Internt rum This page in english
Sidst opdateret:
13. jul '09 Kl. 10:44 af ASG

Tid og sted:

16. juni 2009 kl. 17.00 – 21.30 i DSAM's lokaler 
 

Til stede:

Bestyrelsen: Roar Maagaard, Johan Reventlow, Ynse de Boer, Julie Damgaard Nielsen, Lars Johansen, Jørgen Lassen, Mads Søndergaard, Mette Rimmen.
 

Observatører: Flemming Skovgaard, Jens Søndergaard, Karin Pryds, John Sahl Andersen, Mogens Vestergaard, Søren Friborg, Claus Rendtorff
 

Sekretariatet: Torsten Sørensen
 

Afbud:

Niels Kr. Kjær

Beslutninger fra mødet er skrevet i kursiv.

 

 

1: Godkendelse af dagsorden

Godkendt. 

 

2: Nordisk Kongres

Kongressen er nu veloverstået og det er tid for refleksion. Vi har fået en del evalueringsskemaer retur, ca. 170, og et mindre antal kommentarer via mail. Skemaerne viser generelt høj tilfredshed, især det organisatoriske får topkarakter med 70 til 5 og 70 til 4. Vi bringer erfaringerne videre til Tromsø, så yderligere kommentarer modtages fortsat gerne. Måske foreligger der et regnskab til mødet den 16.6, vi har endnu ikke modtaget nogen faktura fra bureau eller Scandic.

Bestyrelsen havde også mange rosende ord til kongressens faglige indhold og afvikling. Enkelte havde oplevet dårlige sessioner pga. problemer med engelsk. Flere gav udtryk for at forholdene for postersessionen ikke var optimale.

 

3: Overenskomstsituationen

PLO har bestyrelsesmøde 15.6., så vi kan dels drøfte situationen med uændret ok og dels høre nyt.

Formanden fremlagde status. Afskaffelsen af den faste kilometergrænse er ikke en del af LOK-forhandlingerne, men det blev besluttet at udarbejde materiale, der beskriver problemerne forbundet med dette forslag. Johan og Claus er ansvarlige.

 

4: Meddelelser fra formanden

  • NSAM har reageret på artikel i Wonca News om samarbejdet med industrien med læserbrev.
  • Paneldeltager kræfttemadag om kontrolforløb 9.9.
  • Møde i uddannelsesudvalget 15.6.
  • Møde med uddannelsessekretariatet om personaleuddannelse 16.6.

Opbakning til brevet fra Norge, formuleringerne kunne være bedre, Jens vil undersøge mulighederne for at få en artikel i Family Medicine.

Det blev i forbindelse med mødet i uddannelsesudvalget påpeget, at hjemmesiden her trænger til opdatering (dette foregår allerede). Der fremkom et forslag om generelt at få opdateret hjemmesiden ved at frikøbe udvalgsmedlemmer til dette arbejde.

Formanden orienterede om lægevagtsartiklerne i pressen og oplyste endvidere, at Regeringen arbejder på at ændre patienters adgang til egne data – også i almen praksis.

 

5: Meddelelser fra sekretariatet

Repræsentanternes adgang til materiale
På sidste bestyrelsesmøde gav bestyrelsen udtryk for et ønske om at se materiale (dagsordener/referater mm.) før repræsentantskabet får adgang til dette. På repræsentantskabsmødet sidste år blev det besluttet at orientere repræsentantskabet samtidig med bestyrelsen. Skal dette ændres?

Diabeteskontrol
Der har været en mailkorrespondance om diabeteskontrol og de nye oplysninger om uhensigtsmæssige hændelser ved for lave blodsukkerværdier. Sten Madsbad, Hvidovre, har skrevet en leder om dette i UfL november 2008.

Dynamisk blanket
Der har været afholdt første møde i en projektgruppe for den dynamiske blanket. Af referatet fremgår, at det er en proces, der først kan forventes afsluttet om 2-3 år!

Notat om platform til personalevejledning
I håb om at få overenskomstmidler har sekretariatet udarbejdet et notat om dette.

Kortfattet guide til børneundersøgelser
På møde i DAK-E om patientforløb fremlagde Lene Flachs sine tanker om indholdet i børneundersøgelserne. Dette er nu samlet i en kort guide som er lagt på vores hjemmeside under ”Lær af hinanden”. Lene mener i øvrigt vi har meget behov for 3 års undersøgelsen.

Kliniske vejledninger
Der har været møde i koordinationsgruppen for vejledninger. Produktionsplan vedlægges.

Tolkeproblematikken
Som tidligere omtalt skal ikke-dansktalende borgere, der har været her i mere end syv år, selv betale for tolkebistand fra 2011. Sekretariatet har udarbejdet et notat om baggrunden for dette og kronikerudvalget har fået forelagt et notat til Lægeforeningen om problemet.

Møde med ministeriet 12.6 om midler til stress/angst/depression.

Møde med KL om elektroniske henvisninger til forebyggelses- og sundhedstilbud. Der foreligger nu udkast til ønskede kliniske data på henvisningen.

Aftale med DAK-E om finansiering og distribution af kodekort til ICPC-2.

Repræsentant i DSA (allergologi). Frederik Zeuthen udtræder af bestyrelsen.

Møde 17.6 med SST om DAMD og datafangst. Ønske om at diskutere almen praksis LPR!

MTV rapport om kontrol af kræftforløb viser ringe evidens og anbefaler individuelle aftaler.
http://www.sst.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2009/MTV_kontrol_kraeft.aspx

Orientering til repræsentanter fortsætter uændret samtidig med bestyrelsen.
Enkelte mente ikke Lene Flachs indhold til 5 mdr. us. er i overensstemmelse med SST, afklares.
Ønske om at orientere alle medlemmer om, at Lenes forslag til børnus. nu ligger på hjemmesiden.
Forslag om at KVE-udvalgene får produktionsplanen for vejledninger mhp rettidig planlægning.
Ønske om se arbejdsopgaverne i DSA inden ny udpegning.
Øvrige pkt. taget til efterretning.

 

6: Meddelelser fra bestyrelsesmedlemmer, udvalg og observatører

  • Møde i forskningsudvalget.
  • Møde i udvalg for kronisk sygdom 11.6. Der foreligger nu referat.  

Johan orienterede om akutområdet, betydningen af at visitere på symptomer i stedet for diagnoser, om møder i udvalget om sundhedsaftaler og om et problem vedr. mærkning af vacciner. Sidstnævnte følges op med LMS.

Søren orienterede om samarbejdet med NIP på diabetesområdet, der er kommet en MTV om personaleuddannelse (ingen evidens, ingen effekt af gruppeundervisning), møde med regionerne om implementering af datafangst.
Forskningsudvalget skal udpege en repræsentant til gruppen, der evaluerer datafangst.

Jørgen havde været til en uinteressant konference om compliance og til et interessant møde i SST om influenzavaccine. SSI og SST ser positivt på en mere fleksibel udleveringsprocedure, invitation fra e.l., kronisk sygdom skal defineres friere.

Johan supplerede med referat fra møde i pandemigruppen. Usikkerhed om antal inficerede, stort Tamiflulager, pandemigarantien medfører 2-4 mio doser vaccine, primært yngre skal vaccineres i to omgange med risiko for feber som bivirkning.
Johan havde også været til møde i Forebyggelsespolitisk styregruppe, der vil skrive et indlæg til Forebyggelseskommissionen.

Julie refererede fra Norkval prækonferencen, hvor Norge havde et indlæg om dataindsamling som benyttes i efterudd. grupperne.

Jørgen havde også været til visionsmøde i DMS, hvor temaet var bedre samarbejde mellem sektorerne, hvor der bl.a. også blev afsløret problemer med intern visitation på sygehusene.

 

7: Ny konstituering

Ynse har afløst Bjarne. Der er mulighed for en mindre rokade, hvor Ynse afløser Bjarne som bestyrelsens repræsentant i forsknings- og kronikerudvalget. Der kan også laves en større rokade i lyset af at Jørgen udtræder af bestyrelsen til efteråret.

Ynse indtræder umiddelbart i forsknings- og kronikerudvalget og afløser Bjarne i EQuiP.

 

8: Regnskab

Regnskaber for DSAM fremlægges.

Regnskabet blev godkendt.

 

9: Samarbejdet med medicinalindustrien

Siden sidst har der været tre mailrunder/emner vedr. samarbejdet med industrien:

PPP – PrivatePublicPartnership
Formanden omtalte på sidste møde en henvendelse fra et medlem. Eterfølgende var der en kort maildebat. Yderligere kommentarer?

KOSMOS
Der er orienteret om sagen fra flere sider. Spørgsmål eller kommentarer?
Sagen har rejst spørgsmål om Multipraksisudvalgets sagsbehandling. Ifølge kommissoriet skal udvalget ”blot” forholde sig til forskningsprojekter, om disse er relevante for almen praksis og sikre, at de ikke er for tidskrævende. Udvalget har dog i nogle tilfælde forholdt til andre aspekter.
Udvalgets formand har svaret på henvendelse fra sekretariatet.
Skal udvalget fremover være opmærksomt på elementer som dataaflevering og –lagring?
Eller på andre aspekter, fx etiske, som skal forelægges nævnte for selvjustits?
DAK-E har opfordret udvalget til at genbehandle de to nævnte projekter KOSMOS og CARE. Støtter bestyrelsen denne opfordring?

Den 14.5 har vi modtaget nyt forslag fra Astra.

Samarbejdsnævn for læger og industri
2007 er der etableret et nævn for selvjustits med LIF, LF og Apotekerforeningen. Efter en indkøringsperiode er nævnet 1.4 begyndt sin egentlige virksomhed. DMS har orienteret om dette.
Jens kan sikkert orientere yderligere.

Pga. tidnød blev punktet udskudt til næste møde.

 

10: Telefonvisitationsguide

Den hollandske udgave er nu oversat og udsendt til bestyrelsen i selvstændig mail.
Bestyrelsen skal beslutte, om vi skal arbejde videre med denne og i bekræftende tilfælde hvordan.

Det blev igen nævnt, at guiden også er velegnet til lægevagten.
Det blev besluttet, at lade redaktørerne for Medibox udarbejde et forslag til hvordan teleguiden kan tænkes indplaceret i Medibox.

 

11: EQuiP-konference i Danmark i 2010?

Tina har som EQuiP præsident ønsker om at afholde næste invitational conference i Danmark i 2010. Tina har beskrevet baggrund og budget. Sekretariatet har efterfølgende udarbejdet et budget for arrangementet. Der skal findes end del sponsorer. Kan bestyrelsen støtte det videre arbejde med dette?
Tina har endvidere bedt om, at bestyrelsen orienteres om aktiviteterne i EQuiP med en årsrapport.

Pga. tidnød blev punktet udskudt til næste møde.

 

12: Platform for Sundhedsstyrelsens vejledninger

Forslag om at anvende Medibox som platform for Sundhedstyrelsens vejledninger rettet mod praksis. Præsentation af aktuelle funktionaliteter i Medibox.

Der var opbakning til forslaget.

 

13: Eventuelt

Det blev foreslået at reklamere for indholdet i PLO/DSAM helbredssamtalerne, så lægerne har et godt fagligt tilbud, når ptt. ønsker helbredsundersøgelser. Information udsendes via nyhedsbrev og hjemmeside.

 

Ref: pts

 

DSAM, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K - T: 3532 6590 - F: 3532 6591 - E: dsam@dsam.dk
Dudal Webdesign