Internt rum This page in english

Arkiv af tidligere nyheder

Ny turnus: De letteste løsninger er ikke altid de bedste!
27. april 2007

Sundhedsministeren har nu meldt en ny turnusaftale ud. En forkortelse af turnus til 12 mdr. – efter planen med ikrafttræden 1. februar 2008.

Der er ikke noget krav i den nye turnusordning om, at almen medicin skal indgå i turnus – men almen medicin vil dog stadig indgå i en del af turnusforløbene med 6 mdr. som nu.

Dette var så den nemme løsning – en løsning, der opfylder regeringens mål om en forkortelse af speciallægeuddannelsen.

Men det var ikke den rigtige løsning!

Andre modeller har været på banen – modeller der kunne være med til at sikre, at alle unge læger fik en solid basisuddannelse, så de var godt klædt på til at arbejde i et fremtidigt samarbejdende og sammenhængende sundhedsvæsen. Og modeller, der også kunne være med til at sikre rekrutteringen til de specialer, som især mangler speciallæger. 

Andre forhold og ønsker må af uklare grunde have spillet ind hos dem, der har skruet denne nye ordning sammen.

DSAM har sammen med PLO kæmpet for at bevare 6 måneders almen medicin som en sikker del af turnus.

Vi har nu i snart 20 år i Danmark haft en turnusordning, der sikrer, at alle unge læger får et grundlæggende kendskab til sundhedsvæsenets funktion via 12 måneders turnusansættelse på hospitalsafdelinger og 6 måneders ansættelse i almen praksis – det har været én helt nødvendig forudsætning for at opnå det samarbejdende og sammenhængende sundhedsvæsen, som vi alle ønsker (sundhedsmyndigheder, patienter og læger). Denne forudsætning fjernes nu! Med den nye turnus kan vi ikke længere sikre, at alle unge læger får den nødvendige indsigt i almen praksis – der hvor stort set alle patienter starter og ender deres ”rejse”.

  • Det er trist for de unge læger, at de ikke alle sikres uddannelse i almen medicin – det turnuselement som klart evalueres højst af de unge læger!
  • Det er trist for vort sundhedsvæsen, at ikke alle læger sikres grundlæggende kendskab til såvel primær- som sekundærsektor.
  • Det er specielt trist i en tid, hvor alle taler om, at almen praksis skal være tovholder for det stigende antal kroniske patienter.
  • Og det er trist i en fremtid, hvor almen praksis skal stå for den akutte visitation og primær-behandling i vort sundhedsvæsen.

Beskeden til de kommende turnuskandidater skal lyde: I skal være velkomne i almen praksis – vi ved, I vil få et godt og udbytterigt forløb uanset fremtidigt specialevalg.

Beskeden til uddannelsesplanlæggerne centralt og regionalt skal lyde: Nu skal vi alle være med til at sikre, at almen medicin bliver et sikret tilbud til langt, langt hovedparten af kommende turnuslæger.

Oktober 2011
1. oktober 2011
September 2011
August 2011
Juni 2011
April 2011
Marts 2011
Februar 2011
November 2010
September 2010
August 2010
Juni 2010
Maj 2010
Marts 2010
Februar 2010
Januar 2010
December 2009
18. december 2009
Oktober 2009
September 2009
August 2009
Juli 2009
Maj 2009
April 2009
Februar 2009
Januar 2009
December 2008
November 2008
September 2008
Juli 2008
Maj 2008
April 2008
Marts 2008
Februar 2008
December 2007
November 2007
Oktober 2007
September 2007
August 2007
Juni 2007
Maj 2007
April 2007
Marts 2007
Februar 2007
Januar 2007
December 2006
November 2006
Oktober 2006
September 2006
Juni 2006
DSAM, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K - T: 3532 6590 - F: 3532 6591 - E: dsam@dsam.dk
Dudal Webdesign