|
Sidst opdateret: 9. maj '07 Kl. 11:12 af ASG |
Om selskabetSelskabet har til formål at
Som ordinære medlemmer af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) kan optages speciallæger i almen medicin og yngre læger, der er under uddannelse i specialet almen medicin. De af selskabets medlemmer, der er yngre læger udgør en fraktion af selskabet betegnet FYAM (Forum for yngre almenmedicinere). Der kan optages ekstraordinære medlemmer efter ansøgning til bestyrelsen. Godt to tredjedele (2.500) af de aktive praktiserende læger og ca. 500 yngre læger er medlemmer. Der er ordinær generalforsamling én gang årligt almindeligvis i oktober måned. Selskabet ledes af en bestyrelse bestående af seks medlemmer valgt blandt og af selskabets PLO-medlemmer samt to suppleanter og et medlem valgt af og blandt FYAM-medlemmer. Funktionstiden som ordinært bestyrelsesmedlem er seks år. Bestyrelsen vælger selv sin formand blandt bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen afholder ca. 10 årlige møder. I bestyrelsesmøderne deltager som observatører formændene for Forskningsudvalget, Uddannelsesudvalget, Kvalitetsudviklingsudvalget og Internationalt udvalg. Tre fællesrepræsentanter fra hver af de tre forskningsmiljøer i København, Odense og Århus (universitetsinstitutter og centrale forskningsenheder), redaktøren af Practicus samt én repræsentant fra PLO’s bestyrelse. Selskabet har fem stående udvalg
Desuden er der nedsat en række ad hoc udvalg og arbejdsgrupper ligesom selskabet deltager i fællesudvalg med PLO. Selskabet deltager ligeledes i en række arbejdsgrupper nedsat af Sundhedsstyrelsen andre sundhedsmyndigheder, andre speciallægeselskaber og private organisationer. Selskabets aktiviteter lokalt i lægekredsforeninger og amter koordineres af amtsrepræsentanterne. Medlemmerne i hvert amt vælger tre amtsrepræsentanter, to af og blandt PLO-medlemmerne, en af og blandt FYAM-medlemmer. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vælger hver ét PLO-medlem og ét FYAM-medlem. DSAM udgiver et medlemsblad, Practicus. Redaktøren ansættes af bestyrelsen. Selskabet er sammen med Københavns Praktiserende Læger og PLO medejer af Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning, der blandt andet udgiver Månedsskrift for praktisk lægegerning. DSAM er medejer af Scandinavian Journal of Primary Health Care. Dansk Medicinsk Selskab (DMS) er en paraplyorganisation for de medicinske selskaber herunder DSAM. DSAM er langt den største organisation i DMS med 30 repræsentanter i repræsentantskabet. Amtsrepræsentanterne er også medlemmer af DMS's repræsentantskab, der afholder møde én gang årligt. |