|
Sidst opdateret: 14. jun '08 Kl. 20:25 af ASG |
Referat fra bestyrelsesmøde 01-02-2008
Kommentarer/beslutninger fra mødet er skrevet med fed skrift. Dagsorden 1: Godkendelse af dagsordenGodkendt. 2: Forebyggende helbredssamtalerEfter det politiske og faglige røre om dette emne havde PLO og DSAM (formænd og direktører) et møde med Bo på årsmødet. Aftalen var at ideen er god nok, men form og indhold skal måske ændres i forhold til Ebeltoftundersøgelsen. En MTV på området blev diskuteret. Sekretariatet har igen undersøgt eksisterende viden og artikler om emnet både herhjemme og i udlandet. Der er ingen artikler om emnet fraset de kendte fra Ebeltoftprojektet. Marjuka Mäkela, Københavnsmiljøet, har stor erfaring med udvidede søgninger via sit arbejde med guidelines i Finland og undersøger nu om der er officielle anbefalinger fra ministerier, styrelser m.m. Sandsynligheden for at finde brugbart materiale er ringe, og det skønnes derfor, at der ikke er grundlag for en MTV på området. Fagligt Udvalg er blevet pålagt at undersøge mulighederne for at inddrage helbredssamtaler i LOK. FU har derfor anmodet om input fra de tre miljøer som kan ses her fra København, Odense og Århus. Der foreligger også en sundhedsøkonomisk konsekvensvurdering fra DSI. Disse input blev diskuteret på forskertræffet primo januar. Her blev muligheden for en MTV også diskuteret – og afvist. Formanden skrev efter mødet: Jeg skal ikke foregribe svaret fra Fagligt Udvalg – men flere kunne forestille sig, at resultatet måske ville blive, at man testede metoden af i ét eller flere områder (flere kommuner, én region?). Derfor ville det være meget brugbart om man allerede nu forsøgte at beskrive en model for disse ”Forebyggende helbredssamtaler og –undersøgelser”. Sådan en beskrivelse skulle bl.a. inkludere:
Der var ikke konsensus om at der først skulle foreligge en MTV om emnet – og der var ikke konsensus om at der skulle etableres en konference om emnet. Der var enighed om at bede DSAM koordinere produktionen af den ovennævnte beskrivelse af et konkret forslag til indhold/organisering af disse undersøgelser. DSAM skal som minimum inddrage alle tre miljøer i arbejdet. Vi tager det på som et punkt til næste bestyrelsesmøde. Bestyrelsen støtter opfordringen fra de tre miljøer og Fagligt Udvalg om at DSAM bliver tovholder/katalysator for et analysearbejde om helbredssamtaler og kommer med forslag til praktisk guideline - hvorfor og hvordan når vi ikke har evidens for hvad der med sikkerhed virker. Hvert af de tre miljøer udpeger en repræsentant og fra DSAM deltager Lars og Julie. Arbejdet sekretariatsbetjenes af DSAM. 3: Dataindsamling i almen praksisDatafangstmodulet kører efterhånden godt med tæt på 400 læger, der indrapporterer. Der er mange planer om at indhente diverse data via datafangst og DAMD. Henrik Schroll har derfor undersøgt datakvaliteten af de indsamlede data mhp at etablere en sentinelindsamling til overvågning af en del af arbejdet i almen praksis. Af de 400, der nu indrapporterer, har 150 en tilstrækkelig høj kvalitet til at kunne bruges som sentionelpraksis og tallet forventes at stige. I Holland indsamler de lignende data fra henholdsvis 40 eller 80 praksis (40 har supplerende skemaer) ud af en population på ca. 8000 læger, så 150 er et rimeligt startgrundlag. Med 10% af lægerne sv. t. 350-400 vil vi have et meget sikkert datagrundlag, dette tal skønnes realistisk i løbet af 1- 2 år. Som eksempel på brug datafangst og DAMD kan nævnes, at der nu er etableret en refence- og en arbejdsgruppe for indsamling af basale data fra børneundersøgelserne. Emnet blev diskuteret på forskertræffet og formanden skrev efterflg.: Vi talte om DAMD (Den almenmedicinske database) og brug af data herfra til forskningsformål – og så gik diskussionen lidt videre derfra. Der blev ytret ønske om, at vi skulle have ”100 forskningspraksis” (á la Holland) der leverer data via datafangstmodulet til forskningsformål (og kvalitetsudviklingsformål – min tilføjelse). Der var en længere diskussion om brug af data herfra – at man nu endelig havde indblik i ”den sorte boks som almen praksis er” – og at det var vigtigt vi var lidt fremme i skoene for at udnytte disse muligheder – og komme andre i forkøbet. Man opfordrede til at DSAM forsøgte at koordinere produktionen af et ”whitepaper” ang. ”Dataindsamling i almen praksis”. Jeg forestiller mig, at vi skal inddrage DAK-E og de tre miljøer. Vi tager det på til næste bestyrelsesmøde. Der er enighed om, at det er en oplagt opgave for DSAM. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe med Jens, Bjarne, Lars fra bestyrelsen, PLO og DAK-E. 4: Meddelelser fra formanden
5: Meddelelser fra sekretariatet
6: Meddelelser fra bestyrelsesmedlemmer, observatører og andre
Bjarne refererede desuden fra KIF-bestyrelsen. Det er besluttet, at ophæve bindingen mellem diabetesforløbsydelse og datafangst. Overenskomstens parter skal først godkende forslaget. Jørgen har deltaget i konference om ambulant behandling. Almen praksis belastes af mange udskrivelser fra ambulant behandling, men ingen fra specialet deltog i panelet. Der er problemer med den faglige kompetence i ambulatorierne (yngste mand returnerer patient), manglende information og kontaktmuligheder. Vi vil ved passende lejlighed orientere regionerne om disse forhold. 7: Status for cancerpakkeforløb4 forløbsbeskrivelser er afsluttet, 2 er i gang og 7 blev nedsat ved et stormøde den 22.1. Oversigten over afsluttede og igangværende grupper ses her. Vi har repræsentanter i alle grupper, enkelte kun inddraget via mail i skriveprocessen. De 4 afsluttede forløbsbeskrivelser kan ses her: hoved/hals, colorectal, lunge og bryst. (MDT = multidisciplinære team) Når grupperne er færdige skal beskrivelserne godkendes i Kræftstyregruppen, herefter skal de godkendes i Task Force (Regionerne, SUM og Sundhedsstyrelsen) hvorefter regionerne har 3 måneder til at implementere forløbene. Bemærk i notatet at der er afsat ekstra millioner til apparatur, men intet til ekstraarbejde. 20.12 havde vi sidste møde i den hidtidige gruppe for almen praksis om cancerforløb. Det blev varslet, at der senere vil blive etableret en anden gruppe for almen praksis med en anden sammensætning. Referat og endeligt notat vedr. almen praksis rolle i pakke forløb er tidligere udsendt. Der er opstået usikkerhed om vi får den enstregede visitation vi har krævet og er blevet lovet. Der er forståelig usikkerhed om alt fungerer 1.4. Der er enighed om, at vi skal ringe til ET nummer i regionen, meddele at vi har en patient med cancermistanke, få besked telefonisk om at patienten kan modtages på en given afdeling til et givet klokkeslæt og hvordan henvisningen kan fremsendes. Der kan ikke anvendes edifact, når vi skal have oplyst en bookingtid. Patienten skal ikke visiteres, patienten opfylder kriterierne og skal blot modtages. Forskellige elektroniske modeller diskuteres. På længere sigt bliver den dynamsike blanket løsningen, indtil da kan webreq måske benyttes (samme teknik, men ikke alle har dette og det giver en uheldig sammenblanding af formål), fraser via sundhed.dk heller ikke optimal pga lang søgetid. Vores repræsentanter i cancergrupperne opfordres til at finde klare og enkle løsninger. Tilslutning til at efteruddannelsen i cancerpakker indgår i SEU-systematisk efteruddannelse. 8: Oprettelse af DMCG for almen praksisEfter anbefaling fra bl.a. Statens Forskningsråd er der siden 2004 etableret en række multidisciplinære cancergrupper – DMCG - for koordinere forskning og behandling af kræft. En række af disse grupper har udarbejdet evidensbaserede retningslinier for en lang række cancerforløb. Disse retningslinier indgår typisk som basisinstrumentet i cancerpakkerne. Det har også været overvejet at etablere en almenmedicinsk DMCG – DAMCG. Det uddybes her i en tidligere ansøgning hvorfor vi afstod fra dette. Vi mener nu, at vi har behov for denne mulighed for at koordinere den almenmedicinske indsats – både den forskningsmæssige indsats og i den kliniske hverdag. I arbejdet med cancerpakker har vi taget dette emne op med task force. De mener vi har fået midler ved uddelingen i 2005-06, men vi kan altså dokumentere, at de tildelte midler er gået til andre formål. Der er udarbejdet et forslag til en ansøgning og vedtægter for en DAMCG. Enighed om at støtte etableringen af en DMCG for almen praksis - DAMCG. 9: AkkrediteringMaterialet til dette punkt er endnu ikke afleveret til sekretariatet, forventes mandag d.28.1. Oplæg fra formanden for kvalitetsudviklingsudvalget og sekretariatet, som bestyrelsen tilsluttede sig. Der var megen debat om indhold og omfang af en akkrediteringsmodel og afslutningsvis blev det besluttet, at Bjarne, Roar og Torsten udarbejder et notat, som samler indholdet i diskussionen. Notatet skal præsenteres for bestyrelsen den 10.3, og, når det er godkendt, præsenteres for DAK-E og kvalitetsudvalget. 10: EventueltDer var intet under dette punkt.
Ref: asg og pts |