DSAM får ofte henvendelser om, hvilke undersøgelser der skal udføres på de mange, der ønsker en helbredsundersøgelse. Mens vi venter på det danske spørgeskema, har DSAM besluttet at orientere om de nævnte undersøgelser.

Forslag til indhold:

Anamnese, hvor der bl.a. tales om livsstil, selvoplevet helbred, arvelige forhold, ressourcer og symptomer.
Undersøgelser: Højde, vægt (BMI), livvidde, hoftemål, blodtryk, ikke-fastende kolesterol og blodsukker samt lungefunktionsundersøgelse hos rygere eller personer med lungesymptomer.

Baggrund:

Alle praktiserende læger har oplevet patienter, der ønsker et ”50.000 km eftersyn”, ofte på opfordring fra ægtefællen. Alle har også oplevet patienter, der er opskræmte over marginalt forhøjede risikoparametre målt tilfældigt i supermarkedet, på arbejdspladsen eller via de mange sundhedskampagner patientforeninger og kommuner arrangerer.

Alle disse undersøgelser må karakteriseres som opportunistisk screening, en metode som mange tager afstand fra, herunder også Forebyggelseskommissionen.

Vi har desværre ikke megen viden om, hvem der skal screenes for hvad for at undgå de store livsstilssygdomme. For at få overblik over den eksisterende viden nedsatte DSAM i 2008 en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra de tre forskningsmiljøer med indsigt i og erfaring med screening og befolkningsundersøgelser. Gruppen afleverede sine forslag i foråret 2009, og deres arbejde udgør grundlaget for et notat udarbejdet af DSAM og PLO, som begge selskabers bestyrelser har godkendt.

Hovedelementerne i gruppens forslag er at invitere alle 40 – 60-årige til at deltage og sende et spørgeskema til dem, der ønsker at deltage. Spørgeskemaet giver oplysninger om livsstil, selvoplevet helbred, arvelige forhold, ressourcer og symptomer. Herefter indkaldes deltagerne til en helbredsundersøgelse ved praksispersonale. Her måles højde, vægt, livvidde, hoftemål, blodtryk og ikke-fastende kolesterol og blodsukker. Rygere og personer med lungesymptomer tilbydes lungefunktionsundersøgelse. På baggrund af spørgeskemaet og måleresultaterne findes en gruppe med ingen eller lav risikoprofil og en gruppe med høj risikoprofil. Den første gruppe orienteres evt. om sund livsstil, ellers foretages ikke yderligere. Den anden gruppe inviteres til en samtale med egen læge. Samtalen afsluttes med en kontrakt om et eller flere mål, der skal nås via livsstilsændringer og/eller medicin.

Det var tanken at afprøve dette forslag om helbredssamtaler i et par kommuner i 2009. Imidlertid synes mange, at det foreslåede spørgeskema er for omfangsrigt. I foråret 2009 introducerede både England og Holland en model for helbredssamtaler med næsten samme indhold som den danske. Her anvendes et mere enkelt spørgeskema, og der arbejdes nu på at forenkle det danske spøgeskema.
I april 2010 kom desuden en interessant artikel i BMJ, der konkluderede, at det var muligt via kendte registre at identificere personer med høj risiko med samme sikkerhed, som det mere omfattende offentlige tilbud (= DSAM's forslag).