Fonde-fif - hvordan får jeg størst succes med mine fondsansøgninger?

I Practicus nr. 159 (marts 2003) stillede Gert Almind spørgsmålet "HVORDAN får jeg penge til forskning?" Det var en glimrende oversigt over finansieringsmulighederne for almenmedicinsk forskning. Vi kunne godt tænke os at supplere denne artikel med en kort huskeliste til dig, som forsøger at skaffe penge til din forskning. Hvilke spørgsmål skal du holde dig for øje, når du skriver en ansøgning om penge til din hjertesag, dit projekt? Listen formidler en række praktiske erfaringer fra ansøgningsskrivning og -læsning mere end formelle krav til en ansøgning. Vi vover et øje og videregiver åbent de mere eller mindre indforståede gode råd, som vi ellers plejer at forbeholde de kolleger, som vi vejleder.

Før du skriver ansøgningen

Før du skriver ansøgningen, kan det være en god idé at ringe til fondens sekretariat for at høre, hvilke formål de fortrinsvis giver penge til. En fonds reelle støtteprofil er ofte smallere end angivet i opslaget i tidsskrifter eller på hjemmesider. Der er fonde, som uddeler millioner ad gangen, og fonde, som kun har små beløb til uddeling. Det må du vide på forhånd. Jo bedre "du sigter", jo større er chancen for at ramme plet.

Læs fondens formål grundigt og skriv "i retning af dette", dvs. forhold dig til, hvordan dit projekts formål stemmer overens med fondens formål. Dette skal du gøre uden at afvige fra dit eget projekts formål. Det skal fremgå af en 5-siders projektbeskrivelse, som du ikke skal ændre, når du først er tilfreds med den eller er begyndt at få penge. Ellers skal der redegøres for ændringerne over for de bevilgende fonde, og det er besværligt og truer din troværdighed, ikke nødvendigvis som forsker, men som bevillingshaver.

Søg flere steder på én gang. Du er aldrig sikker på tilsagn, selv om en forskningserfaren kollega måske har sagt det til dig. Selv ikke, hvis han/hun sidder i bedømmelsesudvalget! Nogle fonde forudsætter medfinansiering fra andre fonde. Andre giver kun til udvalgte budgetposter. Læs opslag og statutter grundigt. Ring og spørg, hvis du er usikker.

Overvej, om dit projekt indebærer specielle søgemuligheder på grundlag af sygdomskategori, forskningsmetode, alder, køn, geografi, aktuelle forskningsprogrammer mm. Er dit projekt ren forskning, ren kvalitetsudvikling, eller en blanding? Det sidste gælder mange projekter. Se oversigter over fondsmuligheder grundigt igennem, således at du sender din ansøgning til "de rigtige fonde" og ikke glemmer nogen.

Overhold deadlines. Står der aflevering senest klokken 12.00, så mener de det! Fonde, som uddeler midler løbende har i realiteten tidsfrister, som styres af, hvornår bestyrelsen mødes. Ring og hør hos sekretariatet, ellers kan du komme til at vente længe.

Projektbeskrivelsen

Når du formulerer dig, så tænk på målgruppen, dvs. dem der læser og bedømmer ansøgningen. Hvad interesserer de sig for, og hvad kan de forstå? Er det læger, advokater eller erhvervsfolk? Hvor erfarne kan de forventes at være inden for netop dit område? Prøv at sætte dig i bedømmernes sted og betragt dit projekt fra deres synsvinkel. Hvad tænker og føler de, når de læser din projektbeskrivelse?

Hvis du ved, at der er en "ekspert" inden for dit forskningsområde iblandt bedømmerne, skal det være velbegrundet, hvis du undlader at referere til vedkommendes forskning i din projektbeskrivelse.

En vis tilbageholdenhed og beskedenhed tilrådes - især hvis du er ung og uerfaren. Det er læseren, der selv skal opdage, at projektet er genialt. Læseren skulle nødigt behøve at få det at vide af dig, men du kan hjælpe ham/ hende til at få tanken!

Læseren må mærke entusiasme, engagement og kampgejst - hvis du har det! Tro på din sag. En god idé kan der ALTID skaffes penge til.

Overhold de formmæssige krav perfekt! Layout skal være overskuelig og læsevenlig med gode, logiske overskrifter og "luft". Det demonstrerer dit overblik og letter arbejdet for læseren, hvis velvilje du er afhængig af. Brug aldrig mere end tre skriftstørrelser og tre skrifttyper (normal, fed, kursiv) og undgå understregning. Brug skriftstørrelse 12 til hovedteksten. De fleste af dine læsere lider af presbyopi.

Vær meget omhyggelig med det korte resumé. Kæl for formuleringerne og brug korte sætninger, så sproget bliver indholdsmættet og letlæst. Undgå fyldord. En hel del af dine bedømmere når ikke at læse mere end denne ultrakorte beskrivelse af dit projekt. Måske tænker de, "hvad der ikke kan udtrykkes kort, er ikke værd at vide"!

Vær ærlig i din beskrivelse af projektet og dets forløb. Så skal du ikke senere bruge energi på at forklare dig ud af et skønmaleri.

Relatér dit projekt til de vigtigste lignende initiativer p.t. både internationalt og i Danmark. Vis hermed, at du har viden og overblik. Samtidig skal du argumentere for, at dit eget projekt bidrager med ny viden i forhold til bestående forskning. Næst efter formålsformuleringen er dette det vigtigste punkt i din ansøgning.

Lær af andres eksempler. Se nogle vellykkede ansøgninger igennem og kopiér disposition, layout og gode formuleringer fra dem.

Det tager lang tid at lave en ansøgning. Selv hvis projektbeskrivelsen er skrevet, kan det godt tage en uge. Har du fx et 3-årigt projekt, kan skrivning af ansøgninger godt optage 3-6 måneder. Vær derfor altid i god tid.

Vær helst flere sammen om at skrive en ansøgning. Brug din vejleder og lad eventuelt også andre læse din ansøgning og projektbeskrivelse igennem i god tid, før du sender den ind. Du får ikke kvalificeret kritik af en ansøgning, der skal sendes ind "om en time".

CV og anbefalinger

Dit CV skal vise, at du er den rette person til at gennemføre projektet. Læg vægt på både faglige og personlige forudsætninger. Beskriv dig selv: Hvis du har haft flere faglige eller offentlige tillidshverv, er du måske særlig egnet til at være projektleder. På den anden side skal CV’et være kort og relevant for forskningsprojektet. Du skal ikke bare genbruge det CV, som skaffede dig din sidste stilling.

En skrivelse fra dit kommende arbejdssted med en erklæring om, at arbejdsplads og kontorfaciliteter stilles til rådighed, skal altid vedlægges. En sådan skrivelse kan ofte erstatte en egentlig anbefaling.

Vedlæg altid en nøgtern udtalelse fra din(e) vejleder(e) om, at de har sat sig ind i dit projekt og gerne vil være din(e) vejleder(e).

Relativt få fonde ønsker egentlige anbefalinger eller CV fra vejledere. Hvis du skal have en anbefaling, må du arbejde for, at den er nøgtern, og at der er substans i den. Det er ikke kun en formssag. Den skal forholde sig meget specifikt til forskningsformålets originalitet og dine evner til at gennemføre projektet. Prøv, om du kan blive fri for at skrive dine anbefalinger selv. De færreste er gode nok til at rose sig selv, og det bliver let ret ensidigt.

Afslag

Ved afslag: Søg igen, efter at du har opsporet begrundelsen for afslaget. Det kan næsten altid lade sig gøre. Hold dig ikke tilbage. Den næste ansøgning skal tage højde for eventuel kritik. Vis dem, at du ikke giver op, og at du har lyttet til kritikken, enten ved at ændre dit projekt eller ved at argumentere bedre for det.

Før du bruger mere energi på projektet, må du dog overveje, om ideen er så god, som du selv tror. Søg vejledning. Eller: Har dine vejledere været for flinke ved dig? Er dit projekt bare "mere af det samme"? Hvis det drejer sig om et gennemundersøgt område: Hvilke nye og vigtige facetter belyser du?

Tilsagn

Du kan lige så godt først som sidst holde perfekt orden i dine regnskaber. Det skal alligevel stå i statusrapporterne. Lav kortfattede overskuelige budgetter.

Hvis du søger en fond, som du tidligere har fået penge fra, så husk en statusrapport. Uden den - ingen penge. Forslag til disposition: 1) Sket siden sidste statusrapport, herunder begrundelse for eventuel afvigelse fra planen. 2) Arbejdsopgaverne for den kommende periode. 3) Økonomi og budget.

At skrive ansøgninger er en kunst, men det føles sjældent trivielt. Ved at omformulere dine tanker igen og igen får du nemlig større og større klarhed over, hvad det er du vil, hvad dit bidrag til verden skal være med dette projekt. Mange når først så langt efter at have oplevet et par afslag. Bliver det surt, må du huske på alle de muligheder, der er i Danmark, for at søge forskningsvejledning på forskningsenhederne og de almenmedicinske universitetsafdelinger samt hos forskningskonsulenterne. God arbejdslyst og held og lykke - for det er der også brug for.

Find flere gode råd og nyttige adresser og telefonnumre i "Skal - skal ikke?". En arbejdsbog for praktiserende læger, som aldrig har deltaget i et forskningsprojekt. DSAM 1999.

Vi takker vore kolleger for fiffige kommentarer til 1. udkast.
Niels Bentzen, april 2003