KOL i terminalfasen

KOL er en »organ-svigt«-situation med en sygdom, som dels gradvis forværres og dels kompliceres af akutte, potentielt livstruende eksacerbationer.

Enhver eksacerbation kan være fatal. Døden kan indtræde pludseligt, ofte inden patienten opfattes som værende »terminal«.

KOL-patienter i avanceret stadium er vanskelige at vurdere i forhold til terminal fase, og dermed er det svært at definere en klar målgruppe for en palliativ indsats. KOL-patienter med svære symptomer som åndenød, angst, smerter og træthed har dog store palliative behov, og det er vigtigt at fastholde et fokus på denne patientgruppe i lighed med de patienter, som dør på grund af kræft. Den palliative behandling har som målsætning at forbedre patienternes og deres familiers livskvalitet, når den terminale fase er indtrådt. Midlerne er tidlig identifikation af palliative behov, nøje evaluering og behandling af symptomerne og andre fysiske, psykosociale og åndelige problemer. Palliativ behandling kan gå hånd i hånd med aktiv behandling over måneder og år.

Den usikre prognose, påvirket af lægens tendens til at overestimere overlevelse, gør det ofte vanskeligt for lægen at tage initiativ til diskussionen om planlægning af den terminale pleje. Dette kan beskrives som »prognostisk paralyse«.

En nylig undersøgelse viser, at sundhedspersonale ikke kommunikerer lige så åbent om prognosen med KOL-patienter som med patienter, der har cancer (91).
 

Hvornår skal vi være parat til »den svære samtale« med KOL-patienten?

Murray, Pinnoch og Sheikh (92) foreslår, at KOL-patienter, som bør vurderes med henblik på en palliativ indsats, kan identificeres efter følgende kriterier:

• Hospitalsindlæggelse pga. alvorlig eksacerbation
• Bundet til hjemmet pga. KOL
• FEV1 <30 %
• Langvarig iltbehandling
• Depression, dårlig livskvalitet
• Andre parametre som lav BMI og comorbiditet (specielt hjertesvigt)
• Hvis du stiller dig selv spørgsmålet: »Vil jeg blive overrasket, hvis min patient vil dø inden for de kommende tolv måneder?« – og svaret er »nej«, er det tid at overveje at tale med patienten om evt. palliativ behandling.

De generelle principper i palliativ behandling kan være nyttige i behandlingen af patienter med terminal KOL (93). Patienter med progressive sygdomme ønsker kontinuitet i pleje og proaktiv behandling. Personlig kontinuitet med en bestemt læge og sygeplejerske er ideelt og praktisk mulig i primærsektoren.

Hvis vi kan tage den udfordring, det er, at identificere KOL-patienter, som nærmer sig døden, kan vi blive meget bedre til at hjælpe dem med at planlægge den sidste tid, så de kan få en »bedre« død med god lindring af fysiske, psykiske og åndelige plager.

Der er behov for struktureret og tværfaglig palliativ indsats for patienter i slutstadiet af KOL (94), en opgave, der kan løses i samarbejdet mellem almen praksis, specialafdeling, f.eks. ved udgående team, og den kommunale hjemmepleje (evidens D).