DSAM’s publikationsinformation om seneste resultater inden for almenmedicinsk forskning i Danmark
Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

Breast cancer screening implementation and reassurance

Østerø J, Siersma V, Brodersen J

Kvinder, der ikke får tilbudt mammografiscreening rapporterer flere negative psykosociale aspekter end kvinder, der tilbydes screening. Dette blev vist i en spørgeskemaundersøgelse af Brodersen et al fra december 2006. 1.000 danske kvinder indgik i undersøgelsen: 500 kvinder, der boede i områder, hvor de offentlige myndigheder aldrig havde tilbudt mammografiscreening og 500 kvinder, der boede i områder, hvor kvinder var blevet tilbudt mammografiscreening af det offentlige i mere end 10 år. Eftersom der i 2007 blev implementeret landsdækkende screening, skulle alle 1.000 kvinder nu være inviteret til mammografiscreening. Formålet med dette studie var at undersøge, om den identificerede forskel i rapporterede psykosociale aspekter nu var forsvundet eller reduceret på grund af den landsdækkende implementering af mammografiscreening.


Metode: De 1.000 kvinder som indgik i Brodersen et al undersøgelse fra december 2006 fik tilsendt spørgeskemaet ”Consequences of Screening in Breast Cancer” (COS-BC1) i august 2011, næsten fem år efter de modtog COS-BC1 første gang.
Resultater: I alt 677 kvinder returnerede spørgeskemaet. I begge geografiske områder rapporterede kvinderne ens niveauer af psykosociale aspekter, fordi den nye screening gruppe rapporterede lavere niveau af psykosociale aspekter efter at være blevet inviteret til mammografi screening.

Konklusion: Tilbud om mammografiscreening medfører en følelse af tryghed for kvinder.

Eur J Public Health (2014) 24 (2):258-263.doi: 10.1093/eurpub/ckt074First published online: June 20, 2013

Patients’ Perspectives on Antidepressant Treatment in Consultations With Physicians

Fosgerau CF, Davidsen AS

Vi undersøgte videooptagelser af samtaler om antidepressiv medicin i konsultationer mellem patienter med depression og praktiserende læger og psykiatere. Patienterne udtrykte kun deres tanker om medicin i samtaler med praktiserende læger. Det var vigtigt for patienterne fortsat at være en vigtig aktør. Følelser som skam og fremmedgørelse blev også udtrykt. Praktiserende læger forholdt sig indirekte til patienternes perspektiver i samtalen om medicinen. De var ikke-autoritære, men opfordrede heller ikke patienterne til at uddybe deres tanker. Over for psykiatere nævnte patienterne kun somatiske bivirkninger. Psykiatere svarede autoritært og bad aldrig patienter uddybe deres tanker. Fælles beslutningstagning fandt ikke sted sammen med nogen af lægerne, da lægerne ikke undersøgte patienternes perspektiver.

Forskellen i patienters afsløring af deres tanker om antidepressiv medicin i almen praksis og i psykiatrien kan få betydning i en fælles samarbejdende collaborative care model. Forskellen kunne også tænkes at gøre sig gældende mellem primær- og sekundærsektoren på andre sygdomsområder. 

Published online before print April 8, 2014, doi:10.1177/1049732314528813Qual Health Res May 2014 vol. 24 no. 5 641-653

Bedside-test kan halvere antibiotikaforbruget i almen praksis

Charles Llor, Joseph Maria Cots, Silvia Hernández, Jesús Ortega, Javier Arranz, María José Monedero, Juan de Dios Alcántara, Carolina Pérez, Guillermo García, Manuel Gómez, Gloria Guerra, Marina Cid, María Luisa Cigüenza, Vicenta Pineda, José Paredens, Juan Luis Burgazzoli, Anders Munck, Gloria Cordoba-Currea, Lars Bjerrum, Happy Audit Study Group.

Adgang til anvendelse af såkaldte hurtig-test i almen kan halvere forbruget af antibiotika. En ny publikation i det spanske lægetidsskrift for almen praksis, Atención Primaria, viser at spanske læger der får adgang til bed-side test i praksis kan halvere deres forbrug af antibiotika hos patienter med luftvejsinfektioner. Luftvejsinfektion er den hyppigste infektion i almen praksis, og en stor del behandles med antibiotika, selvom størstedelen af infektionerne skyldes virus. Resultatet stammer fra det store europæiske antibiotikastudie, HAPPY AUDIT, hvor de spanske læger blev delt i 3 grupper. En gruppe læger blev tilbudt kurser og tilbagemeldinger (feedback) om deres antibiotika ordinationer, en anden gruppe fik tillige adgang til hurtig-test, der kan hjælpe lægen til at skelne mellem virus og bakterier, og en 3. gruppe var blot kontrol. Undersøgelsen viste at de læger der kun fik tilbud om kurser og tilbagemeldinger havde samme antibiotikaforbrug som kontrolgruppen. Læger der fik adgang til hurtig-test halverede derimod forbruget af antibiotika. I de nordiske lange har de praktiserende læger i mange år haft adgang til hurtig test i praksis, og de nordiske lande hører også til blandt de lande i verden med det laveste forbrug af antibiotika. Resistente bakterier respekterer ikke landegrænse og en samlet indsats er nødvendig for at afbøde den hastigt stigende forekomst af resistente bakterier på verdensplan. En indsats for at udbrede anvendelsen af hurtigtest kan formentlig dæmme op for det uhensigtsmæssige overforbrug af antibiotika i de sydeuropæiske lande.     

Atención Primaria. 2014 April 24. doi: org/10.1016/j.aprim.2014.02.006

Evaluation of a complex intervention to improve activities of daily living of disabled cancer patients: protocol for a randomised controlled study and feasibility of recruitment and intervention

Lindahl-Jacobsen L, Hansen DG, La Cour K, Søndergaard J. 

Dette feasibility-studie beskriver gennemførligheden af rekruttering og intervention i forbindelse med effektmåling af en ergoterapeutisk intervention med fokus på hverdagsaktiviteter til kræftpatienter i hospitalsregi. 118 cancerpatienter blev rekrutteret og randomiseret til enten ADL-intervention eller kontrolgruppe. Det primære effektmål var helbredsrelateret livskvalitet efter 8 ugers follow-up. Resultaterne viser, at rekrutteringen var vanskelig, men at interventionen blev accepteret af patienterne og kun meget få aftaler imellem ergoterapeut og patient blev aflyst af patienterne. De fleste gennemførte spørgeskema-besvarelse i follow-up-perioden. Hovedparten af interventionen bestod af prioritering af hverdagsaktiviteter, træning af hverdagsaktiviteter og instruktion til selvtræning.

BMC Health Services Research 2014;14:194.

Can gender difference in prescription drug use be explained by gender-related morbidity?: a study on a Swedish population during 2006

Jessica Skoog, Patrik Midlöv, Lars Borgquist, Jan Sundquist, Anders Halling

Det är känt att kvinnor använder mer läkemedel än män. Denna skillnad består även om justering görs för multi-morbiditetsnivå. Det är också känt att kvinnor och män delvis insjuknar i olika sjukdomar. Migrän, depression och sköldkörtelsjukdomar är exempelvis vanligare hos kvinnor. Syftet med den genomförda studien var att undersöka om könsskillnaden i läkemedelsanvändning kan bero på diagnosskillnaden mellan könen.

Hela befolkningen 20 år eller äldre i Östergötlands landsting år 2006 ingick i studien. Johns Hopkins ACG Case-Mix användes för att beräkna individernas multi-morbiditetsnivå. En rapport från Svenska Folkhälsoinstitutet, som använder WHO-termen DALY för beräkning av morbiditet, användes som underlag för att identifiera de sjukdomar som kvinnor i högre utsträckning drabbas av. Läkemedel som används för att behandla dessa diagnoser samt anti-konceptionsläkemedel exkluderades från studien.

Odds ratio för män att ha läkemedel jämfört med kvinnor ökade från 0.45 (95 % CI 0.44-0.46) till 0.82 (95 % CI 0.81-0.83) när läkemedel som används för att behandla diagnoser som kvinnor drabbas av i högre utsträckning samt anti-konceptionsläkemedel exkluderades. Detta talar för att den könsrelaterade skillnaden i sjuklighet samt användning av anti-konceptionsläkemedel delvis kan förklara könsskillnaden i läkemedelsanvändningen.

BMC Public Health 2014;14:329.

Patientkarakteristika og honoreringsmodeller for almen praksis

Kim Rose Olsen, Troels Kristensen, Janus Laust Thomsen, Peter Vedsted

Honoreringsmodeller for almen praksis er konstant genstand for diskussion. Mange lande har udviklet honoreringsmodeller for at øge effektiviteten og sikre kvaliteten i almen praksis trods finanskrise og pres på de offentlige budgetter. Denne artikel ser nærmere på den danske honoreringsordning, som bygger på en blanding af ”fee for service” og ”per capita”. Forfatterne diskuterer sammenhænge mellem helbred, socioøkonomi og afregningsmodeller. Meget taler for, at basishonoraret fremover bør differentieres efter patientens helbredstilstand og praksispopulationens socioøkonomiske karakteristika. Samtidig understreger forfatterne, at det er afgørende med mere forskning på området, så de langsigtede konsekvenser af eventuelle ændringer og nye incitamenter kan blive vurderet, før der gennemføres større ændringer af honorarmodellen. Modellen er kompleks, fordi den påvirkes af modsatrettede faktorer - og de fleste ændringer får uønskede effekter for en eller flere af samfundets interessentgrupper.

Månedsskrift for almen praksis

Hvilke patienter kan ses af sygeplejersker? Patienter og læger er ikke enige

Nørøxe KB, Moth G, Vedsted P

Mere end hver tiende lægekonsultation i almen praksis kunne være klaret af en sygeplejerske, mener både læger og patienter. Men de er ikke enige om, hvilke typer af konsultationer en sygeplejerske skal foretage. Lægerne mener, at det er bedst at overlade opfølgende konsultationer, især med ældre patienter, til en sygeplejerske. Hos patienterne er det især mænd og de yngre, der ser konsultation ved en sygeplejerske som en mulighed. Selvom kronisk sygdom er et af de områder, hvor sygeplejersker i stigende grad involveres i almen praksis, synes kronisk sygdom dog ikke at have afgørende betydning for hverken lægers eller patienters vurdering af, om denne type af konsultation er egnet til at blive udført af en sygeplejerske. Resultaterne viser, at der er behov for at inddrage patientperspektivet, når der skal ses nærmere på den fremtidige fordeling af opgaver mellem læger og sygeplejersker i almen praksis – det gælder ikke mindst patientens faste tilknytning og relation til ”egen læge”.

Practicus 2014;219:16-17

Long-term mortality of persons with severe mental illness and diabetes: a population-based cohort study in Denmark

Ribe AR, Laursen TM, Sandbaek A, Charles M, Nordentoft M, Vestergaard M

Personer med svære psykiske lidelser (skizofreni, bipolar lidelse og skizo-affektiv lidelse) har en 15-20 år kortere forventet levetid end baggrundsbefolkningen, og tre fjerdedele af denne overdødelighed skyldes naturlige dødsårsager. Denne gruppe har en meget høj forekomst af samtidige fysiske lidelser, som ofte bliver underbehandlet. Selvom 10-15 % af personer med svære psykiske lidelser også lider af sukkersyge, er det ikke tidligere undersøgt, om sukkersyge forklarer en del af den store overdødelighed i gruppen. Dette studie viser, at personer med svære psykiske lidelser og sukkersyge har en tre til fire gange så stor risiko for tidlig død som baggrundsbefolkningen. Resultaterne viser også, at 33 % af alle dødsfaldene kan tilskrives samtidig sukkersyge. Syv år efter en sukkersyge-diagnose var 31 % af alle personer med begge sygdomme i alderen 50-70 år døde sammenlignet med 18 % af de jævnaldrende personer, der alene havde sukkersyge. Studiet, der bygger på registerdata, peger på sukkersyge som en vigtig medvirkende forklaring på overdødeligheden hos personer med svære psykiske lidelser. Fremtidig forskning bør undersøge mulige tiltag til forbedring af kronikeromsorgen for sukkersyge hos personer med svære psykiske lidelser.

Psychological Medicine 214;24 March:1-11

Midt i en lægevagtsreformtid

Olesen F

Akuthjælpen i Danmark blev i januar 2014 organiseret på ny. Region Hovedstaden valgte en sygepleje­visiteret 1813-ordning, mens Region Midtjylland valgte at placere den praktiserende læge i front. Frede Olesen argumenterer her for, at omlægningen hurtigt følges op af veltilrettelagt forskning, der kan afklare spørgsmål om kvalitet og økonomi for de forskellige modeller. Organisations­formen synes også at påvirke, hvilke ydelser der efterspørges – både i lægevagten, på skadestuen og hos egen læge. Har organiseringen af visitatorfunktionen afledte konsekvenser internt i lægevagtssystemet på forbruget af de fire vagtydelsestyper (telefonisk råd, henvisning til sygehus, konsultation og besøg)? Hvor mange patienter viderevisiteres til andre undersøgelser (og evt. ambulant opfølgning i sygehusvæsenet) efter kontakt med lægevagt eller skadestue? Hvad betyder omlægningen for forbruget af personaletimer og økonomiske ressourcer – og har det konsekvenser for kvaliteten af den lægefaglige behandling? Det naturlige eksperiment kan danne grundlag for indsamling af aktuelle danske data, og vi har dermed fået en enestående mulighed for at få mere viden på området. Nogle effekter af omlægningen vil hurtigt kunne analyseres, mens de mere langsigtede virkninger af de forskellige organisationsformer først vil ses senere. Komparative data vil under alle omstændigheder styrke beslutningsgrundlaget fremover.

Månedsskrift for Almen Praksis 2014;4:349-355

Patientkarakteristika og honoreringsmodeller for almen praksis

Olsen KR, Kristensen T, Thomsen JL, Vedsted P

Honoreringsmodeller for almen praksis er konstant genstand for diskussion. Mange lande har udviklet honoreringsmodeller for at øge effektiviteten og sikre kvaliteten i almen praksis trods finanskrise og pres på de offentlige budgetter. Denne artikel ser nærmere på den danske honorerings­ordning, som bygger på en blanding af ”fee for service” og ”per capita”. Forfatterne diskuterer sammen­hænge mellem helbred, socioøkonomi og afregningsmodeller. Meget taler for, at basishonoraret fremover bør differentieres efter patientens helbredstilstand og praksispopulationens socioøkonomiske karakteristika. Samtidig understreger forfatterne, at det er afgørende med mere forskning på området, så de langsigtede konsekvenser af eventuelle ændringer og nye incitamenter kan blive vurderet, før der gennemføres større ændringer af honorarmodellen. Modellen er kompleks, fordi den påvirkes af modsatrettede faktorer − og de fleste ændringer får uønskede effekter for en eller flere af samfundets interessentgrupper.

Månedsskrift for Almen Praksis 2014;4:318-325

Ph.d.-afhandling: Occupational therapy for cancer patients – a randomised, controlled study

Line Lindahl-Jacobsen

Denne afhandling undersøger gennemførligheden og effekten af en ergoterapeutisk intervention på kræftpatienter med lav performance status i et randomiseret, kontrolleret design. 118 voksne kræftpatienter blev rekrutteret og randomiseret til enten ergoterapeutisk intervention med fokus på hverdagsaktiviteter (ADL) eller kontrolgruppe. Det primære effektmål for interventionen var helbredsrelateret livskvalitet og sekundære effektmål var ADL-evne, målt ved spørgeskema efter 8 ugers follow-up. Resultaterne af undersøgelsen viste, at kræftpatienter med lav performance status oplever en stor andel af og variation i problemer med at udføre ADL, hvilket understreger behovet for omhyggeligt planlagte undersøgelser af kræftpatienters problemer og behov.

Trods vanskeligheder med at rekruttere patienter til studiet, var deltagelse vurderet gennemførlig og interventionen blev accepteret blandt patienterne, der deltog. Interventionsgruppen og kontrolgruppen var sammenlignelige i forhold til overlevelsesrater og svarprocent i spørgeskemaer i follow-up perioden. Der kunne ikke påvises statistisk signifikant effekt af interventionen, hverken på primære- eller sekundære effektmål. Årsagen hertil var formentlig en for lille undersøgelsespopulation, som skyldtes vanskelighed ved rekruttering samt betragtelig mortalitet i follow-up perioden.


Ph.d.-afhandling: Danish cancer patients’ rehabilitation needs, participation in rehabilitation activities and unmet needs

Lise Vilstrup Holm

Formålet var blandt incidente kræftpatienter i en 14 måneders periode efter diagnose at undersøge omfanget af rehabiliteringsbehov, deltagelse i rehabiliteringsaktiviteter og uopfyldte rehabiliteringsbehov. Derudover at undersøge hvorvidt køn, alder, diagnose, socioøkonomiske faktorer samt komorbiditet var associeret med disse forhold.  Studiet blev gennemført som en populations-baseret kohorteundersøgelse blandt incidente kræftpatienter i perioden 1. oktober 2007 til 30. september 2008 i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Patienterne blev identificeret på baggrund af administrative data fra de regionale patientadministrative systemer, og fra nationale registre blev indhentet oplysninger om socioøkonomiske faktorer (uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og samlivsstatus) samt komorbiditet. Alle patienter, der var i live 14 måneder efter diagnose, blev sendt et spørgeskema om deres rehabiliteringsbehov, deltagelse i forskellige rehabiliteringsaktiviteter og uopfyldte behov på seks forskellige områder (fysisk, følelsesmæssigt, familiemæssigt, seksuelt, arbejdsrelateret og økonomisk).  3,439 patienter deltog (70%). En tredjedel af kræftpatienterne havde oplevet et behov for fysisk og psykisk rehabilitering. Halvdelen af patienterne deltog i mindst en rehabiliteringsaktivitet, og uopfyldte behov var hyppigst på det seksuelle, økonomiske og familiemæssige område. Det at være kvinde samt yngre alder var associeret med øgede odds for at udtrykke behov og for at deltage i aktiviteter. Blandt de der havde udtrykt behov for hjælp fandt vi, at mænd havde øgede odds for at have uopfyldte følelsesmæssige behov, og at ældre generelt havde større odds for at have uopfyldte behov. Patienter med brystkræft havde øgede odds for at deltage i fysiske aktiviteter sammenlignet med patienter med andre kræfttyper. Kort uddannelse nedsatte odds for deltagelse og øgede odds for at have uopfyldte behov. Alene boende udtrykte flere behov og var i øget risiko for at ende med uopfyldte behov. Komorbiditet var associeret med behov for fysisk rehabilitering. Identificering af disse variationer kan vejlede sundhedsprofessionelle i den kliniske hverdag samt hjælpe med at målrette interventioner for patienter indenfor kræftrehabilitering. 


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk