|
Sidst opdateret: 29. apr '08 Kl. 14:03 af ASG |
KOL-patienter og ernæring
Betyder vægten noget for KOL-patientens prognose?
Patogenese Forøget energiforbrug i hvile ses hos nogle KOL-patienter i forbindelse med let systemisk inflammation og forøget proteinomsætning. Øget aktivitetsinduceret energiforbrug samt øget energimetabolisme kan medføre vægttab på trods af normalt kalorieindtag hos KOL-patienter. Desuden kan appetitten påvirkes af KOL-symptomer og forøget inflammatorisk respons. Vægttab hos KOL-patienter kendetegnes af øget proteinnedbrydning. Funktionelle konsekvenser af vægttab hos KOL-patienter er relateret til fald i muskelmasse. Hvornår er vægttab kritisk for KOL-patienten?Undervægt defineres som BMI <20,5 hos >50-årige. Kriterier for vægttab: Vægttab >10 % inden for 6 mdr. eller >5 % inden for 1 måned (52). Hvornår bør ernæringsintervention sættes ind? Intervention mhp. at forebygge vægttab anbefales som rutine hos KOL-patienter. Ernæringstilskud bør overvejes ved en eller flere af følgende omstændigheder:
Ernæringsintervention bør i starten bestå af vejledning vedrørende spisevaner og kan ved behov udvides med energitæt ernæringstilskud i passende mængde, fordelt i dagens løb med henblik på at undgå tab af appetit. Ved fremskreden KOL bør ernæringstilskud suppleres med fysisk træning. Diætvejledning anbefales for svært overvægtige (evidens D) (5). Kostråd til KOL-patienter med vægttab eller ringe appetit.Se Bilag 14 (73). |