|
Sidst opdateret: 17. sep '06 Kl. 16:00 af ASG |
Begrebskort: Rollen som kommunikator![]() Fælles for lægen og patienten er, at de hver især er under indflydelse af forskellige psykosociale og kulturelle sammenhænge, og at de har individuelle livshistorier og værdigrundlag. Dette påvirker kommunikationen. Unikt for patienten er de forskellige tilstande, som kommunikationen tager udgangspunkt i; akutte, kroniske, livstruende tilstande; psykiske lidelser og eksistentielle problemer eller kriser; misbrug – eller den uafklarede tilstand. I rummet mellem læge og patient er mødet i konsultationen. I dette rum ligger kravene til kompetencerne i lægens rolle som kommunikator. Den vanskelige samtale er således i rummet mellem læge og patient – og ikke en egenskab ved patienten. Det ressourcekrævende møde har mange ansigter – her eksemplificeret ved patienter, der af lægen opleves som krævende, vrede eller måske ydmyge; patienter der kommer hyppigt, er overbekymrede eller går fra konsultationen med uopfyldte forventninger. Bag mødet i konsultationen er fastlagte rammer i form af lovgivning, overenskomst og samarbejdspartnere. Disse forhold påvirker både måden lægen kommunikerer på – og de forhold der er for kommunikationen i almen praksis. Disse fastlagte rammer giver bl.a. forskellige kontaktformer - eksempelvis mødet i konsultationen, telefonkonsultationer, sygebesøgene, vagtlægebesøg etc. Rammerne giver også specielle former for ydelser – eksempelvis forebyggende konsultationer. Kontaktformer og ydelser, der stiller forskellige krav til lægens rolle som kommunikator.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||