Referat fra bestyrelsesmøde 18-09-2007

Deltagere:

Bestyrelsen: Roar Maagaard, Bjarne Søgård Jørgensen, Johan Reventlow, Jørgen Lassen, Julie Damgaard Nielsen, Mads Søndergaard.

Observatører: Flemming Skovsgaard, Jens Søndergaard

Sekretariatet: Annette Gehrs

Afbud:
Karin Pryds, Ellen Louise Kristensen, Bo Christensen, Claus Rendtorff, Christian Hermann, Niels Kr. Kjær

Kommentarer/beslutninger fra mødet er skrevet med fremhævet/fed skrift.

Godkendt. Det blev dog nævnt, at dagsordenen ønskes ud i lidt bedre tid.
 

Johan har udarbejdet nedenstående notat om akutbetjening til Amadeus, som bestyrelsen skal tage stilling til.

Akut medicin 

På Nordisk kongres på Island var der en session om akut medicin. I store områder af de andre nordiske lande har akut medicin en helt anden betydning end i Danmark. Geografien er helt anderledes, og udbuddet af læger tilsvarende forskelligt. Hvis en lægepraksis dækker et område som Lolland med timers transport til nærmeste sygehus, er det selvfølgelig noget helt andet, man skal kunne end i Danmark.

Efter den sidste tids diskussion om kræft, er det ikke særlig klart hvad akut betyder, men i denne sammenhæng forstår jeg umiddelbart livstruende tilstande, som skal behandles umiddelbart og ikke kan vente til ambulance ankomst eller behandling på sygehus.

Selv i Danmark varierer det en del, hvad det er efter geografien. Det er selvfølgelig noget andet på Læsø end i København.

Umiddebart ville jeg indsnævre det til 2 tilstande, som vi alle kan komme ud for, og som skal behandles med det samme.
Det er det kliniske hjertestop og det akutte anafylaktiske shock. Ved begge tilstande skal behandling startes umiddelbart, og det er helt afgørende, at alle behandlere kender deres rolle, og kan handle med det samme og som et team.
Det er begge tilstande som kan forekomme helt uvarslet, hvor som helst og da mange mennesker, og ikke sjældent syge mennesker, dagligt tilbringer meget tid i vores praksis er det et sted, hvor det selvom det sker meget sjældent, så sker det dog nok med en ikke helt uvæsentlig hyppighed.
Set i forhold til andre sundhedsaktiviteter sker det så sjældent, at der vindes meget mere ved at tale ordentligt med fx en deprimeret for at sikre mod selvmord, end det vi kan vinde ved en rigtig behandling af de få superakutte patienter.

Den akutte behandling er dog fortsat en vigtig opgave for os, og derfor skal vi også være uddannet til at klare den.
På Island blev der bragt to facetter frem, som jeg ikke havde været opmærksom på.
I flere af de andre lande havde de set ældre praktiserende læger trække sig fra praksis, fordi de var utrygge ved om de kunne klare en akut situation. Patienterne har samtidig en forventning om, at som læger kan vi handle rigtigt i den akutte situation.

Et akut hjertestop i en lægepraksis kræver ikke kun handling af en person, men af et team.
Det er helt afgørende at sekretærer, sygeplejersker og læger kan handle sammen, og alle kender til de andres funktioner.

Undervisningen adskiller sig derfor fra anden undervisning i, at den nødvendigvis må foregå i praksis. Det er afgørende, at deltagerne ved hvilke ting der skal gøres, i hvilken rækkefølge, hvilket udstyr der er til rådighed og hvor det er. Samtidig er det nødvendigt, at alle kan både ventilation og hjertemassage.

Som det er nu, er der rigtig mange praksis der har arrangeret egen undervisning, men der er fortsat et stort behov for undervisning i praksis. Da det er noget man skal kunne handle på umiddelbart, og ikke kan vente med at slå det op, er det nødvendigt at det med jævne mellemrum tjekkes, at alle kan huske, hvad der kan og skal gøres.
Det betyder ikke nødvendigvis undervisere udefra, men min erfaring er, at specielt for sekretæren er det godt at få prøvet hjertemassage og ventilation igen, da hun ikke har rutinen i det fra tidligere. Det betyder, at det i hvert fald første gang, nogen gange ved repetition, vil være nødvendigt med et fantom og en instruktør udefra.

Ved hjertestop er det helt afgørende at der alarmeres, gives hjertemassage og ventileres. Hvad der skal gøres ud over det kan diskuteres, fra venflon, adrenalin, ilt, sug og evt hjertestarter eller anden medicin.
Til anafylaktisk shock er medicinen afgørende, og dertil kræves som minimum inj antihistamin, inj adrenaling og solucortef eller lignende hurtig virkende steroid. Ilt og nødtracheostomi, skal vi helst ikke få behov for, men ilt og sug er et krav ved desensibilisering.

For mig at se, er der et behov for at der lokalt kan skaffes undervisere og fantomer til undervisning i praksis evt mindre grupper af praksis.
Desuden mener jeg der er brug for en simpel vejledning om en simpel og enkel tilgang til de rigtig akutte tilstande.  

Det udvalget skal tage stilling til:

• Er mit og Jespers indtryk rigtig, at der er et behov for øget undervisning i akut medicin.
• Hvordan skal det i så fald organiseres?
• Centralt fra uddannelsessekretariatet, eller decentralt i regionerne gennem kvalitetsudviklings udvalg, eller vejlederne.
• Skal vi bede DSAM om at lave en officiel vejledning?

Johan Reventlow, 26/8 2007

Johan fik bestyrelsens opbakning til, at AMADEUS kontakter Efteruddannelsesudvalget mhp. undervisning i akutmedicin.

Bestyrelsen tilsluttede sig også, at der udarbejdes et plastark med hjertestop på den ene side og anafylatisk shock på den anden.

Der blev dog taget afstand fra, at almen praksis skal varetage udfarende akutte funktioner.

Direktøren høres, om plastarket kan indgå i vejledningsarbejdet - evt. som en kort klinisk vejledning. Johan tilbød at deltage i arbejdet.
 

PLO har orienteret efteruddannelsesvejlederne om en fremtidig decentral/regional forankring.

Johan har udarbejdet nedenstående visionspapir til Amadeus. Der skal herunder tages stilling til udarbejdelse af en målbeskrivelse for efteruddannelse.

Uddannelsesudvalget har behandlet sagen, se referat under pkt 4.
 

Efteruddannelse
Vision diskussions papir til Amadeus

Det står i vores kommissorium, at vi skal formulere en målsætning for efteruddannelse. Diskussionen omkring PLP har vist, at vi ikke ved præcis, hvordan vi kommer videre.

Økonomisk set er efteruddannelsen meget omfattende. Bare i tid - potentiel arbejdsindtjening 2.500 prakt. læger á 3000 kr. i 10 dage = 75 millioner kr. Når alt tælles med bruger mange formentlig væsentligt mere tid på efteruddannelse. Dertil kommer udgifterne til kursus, bøger etc.
Beløbet er derfor nok væsentligt over 100 millioner kr.
Det er derfor et enormt ansvar, der ligger på de ansvarlige parter, primært PLO, DSAM og regionerne, som har uddelegeret en del af ansvaret til Efteruddannelsesfonden og Amadeus.

Det betyder ikke at jeg er bekymret, for alle tilbagemeldinger tyder på, at efteruddannelsen er rigtig god, stort set alle deltager og den kommer godt omkring alle emner.
Der er dog fortsat mange muligheder for forbedring. Spørgsmålet er så på hvilke områder, og hvordan det skal gøres.

Omfanget af efteruddannelsen er af et sådan omfang, at det er ikke bør være økonomi til undersøgelser og lignende, der begrænser, hvilke tiltage der kan og skal gøres.

Hvad er efteruddannelse? 

Med efteruddannelse forstås her enhver praksisrelevant aktivitet, som giver en færdig uddannet praktiserende læge praksisrelevant viden. Kvalitets udvikling vil i mange sammenhænge kunne betragtes som efteruddannelse, mens forskning som regel ikke vil være efteruddannelse.  

Viden fås på mange forskellige måder. Det meste erhverves i det daglige arbejde med patienter, gennem oplevelse og refleksion. Opslag, anden læsning og samtaler med kollegaer og andre er en naturlig del af det.
Læsning af alt fra internationale videnskabelige artikler til reklamer og dameblade er ligeledes end meget væsentlig del af videnstilegningen.

Den mere formaliserede del af efteruddannelsen består af kurser.
Kurser kan igen være meget forskellige. I længde fra korte på en time eller kortere, til uges internatkurser, eller længere varende mere eller mindre regelmæssige forløb med gentagen undervisning, (1 time ugentlig o.l.).
Formen kan være forskellig fra forelæsninger, læsegrupper, gruppe arbejde eller projektopgaver.
Kurserne kan også være elektroniske, og adskillelsen til litteratur kan blive uklar.
Indholdet kan varierer fra typiske medicinsk ekspert undervisning til praksismanagement eller psykisk indsigt gående over mod personlig selvudvikling. 

Formålet med efteruddannelse.
Målet med efteruddannelse er at sikre en bedre patientbehandling.
Det skal forstås meget bredt. Det er vigtigt at den enkelte behandling er den bedst mulige set fra patientens side, men samtidig skal der tages hensyn til samfund, behandlere og andre, samt udvikling af ny viden. Det betyder, at der i efteruddannelsen skal være plads til alt, hvad der tilgodeser hele området.

På engelsk har man tidligere brugt begrebet CME Continuous Medical Education, hvor begrebet CPE Continuous Professionel Education bedre dækker den samlede efteruddannelse.
Dvs. at udover den rent medicinske efteruddannelse sygdomme, behandling ol. skal efteruddannelsen også dække områder som praksisdrift, praksis relateret personlig og personale udvikling, samt akademisk udvikling af faget inden for praksis rammer, men ikke egentlig forskning.
Opdelingen af efteruddannelsen i de syv roller giver en god opdeling af området.  

Hvem tilbyder efteruddannelse?

Der er en lang række udbydere af efteruddannelse.
Lægeforeningen er den største udbyder med centrale kurser, ledet af faste og frie kursusledere, samt lægedage. Dertil kommer DGE med de lokale efteruddannelses grupper, som vel ikke kan siges at tilhøre andre end deltagerne selv, men de støttes praktisk af vejlederne og økonomisk fra efteruddannelses fonden. Lægekredsforeningerne udbyder også en lang række kurser, fra korte aften møder til ugekurser, det sidste dog mest i København.
Universiteterne, de almen medicinske afdelinger, forskningsenhederne, DSAM, medicinske selskaber og interesse grupper tilbyder en række kurser og møder.
Ministerier, regioner, kommuner, sygehuse o.l. institutioner tilbyder efteruddannelse inden for deres områder.
Der er flere ikke-kommercielle kursus udbydere, med IRF og LUF som de største.

Dertil kommer efterhånden flere kommercielle kursusudbydere, og andre, hvor det er svært at afgøre om, det er kommercielt eller bare interesse, der driver værket.
Sidst og bestemt ikke mindst kommer medicinalfirmaerne ind. Mange laver kurser ud fra et ønske om at støtte sundhedsvæsenet generelt, men de er kommercielle firmaer, og deres formål er at tjene penge, og det gælder også efteruddannelsen. Kvaliteten svinger meget, fra den ypperligste neutrale undervisning til ren manipulerende, vildledende reklame. Det er svært at se, hvornår det er det ene eller det andet, for medicinalfirmaerne kan også tænke langsigtet.
Medicinalfirmaerne går også ind og støtter undervisning arrangeret af andre, dels for den goodwill det giver, dels for at få kontakt og fremme deres produkter. 

Hvem styrer efteruddannelsen

Det er nok svært at sige sikkert. I princippet er det den enkelte læge, der bestemmer, ved at vælge sine kurser, eller hvad han/hun læser, men hvad der bestemmer valget, er vanskeligere at sige sikkert.

Tilbuddet og præsentationen af kurser og litteratur betyder med sikkerhed meget. Ingen vælger selvfølgelig et kursus, der ikke eksisterer, men man vælger heller ikke et kursus, som man ikke kender til, eller ikke tror er godt. Det samme gælder litteratur, det er de færreste der går på nettet, slår op i internationale tidsskrifter, hver gang man har et problem. Det er styret af hvad man kender, har let adgang til, forstår og har tillid til.
Økonomiske forhold spiller også en vigtig rolle, hvor dyrt er det, kan man få det refunderet etc.? Svarer det til det forventede udbytte?

Samtidig er der en underholdnings værdi i alle livets aktiviteter, og det skal der også være i undervisning. For de fleste er god spændende undervisning spændende i sig selv, men der er også mange udenoms forhold, som kan influere kraftigt på valget. Mit indtryk er, at I langt de fleste tilfælde prioriteres undervisningen højt, men det kan være svært at se for andre, og det kan være et image problem, også selv om undervisningen er OK.

Emnevalget er påvirket af, hvad, der oppe i tiden. Det kan igen påvirkes af en række ting. Det er meget komplekst. Også her har medicinalfirmaerne en væsentlig rolle, men mange andre som organisationerne, pressen, myndigheder, patientgrupper og mange andre har det også. 

Hvilke interesser er der i efteruddannelsen

Selvom alle er enige om, at efteruddannelsens mål er den bedst mulige patientbehandling, kan de forskellige parter have forskellige interesser.

Den praktiserende læge har et klart mål om at være fagligt allround uddannet, men kan også have ønsker om at vide specielt meget om et bestemt emne. Der kan være økonomiske interesser bundet til det. Hvordan tjener jeg mere, er der en ny behandling/udstyr, jeg kan tjene mere på? Kan min klinik drives bedre og mere effektivt. Hvor meget koster min efteruddannelse, kan jeg få det refunderet helt/delvist? Men vigtigst er det god undervisning og en god oplevelse, der giver mig noget med hjem? Problemet er, at finde ud af hvilke behov jeg har, hvordan opfyldes de bedst og enklest, så jeg får den største faglige og sociale nytte af det?

Samfundet gennem regioner, ministerier og kommuner har en række behov, hvor de føler at de har vigtige emner eller fornemmelse af problemer. Praksiskonsulent ordningen kan nævnes som et eksempel på, hvordan man finder, at gennem den viden der formidles (begge veje), kan man sikre den bedste behandling i sundhedsvæsenet. Kommunerne kommer vel efterhånden til samme indsigt. Demens er et eksempel, hvor man ikke havde indsigt nok i området, og kom med en række tilbud på et tidspunkt, hvor behovet var aftaget.

Organisationerne har interesser i forhold til efteruddannelsen, nogen gange fordi det er der, at behovene først bliver set, andre gange af hensyn til overenskomst eller fordi det er nødvendigt at skabe modvægt til andre påvirkninger.

Medicinalfirmaerne har selvfølgelig også deres interesser, det kan ske gennem at skabe fokus på de områder, hvor de har mulighed for at tjene penge, eller at man for skabt og formidlet mål, der kræver mere medicin.

De kommercielle udbydere har selvfølgelig et behov for at få solgt deres vare, som alle andre, men det kan også være for at skabe interesse om et bestemt område, som de synes er vigtigt, eller fordi de økonomisk har interesse i det, fx fra et medicinalfirma.

Former for efteruddannelse - hvad kan der gøres?          

Langt den største videns udvikling sker i det daglige møde med patienten, gennem at møde nye problemstillinger, se nye udviklinger, og den refleksion, der sker i forbindelse med det.
Det væsentligste, der kan gøres for efteruddannelsen, er formentlig det, der kan gøres for at styrke den refleksion, der sker i det daglige arbejde. Det er der, de lokale decentrale efteruddannelses grupper har deres styrke. Arbejdet i disse grupper er derfor utroligt vigtigt. Indholdet i det enkelte møde er ikke så vigtigt, hvis bare der skabes gode mulighed for indbyrdes kommunikation af refleksioner, overvejelser og ny viden. Det samme sker også i uformelle møder mellem praktiserende læger i sammen praksis, til møder ol., men det er der mindre viden om, hvor meget det er.

Den daglige refleksion kan dog godt gøres bedre, fx ved nem adgang til ny viden opslag ol. Vi er blevet så afhængige af vores EDB systemer, og viden fornys så hurtig, at det er helt afgørende med god omfattende og hurtig adgang til den en let tilgængelig og let overskuelig viden. Der vil adgang for alle til et NEL lignende leksikon, med mulighed for nemt at søge videre i mere specialiseret og dybtgående litteratur være meget vigtig.
Der er planer i gang om at lave et sådant tilbud i forbindelse med Sundhed.dk, så det er meget spændende om, det bliver godt nok. Via sundhed.dk er der også mulighed for at søge i de store internationale databaser.

Kurser er der mange måder at sikre de er optimale. Form, sted, indhold læringsmetoder og opfølgning er vigtige områder at sætte ind på. Det er vigtigt, at huske, at den enkelte er forskellig med hvilke læringsmetoder, han/hun har mest gavn af, og har det godt med. Det kan variere med emne og tid. Det er derfor vigtigt, at der er noget for alle. 

Udbuddet af kurser skal derfor ikke kun dække med emner, men også i kombination med form, tid sted etc.. Det er fx ikke nok at vi har et godt demens kursus på nettet, hvis 80 % ikke ønsker eller kan bruge det. Det samme gælder andre kurser, der er langt fra alle, der kan, vil og ønsker, at prioritere et emne til fx. et ugekursus.

Er efteruddannelsen god nok?  

Ser man på om midlerne i efteruddannelses fonden bliver brugt af alle, og om alle deltager i efteruddannelses grupper, er procenten så høj, som man kan forvente. De få der fx ikke opbruger deres penge i efteruddannelsesfonden, læser måske i stedet, eller er i faglige eller personlige kriser, som gør at de ikke kan eller skal prioritere efteruddannelse lige nu. Det ved vi ikke nok om, og det bør studeres nærmere, så vi kunne gøre mere ved det, og måske sikre nogen hjælp på helt andre områder.

Under alle forhold er det få, og ikke et egentligt efteruddannelses problem, så det vil ikke gavne med en tvangsmæssig indsats. Under alle forhold kræver det motivation at få noget ud af undervisning, og tvang er ikke nogen god motiverende faktor.

Får alle så al den efteruddannelse, de har brug for? Det er helt sikkert, at det ikke er tilfældet.

Det er klart et prioriterings spørgsmål. Mit indtryk er at langt de fleste får tilstrækkelig efteruddannelse i et rimeligt omfang, men både for den enkelte og som gruppe ved vi meget lidt om hvilke områder, hvor den enkelte ikke ved nok. Vi får en løbende fornemmelse i det daglige arbejde, men det er meget svært at være opmærksom på områder, man ikke ved noget om.

For mig at se er der to meget væsentlige områder, hvor vi ikke lever op til det, der kan forventes.

Der er ingen beskrivelse af hvad efteruddannelsen bør omfatte. I videreuddannelsen er der en målbeskrivelse, som gør at man kan se hvilke områder den enkelte skal vide noget om, og det er muligt løbende at holde øje med i hvilken grad uddannelsen skrider frem. Det er vanskeligere i efteruddannelsen, for de fleste har været det hele igennem en gang. Når man kun har kursuskataloget som rettesnor for, hvad man behøver at lære, er det ikke nemt at finde sine blinde pletter.

For mig at se, er en målbeskrivelse for efteruddannelsen vores aktuelle største mangel.

Den skal findes på papir og elektronisk, med links til relevant uddannelse, aktuelt og på lidt længere sigt. Den skal være koblet til efteruddannelses registreringen, og kunne en gang i fremtiden også være koblet til elektroniske opslag i artikler, leksika og anden elektronisk videnssøgning.
Udarbejdelse af en målbeskrivelse vil koste en del, og den skal løbende holdes ved lige. I forhold til hvad der i forvejen bekostes på efteruddannelse, og hvilke konsekvenser manglende efteruddannelse har, er det småpenge.
Det var et stort arbejde at lave målbeskrivelsen for videreuddannelsen. Selv om en målbeskrivelse for efteruddannelsen skal være anderledes, kan mange af erfaringerne fra udarbejdelsen af målbeskrivelsen for videreuddannelsen genbruges.
Da målbeskrivelsen for videreuddannelsen kom virkede det som en teoretisk og akademisk unødvendig tilgang, men efterhånden som der er arbejdet med den har den vist sig uundværlig. Den giver mere klarhed, og gør det væsentligt nemmere at tale om specifikke dele af videreuddannelsen.  

En målbeskrivelse skal samtidig kobles til en form for PLP. Tanken bag den nuværende PLP er indlysende rigtig, men vi må konstatere, at den ikke har fungeret som tænkt. Min formodning er, at en elektronisk, mindre ambitiøs, mere fleksibel PLP, koblet til registrering og målbeskrivelse vil have væsentlig bedre chance, for at fungere. Det vil være vigtigt, at den kan laves på forskellige måder, alene eller sammen med andre, og med støtte fra vejledere, hvis det ønskes. Det vil nok fortsat være nødvendigt, at koble den med et økonomisk incitament.

En form for PLP med en (efter)uddannelses plan er et must for, at vores efteruddannelse kan betragtes som rigtig professionel.

Øvrige problemer og muligheder i efteruddannelsen.

De faste kursusledere gør et udmærket arbejde med at sikre, at der er tilbud der dækker hele spektret af faglige behov. Det kan godt være at der er brug for en endnu mere professionel tilgang, til hvilke behov, der er i efteruddannelsen. Egentlig forskning eller lignende. Praksis drift er et eksempel. Det er klart, at behovet er blevet større med den øgede mængde praksispersonale, men behovet må have været der altid, uden at det er blevet prioriteret væsentligt før de senere år. Har vi tilsvarende blinde pletter nu, som vi først kan se om 5- 10- 20 år?

Der er en række pædagogisk områder, som godt kan opprioriteres. Der gøres en del for at opgradere vejledere og kursusledere pædagogisk, men det kan godt udvides væsentligt. Evalueringen af kurser kan godt udvides med en faglig mere præcis evaluering, som kan kobles med råd og eller undervisning af undervisere og kursusledere.

Den enkelte praktiserende læge kunne godt hjælpes til i højere grad, at være klar over sin egen lærings stil, og hvordan man nemmest får den viden, der er brug for.

Der er sikkert meget andet, og derfor er dette papir i første omgang ment som oplæg til diskussion.

Johan Reventlow, 1/9 2007

• Møde i uddannelsesudvalget den 4.9. Der forelå til mødet et ikke godkendt referat.
     
• Turnus - status
  Roar deltager i møde i det Nationale Råd 19/9. Sundhedsstyrelsen anbefaler i et notat, at kun 60 % kommer i turnus i almen praksis, hvilket de begrunder med, at det også er vigtigt at rekruttere til andre specialer og endvidere at hvis 80 % kommer i almen praksis, så vil de sidste 20 % være en lille minoritet som skiller sig ud. Lars Løkke har dog tidligere svaret, at 8 ud af 10 skulle i almen praksis.

Roar er i øvrigt inviteret til FADL-høring på Christiansborg efter efterårsferien. Her vil han tale om hvorfor alle læger skal i almen praksis.

• PKO kordinationsmøde. Der forelå til mødet et ikke godkendt referat.
   
• Møde i kronikerudvalget den 13.9.
  Lars Rytter overtager formandsposten for Fagligt Udvalg og ønsker derfor ikke at fortsætte som formand for kronikerudvalget. Johan ny formand for kronikerudvalget, og Peter Vedsted bliver tilknyttet udvalget.
  
  Johan og Annette forsøger at få siden "Steal with pride" eller "Lær af hinanden" klar til årsmødet. Hvis det ikke lader sig gøre, nøjes Johan med at annoncere, at det er på vej. Bestyrelsen kan følge arbejdet her: http://www.dsam.dk/flx/kvalitet/laer_af_hinanden/
   
• Møde med PLO om praksisudvikling den 13.9. Der forelå til mødet et ikke godkendt referat.
   
• Møde med TPL om vejledninger og Practicus
  TPL har besluttet ikke at give Practicus en underskudsgaranti i 2008. Det er TPL's opfattelse, at Practicus er en dødsejler, og TPL's annoncekonsulent vil ikke røre Practicus. TPL vil dog gerne støtte individuelle projektrelaterede ansøgninger, fx yngre lægers deltagelse i Wonca.
   
  Bestyrelsen er nødt til kritisk at se på antal numre og elektronisk udgave kontra papir fra 2009. Ideen med debat i Practicus kan godt føres videre elektronisk, suppleret med et temanummer et par gange om året på papir.
     
• PLO's internatmøde 20. september
  Roar deltager i stedet for Julie. Temaer: Sikret efteruddannelse, kvalitetsmål, forhold mellem basishonorar og tillægsydelser, overenskomstkrav.
   
• Sponsorer til Nordisk Kongres 2009 
  Der må sponsoreres af firmaer, som kun sælger noget der ikke øger udgiften for det offentlige, fx Medico diagnostisk udstyr, som praksis selv betaler for. 
   
• Der har i Dagens Medicin været en heftig debat om Ebeltoft-undersøgelsen, forebyggende helbredsundersøgelser og replikker fra personer fra Københavnermiljøet. Århus-Instituttets leder Bo Christensen opfatter det som en reaktion fra Københavnermiljøet da det står uimodsagt, og Bo har kontaktet fungerende leder Susanne Reventlow og aftalt at mødes. Susanne er ked af tonen og beklager at det stod som udtryk for miljøets holdning. Det er aftalt at miljøerne sender en mail rundt i egne rækker om, at man ikke skriver indlæg og titulerer sig med Forskningsenheden eller Instituttet uden at have konfereret med ledelsen først.
   
• Bo deltager i stedet for Torsten Lauritsen i koordinationsmøde med PLO torsdag før årsmødet.

Kommunalt pko møde:
1. møde afholdt 6.-7. september. Ca. 30 entusiastiske kommunale konsulenter mødtes i Odense til et ”løbe ordningen i gang” kursus med stor deltageraktivitet styret af Lars Foged. Der er nu omkring 60 konsulenter, mange på vej. Stort behov – begge veje. Stiler mod ensartede ansættelsesforhold med stillingsopslag for læger i det lokale kommunale lægelaug, som også indstiller, men PU skal godkende, ensartede løn- og arbejdsforhold. Tilknyttes i startfasen den eksisterende PKO ordning, men når de bliver flere skal de have egen koordinator. Nyt møde 2008.

DAMD:
Der har været afholdt første styregruppemøde for databasen i god ånd præget af samarbejde og fremdrift. De øvrige deltagere har peget på at DSAM skal have formandskabet. 

DPSD:
En gruppe fra PLO og DSAM har været til møde i Sundhedsstyrelsen om den nye patientsikkerhedsdatabase. Den har en fin brugerflade og et tilsyneladende logisk hierarki til det videre arbejde inden i databasen. Dette arbejde skal særlige risikomanagere stå for. Herom senere.

Dette indebærer, at det planlagte UTH arbejde med opbygning af en større enhed i DAK ikke længere er nødvendigt. Der har været møde mellem DSAM og DAK for at planlægge den videre udvikling i DAK på det nye grundlag. Tidsplanen: lovforberedende arbejde nov-dec, lovforslag februar 08.

Medlemsstatistik:
Vi har modtaget den seneste medlemsstatistik. Den viser for første gang i flere år en klar nettetilvækst af nye medlemmer med en uændret fordeling af praktiserende læger/yngre læger på 80/20 – meget positivt.

Influenzainformation:
Sundhedsstyrelsen har udsendt information af de nye regler for gratis influencavaccination til kommunerne. Der kommer yderligere materiale i PLO'rientering den 25.9.

Forebyggelse:
Midt i den interne debat har Center for Forebyggelse påpeget, at praktiserende læger ikke nødvendigvis giver den rette forebyggelse til den rette person. 

Bestyrelsen tog ovennævnte til efterretning.
 

Sekretariatet har ikke modtaget yderligere oplysninger.

Kræft-handleplaner
Julie var under bestyrelsesmødet til et møde med DMCD-gruppen og Sundhedsstyrelsen om forløbspakker. Lunge-, tarm-hoved-hals- og brystkræft skal være færdige inden 31. december 07, resten i 2008. Arbejdet består i at lave DMCD's kliniske retningslinier om til forløbsbeskrivelser med målepunkter, hvornår skal der måles. Julie giver info til udredningsforløbet.

Anden del for almen praksis er at klarlægge, hvordan vi laver en god henvisning. I 10% af alle lungekræfttilfælde er det så tydeligt, at der skal laves CT-scanning, så det kunne være rart med en direkte henvisning. En evetuel frygt for overhenvisning kan måske slås tilbage med henvisning til demensen.

DCC-gruppen (Dansk Colerectoral Cancer) vil gerne have en repræsentant fra almen praksis. Direktøren giver Henrik Harling besked om, at Flemming Skovsgaard og Bjarne S. Jørgensen gerne vil deltage.

Praksisudvikling
Bestyrelsen havde en god diskussion om praksisudvikling og udviklingsværktøjer. Et par kommentarer lød: 

• Kan man tænke sig en DAK-E lignende konstruktion til prasksisudviling?
• Godt med værktøjer, der kan bringe den enkelte praksis videre, når de er modtagelige for forandringer, fx hvad man skal tænke på, hvis man vil ansætte en sygeplejerske.
• Vi skal kæmpe imod ensartethed.
• Hvis sygehusene er 10 år om at indføre nye metoder i hele landet, kan man ikke tro, at almen praksis kan lære det på én dag.
• Patientkendskab er den vigtigste opgave.
• Kommuner/regioner skal tage et stort ansvar for primærsektoren. 

Bjarne foreslog, at emnet blev taget op på et internatmøde.
 

Programmet er definitivt plads – se hjemmesiden under Årsmøde.

Status for tilmeldte vil blive gennemgået på mødet.

Bestyrelsen skal forholde sig til deltagerbetalingen til Årsmødet:
Hvis 25 repræsentanter og 15 suppleanter skal gratis med vil det, sammen med inviterede gæster, betyde at knap halvdelen af deltagerne kommer gratis med til møderne. Dette kan medføre en ikke ubetydelig stigning i deltagergebyr fra andre deltagere.

Bestyrelsen besluttede, at alle repræsentanter skal have hele (begge) årsmøder betalt. Dvs. alle medlemmer af regionsbestyrelserne, og suppleanter i det omfang de indtræder i stedet for et medlem. Dog forudsættes det, at de også deltager i repræsentantskabsmødet.

Udvalgsmedlemmer kommer således kun gratis med, hvis de er medlem af regionsbestyrelsen.
 

Der mangler nu kun navne på repræsentanterne = regionsbestyrelsen i Region Syddanmark, men de skulle være på vej.

Repræsentantskabsmødet afvikles i henhold til vedtægternes § 14 om overgangsbestemmelser. Forudsat formandsvalget medfører, at der kun skal vælges én praktiserende læge, bliver det eneste frie valg, valget af et ekstra FYAM-medlem til bestyrelsen. Kandidater efterlyses. Johan besætter automatisk den ledige DSAM plads. Regionsudvalgsformændene bedes sikre sig at alle regionsbestyrelsesmedlemmer er tilmeldt repræsentantskabsmødet.

I forlængelse af beslutningerne vedrørende medlemsforhold på de seneste bestyrelsesmøder er der foretaget en konsekvensændring af vedtægterne. Der er ligeledes foretaget en konsekvensændring af faste punkter på dagsordenen. Dette forslag til nye vedtægter skal godkendes af bestyrelsen inden forelæggelse på repræsentantskabsmødet.

Har bestyrelsen yderligere forslag til dagsorden?

Navnene på repræsentanterne fra Region Hovedstaden og Region Syd blev nævnt.

På baggrund af en mail fra Ellen Louise til Roar og Annette forud for mødet besluttede bestyrelsen at indføje en gammel sætning i revideret form om, at man gerne må fortsætte med FYAM-arbejde, så længe man ikke har nedsat sig i praksis. Dog ikke til nedsat kontingent. Øvrige ændringer i vedtægterne blev godkendt.

Det blev besluttet, at regionsbestyrelserne skal have mulighed for at samle sig i ca. 45 minutter forud for valghandlingen på repræsentantskabsmødet.