|
Sidst opdateret: 17. nov '08 Kl. 11:27 af ASG |
Bilag 10. Lung Information Needs Questionnaire (LINQ)LINQ er et spørgeskema, som patienten med KOL kan udfylde f.eks. inden en konsultation for at kortlægge patientens informationsbehov i forhold til sin lungesygdom. Spørgeskemaet kan også bruges af patienter med andre lungelidelser, men anbefales ikke til patienter med astma. LINQ kan også benyttes til at vurdere kvaliteten af den information, man giver patienter med KOL i den daglige klinik. Det er dog ikke valideret til forskningsmæssig brug. LINQ findes i en dansk udgave på DSAM’s hjemmeside www.dsam.dk - publikationer. Skemaet kan udleveres til patienten af praksispersonalet inden årskontrollen og således kan danne basis for dele af dialogen med og informationen til patienten. LINQ benyttes ved at gennemgå skemaet og identificere de steder, hvor patienten måtte mangle eller ønske yderligere information. Referencer: www.pms.ac.uk/linq/default.htm, (99;100) |