|
Sidst opdateret: 16. apr '08 Kl. 11:32 af ASG |
KOL og osteoporose
Sygdomme i bevægeapparatet forekommer hyppigt ved KOL. Da fysisk træning er essentiel for rehabiliteringen af patienten, er det vigtigt, at patienten ikke udvikler osteoporose og efterfølgende får sammenfald i ryg eller lårbensbrud. Ved vertebrale frakturer hæmmes respirationen af smerter, og sammenfaldene mindsker thoraxvolumen, eventuelt med øget intraabdominalt tryk, løftning af diaphragma og yderligere besværliggjort respiration. Risikoen for at udvikle osteoporose stiger med en faktor 1,4-2,5 fra mild til svær KOL (75). I en dansk undersøgelse fra 2003 fandtes osteoporose hos 11 % af KOL-patienter indlagt med eksacerbation, hovedsagligt patienter med svær KOL. Med hvilken hyppighed den systemiske inflammation per se forårsager osteoporose er ukendt. Allerede ved udviklingen af sygdommen fører rygning til øget knoglenedbrydning. I sygdomsforløbet udsætter patienten sig typisk for følgende disponerende faktorer for osteoporose:
Risikoen for udvikling af osteoporose ved steroidbehandlingDet har i årtier været kendt, at peroral steroidbehandling i doser >7,5 mg/døgn i >3måneder medførte knogleafkalkning. Anvendelsen af inhalationssteroider mente man derimod kun indebar en minimal risiko for fald i BMD. Dette er rigtigt for yngre astmapatienter, der skønsmæssigt kan indtage 800 mikrogram glukokortikoid/døgn i ca. 30 år, inden der optræder manifest osteoporose. Hos KOL-patienter har et Cochrane review ikke vist holdepunkter for fald i BMD eller osteoporose ved behandling i indtil 3 år med inhalationssteroid <1.000 mikrogram/døgn (evidens B). Frakturrisikoen er positivt korreleret til den kumulerede steroid inhalationsdosis og stigende alder (76). Hvordan forebygges osteoporose?Sufficient indtag af kalk og D-vitamin (1.000 mg og 800 IE). Hvornår tilrådes undersøgelse for osteoporose?
|