Internt rum This page in english
Sidst opdateret:
13. jul '09 Kl. 10:42 af ASG

Tid og sted:

20. april 2009 kl. 17.30 – 20.30 på Comwell Middelfart med efterfølgende middag  
 

Til stede:

Bestyrelsen: Roar Maagaard, Johan Reventlow, Ynse de Boer, Julie Damgaard Nielsen, Mads Søndergaard, Lars Johansen, Jørgen Lassen, Mette Rimmen.
 

Observatører: Flemming Skovgaard, Jens Søndergaard, Karin Pryds, John Sahl Andersen, Mogens Vestergaard
 

Sekretariatet: Torsten Sørensen
 

Afbud:

Claus Rendtorff, Niels Kr. Kjær, Søren Friborg, Elma Korac

Beslutninger fra mødet er skrevet med fed skrift.  

 

 

1: Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

 

2: Kernefunktioner i almen praksis

Diskussionen på sidste møde foregik på baggrund af et notat der siden er blevet udvidet. Claus har desuden rundsendt et omfangsrigt notat om udviklingen af almen praksis i Norge, herunder en beskrivelse af kerneområder. Se det udvidede notat her og det norske notat her

Diskussion af notatet. Mange gode tanker. Forslag til omformuleringer indføjes og notatet genfremsendes.

 

3: Tolkebistand

Tilskuddet til tolkebistand bortfalder i 2011 for personer, som har boet i landet i syv år. Baggrunden for beslutningen beskrives i vedlagte notat. Bestyrelsen skal beslutte om selskabet skal reagere på beslutningen og i bekræftende fald hvordan.

Bestyrelsen er bekymret over lovteksten, især i forhold til kronikerområdet. Det besluttes at udarbejde et notat, der skal klargøre konsekvenserne af loven. Lise Dyhr kan evt. bidrage og det kan blive nødvendigt med en pressekampagne. Efterfølgende har Lægeforeningen også vist interesse for sagen og afventer notatet.

 

4: Meddelelser fra formanden

  • Nordisk møde 26-28.3.: ledermøder, Nordisk Kongresmøde, SJPHC
  • LOK forhandlinger og PLOs repræsentantskabsmøde 18.4.
  • Wonca direct member ship (min 50$ årligt) 

Disse punkter taget til efterretning. Formanden orienterede desuden om sit første møde i Kræftstyregruppen og om en mailkorrespondance fra et medlem, der kom med diverse forslag om PPP - PrivatePublicPartnership. Da forslaget inddrager partnership med lægemiddelindustrien ønskede bestyrelsen ikke at drøfte forslaget nøjere, da den tidligere har besluttet sig for en generel afvisning af samarbejde med medicinalindustrien. 

 

5: Meddelelser fra sekretariatet

  • Kræftrehabilitering 26.3., ikke megen evidens, afventer DSI rapport
  • DSR konference om kliniske ekspertsygeplejersker 2.4.
  • MOM møde i SST 16.4.
  • Møde med Forebyggelseskommissionen 17.4.
  • Opfølgning på Osteoporosedoktor
  • Møde i SST om influenzakampagne 7.5. 13-15. Hvem deltager?
  • SST udsendt orientering om opdaterede fagligt begrundede ventetider

Taget til efterretning.

 

6: Meddelelser fra bestyrelsesmedlemmer, udvalg og observatører

  • Møde i forskningsudvalget 14.4. – referat

    Der skal udpeges en efterfølger til Bjarne Jørgensen i udvalget. Det besluttes at afvente ny konstituering på næste møde.

  • Nyt fra regionsbestyrelsen i Nord

Franz Vogel har solgt sin praksis i Nordjylland og udtræder derfor af regionsbestyrelsen. Søren Olson afløser Franz og Morten Sieg afløser Elma Korac som FYAM medlem.

  • Johan refererede fra møde i Sundhedsstyrelsen om sundhedsaftaler. Forpligtende aftaler er et gennemgående tema.

 

7: Personalevejledninger

Der er ønske om at få en platform for personalevejledninger for at udbrede princippet om ”steel with pride”. Der er udarbejdet et notat om dette. (Eftersendes)

Der arbejdes videre med et notat som skal sendes til overenskomstparterne.

 

8: Forskningsønsker til den nye overenskomst

Forskningsudvalget har arbejdet med dette og der vil blive præsenteret et notat på mødet.

Notatet blev diskuteret. Bestyrelsen så gerne flere frie forskningsmidler, men notatet blev godkendt i den foreliggende udgave og sendes til overenskomstens parter.

 

9: Honorar og forankring for konsulentarbejde

Siden sidste bestyrelsesmøde har der verseret to sager om konsulentarbejde.

Arbejdstilsynet arbejder med et elektronisk indberetningsskema. Dette er forelagt  IT-udvalget og nogle af udvalgets medlemmer har deltaget i et interview af ca. 1 times varighed. AT har efterfølgende selv kontaktet en række læger i de fleste – alle? - regioner og er her enkelte steder blevet mødt med et honorarkrav på 830 kr.  AT har spurgt PLO, der har sagt, at sådan må det forventes at være. Inden for PKO-ordningen har dette medført en debat om ikke man skal stille krav i alle situationer og ikke bare lade sig honorere af sine kasketmidler. Hvad er DSAM's holdning?

Dette problem har samtidig rejst spørgsmålet om honorering for arbejde i arbejdsgrupper, fx SST, når den pågældende organisation ikke vil honorere arbejdet. PLO's holdning hertil er, at hvis arbejdet er væsentligt for PLO, betaler de. Hvad er DSAM's holdning?

Samtidig har et medlem beskrevet sine overvejelser omkring at repræsentere DSAM og forankring af dette arbejde, når man ikke er tæt inde i DSAM organisationen. Se brev fra medlemmet

Roar orienterede kort om personsagen, der ikke gav anledning til yderligere drøftelse. Temaet omkring udpegede medlemmers forankring i selskabet blev udskudt til næste møde.

 

10: Diabetesretningslinjer

SST har udsendt en opfordring til, at alle diabetesguidelines opdateres i løbet af 2009 – med inddragelse af MOM! DES (endokrinologi) har nu tilbudt at koordinere arbejdet for de fem involverede selskaber: DES, DSOG, pædiatri, oftalmologi og DSAM. Første møde er mandag den 18.5. kl. 15.30. De opfordrer de enkelte selskaber til at være godt repræsenteret, især med kyndige inden for området til at indgå i arbejdsgrupperne. Opfordringen fra SST og invitationen fra DES er sendt til Diabetesgruppen. Skal DSAM yderligere repræsenteres.

Der var enighed om at lade DSAM repræsentere ved Diabetesgruppen.

 

11: Forberedelse af repræsentantskabsmødet

Skal dagsordenen justeres. Hvem kommer med oplæg til de enkelte punkter?

De sidste detaljer til Repræsentantskabsmødet blev planlagt.

  

12: Evt.

Flemming bemærkede, at han fandt, det var en meget dårlig ide uopfordret at diskutere  organdonation i tilslutning til almindelige konsultationer som foreslået i medierne.

 

Ref: PTS

DSAM, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K - T: 3532 6590 - F: 3532 6591 - E: dsam@dsam.dk
Dudal Webdesign