KOL-definition

Nomenklaturen på KOL-området har været uklar og noget forvirrende. Der omtales ofte følgende sygdomsbegreber:

Kronisk bronkitis er klinisk defineret ved produktiv hoste af mere end tre måneders varighed i to på hinanden følgende år hos en patient, hvor man har udelukket andre specifikke årsager til kronisk hoste (5). Ved kronisk bronkitis kan lungefunktionen godt være normal.

Emfysem er patoanatomisk defineret som tilstedeværelse af permanent forstørrelse af luftvejene distalt for de terminale bronkioler ledsaget af destruktion af alveolevæggene uden udpræget fibrose (9). I praksis betyder det, at alveolerne går til grunde, og det areal, som er tilgængeligt for diffusion af ilt, nedsættes.

De fleste patienter med KOL har både inflammation i luftvejene (kronisk bronkitis) og destruktion af alveolerne (emfysem).

Astma og KOL er to forskellige sygdomme hvad angår patofysiologi, behandling og prognose. Luftvejsinflammationen ved KOL er præget af neutrofile granulocytter i modsætning til inflammationen ved astma, som er præget af eosinofile granulocytter.

De to sygdomme adskiller sig også fra hinanden mht. terapeutisk respons og prognose (10).

Obstruktiv lungefunktionsnedsættelse kan også ses ved bronkieektasier, cystisk fibrose og fibrose på baggrund af sarkoidose eller tuberkulose. Disse tilstande hører ikke under KOL-diagnosen, men er differentialdiagnoser hertil.