Kommissorie og sammensætning af interessegruppe

DSAM har i 2016 lanceret sine faglige pejlemærker, som vi nu skal til at udfolde. Flere af disse (pejlemærke 3 og 6) adresserer en opmærksomhed omkring det forhold, at vi som aktører i sundhedsvæsenet kan medvirke til at skabe ulighed i sundhed. Temaet lighed/ulighed i sundhed er tilbagevendende i den sundhedspolitiske og faglige debat. Det har mange elementer, aktører og ansvarlige. DSAM's bestyrelse har derfor besluttet at nedsætte en interessegruppe, som kan kvalificere selskabets holdninger og foreslå evt. indsatser på området.

Sundhedsstyrelsen kortlagde (u)lighedsområdet i 2010 og påviste blandt andet en social gradient i sundhed. Det vil sige, at jo mere socialt udsat en borger er, jo større er risikoen for sygdom og tidlig død. Samme rapport pegede også på, at sundhedsvæsenet blandt tolv andre faktorer kan være ulighedsskabende. Almen praksis blev udpeget til at være en af de mindst ulighedsskabende aktører i sundhedsvæsenet, bl.a. i kraft af vor nærhed i lokalområdet (Diderichsen 2010).

I almen praksis taler vi hellere om sårbarhed og om, hvorledes vi kan støtte den enkelte patient i den konkrete situation, denne befinder sig i. Det være sig socialt udsat og eller påvirket af andre aktuelle og tidligere konkrete situationer og hændelser, der påvirker helbred og styrken til at udøve egenomsorg. Vi har også erkendt, at vor indsats ikke altid er tilstrækkelig lighedsskabende (FE. KBH rapport 2010). Sårbarhed er et diffust begreb, det er relationelt, da betydningen heraf ultimativt forstærkes/formindskes i det konkrete møde. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at det enkelte møde og udfoldelserne heri også er bestemt af ramme (strukturelt bestemt). Det vil sige, at eventuelle handlingsanvisninger bør diskutere disse faktorer, herunder muligheden for relevant tværsektorielt samarbejde og indsats.

Sundhedsstyrelsen har med sin rapport påvist ulighed i sundhed i Danmark og identificeret forskellige overordnede ulighedsskabende faktorer. Der er behov for at indsamle viden på såvel klinik- som regionalt og nationalt niveau med forskellige perspektiver og foci.

Formål

At indsamle anvendelsesorienteret viden[1] om, hvorledes almen praksis – sammen med det øvrige sundhedsvæsen – kan medvirke til at skabe mere lighed i sundhed.

Aktiviteter

Det forventes, at gruppen konsolideres det første halve år og starter op med et halvdagsmøde med henblik på planlægning af indsats og konkrete aktiviteter, som vil have fokus på at indsamle viden, som beskrevet under formål. Der skal udarbejdes en statusrapport, som forventes klar i løbet af det første års tid. Derudover vil gruppen – om muligt – på efterspørgsel byde ind med faglige input ved konkrete spørgsmål.

Medlemmer

Det tilstræbes at der bliver en faglig repræsentation, der tilgodeser de nævnte vidensområder. Det foreslås, at gruppen det første år består af relativt få personer af hensyn til opgaveporteføljen: men siden suppleres ved behov efter drøftelse med bestyrelsen. Følgende er allerede indtrådt i gruppen:

Lise Dyhr, medlem af bestyrelsen (formand)
Mads Aage Kristensen, ph.d.-studerende, Kbh
Peter Vedsted, professor, Aarhus
Morten Sodemann, professor, Indvandrermedicinsk klinik, Odense
Marieke Leemreize, FYAM'er

Budget

 -


[1] viden baseret på lokale data (ex kvalitetsudvikling); professionel viden og klinisk erfaring, 3) forskningsbaseret viden og 4) viden fra pårørende og patienter. Se nærmere fx Eriksson, B. and Hummelvoll, J.K. (2012): Relevans og evidens. Praksisnær og brukerrett kunnskapsdannelse innen psykisk helsearbeid.