I ugens løb kom Melatonin til unge atter i søgelyset.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at stadig flere børn og unge får Melatonin på recept for søvnbesvær. Andelen af børn og unge mellem 15 og 24 år, der indløste en recept på melatonin, steg nemlig med 20% fra 2015 til 2016. Det sker på trods af, at der har været fokus på at nedbringe brugen af melatonin blandt børn og unge, og praktiserende læger kom straks i søgelyset som synderne.

Stigningen er problematisk, mener flere. Sundhedsdatastyrelsens tal viser også, at ca. 25% af de unge får melatonin, selvom de ikke har en diagnose, som typisk ville berettige til at forsøge melatonin.
Melatonin har meget få og ikke alvorlige bivirkninger ved kort tids behandling, men det er ikke undersøgt hvad det gør ved f.eks. hormonsystemet når man behandler i længere tid.

Jeg mener, at jeg fik fokus rettet mod problemet (flere og flere unge med symptomer på mistrivsel og stress – heriblandt søvnbesvær) i stedet for mod den ikke optimale løsning, som Melatonin jo er - det ved vi godt.

Døm selv, hvis du orker. 24Syv var først ude med historien og den spredte sig til DR i ugens løb.

http://www.radio24syv.dk/programmer/55-minutter/18116118/hvorfor-har-stadig-flere-unge-behov-for

 

mvh
Anders Beich, fmd

søndag 9. juli 2017 kl. 10:53 | Anders Beich | 3 kommentarer

Denne handlingsplan kom som en overraskelse i den forgangne uge, skønt DSAM har været repræsenteret i Rådet, der har udarbejdet den. Der har ikke været nogen tilbagemeling eller høring. Jeg havde end ikke læst rapporten før jeg blev bedt om nu og her kommentarer. Hurtig læsning afslørede at ambitionerne der berører almen praksis handler om knap 24% færre indløste recepter og at penicillin V skal udgøre 36% i stedet for 31%.
Jeg var slet ikke forberedt godt nok og blev (korrekt) citeret for at sige, at vi i DSAM mener, at det er realistisk at skære ned på antibiotikarecepter i almen praksis, selvom vi allerede gør det godt set i international sammenhæng, og at det kunne være udmærket med nogle mål. Jeg pointerede nogle forudsætninger for at det ville kunne lykkes, men dem blev der godt nok ikke meget plads til:
.
Der er nok noget at hente i bedre diagnostik og mere watchfull waiting ift f.eks. øvre luftvejsinfektioner og UVI ved gråzonetilfælde, hvor der ikke er absolut indikation for behandling med anitibiotika. MEN: det kræver jo at lægen skal være tryg ved at vælge observation (delegation) i stedet for at være på "den sikre side" og så skride til behandling.
.
F.eks. skal forældre nok have (mere) ro/tid til at observere deres barn (omsorgsdage?). Plejepersonale skal have kompetencer og tid til at observere ældre medborgere med banal UVI og forebygge UVI. Det er ikke gratis at overgå til mere ”økologiske” løsninger. I Sverige indløses markant færre recepter på antibiotika end i DK, men der har børnefamilier også rigtig mange omsorgsdage til rådighed.
.
Det er svært at forstå for politikere, at vi vurderer den enkelte situation, også når vi træffer beslutning om at anbefale enten penicillin eller observation. De tror det ”rigtige” svar findes – og at vi bare skal lære det at kende og stå fast. Der er tale om en klassisk bio-psyko-social vurdering (chance for biologisk effekt? Risiko for komplikationer? Kompetencer hos den vi delegerer observationen til? Situationen i hjemmet / på plejehjemmet? Compliance? ……)
.
Vores kliniske skøn er virkelig baseret på vurdering af mange faktorer – og svært at formidle og sælge i tiden.
Det lykkedes ikke rigtigt i denne sag, hvor det blev kortklippet i de fleste sammenhænge og kom til at fremstå, som om vi bare skal tage os sammen og blive klogere. Det vil jeg gerne beklage.

.
Hvad kan vi så lære i DSAM af denne sag? I hvert fald to ting:


1) Formidling af den almenmedicinske tilgang kræver grundig forberedelse HVER gang.
2) At vi i ledelsen skal have endnu bedre interaktion med de kolleger. der udpeges af DSAM til råd, udvalg og grupper, så vi kan give mandat og få de nødvendige tilbagemeldinger i tide.

mvh

Anders Beich, fmd

 


Det er DSAM’s vurdering at et centralt registrer ikke kan løse problemet for patienter, der farer vild i aftaler og komplekse forløb.
NPI (Nationalt Patientindeks) er et påtænkt nyt register, i første omgang med oplysninger vedrørende bestilte tider. Det er planen, at NPI med tiden skal indeholde alle helbredsoplysninger, herunder medicin, vaccination, journal, laboratoriesvar o.a. NPI har dermed potentiale til at blive et redskab til generel overvågning bl.a. til skade for læge-patientforholdet.

Anvendelsen af tidsbestillingsskemaet i almen praksis er meget kompleks.

DSAM har fået svar fra over 300 kolleger omkring anvendelsen af tidsbestillingsskemaet i journalen. DSAM fraråder, at der bliver lavet en central løsning for tidsbestilling (som ved FMK og DDV).

DSAM tilbyder via høringssvaret, at rådgive vedrørende projekt omkring brugen af tidsskema i almen praksis, med henblik på en fornuftig integration med en central aftaleoversigt og udvælgelse af relevante tidsbestillinger for udvalgte patientgrupper.

Du kan se DSAM´s høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om NPI her:

http://www.dsam.dk/files/305/h36_2017_hoeringssvar_udkast_til_bekendtgoerelse_om_nationalt_patientindeks_npi_.pdf


mvh næstformand Annette Houmand
 

fredag 30. juni 2017 kl. 08:26 | Anders Beich | 2 kommentarer

Lægekonsulent Thomas Birk Kristiansen og jeg har en kronik i Jyllandsposten i dag. Vi ønsker at lægge op til debat om hensigtsmæssig brug af midler til sundhedsområdet. Diabetesområdet er på mange måder en success og vi riskerer at vi bidrager til sygeliggørelse af raske, hvis den diabeteshandlingsplan, der er på vej, kommer til at fokusere på prædiabetes og systematisk opsporing på baggrund af usikre tal. 

Vi ønsker desuden, jf. vores pejlemærker, at man kanaliserer pengene derhen hvor de kan gøre størst gavn. Her ved vi, at der findes grupper, f.eks. psykiatriske patienter, der ikke får deres bid af sundhedskagen, fordi de ikke ydes den nødvendige ekstra omsorg, som de skal have, for at kunne passe deres sygdom. 

http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9690617/diabetesepidemien-er-en-falsk-nyhed/

 

med venlig hilsen

Anders Beich, fmd.

En ændring til bekendtgørelse og vejledning om videregivelse af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsens Lægemiddelstatistikregister (LSR) er i høring.

Vi forsøger at dæmme op for at flere og flere får adgang til følsomme persondata. Især receptudstederne, lægernes følsomme personoplysninger er i fokus.

Med ændringen i bekendtgørelsen og vejledningen udvides adgangen og formålene, der mangler gennemsigtighed, og der mangler kvalificeret vurdering af om væsentlighedskriterier er opfyldt, når man ønsker at udlevere følsomme personoplysninger på læger.

Læger må have samme ret som andre borgere til beskyttelse af deres personhenførbare oplysninger. Det har vi ikke, hvis denne bekendtgørelse med tilhørende vejledning vedtages i nuværende form.

PLO bakker op om DSAMs høringssvar, som du kan se her:

http://www.dsam.dk/files/305/h34_2017_hoeringssvar_vedr._bekendtgoerelse_og_vejledning_om_lsr.pdf

søndag 18. juni 2017 kl. 17:49 | Annette Houmand | 0 kommentarer

Kære medlemmer!

Vi har oprettet denne blog på DSAM´s hjemmeside, hvor vi fremadrettet vil komme med orientering om, hvad DSAM har i støbeskeen eller måske allerede har deltaget i, produceret eller reageret på.

Aktuelt afprøver vi en strategi for sundhedsformidling og information, der inkluderer maksimal præcision, formidling af usikkerhed, gennemsigtighed og åbenhed for modtagerne. Det har vist sig forskningsmæssigt, at være en holdbar metode til at bevare sin "autoritet" som professionel i en verden med mange "divergerende fakta" - også kaldet den postfaktuelle tidsalder.

DSAM har netop derfor udgivet et faktaark om HPV vaccinen til brug for den individuelle rådgivning af forældrene i almen praksis.
Når der kommer HPV(vaccine)-relaterede spørgsmål, der ikke kan findes svar på i arket - så skriv dem meget gerne til: dsam@dsam.dk - så vil vi prøve at finde svar og tilføje dem i en FAQ opfølgning.

Du kan se arket på http://vejledninger.dsam.dk/fakta/hpv/

Med venlig hilsen
Formand Anders Beich og Næstformand Annette Houmand