onsdag 13. september 2017 kl. 08:33 | Anders Beich | 5 kommentarer

 
Almen praksis berøres særligt af mange nye krav om indrapportering af data til centrale registre, fordi vi baserer vores arbejde på evidens (det handler om sygdom) og relation (det handler om patienten) og er så afhængige af at have god forskningsbaseret viden OG patientens tillid som rodfæstes i fortrolighed i relationen, hvis vi fortsat skal kunne gøre nytte for patient og samfund. Der er en delikat balance mellem disse to behov.

ETIK – ANSVAR - HÅNDVÆRK
Det er derfor DSAM er så aktive i forhold til at kommentere og påpege at det ikke er problemfrit at ”lade data flyde”, som det hed forleden i en leder i Dagens Medicin. Når den sidste kerne af tavshedspligt og fortrolighed trues (etik), når den enkelte praktiserende læges dataansvar kan blive vanskeligt at leve op til (juridisk ansvar), eller når tid til at spørge ind til patientens tanker, bekymringer og forventninger (håndværket) må vige for registrering eller stillingtagen til spørgeskemadata, som er væltet over i lægens journal udefra, så er det DSAMs opgave at påpege, at det er problematisk for udøvelsen af vores fag.

NATIONALT PATIENT INDEKS – IKKE KUN FOR KOMPLEKSE PATIENTFORLØB
Den seneste kilde til punktering af fortroligheden, Nationale Patient Index (NPI) skydes i gang med et begrænset pilotprojekt om fælles aftalekalender for 50.000 multisyge med komplekse sygdomsforløb. Projektet beskrives i en bekendtgørelse, men NPI er beregnet til og har lovhjemmel til at rumme alle tænkelige oplysninger inkl. journaltekst fra alle steder i sundhedsvæsnet. NPI ikke er umiddelbart reguleret af anden lovgivning end sundhedsloven, hvor sundhedsministeren til enhver tid fastsætter hvilke oplysninger vi i almen praksis skal levere til NPI.
Perspektiverne ridses op af Sundhedsdatastyrelsens direktør Lisbeth Nielsen, som siger, at det alene vil være »dedikerede oplysninger«, der skal ind i registeret. I udgangspunktet er det heller ikke meningen, at NPI skal rumme oplysninger om alle borgere, om end det måske »godt kan ende sådan på et tidspunkt«, siger hun." Men allerede nu forlyder det, at for at for at lave pilotprojektet for 50.000 borgere med komplekse forløb, så er det nødvendigt at samle kalenderdata for alle 5.8 mil. danskere, hvilket mere end antyder, at NPI ikke kun handler om komplekse sygdomsforløb.


PATIENTER ØNSKER RETTEN TIL PRIVATLIV BEVARET
Det kan være endnu vanskeligere at overskue, hvilken betydning de mange kommende patientindeksdata, kliniske databaser, medicindata og patientrapporterede oplysninger (PRO-data) vil få i forhold til det tekniske omkring databeskyttelse og så det rent etiske og samfundsmæssige ift. fortrolighed og retten til at gå til lægen, uden at man skal betale med sit privatliv.
De fleste af os vil nok forvente, at sundhedsvæsenet deler de oplysninger, der er nødvendige for, at vi kan få den bedst mulige behandling, hvis vi bliver syge. På den anden side regner vi nok også med, at lægen har tavshedspligt og overholder den. Vi ved fra flere spørgeundersøgelser, at et flertal af patienterne ønsker at have kontrol ved et samtykke til deling af journaldata til forskellige formål, især når det ikke drejer sig direkte om behandlingsformål, vil nogle gerne have lov til at beskytte deres privatliv.

BIG DATA versus NÆRHEDSETIK
Samtidig ved vi, at mange interessenter ønsker meget mere datadeling i sundhedsvæsenet til brug for politiske satsninger, kontrol, forskning, business og udvikling, og at der altså hele tiden iværksættes nye veje for indsamling af journaloplysninger, som ikke er stramt reguleret af persondatalovgivning eller forordninger. Danmark har en meget liberal lovgivning og regulering af adgang til sundhedsdata, også i forhold til landene vi plejer at sammenligne os med. Vi er i meget høj grad en kultur baseret på tillid og det skulle gerne kunne være sådan i fremtiden.
Når vi som praktiserende læger fungerer på overgangen mellem privatliv og sundhedsvæsen, så er fortroligheden en forudsætning for denne tillid. Rigtig mange konsultationer handler om mangesidige og private problemer, der ikke passer på nogen diagnose, og borgeren kan efter en afklarende konsultation gå hjem uden at blive patient og regner vel i høj grad konsultationen som fortrolig. Hvis nærhedsetikken og fortroligheden punkteres, så er denne vigtige mulighed for borgeren tabt og samtidig er lægens mulighed for at kunne fungere som effektiv visitator for sundhedsvæsenet i fare. Vi er nødt til at have patienten med til at beslutte, hvis vi skal bevare tilliden: Hvilke oplysninger må deles med hvem og til hvilke formål.

GENNEMSIGTIGHED OG SAMTYKKE NØDVENDIGT
Det er tid til ordentlig diskussion, og åbenhed om, hvilke formål samfundet ønsker at bruge danskernes sundhedsdata til. NPI aftalekalenderen er bare et eksempel. Lige nu oprettes der alle mulige kilder til indsamling af fuldt personidentificerbare sundhedsdata fra hele sundhedsvæsenet, under påskud af specielle behov ift. behandling, som i den grad savner proportionalitet og evidensgrundlag, og som i høj grad kan ødelægge læge-patient fortroligheden i almen praksis.
Lad os få vedtaget et samtykke, så alle kan føle sig trygge ved systemet og borgerne har mulighed for at sige fra over for formål med datadeling, som de ikke er trygge ved. Så kan vi nemlig få gang i den datadeling, der er nødvendig og gavnlig til udviklingsformål. Det er i den grad muligt at lave god forskning også under en samtykkeordning. Det er vist i lande, der allerede har indført samtykke. 
Det er også tid til en diskussion af, hvad den praktiserende læge bedst bruger sin tid til, og hvor meget tid det er rimeligt at allokere til systematisk registrering af adfærd, livsstil, risici, psykisk trivsel, familieforhold, arbejde, funktionsevne etc. Når man spørger patienterne, så ønsker de først og fremmest, at vi bruger den tid, vi har til rådighed på at lytte og forstå deres problemer, og selvfølgelig finde ud af om de er syge. Det sidste gør vi bedst, hvis de tør betro sig til os i al fortrolighed.

Så svaret er nej, vi er ikke dataforskrækkede, vi er bare omhyggelige med at forsvare fagets kerne i en tid, hvor det unuancerede svar på alle spørgsmål er: Flere data. 

med venlig hilsen

Anders Beich

 

 

søndag 3. september 2017 kl. 23:27 | Anders Beich | 1 kommentarer

 
I forbindelse med repræsentantskabsmødet 2016 blev DSAMs bestyrelse af det nyvalgte repræsentantskab pålagt at arbejde med vedtægtsændringer, der skulle klarlægge forhold omkring medlemskab, valgbarhed, habilitet, afstemninger mm.
Motivationen for at arbejde med vedtægterne var, at der med jævne mellemrum dukkede spørgsmål op om selskabet, som vi ikke kunne finde svar på i vedtægterne, samtidig med at der på efterårsrepræsentantskabsmødet 2016 var stillet et forslag om ændringer ift. habilitet og valgbarhed, som blot førte til en ikke-konstruktiv og følelsesladet debat.
Forårsrepræsentantskabet 2017 diskuterede atter de områder, der kunne arbejdes med i DSAMs vedtægter, og jeg synes faktisk det foregik i en god atmosfære. Mødet var vejledende Lovgruppen, der blev nedsat omkring nytår, og som skulle arbejde konkret med forslag til ændringer i vedtægterne.
.
Lovgruppen har for få uger siden fremlagt nogle ændringsforslag for bestyrelsen, som man må sige har desværre affødt nogle reaktioner, som jeg har lyst til at tage brodden af her. Forslagene, som under alle omstændigheder kun ville kunne vedtages med 2/3 af repræsentantskabets stemmer, var tænkt som forsøg på ændringer, der kunne sikre selskabets legitimitet og repræsentativitet ift. fagets udøvere, som primært er praktiserende læger med klinikansvar, og som jo dermed er dem, der berøres mest direkte af selskabets beslutninger og arbejde i fremtiden.
Flere andre videnskabelige selskaber har vedtægter, som opererer med et antal pladser i de styrende forsamlinger, som er øremærket hhv. klinikere og forskere, med henblik på sikring af repræsentativitet og af mindretalsinteresser. Men forslagene fra DSAMs lovgruppe virkede helt utilsigtet meget mere ekskluderende end nogen måske havde forestillet sig. Alene diskussionerne affødte nogle meget dårlige vibrationer og er tilsyneladende af nogle blevet fortolket, som et forsøg på at holde bestemte DSAM’er ude af de styrende forsamlinger. Det vil jeg gerne hermed afkræfte.
.
I formandskabet har vi set i bakspejlet nok ikke været tæt nok på processen i lovgruppen og havde dermed ikke forstået, at de forslag der måtte komme, ville kunne afføde nogle helt andre reaktioner blandt nogle kolleger end tilsigtet. Vi må konstatere, at tiden ikke er inde til at diskutere så potentielt følelsesladede emner i vores fagligt videnskabelige selskab på så konkret et niveau.
Vi ønsker at alle, der brænder for, ønsker at lægge kræfter i, forske i, skabe kvalitet for og udvikle almen medicin, skal føle sig hjemme og kunne stille op i selskabet, uden på nogen måde at føle sig holdt udenfor eller uønsket. Der er mere end nogensinde brug for, at alle, der arbejder for faget, støtter op om selskabets arbejde fremadrettet.
De foreløbige formuleringer, der handler om ydernumre og praksisejerskab, vil, som resultat af en debat i bestyrelsen, ikke blive medtaget som forslag til næste repræsentantskabsmøde. Diskussionen og vedtægtsarbejdet omkring repræsentativitet, mindretalsbeskyttelse og habilitet, kan genoptages hvis det nye repræsentantskab ønsker det og giver mandat til at arbejde videre med området.

.
Jeg er personligt ked af, hvis især forskergruppen har set dette lovarbejde som et forsøg på at holde dem udenfor, hvilket jo ville være ganske absurd i et fagligt-videnskabeligt selskab. Forskningen skal være der for fagets udvikling, ligesom kvalitetsarbejdet og arbejdet med uddannelse i almen medicin på alle niveauer.
På det kommende repræsentantskabsmøde vil der derfor kun blive tale om forslag, der kan lodde stemningen ift i hvilken retning, der skal arbejdes med vedtægterne, så de sikrer et demokratisk DSAM med repræsentativitet og at de forskellige særinteresser, som faget rummer, repræsenteres i selskabets styrende organer.
Det handler ikke om at holde nogen udenfor, men meget om holde alle indenfor og at sikre balance, ved demokratisk samtale. Dialog mener vi i formandskabet ikke vi kan få nok af. Hvis processen skal lykkes, kræver det, at alle bliver mere lydhøre, aktivt tilbagemeldende, og at ingen føler sig hævet over andre, uanset hovedbeskæftigelse indenfor faget almen medicin.

 

 I ugens løb kom Melatonin til unge atter i søgelyset.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at stadig flere børn og unge får Melatonin på recept for søvnbesvær. Andelen af børn og unge mellem 15 og 24 år, der indløste en recept på melatonin, steg nemlig med 20% fra 2015 til 2016. Det sker på trods af, at der har været fokus på at nedbringe brugen af melatonin blandt børn og unge, og praktiserende læger kom straks i søgelyset som synderne.

Stigningen er problematisk, mener flere. Sundhedsdatastyrelsens tal viser også, at ca. 25% af de unge får melatonin, selvom de ikke har en diagnose, som typisk ville berettige til at forsøge melatonin.
Melatonin har meget få og ikke alvorlige bivirkninger ved kort tids behandling, men det er ikke undersøgt hvad det gør ved f.eks. hormonsystemet når man behandler i længere tid.

Jeg mener, at jeg fik fokus rettet mod problemet (flere og flere unge med symptomer på mistrivsel og stress – heriblandt søvnbesvær) i stedet for mod den ikke optimale løsning, som Melatonin jo er - det ved vi godt.

Døm selv, hvis du orker. 24Syv var først ude med historien og den spredte sig til DR i ugens løb.

http://www.radio24syv.dk/programmer/55-minutter/18116118/hvorfor-har-stadig-flere-unge-behov-for

 

mvh
Anders Beich, fmd

søndag 9. juli 2017 kl. 10:53 | Anders Beich | 3 kommentarer

Denne handlingsplan kom som en overraskelse i den forgangne uge, skønt DSAM har været repræsenteret i Rådet, der har udarbejdet den. Der har ikke været nogen tilbagemeling eller høring. Jeg havde end ikke læst rapporten før jeg blev bedt om nu og her kommentarer. Hurtig læsning afslørede at ambitionerne der berører almen praksis handler om knap 24% færre indløste recepter og at penicillin V skal udgøre 36% i stedet for 31%.
Jeg var slet ikke forberedt godt nok og blev (korrekt) citeret for at sige, at vi i DSAM mener, at det er realistisk at skære ned på antibiotikarecepter i almen praksis, selvom vi allerede gør det godt set i international sammenhæng, og at det kunne være udmærket med nogle mål. Jeg pointerede nogle forudsætninger for at det ville kunne lykkes, men dem blev der godt nok ikke meget plads til:
.
Der er nok noget at hente i bedre diagnostik og mere watchfull waiting ift f.eks. øvre luftvejsinfektioner og UVI ved gråzonetilfælde, hvor der ikke er absolut indikation for behandling med anitibiotika. MEN: det kræver jo at lægen skal være tryg ved at vælge observation (delegation) i stedet for at være på "den sikre side" og så skride til behandling.
.
F.eks. skal forældre nok have (mere) ro/tid til at observere deres barn (omsorgsdage?). Plejepersonale skal have kompetencer og tid til at observere ældre medborgere med banal UVI og forebygge UVI. Det er ikke gratis at overgå til mere ”økologiske” løsninger. I Sverige indløses markant færre recepter på antibiotika end i DK, men der har børnefamilier også rigtig mange omsorgsdage til rådighed.
.
Det er svært at forstå for politikere, at vi vurderer den enkelte situation, også når vi træffer beslutning om at anbefale enten penicillin eller observation. De tror det ”rigtige” svar findes – og at vi bare skal lære det at kende og stå fast. Der er tale om en klassisk bio-psyko-social vurdering (chance for biologisk effekt? Risiko for komplikationer? Kompetencer hos den vi delegerer observationen til? Situationen i hjemmet / på plejehjemmet? Compliance? ……)
.
Vores kliniske skøn er virkelig baseret på vurdering af mange faktorer – og svært at formidle og sælge i tiden.
Det lykkedes ikke rigtigt i denne sag, hvor det blev kortklippet i de fleste sammenhænge og kom til at fremstå, som om vi bare skal tage os sammen og blive klogere. Det vil jeg gerne beklage.

.
Hvad kan vi så lære i DSAM af denne sag? I hvert fald to ting:


1) Formidling af den almenmedicinske tilgang kræver grundig forberedelse HVER gang.
2) At vi i ledelsen skal have endnu bedre interaktion med de kolleger. der udpeges af DSAM til råd, udvalg og grupper, så vi kan give mandat og få de nødvendige tilbagemeldinger i tide.

mvh

Anders Beich, fmd

 


Det er DSAM’s vurdering at et centralt registrer ikke kan løse problemet for patienter, der farer vild i aftaler og komplekse forløb.
NPI (Nationalt Patientindeks) er et påtænkt nyt register, i første omgang med oplysninger vedrørende bestilte tider. Det er planen, at NPI med tiden skal indeholde alle helbredsoplysninger, herunder medicin, vaccination, journal, laboratoriesvar o.a. NPI har dermed potentiale til at blive et redskab til generel overvågning bl.a. til skade for læge-patientforholdet.

Anvendelsen af tidsbestillingsskemaet i almen praksis er meget kompleks.

DSAM har fået svar fra over 300 kolleger omkring anvendelsen af tidsbestillingsskemaet i journalen. DSAM fraråder, at der bliver lavet en central løsning for tidsbestilling (som ved FMK og DDV).

DSAM tilbyder via høringssvaret, at rådgive vedrørende projekt omkring brugen af tidsskema i almen praksis, med henblik på en fornuftig integration med en central aftaleoversigt og udvælgelse af relevante tidsbestillinger for udvalgte patientgrupper.

Du kan se DSAM´s høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om NPI her:

http://www.dsam.dk/files/305/h36_2017_hoeringssvar_udkast_til_bekendtgoerelse_om_nationalt_patientindeks_npi_.pdf


mvh næstformand Annette Houmand
 

fredag 30. juni 2017 kl. 08:26 | Anders Beich | 2 kommentarer

Lægekonsulent Thomas Birk Kristiansen og jeg har en kronik i Jyllandsposten i dag. Vi ønsker at lægge op til debat om hensigtsmæssig brug af midler til sundhedsområdet. Diabetesområdet er på mange måder en success og vi riskerer at vi bidrager til sygeliggørelse af raske, hvis den diabeteshandlingsplan, der er på vej, kommer til at fokusere på prædiabetes og systematisk opsporing på baggrund af usikre tal. 

Vi ønsker desuden, jf. vores pejlemærker, at man kanaliserer pengene derhen hvor de kan gøre størst gavn. Her ved vi, at der findes grupper, f.eks. psykiatriske patienter, der ikke får deres bid af sundhedskagen, fordi de ikke ydes den nødvendige ekstra omsorg, som de skal have, for at kunne passe deres sygdom. 

http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9690617/diabetesepidemien-er-en-falsk-nyhed/

 

med venlig hilsen

Anders Beich, fmd.

En ændring til bekendtgørelse og vejledning om videregivelse af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsens Lægemiddelstatistikregister (LSR) er i høring.

Vi forsøger at dæmme op for at flere og flere får adgang til følsomme persondata. Især receptudstederne, lægernes følsomme personoplysninger er i fokus.

Med ændringen i bekendtgørelsen og vejledningen udvides adgangen og formålene, der mangler gennemsigtighed, og der mangler kvalificeret vurdering af om væsentlighedskriterier er opfyldt, når man ønsker at udlevere følsomme personoplysninger på læger.

Læger må have samme ret som andre borgere til beskyttelse af deres personhenførbare oplysninger. Det har vi ikke, hvis denne bekendtgørelse med tilhørende vejledning vedtages i nuværende form.

PLO bakker op om DSAMs høringssvar, som du kan se her:

http://www.dsam.dk/files/305/h34_2017_hoeringssvar_vedr._bekendtgoerelse_og_vejledning_om_lsr.pdf

søndag 18. juni 2017 kl. 17:49 | Annette Houmand | 0 kommentarer

Kære medlemmer!

Vi har oprettet denne blog på DSAM´s hjemmeside, hvor vi fremadrettet vil komme med orientering om, hvad DSAM har i støbeskeen eller måske allerede har deltaget i, produceret eller reageret på.

Aktuelt afprøver vi en strategi for sundhedsformidling og information, der inkluderer maksimal præcision, formidling af usikkerhed, gennemsigtighed og åbenhed for modtagerne. Det har vist sig forskningsmæssigt, at være en holdbar metode til at bevare sin "autoritet" som professionel i en verden med mange "divergerende fakta" - også kaldet den postfaktuelle tidsalder.

DSAM har netop derfor udgivet et faktaark om HPV vaccinen til brug for den individuelle rådgivning af forældrene i almen praksis.
Når der kommer HPV(vaccine)-relaterede spørgsmål, der ikke kan findes svar på i arket - så skriv dem meget gerne til: dsam@dsam.dk - så vil vi prøve at finde svar og tilføje dem i en FAQ opfølgning.

Du kan se arket på http://vejledninger.dsam.dk/fakta/hpv/

Med venlig hilsen
Formand Anders Beich og Næstformand Annette Houmand