I flykabinen er iltens partialtryk nedsat til 9,7 kPa svarende til 15,1 % ilt ved havoverfladen, hvilket svarer til at opholde sig i 2.400 meters højde. Herved nedsættes iltmætningen hos raske personer til ca. 92 %.

Hos lungesyge svinger iltens dissociationskurve pga. acidose mod højre, og herved er der større risiko for desaturation i flykabinen.

I forbindelse med pludselige trykfald i kabinen kan der opstå hypoxæmi. I den situation udløses flyets iltmasker til alle passagerer.

Kan risikopatienten udpeges?

Patienter med mild til moderat KOL med FEV1 ≥50 % af forventet værdi oplever under almindelige flyvebetingelser ingen problemer.

Har patienten svær eller meget svær KOL med FEV1 ≤50 % af forventet værdi, skal der måles iltmætning inden afrejsen. Er saturationen <92 %, bør patienten henvises til den lokale lungemedicinske afdeling med henblik på en hypoxæmitest med reduceret ilt på 15 % for at forudsige, hvorvidt patienten desaturerer under flyrejsen. Ved iltmætning over 92 % vil der vanligvis ikke opstå problemer under flyrejsen. Er patienten i forvejen i hjemmeiltbehandling, skal der under flyveturen gives 1-2 l ilt/minut mere end patientens sædvanlige dosering. Patienten må ikke medbringe sin egen iltflaske, og ved ankomst skal der være ilt til rådighed på destinationen.

Da der er stor forskel på de enkelte flyselskaber, og da de måske ændrer praksis på dette område, bør patienten spørge flyselskabet til råds i god tid før afrejse.

Selvom det ud fra ovenstående retningslinjer ikke er muligt at forudsige alle tilfælde, hvor hypoxæmi vil opstå, indrapporteres kun akutte sygdomsepisoder i 1/44.212 flyvninger og heraf er kun 1/10 forårsaget af respiratorisk insufficiens. Da patienten oftest er optaget af sin risiko for respiratorisk insufficiens, er det vigtigt at kunne rådgive herom.