Introduktion

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin opbevares personoplysninger, som vi har behov for at behandle. Denne persondatapolitik er ment som en hjælp til at forstå, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi anvender dem til. Dette er vigtige oplysninger, så vi håber, at du vil tage dig tid til at læse dem.

Skulle du have spørgsmål, eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at henvende dig til vores persondataansvarlige: Dorthe Pedersen.

Kontaktoplysninger på persondataansvarlig

Telefon: 70 70 74 31

Mail: dsam@dsam.dk

Dataansvarlig

Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø (CVR-nummer 34628912)

Vores behandling af dine personoplysninger som medlem

Vi behandler personoplysninger, som du eller en anden part, Lægeforeningen, har udleveret til os i forbindelse med din indmeldelse i det videnskabelige selskab Dansk Selskab for Almen Medicin.

Disse personoplysninger behandler vi for at kunne leve op til vores medlemsmæssige forpligtelser overfor dig i forbindelse med foreningens vedtægter. Uden disse oplysninger kan du ikke være medlem i foreningen.

Det drejer sig om disse personoplysninger:

• Navn, adresse, telefon, e-mail – privat og/eller arbejdsmæssigt
• Medlemsnummer hos Lægeforeningen
• Fødselsdag samt arbejdsmæssigt regionstilhør

Via dette link kan du logge dig ind og se hvilke oplysninger vi opbevarer. Her kan du også tilrette disse oplysninger.

Vores behandling af dine personoplysninger som modtager af nyhedsbreve

Vi sender løbende nyhedsbreve ud med fagligt indhold til alle medlemmer samt andre interessenter, der har ønsket at modtage nyhedsbreve fra os.

Ved tilmelding til vores nyhedsbreve accepterer man, at navn og e-mail registreres. Oplysninger benyttes kun til udsendelse af nyhedsmails om faglige emner, invitationer til arrangementer samt nyheder om og fra Dansk Selskab for Almen Medicin.

Man kan til hver en tid afmelde sig nyhedsbreve fra Dansk Selskab for Almen Medicin ved at trykke på ”Frameld dig fra dette nyhedsbrev” nederst i nyhedsbrevet og efterfølgende bekræfte, at man ønsker at blive fjernet helt fra mailinglisten. Via samme link kan man også ændre på nyhedsbrevstilmeldingerne.

Tidsfrister for sletning/opbevaring

Vi stræber efter at slette (eller anonymisere) personoplysninger, så snart de ikke har nogen relevans. Det vil sige, at vores oplysninger slettes som udgangspunkt, når du melder dig ud af foreningen.

Dine rettigheder efter persondataforordningen

I forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger har du adskillige rettigheder:

• Retten til at modtage oplysning om hvordan vi behandler dine personoplysninger (oplysningspligt).
• Retten til at få indsigt i dine personoplysninger.
• Retten til at få urigtige personoplysninger rettet.
• Retten til at få dine personoplysninger slettet.
• Retten til at gøre indsigelse mod at dine personoplysninger anvendes til direkte markedsføring.
• Retten til at gøre indsigelse mod automatiske, individuelle afgørelser, herunder profilering.
• Retten til at flytte dine personoplysninger (dataportabilitet).

Alle ovenstående rettigheder håndteres manuelt ved henvendelse til vores persondataansvarlige.

Vi kan afvise anmodninger, der er urimeligt gentagende, kræver uforholdsmæssig meget teknisk indgriben (f.eks. at udvikle et nyt system eller ændre en eksisterende praksis væsentligt), påvirker beskyttelsen af andres personlige oplysninger, eller noget som vil være ekstremt upraktisk (f.eks. anmodninger om oplysninger der findes som sikkerhedskopier).

Hvis vi kan rette oplysninger, gør vi naturligvis dette gratis, med mindre det kræver en uforholdsmæssig stor indsats.

Vi bestræber os på at vedligeholde vores tjenester på en måde, der beskytter oplysninger fra fejlagtig eller skadelig ødelæggelse. Når vi sletter dine personoplysninger fra vores tjenester, er det derfor muligt, at vi ikke altid kan slette tilhørende kopier fra vores arkivservere med det samme, og det er ikke sikkert, at oplysningerne fjernes fra vores sikkerhedskopisystemer.

Du har til hver en tid retten til at klage til Datatilsynet.

Oplysninger, som vi videregiver

Vi videregiver ikke personlige oplysninger til virksomheder, organisationer og enkeltpersoner uden for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Undtagelsen er i disse tilfælde:

  • Med dit samtykke
    Vi videregiver personlige oplysninger til virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner uden for Dansk Selskab for Almen Medicin, hvis vi har dit samtykke. Vi kræver aktivt tilvalg af videregivelse af alle personoplysninger.

  • Til ekstern databehandling
    Vi videregiver personlige oplysninger til vores samarbejdspartnere eller andre betroede virksomheder eller personer, der behandler dem for os. Deres behandling er baseret på vores instrukser og i overensstemmelse med vores privatlivspolitik og andre gældende tiltag til fortrolighed og sikkerhed, eksempelvis vores databehandleraftale.

  • Af juridiske årsager
    Vi videregiver personlige oplysninger til virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner uden for Dansk Selskab for Almen Medicin, hvis vi i god tro mener, at adgang, brug, bevarelse eller offentliggørelse af oplysningerne er nødvendig for at:

    - Overholde gældende love, bestemmelser, sagsanlæg eller retsgyldige anmodninger fra offentlige myndigheder.
    - Håndhæve gældende servicevilkår, herunder undersøgelse af potentielle overtrædelser.
    - Registrere, forhindre eller på anden måde beskytte mod problemer med bedrageri, sikkerhed eller tekniske problemer.
    - Holde Dansk Selskab for Almen Medicin fri fra skade, vores medlemmer eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed, sådan som det kræves eller tillades i henhold til lovgivningen.

Vi kan dele oplysninger, der ikke identificerer personer, med offentligheden og vores partnere. Vi kan f.eks. dele oplysninger med offentligheden for at vise generelle tendenser om, hvordan vores medlemsantal fordeler sig på fx køn, medlemskategori eller regionalt.

Informationssikkerhed

Vi arbejder hårdt for at beskytte foreningen og vores medlemmer mod uautoriseret adgang, ændring, offentliggørelse eller ødelæggelse af personoplysninger, som vi lagrer.

Vi har implementeret følgende organisatoriske og tekniske foranstaltninger generelt:

  • Antivirus på alle it-systemer, der behandler personoplysninger.
  • Backup af alle it-systemer, der behandler personoplysninger.
  • Anvendelse af branchetypiske it-systemer til behandlingsaktiviteterne.
  • Adgangsbegrænsning til personoplysninger, så der kun gives adgang, hvor det er nødvendigt.
  • Databehandleraftaler med leverandører, der behandler personoplysninger på selskabets vegne.
  • Tavshedserklæringer med personale, der har behov for at behandle personoplysninger.
  • Vejledning i sikker behandling af personoplysninger og informationsaktiver for personale med adgang til informationssystemer.
  • Gennemførelse af ovenstående risikovurdering og dokumentation af alle systemer der behandler personoplysninger for at sikre et oplyst grundlag for sikkerhedsniveauet for persondatabehandlingen i selskabet.

Overholdelse og samarbejde med tilsynsmyndigheder

Vi gennemgår regelmæssigt, at vi overholder vores egen persondatapolitik. Vi overholder også adskillige selvregulerende sikkerhedspolitikker. Når vi modtager formelle skriftlige klager, kontakter vi afsenderen for at følge op på klagen. Vi samarbejder med de relevante lovgivende myndigheder, f.eks. Datatilsynet, om at løse klager om overførsel af personlige data, som vi ikke kan løse direkte med vores medlemmer.

Ændringer

Vores privatlivspolitik kan ændres fra tid til anden. Vi begrænser ikke dine rettigheder i henhold til denne privatlivspolitik uden dit udtrykkelige samtykke. Eventuelle ændringer af denne privatlivspolitik angives på denne side, og hvis der sker væsentlige ændringer, vil vi gøre opmærksom på dem på en mere iøjnefaldende måde (for visse tjenester oplyser vi bl.a. om ændringer via e-mail).