Kære Roar og Torsten!

 

Hermed et referat fra KFU mødet d. 22.5.2008.

 

Der var et tema for mødet og et efterfølgende ordinært møde, sådan som disse møder er bygget op.

 

Temaet for dette møde var implementering.

Emnet blev belyst ved indlæg fra Thorkil Thorsen, Forskningsenheden for Almen Praksis i København og Therese Lundsgaard, specialkonsulent i implementeringsenheden i Region Hovedstaden.

Thorkil Thorsen vævede meget elegant teorier om implementering sammen med erfaringer fra evaluering af datafangst og forløbsydelsen.

Nogle af hovedbudskaberne var, at der er 3 vigtige faktorer, som bør iagttages i forbindelse med spredning af innovationer:

●        Opfattelsen af innovationen: -Relativ fordel (Økonomi, Rentabilitet, bekvemmelighed, prestige, tidsforbrug, umiddelbar nytteværdi), Kompatibilitet (forenelig med lægernes og almen praksis´ eksisterende værdier, tidligere erfaringer og nuværende behov?)  Kompleksitet (Hvor svært eller let det er at forstå og ibrugtage innovationen), Afprøvbarhed (I hvor høj grad innovationen kan afprøves og modificeres af den enkelte læge), Observerbarhed (I hvor grad resultaterne af – fordelene ved at bruge – innovationen kan iagttages af andre og dermed hvor meget dette vil stimulere interkollegial diskussion og interesse i også tage innovationen i brug).

Jo større relativ fordel, jo større kompatibilitet, jo mindre kompleksitet, jo større afprøvbarhed og jo større observerbarhed des hurtigere og større udbredelse vil en innovation få.

●        Karakteristika hos de personer, som skal tage innovationen i brug. - Gennemgang af diffusionsteori. Implementering af nyt er typisk kendetegnet ved en s-formet kurve (X-aksen er tid og Y-aksen er antallet af personer som implementerer innovationen). Først ligger innovators som er få i antal, som er dristige; deres iver bringer dem ud af lokale, kollegiale netværk og ind i mere omfattende sociale netværk. Ikke nødvendigvis velanskrevne i lokale netværk). Dernæst ”early adopters”, som er mere integrerede i det lokale system. Ofte opinionsdannere. Personer, der overvejer en innovation, skeler til dem. Rollemodeller. Fjerner usikkerheden ved det nye ved at bruge det. Så kommer ”early majority”, som kommunikerer med deres kollegaer. Overvejer længe, men er grundlæggende innovationsvenlige. Senere kommer ”late majority”, som er mere skeptiske. En innovation tages først i brug af økonomisk nødvendighed eller efter pres fra kollegaer. Er først med på ideen, efter at det store flertal af kollegaer er det. Alle usikkerheder skal være ryddet af vejen. Endelig er der ”laggards”, (”smølerne”, traditionalister), som er traditionelt tænkende. Næsten isolerede i sociale, kollegiale netværk, mistænksomme over for nye ideer. Træffer vel gennemtænkte beslutninger på sikkert grundlag.

●        Kontekstuelle faktorer (kommunikation, incitamenter, anden påvirkning, ledelse). Massekommunikation (på godt og ondt). Markedsføring, justering af innovationen, Academic detailing, PEB, facilitatorer, Honorar, tidsbesparelse, Kollegasnak, Uenighed i kompagniskabspraksis, Organisatoriske forhold.

 

Thorkil Thorsen lagde vægt på vigtigheden af at gøre sig bevidst på hvilket niveau, man placerer sig i forhold til at lancere og implementerer innovationer, og at indsatsen afspejles i resultatet. Man kan således lade det ske - hjælpe det til at ske - eller få det til at ske. Thorkil pointerede vigtigheden af at nurse innovators og ”early adopters”, fordi sidstnævnte kan betragtes som rollemodeller for deres kolleger (early majority).

 

(Hvis I ønsker resultatet af Thorkil Thorsens interviews vedr. forløbsydelsen, sender jeg den gerne).

 

Therese Lundsgaards indlæg fik jeg desværre ikke så meget ud af, fraset nogle konkrete råd: skab visionen, gør strategien klar, involver de personer som er målgruppen, sørg for en vedvarende og stabil kommunikation.

 

Dagsorden for ordinært møde

 

1.       Orientering fra KIF mødet den 9. april 2008. Dagsorden og referat vedlægges dagsordenen.

KFU indstiller, at KFU møderne lægges før KIF møder, da KFU rolle er, at være rådgivende instans for KIF.  

2.       Drøftelse af akkrediteringsmodel for almen praksis. (Jeg ved, I har fået orientering herom ad anden vej og er bekendte med indholdet).

KFU tog arbejdspapiret til efterretning. Man var enig i vigtigheden af at arbejde aktivt videre med papiret og problemstillingen for at kunne være en aktiv inspirator til den endelige kvalitetsmodel, når den måtte komme. ”En dansk kvalitetsmodel for almen praksis” bliver tema for det kommende KFU møde d. 29.10.2008

Her tænker jeg, det er vigtigt vi lige taler sammen inden mødet, så jeg er bedst muligt klædt på til at præsentere DSAM.

3.       Orientering om de væsentligste konklusioner fra ICPC internatet den 8. og 9. april 2008.

ICPC-2 er undervejs. Der vil blive udarbejdet e-learning program.

4.       Drøftelse af test af CVD indikatorer.

Arbejdet med kvalitetsindikatorer for kardiovaskulær sygdom er færdigt. Det er lagt ud til de enkelte regioner, hvorvidt man ønsker at deltage i afprøvning af disse nye indikatorer.

5.       Orientering om forretningsorden for KFU(relation mellem KFU, KIF og DAK-E).

KFU har en fagligt rådgivende funktion for KIF, hvilket skal formuleres i forretningsordenen.

6.       Hvilke forventninger har Regionerne til DAK-E og hvilke emner ønskes drøftet ved besøgsrunden i efteråret 2008?

   Runde herom, hvor jeg (med PU kasket) fremførte Region Sjællands ønske om, at drøfte de forskellige praksisudviklingsmodeller og den pågående test heraf i Region Sjælland. 

7.       Demonstration af indberetningsskema til kvalitetsprojekter på DAK-E’s hjemmeside.

 

    De gennemgående punkter:

 

1.       Godkendelse af referat

2.       Status fra DAK-E

3.       Status fra de enkelte regioner

4.       Siden sidst (IKAS, SST, SM)

Her var det vigtigste nok orientering fra Fagligt udvalg v/Lars Rytter:

Evaluering af forløbsydelsen og af 0106; stratificering (her udarbejdet særligt papir, som tager alle aktører i ed); honorering af mindre privilegerede patienter – obs. differentieret honorering; geriatri og polyfarmaci; terminal pleje; pulsoxiometri; HbA1c i praksis; ”Hvad skal praktiserende læger ikke gøre”.

5.       Mødekalender

6.       Eventuelt

 

Resten af referatet vil selvfølgelig fremgå, når det udsendes fra DAK-E.

 

Håber ovenstående er forståeligt og passende i omfang.

Står selvfølgelig til rådighed mhp. uddybning og feedback.

 

Bedste hilsner

Jette