DSAM’s publikationsinformation om seneste resultater inden for almenmedicinsk forskning i Danmark
Hvis du ikke kan se denne e-mail korrekt, se den i en browser.

The Copenhagen Primary Care Differential Count (CopDiff) database

Christen Lykkegaard Andersen, Volkert Dirk Siersma, Willy Karlslund, Hans Carl Hasselbalch, Peter Felding, Ole Weis Bjerrum og Niels de Fine Olivarius

Differentialtællingen er en almindelig laboratorieanalyse, som praktiserende læger ofte bestiller. Prøven beskriver antallet og fordelingen af hvide blodlegemer og kan give værdifulde oplysninger om en persons helbredstilstand med fokus på betændelse og kræft. Med data fra det tidligere Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) har vi dannet en database (CopDiff-databasen), som indeholder millioner af disse analysesvar i årene 2000 til 2010 fra over en halv million mennesker. Ved hjælp af de danske sundhedsregistre har vi herved mulighed for at undersøge sammenhænge mellem blodprøvesvarene og udviklingen af sygdom baseret på en befolkningsgruppe fra primærsektoren.
I denne artikel gennemgår vi baggrunden for opbygningen af databasen, og vi beskriver de personer og analysesvar, som indgår. Ved hjælp af et eksempel kommer vi med forslag til, hvordan blodprøverne kan analyseres og hvilke typer forskningsspørgsmål, der kan besvares. CopDiff-databasen tillader, at de mange millioner rutineblodprøvesvar kan analyseres på nye måder: Det er muligt at 1) beskrive forekomsten af nye risikofaktorer eller indikatorer for sygdom, død og aktivitet i sundhedsvæsenet, 2) beskrive prævalens og incidens af sygdom og associere til død, og 3) relatere sygelighed, dødelighed og brug af sundhedsvæsenet til risikofaktorerne. De praktiserende læger, som har ordineret differentialtællingerne, medvirker således til at øge vor viden og forståelsen af, hvordan disse almindelige blodprøvesvar kan anvendes i diagnostik og behandling.
CopDiff-databasen er en vigtig, og også i international sammenhæng helt unik almenmedicinsk forskningsressource.

Clin Epidemiol. 2014;6:199-211

Eosinophilia in routine blood samples and the subsequent risk of hematological malignancies and death

Christen Lykkegaard Andersen, Volkert Dirk Siersma, Hans Carl Hasselbalch, Hanne Lindegaard, Hanne Vestergaard, Peter Felding, Niels de Fine Olivarius og Ole Weis Bjerrum

Hos raske individer udgør eosinofile granulocytter (eosinofile) mindre end fem procent af de hvide blodlegemer. Forhøjede værdier (benævnt eosinofili) kan ses i sammenhæng med både godartede tilstande som allergi og astma, men også maligne lidelser, specielt hæmatologiske. For den prognostiske vurdering og behandling af patienter med eosinofili er det vigtigt at identificere både de mange patienter med godartede tilstande og de forholdsvis få med maligne sygdomme. Der findes dog ingen opgørelser om den prædikative værdi af eosinofili for hæmatologiske lidelser, hvilket er temaet i dette arbejde.
Resultaterne viser, at personer med eosinofili har forøget risiko for visse former for hæmatologisk kræft, nemlig malignt lymfom (næsten 9 gange øget i forhold til personer uden eosinofili) samt myeloproliferative (næsten 4 gange øget) og lymfatiske tilstande (næsten 5 gange øget). Ydermere er risiko for død øget næsten 2-fold for individer med eosinofili. Resultaterne understreger, at praktiserende læger, som finder eosinofili uden kendt årsag hos en patient, kan overveje om patienten skal udredes for en af de sjældnere hæmatologiske lidelser, hvor tidlig diagnose imidlertid kan forbedre prognosen.

Am J Hematol. 2013;88(10):843-7

Eosinophilia in routine blood samples as a biomarker for solid tumor development - A study based on The Copenhagen Primary Care Differential Count (CopDiff) Database

Christen Lykkegaard Andersen, Volkert Dirk Siersma, Hans Carl Hasselbalch, Hanne Lindegaard, Hanne Vestergaard, Peter Felding, Niels de Fine Olivarius og Ole Weis Bjerrum

Eosinofile granulocytter antages i nogle tilfælde at repræsentere et tegn på kroppens eget forsvar mod kræftsygdom, men sammenhængen mellem forhøjede værdier af eosinofile (eosinofili) og udvikling af solide (dvs. ikke-hæmatologiske) maligne tumorer er aldrig før blevet undersøgt i klinikken.
I dette arbejde undersøger vi, om eosinofili påvist i rutineblodprøver kan fungere som mulig markør for udviklingen af forskellige typer kræft. Vi finder, at risikoen for at blive diagnosticeret med blærekræft forøges næsten 2 gange ved eosinofili af en mild grad, men ser i øvrigt ingen associationer for de resterende kræftformer. Vores data understreger desuden, at der er behov for yderligere studier med henblik på at kaste yderligere lys over den eosinofiles rolle i udvikling af kræft, idet det stadig er uvist, om cellen bidrager til hensigtsmæssig overvågning eller uhensigtsmæssig forværring.

Acta Oncol. 2014 Mar 10:1-6

Risk of lymphoma and solid cancer among patients with rheumatoid arthritis in a primary care setting

Christen Lykkegaard Andersen, Hanne Lindegaard, Hanne Vestergaard, Volkert Dirk Siersma, Hans Carl Hasselbalch, Niels de Fine Olivarius, Ole Weis Bjerrum og Peter Junker

Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem leddegigt og lymfeknudekræft, men årsagerne til denne sammenhæng er fortsat ikke belyst fuldt ud. Dette projekts primære formål var at undersøge risikoen for lymfeknudekræft og kræft hos voksne med leddegigt identificeret i primærsektoren.
921 patienter i vores undersøgelse havde leddegigt med en varighed under 3 år og 2.578 havde haft leddegigt i længere tid. 73 % af patienterne blev fulgt primært hos de praktiserende læger. I modsætning til, hvad man har fundet i tidligere forskning baseret på patienter fra sekundærsektoren, finder vi i dette meget store datamateriale fra almen praksis, at patienter med leddegigt, der følges i primærsektoren, ikke udviser øget risiko for at udvikle kræft i løbet af 4 års opfølgning.

PLoS One. 2014 Jun 10;9(6)

Counterpoints: The Balance is Shifting Away From Screening

Brodersen J, Jørgensen KJ

Vi gennemgår de tilsigtede gavnlige virkninger og de utilsigtede skadelige virkninger af mammografiscreening. På grund af de seneste årtiers forbedrede behandling af brystkræft er der megen evidens der peger i retning af at mammografiscreening i dag har en meget lille eller slet ingen effekt på at nedsætte dødeligheden af brystkræft. Når man f.eks. ser på antallet af kvinder diagnosticeret brystkræft der har fjernmetastaser fra brystkræften, så er dette antal stort set uændret fra 1975 til 2007. Dette er stærke indicier på at mammografiscreening ikke kan påvirke prognosen til det bedre for kvinder med brystkræft. Omvendt er der god evidens for at mammografiscreening medfører utilsigtede skadelige virkninger, hvor især overdiagnostik og falsk positive screeningssvar er alvorlige.

Clinical Advances in Hematology and Oncology. 12 (6):407-409, 2014

Overdiagnosis: How cancer screening can turn indolent pathology into illness

Brodersen J, Schwartz LM and Woloshin S

Skiftet illness til disease har haft en afgørende indvirkning på moderne medicin - især når man ser på området screening for kræftsygdomme. Når det handler om screening, er det ikke patienter med sygdom, der søger hjælp fra sundhedsvæsenet; det er asymptomatiske raske individer, som er inviteret ind i sundhedssystemet for at blive undersøgt for patologiske forandringer. Den underliggende antagelse ved screening er nemlig, at abnormiteter og patologi altid vil progrediere til disease. Hvis dette var sandt ville det altid være fornuftigt at kigge efter disease, selv når folk føler sig raske. Det store (og meget kostbare) spørgsmål er, om denne grundlæggende antagelse er gyldig; at disease uvægerligt altid fører til illness. Det er det spørgsmål, at denne artikel vil forsøge at udforske og besvare.

APMIS, 2014

The effectiveness of structured personal care of type 2 diabetes on multiple or recurrent outcomes. A 19-year follow-up of the study Diabetes Care in General Practice (DCGP)

Hanna Lundström, Volkert Siersma, Anni B. Sternhagen Nielsen, John Brodersen, Susanne Reventlow, Per K. Andersen, Niels de Fine Olivarius

Resultater: I dag lever stadig flere patienter med type 2 diabetes længere med sygdommen og oplever at få mange af følgesygdommene til diabetes. Projektet ”Diabetesomsorg i Almen Praksis (DIAP)” har tidligere vist, at struktureret, individualiseret diabetesbehandling forsinker udviklingen af den først opståede følgesygdom efter diabetesdiagnosen.  I denne artikel ser vi nærmere på forekomsten af følgesygdomme hos patienter med gentagne tilfælde af disse over 19 år. Vi fandt, at interventionen ganske vist udskyder forekomsten af den første følgesygdom, men de næstfølgende følgesygdomme kommer hurtigere blandt interventions- end blandt kontrolpatienter, således at interventionen ikke har nogen statistisk signifikant effekt på den samlede sygdomsbyrde for gruppen som helhed.
Perspektiver: Stort set alle randomiserede forsøg interesserer sig kun for, om interventionen kan udskyde ”first event”. Det gjorde vi også i DIAP, og interventionen havde virkelig på langt sigt en klinisk betydningsfuld virkning på komplikationsudviklingen hos patienter med type 2 diabetes. Men ... interventionen nedsatte ikke den samlede forekomst af følgesygdomme i interventionsgruppen. Det kunne være interessant at undersøge dette i andre store diabetes-trials.

Diabetologia 2014; 57: 1119-1123

Improving the physical health in long-term psychiatric inpatients

Hjorth, P., Davidsen, A.S., Killian, R., Engelbrechsen, S., Jensen, S.O.V., Sørensen, H.Ø., Munk-Jørgensen, P.

Patienter med psykiatrisk sygdom har øget somatisk sygelighed og mortalitet. Dette studie undersøgte effekten af et 12-måneders interventionsprogram. Studiet var en videreudvikling i en dansk kontekst af European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Institutions (HELPS) projektet. Taljemål blev anvendt som proxymål for øget risiko for kardiovaskulær sygdom og type 2 diabetes. Kontrolleret for køn, alder og kropsfedt viste studiet en lille, men ikke signifikant reduktion af taljemål i interventionsgruppen, og en øgning i kontrolgruppen.

Australian and New Zealand Journal of Psychiatry. Published online 8 May 2014. DOI: 10.1177/0004867414533011

Meeting Real Patients - a Qualitative Study of Medical Students’ Experiences of Early Patient Contact

Anette Hauskov Graungaard og John Sahl Andersen

Vi har undersøgt hvordan medicinstuderende på første semester oplever et kursus i tidlig patient kontakt, og hvilke læring de får ud af kurset. Kurset er et kommunikations og professionaliseringskursus, hvor de studerende gennemfører interviews med patienter i hjemmet om deres livs- og sygehistorie samtidig med teoretisk undervisning.
Vi foretog fire fokusgruppeinterviews med i alt 24 medicinstuderende og indsamlede logbøger fra yderligere 12 studerende.
Vi fandt at mødet med en ægte patient, deres fremlægning af livshistorie og håndtering af livets udfordringer, samt at den studerende selv var ansvarlig for, at planlægge og gennemføre professionelle samtaler så tidligt i studiet, havde meget høj lærings – og motivationsværdi for de studerende.

Education for Primary Care (2014) 25: 132-139

Continuous professional development for GPs: experience from Denmark

N K KjaerA P SteenstrupL B PedersenA Halling

Dette studie undersøger danske praktiserende lægers brug af og holdninger til efteruddannelse. Undersøgelsen omfattede fokusgruppe interview og en landdækkende spørgeskema undersøgelse sendt en 1/3 del af landets praktiserende læger, med en besvarelsesprocent på 67.
Praktiserende læger anvender gennemsnitlig godt 10 dage om året på frivillig efteruddannelse og 95 % af lægerne anvender årlig 5 eller flere dage på efteruddannelse.
Valg af efteruddannelsen foregår med udgangspunkt i erfaringer fra egen klinisk praksis. Der anvendes en bred vifte af efteruddannelsesformer og praksisnære aktiviteter og decentral gruppebaseret efteruddannelse er vigtige delelementer. Lægernes motivation for specifikke valg af efteruddannelsesaktivitet udspringer af akademiske interesse i emnet, patient problemer som lægerne selv har stået med i sin egen praksis og områder hvor lægen følte sig faglig mindre godt klædt på. I uddannelsesaktiviteterne anvendes forelæsninger relativt hyppigt og de anvendes af lægerne primært som en måde til selv evaluering af eget fagligt niveau.  
Efteruddannelsesaktiviteter kan kun forventes at have effekt på lægernes faglige udvikling og kliniske adfærd, hvis de deltagende læger finder dem relevante. Praktiserende læger benytter efteruddannelses aktiviteter til mere end vidensopdatering, de bruges også til at stimulere deres faglige engagement og dermed som et middel mod udbrændthed.

Postgrad Med J doi:10.1136/postgradmedj-2012-131679

Association between fee-for-service expenditures and morbidity burden in primary care

Troels Kristensen, Kim Rose Olsen, Henrik Schroll, Janus Laust Thomsen, Anders Halling

Baggrund: I det primære sundhedsvæsen er honorarer til aktivitetsbaseret honorering (FFS) ofte baseret på politiske forhandlinger frem for omkostningssystemer. Potentialet ved at anvende mål for patient-morbiditet til forklaring i variation i forhandlede aktivitetsbaserede udgifter har ikke tidligere været undersøgt.
Formål: At undersøge den relative betydning af morbiditetsmål og relaterede praksiskarakteristika til forklaring af variationen i politisk forhandlede udgifter til aktivitetsbaseret honorering.
Metode: Vi anvendte en ”multi-level” tilgang til at vurdere faktorer, som forklarer udgifter til aktivitetsbaseret honorering blandt patienter og almen praksis klinikker. Vi anvendte patient-morbiditets-karakteristika som diagnostiske markører, patientsammensætnings-justering for multimorbiditet baseret på ressourceforbrugsbånd (RUB) beregnet med special-software og relaterede almen praksis klinik-karakteristika for år 2010. Vores stikprøve inkluderede 139.527 patienter som besøgte almen praksis klinikker (sentinel).
Resultater: Ud af de individuelle udgifter til aktivitetsbaseret honorering blev 31,6 % forklaret af alder, køn og ressourceforbrugsbånd, mens omkring 18 % blev forklaret af ressourceforbrugsbånd. Udgifterne steg progressivt med graden af ressourceforbrug (RUB0-RUB5). Ved tilføjelse af yderligere patient-specifikke morbiditetsmål steg forklaringskraften til 44 % af variationen og til 79 % ved at inddrage information om mængden af kontakter og diagnoser. 3,8 – 9,4 % af variationen i udgifterne var relateret til almen praksis klinikker, hvor patienten blev tilset.
Konklusioner: Morbiditetsmål var signifikante patient-relaterede aktivitetsbaserede honorerings-drivere. Sammenhængen mellem aktivitetsbaseret honorering og morbiditetsbyrden lader til at være på sammen niveau som tilsvarende studier i hospitalssektoren, hvor honorarer er baseret på gennemsnitlige omkostninger. Imidlertid viser resultaterne, at der kan være plads til at forbedre sammenhængen mellem politisk forhandlede udgifter til aktivitetsbaseret honorering og morbiditeten i primær-sektoren. Sammenhængen kan muligvis forbedres via differentiering af basishonoraret ud fra sygdomsbelastning af praksis.

The European Journal of Health Economics - July 2014, Volume 15, Issue 6, pp 599-610

Patients’ concern about their medicine after a generic switch: a combined cross-sectional questionnaire and register study

Rathe J, Søndergaard J, Jarbøl DE, Hallas J, Andersen M.

Patienters bekymringer omkring medicin efter et generisk medicinskifte.
Generisk substitution betyder for den enkelte patient i Danmark, at det lægemiddel man får udskrevet fra sin egen læge kan blive udskiftet med et billigere lægemiddel med samme aktive indholdsstof. Formålet med denne generisk substitutionsordning er besparelser på samfundets lægemiddeltilskud samt en besparelse for den enkelte patient. Ordningen medfører hyppigt et skifte, hvormed lægemidlets produktnavn, størrelse, farve og smag kan variere.
Med vores studie ønskede vi at belyse om denne ændring, her belyst med et generisk skifte, har nogen betydning for patienternes bekymringer for deres lægemidler. Vi har undersøgt patienters bekymringer omkring deres lægemiddel indenfor tre lægemiddel-grupper: antidepressiva, anti-epileptika og andre substituerbare lægemidler.

Pharmacoepidemiol Drug Saf. 2014 Jun 19. doi: 10.1002/pds.3671

Current organisation of follow-up does not meet cancer patients’ needs

Sperling C, Sandager M, Jensen H, Knudsen JL

Det stigende antal kræftpatienter i Danmark betyder, at et øget antal patienter er i kontrolforløb. Effekten på overlevelsen er uklar, mens udenlandske studier har vist, at mange traditionelle kontrolforløb ikke tilgode­ser patienternes behov. Det diskuteres løbende, hvordan kontrolforløbene for danske kræft­patienter fremover skal organiseres, men der mangler viden om danske kræftpatienters behov, og hvorvidt disse tilgodeses i kontrolforløb. Denne artikel undersøger danske kræftpatienters selvrapporterede behov for støtte i forbindelse med fysiske og emotionelle problemer i kontrolforløbsperioden. Derudover identificeres faktorer, som var associeret med disse behov og eventuelle ikke tilgodesete behov. Resultaterne viser, at 63,2 % af patienterne vurderede, at de havde brug for støtte til fysiske pro­blemer, hvoraf 51,6 % rapporterede, at de ikke fik opfyldt deres behov for støtte. I alt rapporterede 58,6 % af patienterne at de havde brug for støtte til emotionelle problemer, hvoraf 61,1 % ikke fik opfyldt dette behov. Yngre patienter og patienter med flere samtidige diagnoser (komorbiditet) rapporterede hyppigere behov for støtte og uopfyldte behov end andre patientgrupper. Undersøgelsen viser samtidig, at hverken behandlingskompleksiteten eller afviklingsstedet (sygehus eller almen praksis) var associeret med forekomsten af uopfyldte behov. Studiet konkluderer, at de nuværende kontrolforløb ikke tilgodeser patienternes behov for støtte til fysiske og emotionelle problemer. Undersøgelsen bygger på data fra Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse i 2012, hvor 6,914 førstegangskræftpatienter fra 2010 blev inviteret til at deltage og 4,401 (63,7 %) valgte at deltage.

Dan Med J 2014 Jun;61(6):A4855

Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis – social ulighed i hjerte-kar-sygdom og omkostninger? 15-års-opfølgning af ”Sundhedsprojekt Ebeltoft”

Rasmussen SR, Fredslund EK, Larsen PV, Diderichsen F, Hougaard CØ, Lauritzen T, Thomsen JL

Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler er relateret til en lavere risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom blandt kortuddannede mænd, viser denne nye rapport. Resultaterne viser også, at der ikke ses nogen effekt af helbredstjek (systematisk intervention) hos mænd med lang uddannelse og hos kvinder generelt. Konklusionerne er afgørende for den fremtidige prioritering i sundhedsvæsenet, som i disse år står over for store udfordringer, der skal løses med begrænsede økonomiske ressourcer. Den gennemsnitlige levealder stiger, flere får kroniske sygdomme, og samtidig falder lægekapaciteten. Rapporten er en 15-års-opfølgning på ”Sundhedsprojekt Ebeltoft”, som KORA har udarbejdet i samarbejde med Syddansk Universitet, Køben­havns Universitet og Aarhus Universitet. Ebeltoft-projektet omfatter 3.464 danskere i alderen 30-49 år. Det overordnede formål med evalueringen var at undersøge, om projektet havde forskellig effekt for forskellige socialgrupper og at sammenligne forskellige socialgruppers forbrug af forebyggende sundheds­ydelser. Derudover er der set nærmere på de samlede sundheds­omkostninger som fx sygesikrings­ydelser, sygehus­indlæggelser og udbetaling af sygedagpenge.

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), marts 2014

Predictive values of GPs’ suspicion of serious disease: a population-based follow-up study

Hjertholm P, Moth G, Ingeman ML, Vedsted P

Denne artikel undersøger hyppigheden af praktiserende lægers mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom hos patienter i konsultationen. Dertil undersøges, om mistanken fører til en alvorlig diagnose, og der ses nærmere på patientens brug af det øvrige sundhedsvæsen. Lægen havde mistanke i 5,7 % af alle konsultationer. En mistanke øgede risikoen for henvisning til yderligere undersøgelser og flere besøg hos egen læge og hospital i løbet af de første to måneder efter konsultationen. Hvis lægen angav en mistanke, havde patienten en 9,8 % risiko for at få en alvorlig diagnose inden for de næste to måneder. Den positive prædiktive værdi på 9,8 %, som er højere end for de fleste ”klassiske” alarmsymptomer på kræft, antyder, at lægerne er gode til at identificere tegn på alvorlig sygdom. Resultaterne understreger, at det er afgørende, at lægerne har mulighed for at henvise til hurtig diagnostik. Tværsnitsstudiet bygger på data fra KOS 2008-undersøgelsen (Kontakt- Og Sygdomsmønsteret i almen praksis), hvor 404 praktiserende læger registrerede 4518 konsultationer med personer over 18 år.

Br J Gen Pract 2014 Jun:64(623):e346-53. doi: 10.3399/bjgp 14X680125

Sexual behaviour in the general young population – factors associated with sexual risk behaviour

Marianne Johansson Jørgensen

Trods mange forsøg på at forbedre unges seksuelle sundhed udgør seksuelt overførte infektioner og uønskede graviditeter stadig et betydeligt folkesundhedsproblem i den vestlige verden. Denne ph.d.-afhandling ser nærmere på, hvorfor mange unge danskere vælger at dyrke ubeskyttet sex, selvom det kan få store konsekvenser senere i livet. Resultaterne viser, at unge med flere, skiftende og tilfældige partnere oftere har ubeskyttet sex, og at overlappende forhold ser ud til at være stærkere forbundet med seksuel risikoadfærd end korte serielle monogame forhold med én fast partner. Ferie, festival, alkohol og byture spiller også en betydelig rolle, når unge vælger at have usikker sex. Flere kaster sig ud i et løst forhold, når alkoholen kommer ind, og stemningen er afslappet. De mest risikovillige på sexområdet synes også at være mere tilbøjelige til at ryge og drikke og at spise mere usundt end andre unge.

Graduate School of Health, Aarhus Universitet, juni 2014

Variation in general practice prostate-specific antigen testing and prostate cancer outcomes: an ecological study

Hjertholm P, Fenger-Grøn M, Vestergaard M, Christensen MB, Borre M, Møller H, Vedsted P

Brugen af prostata-specifikt antigen (PSA) er mangedoblet i dansk almen praksis siden introduktionen i 1990’erne. Dansk Urologisk Selskab anbefaler brug af testen ved relevante symptomer og arvelig disposition, men ikke til screening. Alligevel varierer brugen af PSA-tests i almen praksis. Dette register-studie undersøger variationen i brugen af PSA-tests blandt praktiserende læger i Region Midtjylland i perioden 2004-2009. Studiet ser også nærmere på, hvilke konsekvenser variationen har for mændene i de forskellige praksispopulationer. Almen praksis blev inddelt i fire grupper efter deres brug af PSA-tests. Den mest testende fjerdedel af praksis brugte teksten 3,6 gange oftere end den mindst testende praksisgruppe. I den mest testende gruppe fik 76 % flere personer en biopsi af prostata og 37 % flere mænd blev diagno­sticeret med prostatacancer sammenlignet med den mindst testende gruppe. Risikoen for at blive diagnosticeret med lokal prostatacancer var 61 % højere i den mest testende gruppe sammenlignet med den mindst testende gruppe. Risikoen for at finde regional sygdom eller fjernmetastaser var dog den samme i de fire grupper. Risikoen for at få fjernet hele blærehalskirtlen (prostatektomi) var 2,25 gange større i den mest testende gruppe sammenlignet med den mindst testende gruppe. Dødeligheden (mortaliteten) – både den overordnede og den prostata-specifikke – var den samme i alle fire grupper. Resultaterne indikerer, at der er forskellig klinisk praksis for brugen af PSA-tests, og at forskellene har betydning for praksispopulationerne. Biopsi fra prostata og prostatektomi er begge procedurer, som giver stor risiko for bivirkninger, men dette studie kan ikke påvise, at intensiv PSA-testning giver en reduceret dødelighed.

Int J Cancer 2014 Jun 6. doi: 10.1002/ijc.29008 [Epub ahead of print]

Relationel coordination and organizational social capital association with characteristics of general practice

Sanne Lykke Lundstrøm, Kasper Edwards, Thomas Bøllingtoft Knudsen, Pia Veldt Larsen, Susanne Reventlow og Jens Søndergaard

Relationel koordinering (RK) og organisatorisksocial kapital (OSK) er mål for en organisations ydeevne, der ikke tidligere er blevet analyseret sammen i almen praksis. Formålet med denne undersøgelse var at analysere sammenhængen mellem RK og OSK, og karakteristika i almen praksis. RK og OSK blev målt ved en spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt til de 2074 almen praksis i Danmark. Undersøgelsen fandt at praktiserende læger vurderede både RK og OSK i deres praksishøjere end sekretærer og sygeplejersker. Praksis formen blev også fundet statistisk signifikant associeret med høj RK og OSK. RK var positivt associeret med antallet af patienter per medarbejder, hvor medarbejder er defineret som alle der arbejder i praksis, herunder både ejere og medarbejdere.
Mere forskning er nødvendig for at opnå en større forståelse af den indflydelse RK og OSK har på ydeevne i almen praksis, såsom konsultation pr medarbejder og patienternes tilfredshed. Desuden bør det undersøges, hvorvidt RK og OSK kan styrkes, både i almen praksis og mellem patienter og sundhedspersonale. Selvom øget RK i en almen praksis hypoteriseres at reflektere i kommunikationen mellem patienten og sundhedspersonale, bør dette undersøges i fremtidig forskning hvor patienterne inkluderes. Dette er især vigtigt på grund af den stigende fokus på patientinddragelse i sundhedssektoren.

International Journal of Family Medicine

[General practice research units in Denmark: multidisciplinary research in support of practical work]

Susanne Reventlow, Katalin Alexa Király Broholm, Marjukka Mäkelä

I Danmark yder forskningsenhederne for almen praksis, som fungerer i tilknytning til universiteterne, en basis for forskning, forskningstræning og metodologisk støtte til forskere på området, lige fra medicinstuderende over forskere til alment praktiserende læger. Emner med rod i det daglige arbejde i almen praksis har højeste prioritet, og disse forskningsområder kræver ofte en tværfaglig tilgang og brugen af forskellige typer af materialer. Enhederne har skabt effektive netværk med alment praktiserende lægers organisationer samt den medicinske uddannelse. Kombinationen af forskningsmiljøer har skabt en synergieffekt, som er til gavn for forskningen, og som øger den videnskabelige produktion og synligheden på området.

Duodecim

Chronic-disease patients and their use of out-of-hours primary health care: a cross-sectional study

Flarup L, Moth G, Christensen MB, Vestergaard M, Olesen F, Vedsted P

Den gennemsnitlige levealder stiger i store dele af verden, og med alderen får mange flere kroniske lidelser. Den praktiserende læge spiller en afgørende rolle for patienter med kronisk sygdom, for en tæt kontakt mellem patient og praksis forebygger forværring af sygdommen i alle døgnets timer. Tidligere studier tyder på, at mange patienter med kronisk sygdom har et stort forbrug af lægevagtsydelser, men vi ved kun lidt om, hvilke patienter der oftest kontakter lægevagten, hvilke symptomer de har, baggrunden for valget af lægevagten, og hvilke aktiviteter vagtlægerne iværksætter. Dette studie tager udgangspunkt i data fra forskningsprojektet ”Kontakt og sygdomsmønsteret i lægevagten LV-KOS2011”. Studiet ser nærmere på henvendelser til lægevagten fra patienter med fem udvalgte kroniske sygdomme: hjertesygdom, lungesygdom, psykisk sygdom, diabetes og kræft. Resultaterne viser, at 25.9 % af alle opkald vedrørte forværring af kronisk sygdom, og 32,6 % af opkaldene kom fra patienter med psykisk sygdom. Patienter med kronisk sygdom havde en højere sandsynlighed for at få en personlig konsultation end andre patienter ─ undtagen patienter med psykiatriske diagnoser, som oftere blev afsluttet ved telefonkonsultation. Patienter med hjertesygdom havde den største andel af hospitalshenvisninger (13,3 %), mens andelen for andre patientgrupper lå på mellem 3,4 og 6,7 %. En tredjedel af alle patienter havde mindst én af de fem udvalgte sygdomme, og patienter med kronisk sygdom fik oftere behandling i lægevagten end andre patienter. Resultaterne tyder på, at der er brug for mere viden om en bedre koordinering af behandlingen af de mange mennesker med kronisk sygdom og om, hvordan behandlingsindsatsen optimeres.

BMC Fam Pract 2014 Jun 9;15(1):114. doi:10.1186/1471-2296-15-114

Development of a survey instrument to investigate the primary care factors related to differences in cancer diagnosis between international jurisdictions

Rose PW, Hamilton W, Aldersey K, Barisic A, Dawes M, Foot C, Grunfeld E, Hart N, Neal RD, Pirotta M, Sisler J, Thulesius H, Vedsted P, Young J, Rubin G (ICBP Module 3 Working Group)

Overlevelsen efter kræft varierer betydeligt mellem lande. Derfor blev the International Cancer Benchmarking Partnership (ICBP) etableret i 2009. ICBP er et internationalt samarbejde mellem Australien, Canada, Norge, Sverige, Storbritannien og Danmark, der særligt fokuserer på, hvordan og hvorfor overlevelsen af kræft varierer mellem de forskellige lande. De seks lande har det til fælles, at den primære sundhedssektor fungerer som indgang til hele sundhedsvæsenet. Denne artikel beskriver den måde som man i landende målte om der findes en sammenhæng mellem på den ene side praktiserende lægers indstilling til kræftudredning – altså hvor grænsen går for, hvornår de vælger at sende en patient med symptomer videre i systemet til udredning for mistanke om kræft – og på den anden side patienternes overlevelse af en sådan kræftsygdom (lunge-, tarm eller æggestokskræft). Instrumentet forventes også at kunne anvendes som benchmark i forbindelse med lignende undersøgelser i lande med tilsvarende opbygning af sundhedssektoren.

BMC Fam Pract. 2014 Jun 17;15:122. doi: 10.1186/1471-2296-15-122

How might healthcare systems influence speed of cancer diagnosis: a narrative review

Brown S, Castelli M, Hunter DJ, Erskine J, Vedsted P, Foot C, Rubin G

Der er markante forskelle i overlevelsen efter kræft – selv i den vestlige verden, hvor mange lande har sammenlignelige sundhedsvæsener. Dette studie sammenligner sundhedsvæsenet i seks udvalgte vestlige lande, herunder specielt den primære sundhedssektor. Der ses nærmere på fx regulering, omkostninger og finansiering, den praktiserende læges rolle som “gatekeeper” til det øvrige sundhedsvæsen, adgangen til ydelser i den sekundære sektor og omfanget af de ydelser, der leveres af den primære sektor. Mange af de undersøgte områder viser ingen klare forskelle mellem de lande, der har ringe overlevelse efter kræft (fx Danmark og England) og de øvrige lande. Nogle faktorer synes potentielt at kunne påvirke både patientens og de sundhedsprofessionelles adfærd og dermed også udfaldet af fx en kræftdiagnose. Studiet kan ikke påvise en kausal sammenhæng mellem særlige karakteristika ved de forskellige sundheds­systemer og overlevelsen efter kræft, men meget peger på, at der er en sammenhæng mellem de forskellige sundhedsmæssige variable og den adfærd, der udvises af patient og sundhedsprofessionelle.

Soc Sci Med. 2014 Jun 24;116C:56-63. doi: 10.1016/j.socscimed.2014.06.030. [Epub ahead of print]

Sundhedsvæsenets organisation og funktion øger social ulighed i sundhed

Vedsted P

Denne videnskabelige leder stiller skarpt på den sociale ulighed i sundhed. Der er en social gradient i risikoen for at blive syg, og i hvordan det går, når man er blevet syg. Det betyder, at mennesker med fx lavere uddannelse eller indtægt lever 5-10 år kortere end de bedrestillede. I befolkningen er der altså stigende sygelighed og dødelighed med faldende social position. Samtidig er der specifikke grupper (fx svært psykisk syge), der har en stor risiko for at udvikle fysiske sygdomme. Den sociale gradient i sundhed og de udsatte grupper udgør et særligt fokus for det danske samfund og har stor sundhedsfaglig og politisk bevågenhed. Størstedelen af den sociale ulighed i sundhed skyldes sygdomme, som er afledt af livsvaner og psykisk helbred. Derfor har sundhedsvæsenet i de senere år har prioriteret forebyggelse, behandling og opfølgning. Trods ønsket om nem, lige og hurtig adgang til sundhedsvæsenet, er forskellene i sundheden blevet større. Hænger det sammen med, at der hvor behovet for en forebyggende og opfølgende indsats er størst, er antallet af praktiserende læger også lavest? Og tages der hensyn til den sociale tyngde i lægernes geografiske område, når der afsættes puljer og foreslås nye strategier?

Ugeskr Laeger 2014 176/11

Towards a clinically useful diagnosis for mild-to-moderate conditions of medically unexplained symptoms in general practice: a mixed methods study

Rask MT, Andersen RS, Bro F, Fink P and Rosendal M

Dette studie undersøger alment praktiserende lægers anvendelse og oplevelse af et forslag til en ny symptomdiagnose, ”multiple symptomer”, for milde til moderate medicinsk uforklarede symptomer (MUS). Resultaterne viser, at 33 % af de patienter, som møder til konsultation hos den praktiserende læge, præsenterer MUS, mens kun 2,8 % af dem (ifølge lægerne) kan klassificeres med ”multiple symptomer”. Tre aspekter af betydning for anvendelsen af den nye symptomdiagnose blev identificeret på baggrund af fokusgruppeinterviews: 1) lægernes kategoriseringspraksis, 2) patientkompleksitet og 3) relationel kontinuitet (dvs. kontinuitet i læge-patientrelationen over tid). De første to aspekter var en hindring for anvendelsen af symptomdiagnosen, mens kontinuitet i relationen var fremmende. Interviewene peger på, at lægernes konceptuelle opfattelse af MUS generelt svarer til sværere og mere invaliderende tilstande end kategorien for ”multiple symptomer” var tiltænkt. Samtidig synes lægerne dog at betragte symptom­diagnosen som en risikoindikator eller et ”gult flag”, der kan øge opmærksomheden på MUS og derved medvirke til forebyggelse af iatrogene skader og udvikling af mere kroniske tilstande. Studiet bygger på data fra et spørgeskema, som lægerne gennem to uger udfyldte i forbindelse med deres konsultationer og efterfølgende fokusgruppeinterviews med lægerne.

BMC Fam Pract 2014 Jun 12;15:118. doi: 10.1186/1471-2296-15-118

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk