Bestyrelsens blogfredag 27. januar 2012 Kl. 14:19 | 2 kommentarer
Der er sagt og skrevet meget om akkreditering, og ikke alt har været positiv. Nu er akkreditering nået til almen praksis. Skal vi så være glade eller skræmte? Vi mener, at vi skal være positive og se på systemets muligheder for kvalitetsudvikling, frem for at lade os hæmme af en frygt for meningsløs dokumentation og kontrol. Ved den sidste overenskomst blev det aftalt at bede IKAS (regionernes kvalitets- og akkrediteringsenhed) – i fællesskab med overenskomstens parter (PLO og Danske Regioner) – om at udarbejde et forslag til et koncept for, hvordan almen praksis kan indgå i den danske kvalitetsmodel, herunder udvikle akkrediteringsstandarder og et surveykoncept. Definitionen af akkreditering er: ”En procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre deres opgaver.” Centralt for akkreditering er således et sæt fælles standarder. Fælles betyder i denne sammenhæng, at det er fælles for dem, som yder behandlingen, dem, som modtager behandlingen, og dem, som betaler for behandlingen. Der har derfor været et udviklingsarbejde med deltagelse af patienter, regioner, kommuner og almen praksis. Vi, der har repræsenteret almen praksis i dette arbejde, har oplevet stor lydhørhed og forståelse for vores synspunkter blandt vores samarbejdspartnere. Der ligger nu et sæt standarder, der, når disse er opfyldt, primært sikrer en nemmere og mere sikker logistik, information og organisering i klinikken, men også gør det muligt at yde almenmedicinsk patientbehandling af højere kvalitet med fokus på patientsikkerhed. Akkreditering kan ses som et kontrolsystem, hvor mindste mål skal opfyldes. Det kan også ses som en fortløbende proces, der er med til at fremme kvaliteten i det arbejde, vi udfører hver dag. Selvfølgelig skal der investeres tid og arbejde i det, men det skriftlige arbejde er reduceret til et minimum. Vi har bestræbt os på, at arbejdet med standarder dels forekommer meningsfuldt for almen praksis og dels sikrer, at der ikke skal laves unødig og uhensigtsmæssig dokumentation. Nu skal indikatorsættet afprøves i 25 praksis, og i evalueringen er det prioriteret at vurdere tidsforbruget, og om standarderne opleves som meningsfulde. Erfaringerne skal bruges som afsæt ved de kommende overenskomstforhandlinger. Vi håber meget, at de praksis, der kommer til at deltage i afprøvningen, går åbent og fordomsfrit i gang med arbejdet. Yderligere information og standarderne kan ses her.
Tue Flindt Müller, Gregers Hansen-Nord og Ynse de Boer mandag 24. oktober 2011 Kl. 11:01 | Lars Gehlert Johansen | 3 kommentarer
NY FORMAND I DSAM I forbindelse med årsmødet 2011 og det tilknyttede repræsentantskabsmøde udløb Roar Maagaards 6 års funktionstid. I den forbindelse blev undertegnede valgt til formand. Roar Maagaard har styrket og stabiliseret Selskabets arbejde gennem hele sin funktionstid og har på forbilledlig vis repræsenteret os i nationale og internationale sammenhænge. Der bliver noget at leve op til! I forbindelse med det første bestyrelsemøde vil vi markere formandskiftet ved en reception for Roar Maagaard en 31.10.2011 kl 15. Formandsvalget var et kampvalg mellem tre kandidater, der på forhånd lovede hinanden et godt samarbejde også efter valget. Ynse de Boer og Gregers Hansen Nord vil således fortsat være væsentlige samarbejdspartnere i bestyrelsen. Hvor andre frivillige organisationer har svært ved at rekruttere til valg, er der således tale om et demokratisk overskud i vores selskab - og ikke en fløjkrig. Årsmødets hovedtema var uddannelse, og det er jo meget passende, idet målbeskrivelsen for videreuddannelse netop er på trapperne. Som formand vil jeg have fokus på, at denne bliver implementeret på en effektiv og for almen praksis god måde, idet den bl.a. forudsætter, at de læger, der uddanner nye praktiserende læger bibeholder eller udvider deres kompetence på dette område. Samtidig har jeg øjnene stift rettet mod det, der lige nu kaldes Sikret Efteruddannelse, hvor vi vil samarbejde med PLO og Efteruddannelsesfonden. Gennem et forberedende arbejde som et forsøg det første år vil vi søge at få dette gjort til et værdsat gode for alle praktiserende læger. Der skal ikke være tale om sur pligt, men om målrettet og tilfredsstillende udvikling. Et andet meget vigtigt område er den danske kvalitetsmodel, der både skal være fagligt tilfredsstillende og praktisk gennemførlig. Her tænker jeg også på, at den skal være acceptabel for den gennemsnitlige praktiserende læge og at vi hvad angår niveauet skal være ambitiøse.
Jeg vil gerne invitere alle til et fordomsfrit men forpligtende samarbejde. Der er mange opgaver, og vi har brug for alle, der har lyst til at yde en indsats. Lars G Johansen fredag 19. august 2011 Kl. 19:38 | Roar Maagaard | 5 kommentarer
Kære kolleger! Jeg tror mange af jer deler min forbavselse og mismod over dagens politiske aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti vedr. regionernes og sundhedsvæsenets fremtid.
Kan nogle af Jer andre forklare dagens aftale? – Jeres kommentarer er meget velkomne! Roar Maagaard, formand for DSAM: tirsdag 31. maj 2011 Kl. 17:51 | Dorte Navntoft | 5 kommentarer
FYAM- og DSAM-udvalgsmedlemmer har gennem de sidste år arbejdet på en revision af målbeskrivelsen (2003-ordningen). Gennem årene har brugere af målbeskrivelsen (uddannelseslæger, tutorlæger, uddannelseskoordinatorer etc.) haft mulighed for at indmelde uhensigtsmæssigheder, ting der fungerer/ikke fungerer ind til DSAM’s uddannelsesudvalg (nu videreuddannelsesudvalget, VIA). Én af målsætningerne har været at få en målbeskrivelse med færre mål – det er nu opfyldt: det nye oplæg indeholder 84 mål. Målene er nu forsøgt tilpasset den nye sygehusstruktur med bl.a. flere og flere akut modtagelser og med mere og mere specialiserede sygehusafdelinger. Dorte Navntoft
onsdag 30. marts 2011 Kl. 12:23 | Lars Gehlert Johansen | 2 kommentarer
Den nye overenskomst mellem Danske Regioner og PLO træder i kraft om få dage, nemlig 1.april 2011. I den overenskomst er der bestemmelser om indførelse af ICPC-kodning og datafangst. Det er planen, at disse tiltag skal være gennemført i hele praksissektoren i løbet af to år. Det er en meget stor opgave, man her har lagt ud til de enkelte praksis og DAK-E, og man kan godt have sine tvivl om, hvorvidt det kan nås på denne korte tid. Det er næppe så vigtigt, om det lige bliver på dato, man kommer igennem projektet – det er hensigten, der tæller. Og denne hensigt er at kunne bedømme kvaliteten i vores arbejde. Man må her gøre opmærksom på, at ICPC-kodning er langt det vigtigste og bør tages i brug, længe før man melder sig til Sentinel datafangst. Det er et nærmest uforståeligt faktum, at man samtidig med denne positive og lovende indførelse af redskaber, som vi alle kan have gavn af, har valgt at slagte DAK-E, således at kun selve IT-delen er bevaret. Det betyder, at man kan gennemføre et projekt som beskrevet ovenfor, men at alle medarbejdere, der beskæftigede sig med udvikling og fremtid, er sat på gaden. Vi har altså en situation, hvor nutiden og den allernærmeste fremtid er sikret rent kvalitetsmæssigt i praksis, men der er ingen, der beskæftiger sig med den fortsatte udvikling inden for området for kvalitet, patientinddragelse og databasedrift. De medarbejdere, der på engageret og fremsynet vis har arbejdet inden for området, bliver spredt for alle vinde, og det kommer på et senere tidspunkt til at koste meget og tage lang tid at genskabe denne ekspertise. Arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel er lige nu lagt i hænderne på IKAS, dvs Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, der drives af Danske Regioner. Vi savner her at se et bud på, hvordan en sådan model kan se ud. Vi venter naturligvis spændt på pilotforsøg eller bare nogenlunde færdige lister over indikatorer, man ønsker at måle på. Jeg kommer fra en praksis, der er akkrediteret og ved noget om, hvor meget forberedelse og planlægning det kræver at gennemgå sin praksis. Jeg vil på den baggrund formode, at vi her taler flere år, før man kan iværksætte den egentlige danske kvalitetsmodel i større målestok. Før man fortvivler helt, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at en del af dataene fra datafangst videreformidles til NIP, det Nationale Indikator Projekt, og at DAK-E IT tilbagefører data til jeres egen praksis og i anonym form stiller data til rådighed for bedømmelse af kvaliteten inden for vores egen sektor. Vi har således noget at arbejde med under forudsætning af, at kvalitet kan måles på det område, vi taler om. Det er jo vældig let, når det handler om diabetes eller hypertension, hvor talværdierne kan sættes i skemaer og justeres efter nationale retningslinier. Men alle de bløde værdier i praksis – patientrelationer, palliation og den svære samtale - måler vi ikke på. Hvem udvikler på det område? Var der nogen, der sagde kontrol? Sygesikringen og Regionerne har ikke adgang til personlig identificerbare data, men på de områder, hvor Regionerne kan måle, f.eks. på vores afregninger, er der for tiden en målrettet bestræbelse på kontrol af overenskomsten. Min egen oplevelse er, at det i høj grad er kontraproduktivt og ofte meget irriterende, at der på sygesikringssiden ikke er nogen forståelse for, at tidsforbruget skal honoreres. Der har indtil nu været en situation, der kunne sammenlignes med gynger og karruseller, altså man udførte ofte opgaver, der gav et meget lille honorar, men tog meget lang tid og omvendt. Nu skal der tænkes anderledes butiksagtigt, hvis man skal tage inspirationen fra sygesikringshenvendelserne alvorligt. Hvis du har nogle gode ideer til, hvordan jeg gør det, så skriv til mig. Lars G. Johansen, medlem af DSAM's bestyrelse torsdag 27. januar 2011 Kl. 15:38 | Ynse de Boer | 1 kommentarer
DSAM er meget tilfredse med at PLO og Danske Regioner (ved RTLN) har indgået en aftale om en ny overenskomst. DSAM beklager dog at DAK-E reduceres, så kun IT-enheden i Odense fortsætter. Udviklingsenheden bliver nedlagt, og det er i øjeblikket uklart, hvem der skal tage over. DSAM vil være med til at sikre, at de gode erfaringer ikke går tabt. Aftalen om en ny overenskomst indeholder heldigvis også mange elementer, der vil fremme kvalitetsarbejdet i almen praksis. Det er et stort (frem)skridt, at alle praksis skal begynde at ICPC kode, og især at alle skal anvende datafangst. Datafangst sikrer overblik over den behandling, vi yder vores patienter med kroniske sygdomme, og dette kan opnås med en relativt beskeden ekstra indsats. Men datafangst gør det ikke alene. De indsamlede data skal analyseres, og nødvendige tiltag i forhold til organisationen i praksis og behandling af den enkelte patient skal gennemføres. DSAM håber meget, at Danske Regioner afsætter de fornødne ressourcer til at facilitere denne udvikling i de enkelte praksis. Et andet initiativ, der rummer et stort potentiale, er det Fælles Medicin Kort - FMK. Hvem har ikke oplevet at skulle forny en recept efter en indlæggelse og været usikker på aktuelle lægemidler og dosering. Det er desværre tvivlsomt om målsætningen om fuld implementering kan nås inden udgangen af indeværende år. Der er andre dele i aftalen, som også har et stort potentiale, men som kræver tilstrækkelige ressourcer til udvikling og implementering. Her tænkes på akkreditering via Den Danske Kvalitets Model og patientevalueringer. Hvis akkreditering og patientevalueringer skal bidrage til udvikling, skal informationerne opleves som væsentlige og vedkommende for almen praksis. Data skal kunne tilvejebringes uden at bruge for mange ressourcer i en travl daglig dag. Data skal præsenteres overskueligt og på en måde, der fremmer interessen og lysten til at forbedre kvaliteten. Hvis de indsamlede data bruges i en form, så det ligner kontrol, er der intet incitament i almen praksis for at benytte disse. Vi har erfaringer med DANPEP, som danner et godt fundament til videreudvikling af en praksisrelevant patientevaluering. DAK-E har været meget langt med en samlet model for kvalitetsudvikling, der indeholder indikatorer for både den patientoplevede, den organisatoriske og den kliniske kvalitet. Det er et væsentligt element i modellen, at der bruges facilitatorer, der understøtter praksis' arbejde med kvalitetsudvikling. De kan tilbyde støtte ved dataanalyse og udviklingsplaner. DSAM kan frygte, at regionerne i disse sparetider kan være fristet til at bruge for få ressourcer på dette arbejde, så akkrediteringen ikke bliver en del af det kliniske arbejde. Herved begrænses udgifterne selvfølgelig på kort sigt, men man vil gå glip af et stort kvalitetsløft i almen praksis. Ynse de Boer, formand for Kvalitetsudviklingsudvalget
onsdag 15. december 2010 Kl. 09:30 | Annette Gehrs | 0 kommentarer
Konsekvenser af opsigelse af landsoverenskomsten – set fra et uddannelsesmæssigt perspektiv: Landsoverenskomsten mellem de praktiserende læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn er truet af opsigelse fra regionernes side. En konflikt vil have konsekvenser for hele sundhedsvæsenet – ikke mindst for almen praksis – både nu og i fremtiden. Usikre driftsvilkår uden overenskomst gør det sværere at rekruttere yngre læger til almen praksis og efterfølgende at få dem til at nedsætte sig i almen praksis. Aktuelt underskriver nye færdiguddannede speciallæger i almen medicin ikke købskontrakter pga. de særdeles usikre fremtidige driftsvilkår. Dette sætter så godt som alle praksisovertagelser på ”stand by” og hindrer færdiguddannede speciallæger i at komme i gang med at udføre det erhverv, de er uddannet til – og hermed bidrage til at afhjælpe speciallægemanglen. En kedelig udvikling, som Forum for Yngre Almenmedicinere og Dansk Selskab for Almen Medicin beklager. En konflikt vil også have konsekvenser for den almenmedicinske speciallægeuddannelse. Gennem speciallægeuddannelsen arbejder de yngre læger i alt 2,5 år i forskellige praksis efter en fastlagt uddannelsesplan. En konflikt vil give problemer med at gennemføre uddannelsen på den normerede tid, da konflikten vil medføre færre patientforløb med deraf følgende vanskeligheder med at få godkendt alle uddannelseskompetencer. I værste fald vil dette medføre, at de yngre læger ikke kan færdiggøre deres speciallægeuddannelse i tide – med yderligere speciallægemangel i Danmark til følge! Roar Maagaard, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin onsdag 6. oktober 2010 Kl. 07:31 | Roar Maagaard | 4 kommentarer
DSAM har netop afholdt årsmøde og repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabsmødet diskuterede oplysningen om, at Region Midtjylland netop har opsagt aftalen om honorering af samtaleterapi i almen praksis fra 1. januar 2011 - og er helt uforstående over for dette! Med samtaleydelsen bliver den praktiserende læge honoreret for en halv times konsultation (svarende til tre ti minutters konsultationer). Samtaleydelsen har eksisteret siden 1995. Formålet med ydelsen er at stimulere den praktiserende læge til at behandle stress, krisereaktioner, lettere angst og depression gennem kortvarige samtaleforløb. I løbet af 1 år tager cirka 3 procent af patienterne i almen praksis imod en eller flere samtaler. Aktuelt tilbyder knap 30% af de praktiserende læger kognitiv terapi, en samtaleform der er dokumenteret effektiv efter selv få behandlinger. Opsigelsen af aftalen er et brud med LEON princippet, at al behandling skal foregå på laveste effektive omkostningsniveau. Med opsigelsen af aftalen sker der en radikal forringelse af patienternes mulighed for en lige adgang til hurtig og kvalificeret hjælp på hele psykiatri området. DSAM har netop udgivet kliniske vejledninger om behandling af depression og behandling af angsttilstande - begge disse vejledninger lægger op til, at den praktiserende læge benytter sig af samtaleterapi over for disse patientgrupper og anvender den tilhørende samtaleterapi ydelse. Udgivelsen af disse vejledninger sker i øvrigt koordineret med aktørerne på sundhedsområdet - incl. Danske Regioner. Det virker også i denne sammenhæng helt ukoordineret at Region Midt nu opsiger aftalen. "Den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør". Opsigelsen af aftalen vil betyde dårligere tilbud til disse sårbare patienter. Behandlingsindsatsen kan ikke væltes over på psykologer og psykiatere: både økonomi for patienterne og ventetider sætter en begrænsing her. Praktiserende læger demoraliseres i forhold til andre initiativer på psykiatriområdet, fx projekter omkring arbejdsfastholdelse, brug af kliniske vejledninger og efteruddannelse i kognitiv terapi. Politikernes beslutning i Region Midt er uforståelig - og den er svært uklog. Skåltalerne om satsningen på almen praksis og en stærk primær sektor lyder hule i disse dage i Region Midt. Statsministeren har talt om "at regningen skal samles op" - her har man sendt den videre til de svage patienter. Roar Maagaard, formand for DSAM's bestyrelse.
lørdag 2. oktober 2010 Kl. 12:04 | 6 kommentarer
Vi er mange praktiserende læger, der har behov for tolkebistand i varierende omfang. Sygehistorien er helt afgørende for kvaliteten i patientbehandlingen. Uden en god kommunikation med patienten, og herunder en god anamnese, kan man ikke forvente god behandling, og en ringe eller fejlagtig anamnese vil ofte føre til fejl. I sundhedsloven fra 2005 står, at patienterne fra 1. juni 2011 selv skal betale udgifterne til tolkebistand, såfremt de har været i landet i mere end 7 år. Vores typiske tolkebrugere i almen praksis er ældre, der har været i landet mange år, de har ingen eller næsten ingen skoleuddannelse og ingen tradition for at lære sprog. De er ofte meget dårligt stillede økonomisk, fx er mange på nedsat pension, fordi de ikke har arbejdet i Danmark i 40 år. Mange i målgruppen har en og ofte flere kroniske sygdomme. Denne patientgruppe er de første, der skal udsættes for brugerbetaling hos praktiserende læger og sygehuse. Mange vil ikke kunne betale, og hvad gør vi så? Umiddelbart må vi selvfølgelig gøre vores bedste, men uden en ordentlig anamnese er risikoen for fejl stor. Jeg har derfor spurgt Sundhedsstyrelsen, hvordan man er stillet i den situation? Kan vi fritages for ansvaret for fejl, der skyldes manglende eller dårlig tolkning? Har vi alternativt lov til at lade være med at behandle, hvis vi skønner, at risikoen for fejl er for stor? Efter at have læst Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarders kommentarer i Ugeskrift for Læger fra 20. september 2010 er der ikke grund til at tro, at der vil blive taget hensyn til sund fornuft. Når ministeren i fuld alvor fastslår, at man kan lovgive sig ud af folks manglende evner til indlæring, er det nok mere et spørgsmål om, hvem man kan lide - og især ikke kan lide. At det er uetisk og imod lovens ønske om at skabe lighed i sundhed bekymrer tilsyneladende ikke. tirsdag 15. juni 2010 Kl. 13:44 | Torsten Sørensen | 51 kommentarer
Du har for nylig modtaget DSAM’s seneste vejledning om depression. Vi håber du finder den nyttig i hverdagen. Vejledninger på vej I august udkommer en vejledning om angst, i løbet af efteråret en vejledning om hjerteinsufficiens og omkring årsskiftet kommer en opdatering af diabetesvejledningen. Midt i alle disse vejledninger kommer en speciel vejledning, som nærmest kan kaldes en håndbog, med titlen: ”Vejledning om håndtering af akutte symptomer i almen praksis. Visitation og behandling i dag- og vagttid.” Der er desuden planlagt vejledninger med flg. emner: Funktionelle lidelser, osteoporose, øvre og nedre luftvejsinfektioner og en samlet vejledning om iskæmi, hypertension og hjemmeblodtryksmåling. Ønsker/behov for vejledninger Med denne viden vil vi gerne høre, om du har nogle områder, hvor du savner en DSAM-vejledning i dagligdagen. Vi har fra forskellige sider fået forslag til følgende vejledninger:
Vi vil nu gerne høre din mening.
Med venlig hilsen |