Internt rum This page in english
Sidst opdateret:
20. dec '11 Kl. 16:47 af ASG

DSAM udgiver jævnligt vejledninger inden for kliniske problemstillinger, der er hyppigt forekommende og medfører diagnostisk eller behandlingsmæssig usikkerhed og variation i almen praksis. Vejledningerne henvender sig primært til praktiserende læger og praksispersonale.

Alle vejledninger bliver løbende opdateret, således at ny viden inden for feltet bliver implementeret i vejledningerne og dermed formidlet til de praktiserende læger m.fl.

Arbejdsgrupper
Vejledningerne er udarbejdet af arbejdsgrupper, som består af mindst tre praktiserende læger samt repræsentanter fra andre relevante specialer og samarbejdspartnere. Arbejdsgruppen er tilknyttet en lægefaglig konsulent og får desuden praktisk hjælp samt hjælp til layout af vejledningerne.

Høring
Alle vejledninger kommer i høring hos de almenmedicinske miljøer, de lægevidenskabelige selskaber, relevante faglige organisationer, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, kommernes Landsforening m.v.

Desuden lægges vejledningerne på hjemmesiden, så også brugerne har mulighed for at indskyde deres bemærkninger.

Implementering
Når der udkommer en ny vejledninger, bliver den fulgt op af centrale og regionale implementeringsskurser, e-learningskurser m.v.

Koordinationsgruppen
DSAM's bestyrelse har nedsat en koordinationsgruppe, som aktuelt består af DSAM's formand og sekretariat repræsentanter fra almenmedicinske forskningsmiljøer, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Sundhedsstyrelsen, PLO m.fl. Koordinationsgruppen kommer med forslag til emner for nye vejledninger, beskriver retningslinjer for arbejdsgruppernes arbejde, strategi for implementering af vejledningerne m.v.

Du kan her læse referater fra de seneste møder i koordinationsgruppen. 
    

DSAM, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K - T: 3532 6590 - F: 3532 6591 - E: dsam@dsam.dk
Dudal Webdesign