Bestyrelsens blog
Tilbage til blog oversigten
torsdag 31. december 2009 Kl. 13:08
Nytårshilsen fra DSAM's bestyrelse
Kære kolleger - og medlemmer! Ved årsskiftet kan man skue bagud (hvad har vi nået?) - eller koncentrere sig om fremtiden (hvor skal vi hen?). Jeg vil i disse få linier forsøge at skue en smule fremad. DSAM's hovedområder er uddannelse, forskning, kvalitetsudvikling og internationalt samarbejde - og hvad venter der os på disse områder? Uddannelse: vores målbeskrivelse for specialeuddannelsen i almen medicin skal revideres - arebjdet går i gang nu. Vi har også behov for en målbeskrivelse for vores efteruddannelse - den bør vi også komme i gang med - det vil være et godt afsæt for forslaget om "Systematisk efteruddannelse", som DSAM har udarbejdet sammen med PLO. Forskning: vores kliniske adfærd bør i så høj grad som muligt være forsknings- og evidensbaseret - alt andet er der absolut ingen fremtid i! Det er derfor vigtigt, at de tre "miljøer" i København, Odense og Århus med bl.a. vores støtte får bevillinger, så de kan generere den forskningsbaserede viden, som kan drive vort sepciale fremad. Ligeså vigtigt er det, at de tre miljøer formår at få den nye viden "ud over rampen" - så det skal der også arbejdes intensiveret på. Jeg noterer med stor interesse, at der er faldet en stor bevilling i Århus, så et nyt center for forskning i cancerdiagnostik i praksis nu ser dagens lys - forventningerne hertil er store. Kvalitetsudvikling: dette områder lider svært under den manglende overenskomstfornyelse! Der er planlagt mange nye indsatser - men meget er nu gået i stå - og bevillingerne til DAK-E er reducerede, så det er faktisk ret så frustrerende for alle de ildsjæle, der knokler med at kvalitetsudvikle vort fag og dermed også vores behandling af vores patienter - så i sidste ende er det patienterne, det går ud over. Så: vi skal altså have en ny og forbedret overenskomst! Den spændende udvikling kommer specielt på kronikerområdet - og på en kraftig udvidet brug af det såkaldte "datafangst-modul", der indtil nu kun leveres til de læger, der har tilmeldt sig diabetes forløbsydelsen. I 2010 skal vi jo også i gang med inberetning af UTH (utilsigtede hændelser) - vi skal sørge for at dette lovbestemte nye tiltag kommer til at give mening for de indberettende praksis og skaber læring til klinikken - og alle os andre. Internationalt: 2010 byder på internatioal WONCA kongres i Cancún i Mexico i maj (verdenskongres) og i Malaga i Spanien i oktober (europæisk). Det kunne være fint at møde mange kolleger i denne sammenhæng. DSAM er ved at forsøge at løbe et nyt initiativ i gang: "Partners in Practice", der skal hjælpe lande med knapt så udviklet almen praksis i gang med en udvikling af den primære sundhedstjeneste - læge Per Kallestrup står i spidsen for dette initiativ. Medlemmerne: vi har en stabil medlemsskare i DSAM - men stadigvæk kører ca. 1/3 af de praktiserende læger på frihjul - så hjælp gerne med til at vi får alle med. Vi glæder os over rigtigt mange uddannelseslæger som medlemmer - FYAM er en stærk gruppe, og det borger godt for fremtiden. Vi i bestyrelsen forsøger at have en finger på den aktuelle puls - men måske er vi blevet "tonedøve og sneblinde"? - derfor hjælp os gerne: - er der områder, vi skal tage op i DSAM? - er der holdninger, vi skal gå kamp for? - er der områder, vi skal holde os fra? Giv venligst dit besyv med - svar blot på dette blogindlæg! Sender hermed de bedste ønsker om et GODT NYTÅR 2010, Roar Maagaard, formand for DSAM's bestyrelse.
|
Jo jeg synes, at der er nogle fine holdninger i bloggen, som er værd at gå i kamp for.
Hvis vi som læger mener, at vores adfærd skal være mere i tråd med forsknings- og evidensbaseret viden, så mener jeg, at der er gode muligheder for forbedringer.
Tænk hvor det ville være dejligt, hvis man i almen medicin har mulighed for at udtale sig på baggrund af data fra egen patientpopulation. Det ER svært at udtale sig, når data ofte stammer fra andre hyperselekterede populationer.. Der er mulighed for "kvantespring" indenfor viden, hvis ICPC-kodning kobles til ydelserne i almen medicin. Der ville være en fase, hvor kodningen ville opleves besværlig og tidskrævende. Men tænk hvor hurtigt, man ville kunne få bonus for besværet.
Der er netop ny artikel i JAMA der illustrerer problematikken. Effekten af SSRI, TCA og placebo er tvivlsom ved flertallet af de patienter der ses i almen praksis med scorer på hamiltons depressionsskala på de "almindeligste" skorer i almen praksis. Årsagen er, at langt hovedparten af forskningen udføres på hospitalsenheder, hvor patienterne er langt anderledes, og reagerer anderledes positivt på medikamentel behandling. Men hvad har så betydning for gruppen, som de praktiserende læger rent faktisk ser mange gange pr år? Det er svært at finde ud af, hvis der ikke sker registrering af diagnoser, og således bliver mulighed for at følge gruppen mht prognose, medicinforbrug, antal kontakter til læge mm...
Min fornemmelse er, at samme problematik gør sig gældende for en lang række andre medicinske problematikker.. Hvad er forskellen/effekt af pencillin for de børn i almen praksis, som får ordineret pencillin, fordi lægen hører "noget på lungerne" sammenlignet med de børn den forskningsbaserede viden stammer fra fra pædiatriske afdelinger?
Forskning og kvalitetsudvikling er tæt forbundne - og der er god grund til at tro, at der vil kunne ske rigtig store faglige forbedringer, hvis vi som læger insisterer på, at vi er nødt til at undersøge patientpopulationen, før vi kan udtale os lægefagligt om, hvad vi kan anbefale ved deres problematik, og som vi vurderer kan påvirke deres prognose. Jeg mener obligatorisk diagnosekodning i almen praksis koblet til datafangstmodul er en lovende vej frem mod store forbedringer i specialet.
Helt og aldeles enig med dig! Ja, fast ICPC kodning må finde vej til alle praksis, vi skal dernæst forstå at udnytte systemet mest muligt til såvel kvalitetsudvikling i egen klinik - og til ditto i større stil og til forskning!