torsdag 28. juni 2018 kl. 14:16

Tolkegebyr i sundhedsvæsenet pr. 1. juli 2018 - Hvad gør DSAM, og hvad kan du gøre i din klinik?

Hvad går ændringen ud på?

En lovændring pr. 1. juli 2018 betyder, at patienter, som har boet mere end 3 år i Danmark, og har behov for tolk ved kontakt med læge eller sygehus, efterfølgende af regionen vil blive opkrævet et betydeligt gebyr. Sundhedsministeriet og fremtrædende politikere fortæller, at lovændringen ikke kommer til at betyde noget for lægernes praksis. Vi skal blot gøre, som vi plejer: Bestille tolk ved behov, attestere, at tolken var der, og skrive det på afregningen, så skal regionerne nok tage sig af opkrævningen fra patienten.

Juridisk, etisk og praktisk står vi imidlertid tilbage med et grumset dilemma: Lægen skønner, at tolk er nødvendig, og bestiller tolk. Patienten har ret til en tolk (ikke pligt), som patienten måske ikke vil benytte sig af eller ikke kan betale. Måske medbringer patienten familiemedlemmer til konsultation. Måske kan patienten ikke gøres det forståeligt, at der er gebyr for tolkning og efterfølgende vil modtage en regning.

Gebyret for tolkebistand er sat til

  • 334 kr. ved konsultation i lægepraksis og ambulatorium (191 kr. ved videotolk)
  • 1.675 kr. ved indlæggelse på hospital (957 kr. ved videotolk).

Ifølge bekendtgørelsen, som følger lovændringen, kan regionen undlade at opkræve gebyr i følgende situationer:

  1. Patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.
  2. Børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre.
  3. Forældre, der i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebistand.

Der opkræves heller ikke gebyr fra individer fra det tyske mindretal, Færøerne eller Grønland

DSAM har ligesom bl.a. Lægeforeningen og andre lægevidenskabelige selskaber i stærke vendinger advaret mod lovændringens vedtagelse. Den udfordrer ikke alene patientsikkerheden men også vore arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet ved at tage tid fra kerneydelsen til brug for information og forebyggelse af konflikt med patienten. Erfaringen fra 2011, hvor man kortvarig forsøgte sig med en lignende lov, var nemlig, at de færreste patienter så sig i stand til at betale for en tolk og på grund af gebyret ikke så behovet. Mange valgte i stedet at bruge pårørende. Hvis samme sker i 2018, er patientsikkerheden for alvor truet, idet vi alene i 2016 havde 110.550 konsultationer med tolk i almen praksis. Vi har ikke svaret på alle udfordringer, men skal i det følgende ridse nogle af de faglige dilemmaer op, som vi ser dem, og komme med forslag til, hvorledes de kan håndteres i den enkelte klinik.

Faglige dilemmaer

Fagligheden i almen praksis baserer sig på tillid – og vi plejer at informere
Vores faglighed bygger bl.a. på, at vi kan skabe en relation til den enkelte patient, som er tillidsbaseret. At mene, at vi kan bestille en tolk uden at informere patienten om de økonomiske konsekvenser, som de selv skal opdage, når de får regningen, skyder langt forbi den kliniske hverdag. Det skaber mistillid. Det strider også mod sundhedslovens intentioner om informeret samtykke og mod tidens trend om brugerinddragelse.

Pårørende vil blive brugt i større omfang, og patientsikkerheden er truet
Der er evidens for, at det ikke er fagligt acceptabelt at satse på de pårørende som oversættere. Fortroligheden punkteres, og vi har ikke sikkerhed for hverken sproglige færdigheder eller tolkemæssige evner hos pårørende. Kommunikationen kan blive forstyrret, uden at vi nødvendigvis opdager det. Vi kan også være nødt til at vurdere patienter, som kommer alene, og dermed være uden vores vigtigste værktøj: samtalen.

Det betyder, at vi kommer til at træffe beslutninger på et dårligt oplyst grundlag. Vi kan risikere, at vi enten overser væsentlige ting i sygehistorien eller måske indlægger på et spinklere grundlag af sikkerhedshensyn (og så måske havner i, at patienten modsætter sig indlæggelse pga. det høje gebyr for tolkebistand dér), og at sygehusvæsenet overbelastes med følger for andre patienter.

Hvad gør DSAM?

Lovændringen er vedtaget 31.5.2018. Bekendtgørelsen er først fulgt efter d. 27.6. Det ville have været naturligt, at der som følge af en lovændring med så stor betydning fulgte en informationsindsats fra central side til dem, den får konsekvenser for. Desværre har DSAM erfaret, at dette ikke er tilfældet. Vi har forespurgt både hos Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner, hvor svaret er nej, det gør der ikke. Der er heller ikke planlagt en informationsindsats, da ordningen ikke må koste penge.

Vi har i mellemtiden stillet følgende spørgsmål Styrelsen for Patientsikkerhed, som har videresendt dem til departementet, som vi håber, at der snart kommer svar fra:

Hvordan kan vi på forsvarlig vis:

  1. håndtere den udfordring, det er at informere vore patienter om den nye lov, herunder bekendtgørelsens ordlyd, og sikre os, at de forstår informationen?
  2. håndtere de tilfælde, hvor patienten og/eller pårørende fortæller os, at vedkommende ikke har råd hertil og derfor vil foretrække en pårørende som oversætter eller ønsker at gennemføre konsultationen uden hjælp til oversættelse?
  3. håndtere tilfælde, hvor patient eller pårørende ikke ønsker at blive henvist til eller indlagt på sygehus/ambulatorie af økonomiske årsager, men hvor indikationen for henvisning eller indlæggelse er klart velbegrundet og nødvendig?
  4. opnå det informerede samtykke til udredning, undersøgelse og behandling, som der lægges stor vægt på i de tilsyn, som styrelsen udfører?

Da vi endnu ikke har svar, og lovændringen træder i kraft om få dage, har vi valgt at komme med følgende anbefalinger til dig som praktiserende læge:

Hvad kan du gøre i din klinik?

Der findes ikke ideelle løsninger til en umulig situation. I og med at vi i 110.550 tilfælde i 2016 fandt behov for at anvende tolk, vil der nok være en del af vore patienter, der kommer til at høre under lovens bestemmelser. Dette bl.a., fordi vi erfarer, at det er personer, som har været længe i landet, der har behov for tolk. De er ældre og mere syge.

PLO vil i sit kommende nyhedsbrev redegøre for de mere praktiske forhold. Indtil loven ændres, og indtil vi får nærmere instrukser fra relevante myndigheder m.m., kan vi anbefale, at den enkelte klinik

  • laver et opslag om lovændringens konsekvenser. Det kan fx gøres på hjemmesiden, infoskærme og opslagstavler. Dette kan suppleres med kopierede ark, som kan gives med til patienten, så pårørende kan hjælpe dem med at læse det.
    Forslag til patientinfo i word-format 
     
  • attesterer helbredsmæssige grunde til utilstrækkelige danskkundskaber i relevante tilfælde. Bemærk, at bekendtgørelsens formulering er ganske bred: ”patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.”
    Af bemærkningerne til loven fremgår, at også alder kan være gyldig grund: ”Regeringen er opmærksom på, at der kan være personer, der som følge af alder samt fysisk og psykisk tilstand ikke evner at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber. Det vil derfor ikke kunne forventes, at disse personer efter at have haft bopæl i landet i 3 år kan begå sig i mødet med sundhedsvæsenet uden tolkebistand.”
    Forslag til attesttekst, som kan uddybes i forhold til den enkelte patient
     
  • indberetter som UTH i de tilfælde, hvor du som læge vurderer, at patienten har behov for tolk, men hvor patienten af en eller anden årsag afslår at bruge sin ret til en tolk.

Vi ved, at alt dette er en ekstra arbejdsbyrde i en i forvejen travl hverdag, og vi så gerne, at det var anderledes.

Ovenstående skal blot ses som inspiration. Skriv gerne til sekretariatet på mail dsam@dsam.dk, hvis I har yderligere spørgsmål eller forslag. Så snart vi hører mere fra myndighedernes side, skriver vi til jer.

Rigtig god sommer
Lise Dyhr, bestyrelsesmedlem, og Anders Beich, formand

Der er 15 kommentarer til dette indlæg:
#1 | 28. jun '18 kl. 16:24 skrev Rikke:
På Bornholm telefon tolkes , er det samme gebyr som videotolkning?

#2 | 28. jun '18 kl. 18:14 skrev Lene Finderup:
De fleste af mine pt der bruger tolk, skal udstyres med en Undtagelses-attest - tak for den. Resten må jo så have et barn med.
#3 | 28. jun '18 kl. 18:29 skrev Anders Beich:
Kære Rikke - det er da et godt spørgsmål, som jeg tror du må stille til PLOs jurister. Her kommer vi til kort. Vi prøver bare at stille op med løsninger så vi ikke alle skal opfinde den dybe tallerken - for at præservere tid til udøvelse af vores faglighed :)
Tillid, fortrolighed og samtalen som fagligt værktøj er i fare her - derfor blander vi os.
vh Anders
#4 | 28. jun '18 kl. 18:43 skrev Lise Dyhr:
Kære Rikke m.fl. Helt konkret er det sådan, at det er de enkelte regioner, der administrer tolkeordningen. Bornholm er under Region H. De har ikke opdateret deres hjemmeside i skrivende stund til den nye lovgivning. Jeg vil som DSAM -H formand bede dem om at gøre det og det samme kan vi bede vore med formænd i de øvrige regioner gøre. Reg H oplyser på hjemmesiden: Spørgsmål om tolkning kan rettes til: Kim Allan Dahl Jensen, e-mail: kim.allan.dahl.jensen@regionh.dk eller tlf. 3866 5385

#5 | 28. jun '18 kl. 19:52 skrev Niels Jensen:
Rigtig fint med tolkegebyr.(undtagen til analfabeter eller de PTSD patienter der ikke kan klare dansk læring.)
Det er jo også en meget vigtig at immigranterne vil Danmark,at de vil deltage i det danske samfund.
Vil de ikke det,da må de søge hen til den kultur,det land,som de kan trives i.
#6 | 28. jun '18 kl. 22:00 skrev Christian Jørgensen:
Meget fint indlæg og forsøg på brandslukning af en lovgivning er mildest talt uigennemtænkt.
Jeg har udover de nævnte problemstillinger også spurgt Region H om følgende forhold:

1) Så vidt jeg forstår er graviditetsundersøgelser og profylaktiske børneundersøgelser undtaget fra tolkegebyret.
I almen praksis vil det ofte forekomme at der ved en børneundersøgelse spørges til helbredsspørgsmål der ligger uden for indholdet i den profylaktiske børneundersøgelse. For dette tage et almindeligt konsultationshonorar. Men hvis tolkegebyret ikke dække disse spørgsmål skal der vel indkræves gebyr herfor.

2) Ang. indkrævningen forstår jeg, at det er regionens opgave at indkræve gebyret. Jeg forstår at planen er at gebyret for at lette indkrævningen trækkes direkte over skatten af arbejde el. overførslesindkomst. Er dette korrekt?

3) Hvorledes stiller Regionen sig hvis der forekommer borgere som ikke har råd til tolkningen? Et oplagt eksempel kunne være en langvarig indlæggelse. Den ville på kort tid dræne de fleste privatøkonomier.
Er det meningen at borgeren i så fald skal oparbejde gæld? Eller gives der rabat?

4) Hvor vidt rækker lægens forpligtelse til at afgøre om borgeren har boet i Danmark i 3 år?
Er det tilstrækkeligt at lægen tager borgerens egne ord for gode varer?
Og hvis dette ikke stemmer overens med virkeligheden. Kan lægen så stilles økonomisk ansvarlig for tolkningen?
#7 | 28. jun '18 kl. 22:46 skrev Hanne Helene Leufstedt:
Hvordan skal man konkret forholde sig hvis patienten opfylder undtagelsesreglen for betaling? Er vi tilbage til indsendelse af papirer til sygesikringen eller klares det elektronisk. Kan vi pålægges at betale selv hvis undtagelses papiret ikke når frem?
#8 | 28. jun '18 kl. 23:59 skrev Anders Beich:
Kære Hanne,
det fremgår måske ikke helt klart. Undtagelseserklæringen skal patienten bare have med. Du kommer aldrig til at hænge på noget selv. Patienten får en opkrævning fra regionen. Hvis patienten er undtaget kan vedkommende sende undtagelseserklæringen til regionen.
vh Anders Beich
#9 | 29. jun '18 kl. 16:37 skrev Trine Neumann Hansen:
Tak for en god beskrivelse og de 2 dokumenter.
Jeg synes dog info-opslaget mangler info om at pt er i sin gode ret til at sige nej tak til tolk. "Det er lægen, som vurderer, om der er behov for tolk" kan i mine ører forstås som om at lægen bestemmer.
Pt har jo ikke pligt til at benytte sig af tolken, men ret til det, hvis lægen finder det nødvendigt.
#10 | 29. jun '18 kl. 17:04 skrev lise Dyhr:
Kære Trine. God pointe, vi ser lige på om vi skal/kan lave det om
#11 | 30. jun '18 kl. 09:55 skrev Anders Beich:
Kære Trine,
Det er desværre ikke helt klart hvordan denne ret til tolk skal forstås i lovteksten, i virkeligheden er det jo lægen der har ret til en tolk. Af lovbemærkningerne fremgår:
"Det bemærkes, at det som anført ovenfor fortsat vil være lægen, der konkret vil skulle vurdere behovet for tolkebistand. Det vil således ikke være overladt til patienten at beslutte, om den pågældende mod betaling ønsker tolkebistand. En patient vil dermed ikke kunne fravælge tolkebistand af økonomiske årsager. "
.
Vi ved jo alle, at det vil føre til alle mulige umulige situationer og potentielle konflikter være udøvende sundhedsvæsen under disse betingelser.
Der er tale om at Sundhedsministeriet af symbolpolitiske årsager (det minder om cannabis-sagen) er villig til at smadre grundlaget for vores virke, i dette tilfælde ved at ødelægge tillidsforholdet (vi skal lade som ingenting), fortroligheden (acceptere pårørende som amatørtolke om nødvendigt) eller tage samtalen helt ud af konsultationen (når patienten dukker op uden tolk med synlige eller hørbare symptomer man ikke kan ignorere).
Vi er MEGET pæne og ikke-aktivistiske i denne sag og vi prøver virkelig at fokusere på de muligheder for at eksistere med en fuldstændigt håbløs og for sundhedsvæsenets funktion skadelig lovgivning.
Personligt kan jeg sige at undtagelseserklæringerne vil sidde løst i vores klinik hvor vi har mange ældre analfabeter, som ikke har penge og som nu skal betale denne bøde med tilbagevirkende kraft for ikke at have lært dansk i tide - de har alle haft perioder med funktionsnedsættelse i deres mange år i Danmark, det er nok for os til at attestere, at det kan jo have bidraget til at de ikke har lært dansk nok til at kunne begå sig i sundhedsvæsenet.
#12 | 30. jun '18 kl. 19:12 skrev Solvej Kyng:
Tak for vejledning . Hvordan skal vi få forklaret patienten at der er tolkegebyr? Hvem betaler for den bookede Videotolk når patienten udebliver? (Sker desværre jævnligt)

#13 | 1. jul '18 kl. 07:21 skrev lise dyhr:
Ja, det er en stor udfordring det med at informere. Har prøvet nogle gange i forbindelse med en tolkesamtale. Det endte op med at halvdelen af den afsatte tid gik hermed. Og jeg er ikke engang sikker på at patienten forstod konsekvenserne! Jeg tror vi kommer til at informere via vort personale og give et informationsark med hjem, som patienten må drøfte med pårørende og bede dem vende tilbage med svar. Et svar som vi så noterer og indberetter som UTH, hvis det ikke bliver muligt med "professionel" tolk. Er ved at lave en frase! Det bliver noget rod! Vi får heller ikke tolkehonorar for samtaler, hvor pårørende oversætter. Rykker Styrelsen for Patientsikkerhed for svar. Mht at betale for tolkning, hvor patienten udebliver vil jeg tro at patienten får en regning alligevel. Det skal vi så også huske at fortælle dem!
#14 | 3. jul '18 kl. 11:02 skrev Jonathan Falgren:
Fint med forslag til patientinfo men har I snakket om at lave diverse oversættelser af denne?
#15 | 11. jul '18 kl. 12:22 skrev Lise Dyhr:
Hej Jonathan. DSAM har overvejet, men ikke konkrete planer om at oversætte. De enkelte regionale DSAM har kontaktet regionerne ( se adresser på hjemmesiden) og forespurgt hvordan de vil administrere loven. Enkelte, bla Region Sjælland har opdateret deres hjemmesider. Men der er ang ikke afsat midler til at administrere den nye lov. Det blir desværre indtil videre bøvlet. Men vi arbejder sammen med bl. a. Lægeforeningen for at påvirke
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:*
Dit navn:*
Din e-mail adresse:*
Hvad er to + tre?:*
*Skriv resultatet som et tal