroniske dataindsamling, og samtidig synes responsraten stort set at være upåvirket. Artiklens forfattere har undersøgt, om det påvirker svarprocenten, at respondenterne får mulighed for at udfylde et elektronisk (web-baseret) spørgeskema – med mulighed for at vinde en tablet pc – i stedet for et traditionelt (papir-baseret) spørgeskema. Skemaet, som handlede om børn og unges sundhed og velvære, blev besvaret af forældre til 2-17-årige. Knap 3200 blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, og den totale svarprocent var 54 %. Alternative elektroniske platforme, som afspejler danskernes aktuelle it-vaner, bør fremover overvejes, så deltagelsesraten i populationsundersøgelser kan øges yderligere.

Læs mere

Quantification of harms in cancer screening trials: literature review

Heleno B, Thomsen MF, Rodrigues DS, Jørgensen KJ, Brodersen J
BMJ 2013; 347 doi: http://dx.doi.org/10.1136/bmj.f5334 (Published 16 September 2013)

Abstract

Objectives: To assess how often harm is quantified in randomised trials of cancer screening.

Design: Two authors independently extracted data on harms from randomised cancer screening trials. Binary outcomes were described as proportions and continuous outcomes with medians and interquartile ranges.

Data sources: For cancer screening previously assessed in a Cochrane review, we identified trials from their reference lists and updated the search in CENTRAL. For cancer screening not assessed in a Cochrane review, we searched CENTRAL, Medline, and Embase.

Eligibility criteria for selecting studies: Randomised trials that assessed the efficacy of cancer screening for reducing incidence of cancer, cancer specific mortality, and/or all cause mortality.

Data extraction: Two reviewers independently assessed articles for eligibility. Two reviewers, who were blinded to the identity of the study’s authors, assessed whether absolute numbers or incidence rates of outcomes related to harm were provided separately for the screening and control groups. The outcomes were false positive findings, overdiagnosis, negative psychosocial consequences, somatic complications, invasive follow-up procedures, all cause mortality, and withdrawals because of adverse events.

Results: Out of 4590 articles assessed, 198 (57 trials, 10 screening technologies) matched the inclusion criteria. False positive findings were quantified in two of 57 trials (4%, 95% confidence interval 0% to 12%), overdiagnosis in four (7%, 2% to 18%), negative psychosocial consequences in five (9%, 3% to 20%), somatic complications in 11 (19%, 10% to 32%), use of invasive follow-up procedures in 27 (47%, 34% to 61%), all cause mortality in 34 (60%, 46% to 72%), and withdrawals because of adverse effects in one trial (2%, 0% to 11%). The median percentage of space in the results section that reported harms was 12% (interquartile range 2-19%).

Conclusions: Cancer screening trials seldom quantify the harms of screening. Of the 57 cancer screening trials examined, the most important harms of screening—overdiagnosis and false positive findings—were quantified in only 7% and 4%, respectively.

Læs mere

Lacrimal gland lesions in Denmark between 1974 and 2007

von Holstein SL, Therkildsen MH, Prause JU, Stenman G, Siersma VD, Heegaard S
Acta Ophthalmologica Volume 91, Issue 4, pages 349–354, June 2013

Abstract.

Purpose: To evaluate the incidence rate, distribution, patient characteristics and indications for surgical intervention of lacrimal gland lesions in Denmark between 1974 and 2007.

Material and methods: All biopsied/surgically removed lacrimal gland lesions in Denmark during the period 1974–2007 were identified by searching two population-based registries. Specimens were collected and re-evaluated. The following data were collected: age, gender, indications for surgical intervention and local recurrence.

Results: A total of 232 lesions from 210 patients with a histologically verified lesion of the lacrimal gland were included. The incidence rate of lacrimal gland lesions was 1.3/1 000 000/year. The overall annual age- and gender-adjusted incidence rate more than doubled during the study period, owing to an increase in non-malignant lesions. Approximately half of the lesions were neoplasms (119) and 55% (66) of these were malignant. Dacryops constituted 10% (24), inflammatory lesions 27% (62), normal tissue 12% (27), benign tumours 23% (53) and malignant tumours 29% (66). Patients with malignant neoplasms were significantly older than patients with benign neoplasms (63 versus 48 years, p < 0.001). The indication for surgical intervention was suspicion of a tumour in more than 90% of the neoplastic lesions and in 30% of the non-neoplastic lesions.

Conclusion: Lacrimal gland lesions that require surgical evaluation are rare in the Danish population and represent a wide spectrum of diagnoses, mostly benign. The overall incidence rate of biopsied lacrimal gland lesions is increasing.

Læs mere

Ph.d.-afhandling: Den praktiserende læges rolle I kræftpatienters rehabilitering: et randomiseret, kontrolleret studie

Af læge Stinne Holm Bergholdt, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense; Syddansk Universitet, sbergholdt@health.sdu.dk

Baggrund I løbet af de seneste to årtier har flere store studier af kræftpatienters forløb påvist, at en kræftsygdom medfører omfattende og komplekse konsekvenser for patienterne på såvel fysiske, psykiske, sociale, økonomiske som arbejdsrelaterede områder. Imidlertid mangler der i den grad evidens for, hvilke interventioner der er effektive i forhold til at imødekomme patienternes problemer, hvor ansvaret for den enkeltes rehabiliteringsforløb mest optimalt skal placeres, hvordan relevante rehabiliteringstilbud skal sammensættes og organiseres for den enkelte patient, samt hvilken rolle den praktiserende læge skal spille for patienternes rehabiliteringsforløb.

Metode Randomiseret studie med i alt 955 voksne patienter med forskellige kræfttyper. Patienterne blev ved inklusionen fordelt i to grupper på baggrund af deres praktiserende læges ydernummer, der var blevet randomiseret inden studiet startede.

Formål At teste effekterne af en kompleks intervention rettet mod at styrke den praktiserende læges rolle i kræftpatienternes rehabiliteringsforløb på følgende outcomes:

  • Patienternes helbredsrelaterede livskvalitet
  • Patienternes grad af psykologisk belastning
  • Patienternes deltagelse i rehabiliteringsaktiviteter
  • De praktiserende lægernes grad af proaktivitet
  • Patienternes tilfredshed med deres praktiserende læges indsats under deres kræftforløb
  • De praktiserende lægers tilfredshed med deres egen indsats for patienternes forløb.

Effekterne af interventionen blev evalueret ved hjælp af spørgeskemaer til patienterne hhv. 6 og 14 måneder efter, at patienterne var inkluderet, samt til de praktiserende læger 14 måneder efter patienternes inklusion.

Resultater Interventionen havde ingen signifikant effekt på nogen af ovennævnte outcomes. Imidlertid så vi på tværs af randomiseringsgrupperne et betragteligt lavere niveau af tilfredshed (43-58% tilfredse) med den praktiserende læge end det, der normalt ses blandt danske patienter i almen praksis (64-98%). Til sammenligning var over 90% af lægerne i begge grupper tilfredse eller meget tilfredse med deres egen indsats for patientens forløb.

Sluttelig så der endvidere ud til at være en sammenhæng mellem proaktivitet hos de praktiserende læger og patienternes deltagelse i rehabiliteringsaktiviteter.

Implikationer Den lave grad af tilfredshed med praksislæger blandt denne sårbare patientgruppe indikerer, at man fremover i almen praksis bør rettes særligt fokus på netop disse patienter, der er diagnosticeret indenfor det seneste år. Jævnfør diskrepansen mellem lægers og patienters oplevelse af forløbet, er der i høj grad brug for, at lægen og patienten sammen afstemmer forventninger og mål med forløbet, så flere opnår et tilfredsstillende, men samtidig realistisk forløb. Mange kræftpatienter ønsker, at deres praktiserende læge skal være proaktiv i forhold deres kræftforløb, og det ser ud til, at proaktivitet blandt de praktiserende læger kan have positiv indflydelse på patienternes forløb, hvilket dog bør undersøges og dokumenteres yderligere. Den praktiserende læge kan formentlig spille en væsentlig rolle, hvilket dog kræver at organisatoriske og politiske incitamenter fremadrettet klart definerer og løbende understøtter denne rolle. 


Ph.d.-forsvar

Anne Møller forsvarer 5. november sin ph.d.-afhandling ”Work and physical function. Associations between physical exposures in working life and signs of early musculoskeletal aging in midlife”.


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk