Kære
alle,
Sidder i et lille SAAB propelfy på
vej tilbage en meget tidlig morgen fra Örebro i Sverige. Har været til SFAM’s
höstmöte (deltog dog kun i 1. dagen) – og skulle hilse alle SFAM’s danske
venner!
SFAM er jo noget mindre end DSAM med
ca. 2150 medlemmer – og de har svært ved at holde medlemstallet. Under deres
generalforsamling var kontingentet til behandling – det plejer det vist at være
– og idet budgettet viste et underskud på 400.000 SEK måtte noget jo gøres
syntes kassereren, så han troede at forsamlingen ville sluge en lille
kontingentforhøjelse i år i modsætning til de tidligere år – men den gik heller
ikke i år! Efter ½ times debat måtte han trække forslaget tilbage (de betaler
p.t. 1200 SEK, hvilket vil sige under 1000 DKK). Man vil så søge at få et større
provenu ud af de ”indtægtsgivende aktiviteter” – det vil bl.a. sige deres
höstmöte, uddannelsesdagene for deres unge læger om foråret og en speciel
kvalitetsdag de afholder for kvalitetsfolket.
Höstmötet består ud over
generalforsamlingen af en helt række møder: møder for forskere, for
uddannelseskoordinatorer, for de yngre læger, præsentation af forsknings- og
eksamensprojekter og så en egtl. videnskabelig del. På trods af de færre
medlemmer kan de få banket 400 deltagere sammen til disse höstmöter – så ganske
imponerende. Møderne placeres varierende steder i Sverige og var altså i år i
Örebro, der ligger ca.
Jeg fornemmede en relativt god
stemning blandt svenskerne – og lidt i modsætning til hvad vi sommetider har
fornemmelsen af. Deres ny ”vårdvalg”-sprogrammer modtages noget forskelligt. De
enkelte distrikter bestemmer selv hvornår og hvordan de vil implementere de nye
programmer – og de klagesange vi har hørt fra Annika, der arbejder i Stockholm,
er slet ikke dækkende for hele landet. Gösta Eliasson, som flere kender, har
klinik i Halland og han var langt mere positiv – og jeg mødte også adskillige
andre, der så på fremtiden med ret så stor optimisme. Og jeg talte også med
nogle af de læger, der arbejder i områder, hvor man kan virke som private læger
(á la danske forhold) og mødte der kolleger, der var optimistiske og begejstrede
over at de nu havde fået foden under eget bord og selv havde bestemmelsen og
ikke skulle kæmpe mod tunge bureaukratiske beslutningsprocesser. Så billedet i
Sverige er efter min opfattelse noget mere varieret og nuanceret end man måske
skulle tro.
Et punkt som man drøftede en del var
de udenlandske læger: der er kommet en del til Sverige og den stadige mangel på
praktiserende læger gør at der skal rekrutteres flere. Man skal jo som i DK
anerkende EU-uddannede speciallæger i almen medicin – men man oplever jo
varierende standard fra de forskellige EU-lande. Kunsten er nu, at via de
ansættende myndigheder at få SFAM til at påvirke ansættelseskravene i opadgående
retning fx ved at kræve yderligere kompetencer/træning ud over den
adgangsgivende speciallægeanerkendelse fra XX EU-land. Fra ikke EU-lande er det
jo også i Sverige formelt muligt at kræve supplerende kompetencer/uddannelse –
så der er problemet formelt set mindre.
Ja, en lille pudsighed: på gaden i
Örebro var der reklamer på bus-læskurene, der efterlyste 12 praktisrende læger
til Göteborg, der jo ligger flere hundrede km fra Örebro, så manglen må også
være påtrængende der.
Så lander vi – og jeg
slutter.
Vh
Praktiserende læge &
lektor
Plantagen 22, 8541
Skødstrup
Tlf.: 8699 3929 og mobil: 2033
3929
roarmaag@post7.tele.dk