Kvalitetssikring af KOL-behandling

DAK-E indikatorer: Kvalitetsindikatorer anvendes til at måle kvaliteten af diagnostik og behandling. Indikatorerne i denne vejledning er udarbejdet i overensstemmelse med DAK-E (2). Indikatorerne er udvalgt, så de dækker områder, hvor det formodes, at en øget indsats vil kunne forbedre kvaliteten.

Indikatorerne bruges til egen læring i praksis. Ved måling af indikatorerne kan lægen dels identificere patienter, hvor indikatoren er utilfredsstillende opfyldt, dels gennem feedback fra f.eks. efteruddannelsesgrupper øge kvaliteten af behandling ved sammenligning med »best practice«.

I de afsnit af vejledningen, der omhandler indikatorområder, er dette anført ved markering af standard for området.

NIP-indikatorer: Med henblik på måling af kvaliteten af sundhedsfaglige kerneydelser inden for KOL-behandling i almen praksis er der i NIP udviklet en enkelt indikator for KOL.

Der indhentes data for patienter fra alle danske lægepraksis.

Data indhentes på patienter over 50 år, som første gang får ordineret/indløser recept på luftvejsudvidende medicin. Standard: ≥90 % af patienter i almen praksis, som første gang får luftvejsudvidende medicin, skal have foretaget spirometri i perioden fra 9 måneder før til 3 måneder efter receptindløsning. Data indhentes på baggrund af ydelsesnummeret for udført spirometri.

For at sikre at alle patienter, som første gang får ordineret luftvejsudvidende medicin, indgår i opgørelsen, skal disse henvendelser ICPC-kodes. De indhentede data anvendes til at belyse kvaliteten af KOL-behandling i almen praksis og kan bl.a. vise, i hvor høj grad de faglige anbefalinger og vejledninger på området følges.
 

Stratificering

Sundhedsstyrelsen udgav i november 2005 rapporten »Kronisk Sygdom«, hvoraf det fremgår, at sundhedsydelser skal gives på det mest effektive omsorgsniveau (3).

I de praktiserende lægers overenskomst er der indført en ydelse med fokus på den forebyggende indsats. Såvel i rapporten fra Sundhedsstyrelsen som i forebyggelseskonsultationen lægges der op til en forbedret patientcentreret indsats, som dels understøtter den enkeltes kompetence til selv at håndtere sin sygdom, og dels lægger vægt på kontinuitet i forløbet på tværs af sektorgrænser.

I DAK-E har man under temaet »shared care« arbejdet med sektorovergange og udviklet stratificeringskriterier for behandlere i såvel primær- som sekundærsektoren (4). En række praksis har arbejdet med disse stratificeringskriterier, der findes fagligt velbegrundede, men praktisk uhåndterlige, og vejledningsgruppen har i samarbejde med DAK-E udarbejdet en forenklet model for stratificering.
 

Årskontrol

Landsoverenskomsten 2006 har med ydelsesnummer 0106 (aftalt forebyggelseskonsultation) og det dertil hørende ydelsesnummer 2304 (supplerende specifik forebyggelse) åbnet for muligheden for »årskontrol af KOL-patienter« (se Bilag 15).

Det velforberedte behandlerteam i almen praksis

I en tid med stigende lægemangel i almen praksis er det afgørende for fastholdelse af faglige retningslinjer og forløbsprogrammer, at praktiserende lægers overenskomst nu også giver praksispersonalet mulighed for at forestå en del af forebyggelseskontrollerne.

I lande som Holland og England foretages monitorering af KOL mange steder af specielt uddannede KOL-sygeplejersker. I Danmark er uddannelsen af diplomsygeplejersker med f.eks. luftvejslidelser som speciale kun i mindre grad udbredt.

Organisationen af almen praksis er meget inhomogen – afhængig af praksis størrelse, solo- eller flermandspraksis, pladsforhold og økonomi. Den gennemsnitlige dækning af personale i praksis er i Danmark 0,9 ansat/praksis mod 2,2 ansat i England (7)

I Sundhedsstyrelsens rapport »Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund« 2005 (3) refereres Ed Wagners »Chronic Care model«, og begrebet »det proaktive velforberedte behandlerteam«, der indebærer »den rette viden på rette tid og sted«.

Velforberedt betyder således også kompetent.

De aftaler, man i praksis indgår om arbejdsdeling, forudsætter udvikling af kompetencer til varetagelse af de enkelte opgaver såsom visitation, udførelse af spirometri, rygestopvejledning,

kostvejledning, instruktion i anvendelsen af inhalationsmedicin etc.

Disse kompetencer vil blive beskrevet i de regionale forløbsprogrammer.

Spørgeskemaet LINQ (Bilag 10) kan støtte personalet i at afklare KOL-patienters behov for information.

I denne vejledning gives i Bilag 8 forslag til fordeling af KOL-arbejdsopgaver i praksis. Denne kan omformuleres til en praktisk forløbshåndtering mhp. ejerskab i den enkelte praksis.