Bestyrelsens blog
Tilbage til blog oversigten
fredag 27. januar 2012 Kl. 14:19
Akkreditering: en plage eller en velsignelse?
Der er sagt og skrevet meget om akkreditering, og ikke alt har været positiv. Nu er akkreditering nået til almen praksis. Skal vi så være glade eller skræmte? Vi mener, at vi skal være positive og se på systemets muligheder for kvalitetsudvikling, frem for at lade os hæmme af en frygt for meningsløs dokumentation og kontrol. Ved den sidste overenskomst blev det aftalt at bede IKAS (regionernes kvalitets- og akkrediteringsenhed) – i fællesskab med overenskomstens parter (PLO og Danske Regioner) – om at udarbejde et forslag til et koncept for, hvordan almen praksis kan indgå i den danske kvalitetsmodel, herunder udvikle akkrediteringsstandarder og et surveykoncept. Definitionen af akkreditering er: ”En procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre deres opgaver.” Centralt for akkreditering er således et sæt fælles standarder. Fælles betyder i denne sammenhæng, at det er fælles for dem, som yder behandlingen, dem, som modtager behandlingen, og dem, som betaler for behandlingen. Der har derfor været et udviklingsarbejde med deltagelse af patienter, regioner, kommuner og almen praksis. Vi, der har repræsenteret almen praksis i dette arbejde, har oplevet stor lydhørhed og forståelse for vores synspunkter blandt vores samarbejdspartnere. Der ligger nu et sæt standarder, der, når disse er opfyldt, primært sikrer en nemmere og mere sikker logistik, information og organisering i klinikken, men også gør det muligt at yde almenmedicinsk patientbehandling af højere kvalitet med fokus på patientsikkerhed. Akkreditering kan ses som et kontrolsystem, hvor mindste mål skal opfyldes. Det kan også ses som en fortløbende proces, der er med til at fremme kvaliteten i det arbejde, vi udfører hver dag. Selvfølgelig skal der investeres tid og arbejde i det, men det skriftlige arbejde er reduceret til et minimum. Vi har bestræbt os på, at arbejdet med standarder dels forekommer meningsfuldt for almen praksis og dels sikrer, at der ikke skal laves unødig og uhensigtsmæssig dokumentation. Nu skal indikatorsættet afprøves i 25 praksis, og i evalueringen er det prioriteret at vurdere tidsforbruget, og om standarderne opleves som meningsfulde. Erfaringerne skal bruges som afsæt ved de kommende overenskomstforhandlinger. Vi håber meget, at de praksis, der kommer til at deltage i afprøvningen, går åbent og fordomsfrit i gang med arbejdet. Yderligere information og standarderne kan ses her.
Tue Flindt Müller, Gregers Hansen-Nord og Ynse de Boer |
Mener at akkreditering må vente til det er dens tur. Først bedre arbejds betingelser i dagtid, i vagt og i yderområderne.Bedre honorering osv.
En af de opgaver som allerede nu presser sig på, er kravet om skriftlige procedurer jvf, sidste vejledning fra Sundhedsstyrelsen om håndtering af blodprøver mmm. hvor der er et spicifikt krav om at almen praksis skal have en procedure.
DSAM kunne hjælpe meget ved at lave nogen procedurevejledninger som vi så kan hente fremfor, at slle praksis skal opfinde dem ! Det gælder selvfølgelig også andre opgaver ikke mindst, hvor de overlades mere eller mindre til hjælpepersonale.
Til Finn Olav Hansen: Er meget enig med dig i at det skal blive ved med at være sjovt. Og ja, der er sket meget, og der vil blive ved med at ske meget. Vi vil konstant udfordres af udviklinger og initiativer, en del har vi indflydelse på, men ikke alle. Jeg tror, at en af de bedste måder at møde disse udfordringer på, er at arbejde i en klinik der er velorganiseret, med sikre arbejdsgange, gode arbejdsfordelinger og effektiv udnyttelse af ressourcer. Og jeg tror vi når meget langt i denne retning, når vores praksis kan leve op til de betingelser der er stillet op i akkrediteringsstandarderne. Og vist skal der investeres tid og arbejde i processen at nå disse, men det kan jo være, de bliver betalt tilbage i form af frigjorte ressourcer, bedre behandlede og måske mere tilfredse patienter og medarbejdere!
Til Ole Nørskov: Det er en god ide at dele viden og udveksle gode løsninger. Og DSAM vil hellere end gerne bidrage, vi har talt om, at det ville være en meget naturlig opgave for os. Der skal dog lægges en del ressourcer i dette arbejde, hvis vejledningerne skal have den fornødne kvalitet., og det har vi aktuelt ikke. DSAM’s hjemmeside vil i pilotprojektet blive brugt som et sted som de deltagende praksis kan præsentere deres løsninger for hinanden. Når/hvis akkreditering skal rulles ud til hele almen praksis må der også sikres de fornødne ressourcer til at der udarbejdes kvalificeret støtte og hjælpe materiale. Det vil vi i DSAM arbejde for!