|
Sidst opdateret: 13. jul '09 Kl. 09:55 af ASG |
Referat fra bestyrelsesmøde 09-12-2008
1: Godkendelse af dagsorden
2: Utilsigtede hændelserMinisteriet har haft et lovforslag i høring, som kan ses her. Lægeforeningen har afgivet høringssvar. DSAM har ikke været hørt, men almen praksis synspunkter er også berørt i høringssvaret fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. På det seneste møde i DSAM's UTH-udvalg blev organiseringen i praksis diskuteret og udvalget har udarbejdet et oplæg herom. Oplægget vil blive gennemgået. Lars Johansen præsenterede UTH-udvalgets oplæg. Der var tilslutning til ideerne og principperne. Enkelte områder blev problematiseret: Det kan blive svært at rekruttere PRM på fuld tid, deltid bør være muligt, ikke alle personer behøver at være læger, almen praksis skal have sit eget rapporteringssystem, men fysisk i orden at det er placeret i en regional enhed, honorering bør være en samlet incitamentstruktur frem for enkeltstående honorering ved indrapportering. 3: PersonaleuddannelseDet blev på sidste møde besluttet, at DSAM påtager sig ansvaret. En lille arbejdsgruppe blev nedsat. Gruppen tog initiativ til at emnet kom på dagsordenen på det fælles møde med PLO. Her blev det besluttet at nedsætte et fælles udvalg for personaleuddannelse. Et kommissorium er under udarbejdelse. Sekretariatet indsamler information om aktiviteten andre steder som fremsendes snarest. Hvordan kommer vi videre? Der har været forslag om en temadag. Som en delelement af personaleuddannelse er Flemming Skovsgaard begyndt på en oversættelse af den hollandske Telefonwijzer, en håndbog målrettet personale baseret på røde, gule, grønne symptomer, der skal visitere i forbindelse med telefoniske henvendelser, De første eksempler ses her: Region Nordjylland har beskrevet et projekt for et e-learningprogram til personaleuddannelse med udgangspunkt i benzodiazepinnedtrapning. Det blev fremhævet at Lægeforeningens uddannelsessekretariat gerne vil bidrage til afdækning af behovet. DSAM bidrager til udarbejdelse af basisbog for klinikpersonale. Kravene til basisuddannelse skal udbredes til uddannelsesinstitutioner og indgå i deres uddannelsesprogrammer, ligesom de kan indgå i e-learning programmer. Uddannelsesbehovet er på flere niveauer: nyansat personale fra andre sektorer, opkvalificering af eget personale, løbende efteruddannelse af alle personalegrupper og ikke mindst uddannelse/organisationsudvikling af hele praksis. Det er uklart hvordan det sidste element kan finansieres. Desuden skal der sikres en (elektronisk) mulighed for videndeling af personaleinstrukser. Der blev nedsat an arbejdsgruppe til at arbejde videre med området bestående af: Flemming demonstrerede herefter Telefonwijzer. Der var enighed om at det er et godt og brugbart produkt. Enighed om at præsentere guiden for koordinationsgruppen for kliniske vejledninger mhp at få den finansieret her. Det hollandske søsterselskab skal kontaktes for at få klarhed over licensforholdene. 4: Meddelelser fra formanden
Formanden fik tilslutning til at næste emne til den nye blog bliver personaleuddannelse. Han foreslog desuden et møde med den nye kontorchef for uddannelsesområdet i Sundhedsstyrelsen og Jørgen mindede om, at der tidligere har været årlige møder mellem repræsentanter fra PLO og DSAM og sundhedsministeren. PLO kontaktes for at høre deres holdning til dette. Det skal formentlig afvente situationen på overenskomstområdet. Øvrige pkt. taget til efterretning. 5: Meddelelser fra sekretariatet
Der blev foreslået to kandidater til forebyggelsesudvalget. Sekretariatet arbejder videre med dette. 6: Meddelelser fra bestyrelsesmedlemmer, observatører og udvalg
Jørgen fortalte at han havde fået efteruddannelse som ressortområde i DMS. Julie har afsluttet arbejdet i gruppen om comorbiditet under kræftpakker. Gruppen har nødtvungent accepteret, at praksis ikke udfylder store papirskemaer, men afventer en passende elektronisk henvisning. Johan fortalte, at også Amadeus har fokus på personaleuddannelse. Søren oplyste, at DAK-E har indgået aftale med NIP om et formøde før offentliggørelse af data fra DAMD for at undgå en ny ”diabetessag”. Karin har været til møde i vaccinationsudvalget, hvor emnet bl.a. var problemerne med lav tilslutningsprocent. Det foreslås at udarbejde lister over udeblivere via DAMD. 7: Evaluering af Lægedage og LægetorvetFlere fra bestyrelsen har deltaget i evalueringsmødet den 4.12. Der blev refereret fra evalueringsmødet. Positive tilkendegivelser fra bestyrelsen. Tilslutning til sekretariatets forslag om et mere åbent areal på Lægetorvet med stor synlighed af de tilstedeværende, mulighed for kaffe og et hvileområde. 8: TelepsykiatriSekretariatet har modtaget flere henvendelser vedr. telemedicin. Enkelte er anmodet om mere konkrete beskrivelser. Her præsenteres et projekt for telepsykiatri. Bestyrelsen havde svært ved at se selskabets rolle i dette, men støttede, at sekretariatet har foreslået to af selskabets ”psykiatrieksperter” til styregruppen. 9: Honorering i DSAMI flere sammenhænge anføres det, at DSAM's takster er for lave eller ikke-eksisterende, og at dette kan blive et problem for rekruttering til udvalg mv. Kassereren ønsker en generel debat om honorering i selskabet. Kassereren begrundede forslaget og foreslog tillige at undersøge mulighederne for et få en administrativ medarbejder i sekretariatet med DJØF baggrund. Sekretariatet blev anmodet om til næste møde at fremlægge regnskabs- og budgetoplysninger som, sammen med et overslag over udgifterne til de to forslag, skal danne grundlaget for en endelig beslutning. Der fremkom tillige et ønske om at kigge på honoraret for de lønnede poster i selskabet. 10: Ny konstitueringPå forrige bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig. Julie har efterfølgende anmodet om at blive fritaget for pladsen i kronikerudvalget og i årsmødegruppen. Det blev besluttet at afvente afklaringen af bestyrelsesdannelsen i Region Hovedstaden (Der er indkaldt til møde den 19.1.09) 11: Planlægning af internatØnsker, behov og temaer for det kommende internatmøde gennemgås. Pga. tidnød blev bestyrelsen opfordret til at indsende forslag og ideer på mail. 12: Temaer til Årsmøde 2009På forrige bestyrelsesmøde blev foreslået flg. emner: Trivsel/mistrivsel, ledelse og organisation, lægen som person. Der er indsendt yderligere forslag fra et medlem: Ulrik Lange med ”Forandringens vinde blæser, bygger almen praksis vindmøller eller læhegn” er super undervisning – Ulrik Lange kunne supplere mit forslag til DSAM årsmøde 2009 på fremragende vis. ”Ledelse, læring, trivsel og arbejdsglæde” God ledelse er i fremtidens praksis forudsætningen for trivsel og arbejdsglæde – samtidig ville vi have et supplement til dem der synes mødet skal være lidt mere ”seriøst”. Mødet kunne evt også suppleres af en voksenpædagogisk workshop med Ib Ravn – god læring er ligeledes i fremtidens praksis forudsætning for Trivsel og arbejdsglæde. Måske så vi kunne liste lidt trivsel og arbejdsglæde ind også…..smil Årsmødegruppen består af Lars og Mette, den sidste plads afventer en ny repræsentant fra hovedstadsregionen. Enighed om at bevare tre emner om formiddagen. 13: Eventuelt
Julie foreslog en vejledning om gamle. Forslaget blev positivt modtaget og videregives til vejledningsgruppen.
Ref. PTS |