Internt rum This page in english
Sidst opdateret:
2. sep '11 Kl. 13:11 af ASG

Der afholdes repræsentantskabsmøde lørdag den 2. oktober fra kl. 9.30 - 12.30 med efterfølgende frokost. Mødet er åbent for alle medlemmer.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
     
  2. Konstatering af fremmøde
     
  3. Formandens beretning
     
  4. Drøftelse af formandens beretning
     
  5. Beretninger fra udvalg under selskabet 
     
  6. Drøftelse af disse beretninger
     
  7. Forslag til vedtægtsændring
    PLO og DSAM har i fællesskab udarbejdet et forslag til en ny struktur for hele uddannelsesområdet. Bestyrelsen har godkendt dette forslag. Forslaget medfører, at DSAM’s uddannelsesudvalg nedlægges og erstattes af et Videreuddannelsesudvalg for almen praksis (VIA). Repræsentantskabet skal godkende de foreslåede vedtægtsændringer.
     
  8. Godkendelse af DSAM's regnskab, Sara Krabbes regnskab og budget samt fastsættelse af kontingenter for det følgende år.
    Da budgettet viser et underskud og kontingentet ikke har været reguleret siden 2008 foreslår bestyrelsen en kontingentforhøjelse til flg. beløb:
            
    Medlemstype Kontingentforslag Nuværende kontingent
    Ordinære medlemmer: 2400 kr. 2300 kr.
    FYAM-medlemmer:  1200 kr. 1150 kr.
    Pensionister:  600 kr. 550 kr.
    SAMS:  150 kr. 100 kr.
    Ekstraordinære medlemmer:  600 kr. 450 kr.
  9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til bestyrelsen, jf. DSAM’s love § 6 stk. 1

    I lige år er flg. på valg: Bestyrelsesmedlemmerne udpeget af i regionerne Midtjylland og Hovedstaden samt de to frie bestyrelsesmedlemmer.

    Ynse de Boer, Hovedstaden, blev valgt i 2009 som afløser for Bjarne Jørgensen og genopstiller. Marius Andersen, Midtjylland, blev valgt i 2009 som afløser for Julie Damgaard og genopstiller. For begge gælder at de vælges med funktionstid på 6 år.

    Johan Reventlow kan efter 6 år ikke genopstille til den ene frie plads og repræsentantskabet skal derfor vælge et ordinært medlem som afløser for Johan. Dorte Navntoft blev valgt som afløser for Elma Korac i 2009 og genopstiller til den frie plads for FYAM-medlemmer med fuld funktionstid.
     
    Jette Elbrønd og Morten Sig Jensen kan genopstilles som suppleanter for henholdsvis ordinære og FYAM medlemmer.

  10. Valg af revisorer, jf. DSAM’s love § 7
    Bestyrelsen indstiller til genvalg af RIR Revision, Roskilde.
    Bestyrelsen genindstiller Jesper Lundh og Peter von Scholten som lægelige revisorer og de er villige til genvalg.
      
  11. Forslag fra medlemmer 
    Der er ikke indkommet nogen forslag.
     
  12. Eventuelt

 

 

DSAM, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K - T: 3532 6590 - F: 3532 6591 - E: dsam@dsam.dk
Dudal Webdesign