Bestyrelsens blog

 DSAM er meget tilfredse med at PLO og Danske Regioner (ved RTLN) har indgået en aftale om en ny overenskomst. DSAM beklager dog at DAK-E reduceres, så kun IT-enheden i Odense fortsætter. Udviklingsenheden bliver nedlagt, og det er i øjeblikket uklart, hvem der skal tage over. DSAM vil være med til at sikre, at de gode erfaringer ikke går tabt. Aftalen om en ny overenskomst indeholder heldigvis også mange elementer, der vil fremme kvalitetsarbejdet i almen praksis. Det er et stort (frem)skridt, at alle praksis skal begynde at ICPC kode, og især at alle skal anvende datafangst. Datafangst sikrer overblik over den behandling, vi yder vores patienter med kroniske sygdomme, og dette kan opnås med en relativt beskeden ekstra indsats. Men datafangst gør det ikke alene. De indsamlede data skal analyseres, og nødvendige tiltag i forhold til organisationen i praksis og behandling af den enkelte patient skal gennemføres. DSAM håber meget, at Danske Regioner afsætter de fornødne ressourcer til at facilitere denne udvikling i de enkelte praksis.

Et andet initiativ, der rummer et stort potentiale, er det Fælles Medicin Kort - FMK. Hvem har ikke oplevet at skulle forny en recept efter en indlæggelse og været usikker på aktuelle lægemidler og dosering. Det er desværre tvivlsomt om målsætningen om fuld implementering kan nås inden udgangen af indeværende år.

Der er andre dele i aftalen, som også har et stort potentiale, men som kræver tilstrækkelige ressourcer til udvikling og implementering. Her tænkes på akkreditering via Den Danske Kvalitets Model og patientevalueringer. Hvis akkreditering og patientevalueringer skal bidrage til udvikling, skal informationerne opleves som væsentlige og vedkommende for almen praksis. Data skal kunne tilvejebringes uden at bruge for mange ressourcer i en travl daglig dag. Data skal præsenteres overskueligt og på en måde, der fremmer interessen og lysten til at forbedre kvaliteten. Hvis de indsamlede data bruges i en form, så det ligner kontrol, er der intet incitament i almen praksis for at benytte disse. Vi har erfaringer med DANPEP, som danner et godt fundament til videreudvikling af en praksisrelevant patientevaluering. DAK-E har været meget langt med en samlet model for kvalitetsudvikling, der indeholder indikatorer for både den patientoplevede, den organisatoriske og den kliniske kvalitet. Det er et væsentligt element i modellen, at der bruges facilitatorer, der understøtter praksis' arbejde med kvalitetsudvikling. De kan tilbyde støtte ved dataanalyse og udviklingsplaner. DSAM kan frygte, at regionerne i disse sparetider kan være fristet til at bruge for få ressourcer på dette arbejde, så akkrediteringen ikke bliver en del af det kliniske arbejde. Herved begrænses udgifterne selvfølgelig på kort sigt, men man vil gå glip af et stort kvalitetsløft i almen praksis.

Ynse de Boer, formand for Kvalitetsudviklingsudvalget