Internt rum This page in english
Sidst opdateret:
2. feb '12 Kl. 18:06 af SBS

Vejledere: Berit Andersen, Helle Terkildsen Maindal, Kaj Åge Sparle Christensen og Frede Olesen

Baggrund:

Over de seneste 10 år har der blandt unge danskere (15-29 år) været en stigning i antallet af provokerede aborter og seksuelt overførte infektioner - herunder klamydia, herpes, kondylomer og gonorre samt udvikling af livmoderhalskræft.

Dette tyder på en negativ udvikling i de unges seksuelle adfærdsmønster, men det er uvist, hvad årsagerne til den negative udvikling er, samt hvilke befolkningsgrupper inden for den danske ungdom, der er særligt udsatte – en viden, der er en forudsætning for målrettede forebyggelses-indsatser.

Formål:

Projektets formål er derfor at udvikle og validere et spørgeskema, der kan beskrive seksuel adfærd og risikofaktorer for usikker sex blandt unge danskere i alderen 15 – 29 år med henblik på i fremtiden at kunne udvikle, evaluere og monitorere interventioner, der forebygger konsekvenser af usikker sex.

Metode:

Projektet gennemføres som to delstudier blandt unge danskere i alderen 15-29 år. I delstudie 1 udvikles og valideres et spørgeskema på en sådan måde, at der opnås et effektivt monitoreringsredskab, som kan beskrive unge danskeres seksuelle adfærd. I delstudie 2 beskrives unge danskeres seksuelle adfærd, og associationer med andre livsstilsfaktorer (kost, rygning, alkohol og motion), psykosociale og psykologiske risikofaktorer vurderes. Derudover identificeres særlige målgrupper for fremtidige indsatsområder.

Perspektiver:

Projektet vil danne grundlag for etablering af evidensbaserede forebyggende indsatser samt monitorering af disse.  

Status:

Projektet er opstartet i april 2011 og forventes afsluttet i marts 2014.

 


Sidst redigeret den 2. februar, 2012
Marianne Johansson Jørgensen, ph.d. studerende, Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet

DSAM, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K - T: 3532 6590 - F: 3532 6591 - E: dsam@dsam.dk
Dudal Webdesign