Referat fra repræsentationskabsmøde den 4. oktober 2008
Valg af dirigent
Formanden bød velkommen og foreslog Ejvind Mouritsen som dirigent. Ejvind Mouritsen takkede for valget og konstaterede at repræsentantskabsmødet var annonceret rettidigt.
Konstatering af fremmøde
Ved håndsoprækning konstateredes det, at 16 repræsentanter var til stede, hvorfor mødet var beslutningsdygtigt iht. vedtægterne.
Formandens beretning
Formanden fremlagde sin beretning.
Drøftelse af formandens beretning
Regional struktur:
Johan Reventlow, Region Sjælland efterspurgte ideer til synliggørelse af de regionale bestyrelser.
Jette Elbrønd, Region Sjælland, supplerede med, at DSAM skal være mere synlig f.eks. i forhold til implementering af de kliniske vejledninger.
Sverre Barfod, Region Hovedstaden fortalte, at der i Region Hovedstaden har været minimal aktivitet. Forespurgte hvad DSAM kan gøre for at bakke op om problemet.
Formanden lovede Sverre Barfod, at bestyrelsen vil tage initiativ til at løse problemer snarest muligt.
Gennemgående tegnede debatten et behov for, at regionsbestyrelserne får samlet en række regionale kasketfolk og får et fornuftigt samarbejde med DSAM centralt.
Kræftpakker:
Jette Elbrønd, Region Sjælland forespurgte, om bestyrelsen havde gode råd til regionerne om undervisning/uddannelse i forhold til implementering af kræftpakker.
Formandens svar: Flere regioner er i gang med undervisning, men der er ikke afsat penge til dette.
Torsten Sørensen supplerede med, at man altid kan kontakte praksiskoordinatorerne i de enkelte regioner.
Det blev igen fremhævet, at primærsektoren kræver et lokations- og et telefonnummer til henvisning af kræftpatienter.
Praksiskommissionen:
Niels Kr. Kjær ønskede oplysninger om, hvor højt den politiske vilje ligger ift. praksiskommissionens arbejde
Formandens svar: Den politiske vilje ligger meget højt. Det vil være utænkeligt, at der ikke kommer til at ske noget. Der kommer megen nytænkning, og man må forudse forandringer i honorarstrukturen.
Erik Falkø havde netop deltaget i workshop, hvor problematikken omkring læger på pension og rekruttering af nye læger til specialet igen kom frem. Foreslog at lægerne skal se mere på de arbejdsopgaver de udfører, og opgaver de måske ikke skal udføre. Man kunne f.eks. forestille sig, at læger ikke skal skrive attester og uddelegere visse dele af børneprofylaksen. Foreslog endvidere at det bliver nemmere at få vejledning fra speciallæger på sygehusene.
Lone Jacobsen omtalte et rekrutteringsprojekt i Holstebro Kommune.
Søren Friborg foreslog, at der skal tilføres penge til den enkelte praksis omkring organisationsudvikling og efteruddannelse af personalet.
Sverre Barfod forespurgte om man i arbejdet med Praksiskommissionen har talt om at reducere i kravene til kvalitet og kvantitet.
Formandens svar: Kvaliteten skal være højere. Man ønsker større praksisenheder med et personale, der kan løfte de øgede muligheder.
Lise Forsom: Rekrutteringsproblemet kan ikke løses udgiftsneutralt. Flere penge for flere patienter.
Flere omtalte problemerne med udvidelse af praksis i forbindelse med ansættelse af mere personale. Kommunerne er ikke specielt villige til at medvirke til at løse problemerne.
Fra flere sider efterlystes centrale initiativer i forhold til praksisuddannelse og uddannelse af praksismanager.
Søren Friborg opfordrede DSAM til at planlægge en temadag omkring uddannelse af praksispersonale. Det er vigtigt at samle alt det arbejde regionerne laver hver i sær, så der kan arbejdes på en samlet strategi. DAK-E vil gerne lave et samarbejde med DSAM omkring dette arbejde.
Johan Reventlow fortalte, at man i AMADEUS arbejder med vigtigheden af at undervise hele praksis sammen inkl. sekretærer.
Formandens konklusion: Bestyrelsen vil arbejde videre med forslag til personale- og managementuddannelse.
På forespørgsel oplyste formanden, at erfaringerne fra Praksiskommissionen ikke tyder på problemer med at rekruttere sygeplejersker eller bioanalytikere, men i visse områder af landet kan det være vanskeligt at skaffe kvalificerede lægesekretærer. Det er muligt, at vi skal afdække praksis’ behov for yderligere personaleressourcer og –uddannelse.
Rekruttering
Johan Reventlow fra Region Sjælland forespurgte, hvordan DSAM arbejder med rekruttering af læger til specialet så tidligt som muligt.
Formandens svar: Der arbejdes på universitetsniveau og på alle niveauer i videreuddannelsen med rekruttering til specialet. Dette arbejde kan gøres bedre, og PLO og DSAM har derfor aftalt at nedsætte et rekrutteringsudvalg også med deltagelse af FYAM-repræsentanter.
Jørgen Lassen fra Region Sjælland foreslog at Almen Praksis indgik i sygeplejerskeuddannelsen, da det kan hjælpe på rekruttering af sygeplejersker til almen praksis.
Lone Jakobsen pointerede vigtigheden af, at uddannelseslæger fordeles jævnt over hele landet for at sikre en decentral rekruttering.
Lone Jakobsen: Ønskede et DSAM som var meget mere synligt. Foreslog at give de nye speciallæger fribillet til deres første DSAM Årsmøde som speciallæge i almen medicin.
Lars Gehler fra Årsmødegruppen svarede, at forslaget vil blive taget med, når gruppen samles til evaluering af årsmøderne.
Formandsberetningen blev herefter godkendt.
Beretninger fra udvalg under selskabet
Niels Kr. Kjær supplerede sin skriftlige beretning fra Uddannelsesudvalget.
Niels bekræftede, at 80 % af forløbene i basisuddannelsen indeholder almen praksis.
Niels Kr. Kjær fortalte i denne sammenhæng, at der er sendt spørgeskema til de sidste turnuslæger vedr. ændringen af uddannelsen fra turnus til klinisk basisuddannelse. Det fremgår bl.a. af undersøgelsen, at lægerne ser mange ulemper og næsten ingen fordele ved ændringen.
Lone Jacobsen: Region Midt har ansat Praksiskonsulent for yngre almenmedicinere.
Nynedsatte og fase 3 mødes og udveksler erfaringer. Nyt tiltag er mentorprojekt. Nye speciallæger og nynedsatte bliver tilbudt en mentor. 8 samtaler fordelt over to år. Ikke afsat honorar. Man kan f.eks. spørge sin gamle tutor, men man kan ikke være mentor for sin uddannelseslæge.
Niels: Supervisionsgrupperne skal op at køre. Har desværre ikke stået som et konkret mål, så det har været svært at overbevise SST, om vigtigheden. Ny frisk rapport fra syd, som skal bruges til at få supervision implementeret. Det nye bliver en mentorordning, men rigtig fint med lokale initiativer, det vil gøre dette lettere at få bevilling i gennem.
Søren Friborg understreger betydningen af at fastholde kontakten til uddannelseslægerne.
Roar: Mentorordning. Yngre læger har lavet et mentorprojekt. Alle har fået tilbud om mentor. Primært sygehuslæger er mentorer. Opfordrer til at når anden ombæring meldes ud, skal praktiserende læger også melde sig. Er aktuelt selv mentor for basislæge.
Mette Rimmen: Burde egentlig være mentorordning fra uddannelsen slutter.
Lise: Der skal ikke være penge i en mentorordning.
Jørgen: tutorbloklæger bør fungere som mentor.
Niels: I dagligdagen har vi mange forskellige kasketter, tutor, superviser, mentor. Den rene mentor har man ingen samarbejdsrelation til.
Beretning godkendt.
Forskningsudvalget, Jens Søndergaard:
Niels Kr Kjær oplyser at SST er villige til afkorte fase 3 til ph.d studerende med relevant emne.
Julie: Ideer til at implementere de resultater der foreligger.
Søren: Nævner opfølgende hjemmebesøg som et eksempel på et projekt der savner implementering. DAK-E har haft temadag og bl.a. brugt opsøgene besøg som eksempel på at finde en effektiv måde til implementering.
Lone: Efterlyser mere pressedæknoing til vejledninger.
Jette Elbrønd: kvalitetsenheder skal samarbejde med forskere.
Johan: Der skal også være mulighed for fri forskning. Der skal være en balance.
Beretning godkendt.
Kvalitetsudviklingsudvalget
I Bjarne Jørgensens fravær fremlagde Torsten Sørensen beretningen fra Kvalitetsudviklingsudvalget.
Beretningen blev godkendt.
Internationalt udvalg
Roar Maagaard havde intet at supplere den skriftlige beretning med.
Beretningen blev godkendt.
FYAM-udvalget
Mette Rimmen supplerede sin beretning fra FYAM-udvalget.
Beretningen blev godkendt.
Kronikerudvalget:
Johan Reventlow supplerede sin beretning fra Kronikerudvalg.
Sverre Barfod ønskede svar på om Kronikerudvalget har været i kontakt med KL.
Johan Reventlow: PLO's repræsentant i forhold til kommunerne, Tove Holm, sidder i udvalget, men der kan gøres mere for at inddrage kommunerne.
Tovholderfunktionen skal beskrives.
Johan Reventlow orienterede også om arbejdet i Amadeus og kommune- og forebygelsesudvalget.
MPU: Niels Damsbo.
Opfordrede miljøerne til at sende ansøgninger ind når de har forskningsprojekter.
Projekter fra medicinalvirksomheder. Der kører ind i mellem projekter, der ikke er godkendt. Gør opmærksom på det.
Drøftelse af disse beretninger
Blev drøftet under de enkelte beretninger.
Godkendelse af DSAM’s regnskab
Johan Reventlow, kasserer fremlagde regnskabet som blev godkendt.
Budget for 2009 blev godkendt, hermed blev forslag om kontingentforhøjelse også godkendt.
Regnskab for Sara Krabbes legat blev godkendt.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
Alle valg var genvalg, så følgende blev genvalgt:
Bjarne Jørgensen, Region Hovedstaden
Julie Damgaard, Region Midt
Johan Reventlow, Region Sjælland og
Elma Korac, Region Nord som frie medlemmer.
Mette Rimmen var før repræsentantskabsmødet genvalgt som formand for FYAM.
Valg af revisorer
Genvalg af revisorer og de lægelige revisorer.
Forslag fra medlemmer
Ingen indkomne forslag.
Eventuelt
Intet.
Næste årsmøder og repræsentantskabsmøde 1., 2. og 3. oktober 2009 på Comwell Middelfart.
Formanden takkede dirigenten.
DSAM, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K - T: 3532 6590 - F: 3532 6591 - E: dsam@dsam.dk