|
Sidst opdateret: 14. jun '08 Kl. 20:26 af ASG |
Referat fra bestyrelsesmøde 04-12-2007
Kommentarer/beslutninger fra mødet er skrevet med fremhævet/fed skrift. Dagsorden 1: Godkendelse af dagsorden
Godkendt.
2: Nyt fra DAK-E v/Søren FriborgSøren Friborg er inviteret. Søren har fået flg. oplæg:
Søren Friborg orienterede ud fra oplægget om strategier, regionalt samarbejde og elektronisk håndbog. 3: RegionsbestyrelserUnder dette punkt drøftes to forhold:
a: funktionstid I DSAM’s love §12 står: ”Regionsbestyrelserne er ansvarlige for at afholde og afvikle valg til regionsbestyrelsen. Valg til regionsbestyrelserne skal være afsluttet senest 2 uger før selskabets ordinære efterårsrepræsentantskabsmøde. Ved valg til regionsbestyrelsen skal der samtidig vælges to speciallæger i almen medicin og et FYAM medlem som suppleanter til regionsbestyrelsen. Disse kan inddrages i regionsbestyrelsens arbejde og møder.” Der er opstået uklarhed om funktionstiden i regionsbestyrelserne. I § 6 står: ”Alle valg og udpegninger i selskabet gælder for to år med mulighed for genvalg, dog maksimalt seks års samlet funktionstid.” Valg til regionsbestyrelser er således også to-årige. Det kan være hensigtsmæssigt også at anføre dette under pkt. 12. ”Alle valg og udpegninger….” bør konsekvensrettes til ”Alle øvrige valg…” da suppleanterne kun vælges for et år ad gangen. Der er et andet problem, der ikke er beskrevet i lovene. Hvordan sikres en løbende udskiftning i regionsbestyrelserne? Hvem af de nyvalgte skal vælges i et eller tre år? b: behov for et forårsrepræsentantskabsmøde? Formanden anmodede på sidste bestyrelsesmøde regionsformændene om lokalt at undersøge behovet for et forårsrepræsentantskabsmøde. Der var enighed om at konsekvensrette lovene, så det også under regionsbestyrelser anføres, at valg gælder for to år og at rette valgperioden for suppleanter til to år. Der var tilslutning til at afholde et forårsrepræsentantskabsmøde. Sekretariatet finder en ledig lokalitet i området omkring Lillebælt den 12. april 2008. 4: Meddelelser fra formanden
Referatet fra koordinationsgruppen for kliniske vejledninger udløste en del debat. Der blev udtrykt ønske om, at bestyrelsen overfor IRF udtrykker ønske om, at DSAM skal høres i forbindelse med udsendelsen af Nyt fra IRF. Der er ønske om at få vejledninger implementeret også til praksispersonale og om at få udarbejdet vejledninger målrettet personale. Desuden efterspørges patientvejledninger som en fast del af vejledningerne. 5: Meddelelser fra sekretariatet
Punkterne blev taget til efterretning. 6: Meddelelser fra bestyrelsesmedlemmer, observatører og andre
Referatet fra uddannelsesudvalget om antallet af vagter i uddannelsesforløbet udløste megen debat, som afspejlede forskellige interesser regionerne imellem. Der var tilslutning til udvalgets anbefaling som det bedst mulige kompromisforslag. 7: Kommunikaton med medlemmerFormanden har tidligere udsendt sine tanker og ideer om bedre kommnunikation med medlemmerne: Problem:
Muligheder?
Har dette nogen gang på jorden? eller vil vores udgydelser være for uinteressante for det almindelige DSAM-medlem? Der var enighed om, at initiativet skal starte med et almindeligt brev til alle medlemmer med orientering og opfordring til at tilmelde sig en nyhedsmail. Der skal efterfølgende dels sendes nyhedsmails og dels præsenteres nyheder via hjemmesiden. Først efter nyhedsformidlingen er godt etableret kan der oprettes en blog til formand/bestyrelse. Initiativet skal evalueres. Der blev ikke besluttet en startdato, men i løbet foråret skønnes realistisk. Det blev understreget, at det vil betyde merarbejde for formand og sekretariat. 8: Informationssystem i venteværelserBlandt mange andre fik også formanden på Lægedage demonstreret et informationssystem til venteværelser. For DSAM er der en mulighed for at få sendt faglig orientering til et bredt publikum i venteværelset. 1/3 af skærmbilledet bruges af klinikken selv til information til patienterne med løbende opdatering fra klinikken. Fx kan aktuel ventetid pga. sygebesøg og lign meddeles løbende. I bunden af skærmen kører live up-date fra det Berlingske Hus. Herover er der en mindre rude med generel information som fx kan vedligeholdes af DSAM og PLO. Systemet fås med og uden reklamer – og er dyrt uden! Se mere på www.healthcarechannel.dk Bestyrelsen kunne ikke tilslutte sig formandens positive holdning til projektet. 9: DSAM’s holdning til diplomuddannelse inden for andre selskaberDSMM (Dansk Selskab for Musculosceletal Medicin) har sendt en anmodning om at DSAM vil anerkende diplomuddannelser i forskellige (sub)specialer mhp at få godkendt tillægsydelser i Fagligt Udvalg. Vi vil få flere af disse henvendelser og skal have en holdning til dette. Der var enighed om, at DSAM ikke vil inddrages i godkendelsesprocedurer for andre selskaber. 10: Styrke sygebesøg i palliative forløbFormanden har modtaget en henvendelse om, at DSAM skal støtte initiativer, der skal forsøge at få et højere honorar for sygebesøg i palliative forløb. Der er i enkelte regioner § 2 aftaler om dette. Der var enighed om at støtte forslaget. 11: Seniornetværket som interessegruppeSeniornetværket har indsendt ansøgning med bilag om at blive en interessegruppe. Der var enighed om at støtte ansøgningen. 12: Regionale sider under dsam.fyam.dkFormand og direktør orienterer på mødet. 13: EventueltRepræsentanterne fra Region Nordjylland undrede sig over, at Nordkap har bevilliget 5000 kr. til en interessegruppe for DSAM. Sekretariatet undersøger sagen. Der skal findes en metode til at identificere fase II og fase III læger, der skal opfordres til at deltage i Lægedage. Undersøge om PLO kan gøre dette via Amanuensisfonden. |