Alle KOL-patienter skal årligt have målt FEV1 og på baggrund af denne måling have vurderet sværhedsgraden af deres sygdom: mild, moderat, svær eller meget svær KOL (2;6).

Formål

At målrette behandlingen efter sygdommens sværhedsgrad, idet inddelingen har betydning for valg af behandling.

Sværhedsgraden af KOL bedømt ved spirometri

Tabel 1. Spirometrisk klassifikation.

Sværhedsgrad	FEV1 værdi i % af forventet FEV1-værdi	Typiske symptomer
Mild	≥80 %	Oftest ingen, evt. hoste og opspyt
Moderat	50 % ≤ FEV1 <80 %	Opspyt, hoste, åndenød ved anstrengelse
Svær	30 % ≤ FEV1 <50 %	Åndenød, hoste, opspyt og hyppige nedre luftvejsinfektioner
Meget svær	FEV1 <30 % eller FEV1 <50 % og respirationssvigt	Som ved svær KOL, men blot mere udtalt. Ofte hyppige indlæggelser pga. forværring

Grænserne er fastlagt i internationale anbefalinger (5;9).

Bemærk:

FEV1/FVC-ratio anvendes til at påvise luftvejsobstruktionen og hermed til at stille diagnosen KOL, mens FEV1 i % af forventet værdi (aktuel FEV i % af den forventede værdi for alder, køn og højde) anvendes til at klassificere sværhedsgraden af KOL og prognosticere og fastlægge behandlingsstrategien.

Spirometrisk klassifikation har vist sig anvendelig i forudsigelsen af helbredsstatus, forbrug af sundhedsvæsenets ressourcer, udviklingen af eksacerbationer og overlevelse (12;13).

Denne klassifikation ligger også til grund for behandlingsstrategien. Der behøver imidlertid ikke at være fuld overensstemmelse mellem lungefunktionsnedsættelsen og den subjektive grad af dyspnø. Derfor skal den spirometri-baserede stadieinddeling altid suppleres med en klinisk bedømmelse før valg af behandling: Graden af dyspnø sammenholdt med BMI har betydning for valg af intervention og kan anvendes i forudsigelsen af overlevelse.

I den forbindelse er såvel måling af dyspnø som BMI anvendelige i forudsigelsen af overlevelse og behov for intervention (14).

Sværhedsgraden af KOL bedømt ved dyspnøgrad

DAK-E standard

KOL-patienter skal årligt have vurderet graden af dyspnø relateret til aktivitet ved Medical Research Councils skala (MRC-skala) (evidens D) (2;6).

MRC-skala:

Ingen åndenød undtagen ved kraftig anstrengelse.
Åndenød ved hastværk og gang op ad bakke.
Går langsommere end andre i samme alder pga. åndenød, eller må stoppe for at få luft ved almindelig gang i fladt terræn.
Stopper for at få luft efter ca. 100 m eller nogle få minutter ved gang i fladt terræn.
Kan ikke forlade huset pga. åndenød eller får åndenød ved af- og påklædning.

Formål

Scoringen på MRC-skalaen er et godt udtryk for patientens prognose og har betydning for medicinering og rehabilitering (evidens A) (15).

Scoringen skal understøtte/medvirke til at fastholde opnåede adfærdsændringer og dermed forebygge sygdommens progression.

Ved MRC >3 er der indikation for pulmonal rehabilitering (evidens A) (5;6).