KOL og pneumokokvaccination

Pneumokokker er den hyppigste årsag til pneumoni i primærsektoren, idet de sandsynligvis forårsager 20-50 % af alle tilfælde.

Pneumokokvaccination yder hos voksne med intakt immunapparat beskyttelse mod invasiv pneumokokinfektion, dvs. sepsis og meningitis, hos ca. 70 % af de vaccinerede.

Incidensen af invasiv sygdom er ca. 600/100.000/år. Dødeligheden er 20-30 % og kan nå op til ca. 50 % hos i forvejen svækkede patienter. Indførelsen af 23-valent pneumokok-polysakkarid vaccine i 1999 har ikke fået forekomsten af pneumokokker i isolater fra blod og spinalvæske til at falde (86).

Pneumokokpneumoni beskytter ikke mod reinfektion, dels er immuniteten mod den enkelte stamme kortvarig, og dels er der mange pneumokokstammer, som kan fremkalde pneumoni. Patienter, der har haft infektion, kan derfor vaccineres på lige vilkår med patienter uden primærvaccination.

Revaccination skal først foretages efter 5-10 år. Forinden foretages undersøgelse af antistofniveau. Baggrunden herfor er, at patienter med højt antistofniveau ved for tidlig revaccination kan opleve lokale smertefulde reaktioner.

I GOLD-anbefalinger for 2007 tilrådes vaccination af KOL-patienter ældre end 65 år (immunsvækkede) eller patienter med FEV1 mindre end 40 % af forventet værdi (51) (evidens D).