Tilbage til blog oversigten
torsdag 28. juni 2018 kl. 10:00
Principper for RKKP-databaser

Dette dokument er vedtaget af DSAM’s bestyrelse i foråret 2017 og revideret af bestyrelsen i maj 2018. Dokumentet består af:

  1. Principper for påtænkte RKKP-databaser
  2. Principper for eksisterende RKKP-databaser
  3. Evaluering af igangværende RKKP-databaser

Påtænkte RKKP databaser

For hver RKKP database, der påtænkes oprettet, foretages en grundig sagsbehandling i DSAM’s bestyrelse, hvor man overordnet tilser, at den påtænkte database ved sin udformning og funktion flugter med DSAM's pejlemærker.

DSAM's repræsentanter i respektive RKKP baggrundsgrupper refererer direkte til DSAM's bestyrelse. Deltagere i baggrundsgrupper kan ikke godkende oprettelse af en ny RKKP database eller tilhørende indikatorsæt, uden at det er sagsbehandlet i DSAM’s sekretariat og bestyrelse.

Sagsbehandlingen foretages efter ensrettede kriterier. Der skal som minimum foreligge en grundig præsentation af nedenstående punkter, således at DSAM’s bestyrelse kan vurdere og/eller foranledige en undersøgelse af, om den konkrete dataindsamling vil medføre gavn for patienten.

  1. En vurdering af validiteten af den diagnose, der påtænkes indberettet til RKKP. Dvs. hvor præcist afspejler diagnosen den konkrete praksisvirkelighed, der ønskes dataindberetning om? Endvidere ønskes en præsentation af, hvor præcis konverteringen fra ICPC til ICD er. Disse oplysninger ønskes for at sikre, at de påtænkte rette kliniske fænomener kodes, og ikke mindst at ikke relevante fænomener ikke indsamles fejlagtigt, fordi de er blevet kodet under den valgte kode. Indsatsen skal sikre, at de indsamlede data giver mening. Ved lav validitet giver indberetning af standardiserede data mindre mening i forhold til kvalitetsudvikling.

  2. Hvilke indikatorer påtænkes og hvorledes er sammenhængen mellem måling (indikator) og det mål (standard), der evalueres? Er de opstillede mål udtryk for kvalitet til gavn for patienten, og hvorledes sandsynliggøres, at effekt på patientniveau kan forbedres som følge af dataindsamlingen?

  3. Hvorledes tænkes indikatorerne indsamlet? Hvilken arbejdsbyrde giver det den enkelte klinik? *

  4. Er der proportionalitet mellem gavnen, som den påtænkte RKKP-database forventes at medføre i forhold til de ulemper, der måtte være i forbindelse med viderelevering af fortrolige og patientidentificerbare data uden samtykke? Det skal her tages i betragtning, at data i RKKP efter bekendtgørelsen fra 2016 videresendes til SDS, og herefter ikke længere udelukkende har kvalitetsformål, men også kan anvendes til en række andre formål. **

  5. Hvordan lever den påtænkte RKKP database op til ønske om gennemsigtighed for datastrømme? Dette betyder, at der skal foreligge en datastrømsanalyse på ansøgningstidspunktet.

Inden DSAM kan godkende en ny RKKP database med deltagelse af almen praksis, skal det således sandsynliggøres ved en relevant almenmedicinsk forskningsbaseret tilgang, at den valgte diagnose og indikatorer giver mening, dvs. giver kvalitet på patientniveau. Det er forventningen, at de almenmedicinske forskningsmiljøer bidrager med at kvalificere evt. efterspørgsel og/eller viden via deres repræsentation i DSAM.

Af ressourcemæssige hensyn har DSAM’s bestyrelse besluttet, at selskabet fremadrettet udelukkende vil udpege én repræsentant pr. RKKP-database. Udpegning vil foregå ved henvendelse fra RKKP til DSAM’s sekretariat. Der gøres opmærksom på at databaserne ikke selv kan udpege DSAM repræsentanter.

DSAM prioriterer at udpege repræsentanter til den enkelte database, såfremt databasens område umiddelbart skønnes at have kvalitetsmæssig relevans for almen praksis og såfremt der skønnes at være ressourcer dertil.

Økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste

DSAM kan udelukkende tilbyde udpegninger til de baggrundsgrupper, der på forhånd tilkendegiver, at der ydes passende økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for de DSAM udpegede for deltagelse. Dette bedes derfor fremadrettet angivet ved henvendelse fra RKKP til DSAM’s sekretariat ved forespørgsler omkring udpegning af repræsentanter.

*Generelle retningslinjer for udvælgelse og indhentning af indikatorer: Lægernes arbejdsbyrde ved dataindberetning skal minimeres og bør foregå automatiseret for at sikre validiteten. Der skal være vægtige argumenter for, at indikatorer, der kræver aktiv indtastning, skal medtages i datasættet. Såfremt det besluttes, at direkte indtastede data indgår, skal det være frivilligt, om de indtastes eller ej. Datafeltet til indtastningsværdien vil ved manglende aktiv dataindtastning blot indeholde information om, at der mangler oplysning. Det samme gælder, hvis der mangler data til felter, der indeholder automatisk overførte data. Den enkelte praksis bør have mulighed for at validere de data, der indberettes, før de videresendes. Det skal dog være frivilligt. Datafelter, hvor der ikke er indtastet eller overført data, kan ikke udløse, at RKKP returnerer indberetningen på den pågældende patient.

**Det skal holdes in mente, at formålet med dataindsamlingen til RKKP er med kvalitetsformål, men når data lander i SDS, kan formålet udbredes til forskning, kontrol, planlægning og administration.

Ovenstående beskrivelse gælder ligeledes for følgende to kategorier:

  1. Eksisterende RKKP for almen praksis: Ændringsforslag med hensyn til indikatorer (inklusiv hvilke af disse, der kan anses for at være obligatoriske ved indberetning til den enkelte database), skal præsenteres for og godkendes af DSAM's bestyrelse.

  2. RKKP der primært er godkendt til opstart eller er i gang i andre sektorer: Ved ønske om, at almen praksis skal indgå i en eksisterende RKKP efterfølgende med henblik på tværsektoriel registrering. Disse skal sagsbehandles i DSAM på linje med alle andre foreslåede RKKP-emner.

Evaluering af igangværende RKKP-databaser

Når en RKKP database er igangsat, skal fremdriften med hensyn til de valgte kvalitetsindikatorer evalueres. Årsrapporter på fremdriften skal indsendes til DSAM bestyrelsen årligt. Med nærmere fastlagte intervaller tager DSAM's bestyrelse ud fra årsrapporterne stilling til, hvorvidt den kan anbefale, at den pågældende kliniske database skal fortsætte dataindsamlingen. Dette skal ske ud fra en samlet vurdering ift. fagets pejlemærker og en pragmatisk vurdering af, hvem som har trukket data, hvad de er brugt til og hvilke handlinger de har udløst til gavn for patienten.

Der er ingen kommentarer til dette indlæg:
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:
Navn:
Email: