For at projektet skal lykkes og udsendelse af læger kan foregå kontinuerligt, er der brug for al den hjælp og alle de økonomiske midler, der kan fremskaffes.

Derfor er din støtte meget velkommen, små som store bidrag.

 

Medlemsskab

Alle med interesse for almen medicin kan tegne et medlemskab med et årligt kontingent på 500 kr. (studerende halv pris), Omkostninger til administration og drift af foreningen holdes på et minimum, da alle aktive er frivillige og vi modtager støtte hertil fra DSAM som interessegruppe. Kontingentindtægterne går således hovedsageligt til at dække omkostninger i forbindelse med udsendelse af læger.

Alle medlemmer kan følge med i foreningens aktiviteter enten ved at tilmelde sig vores mailgruppe eller følge med på DSAM’s hjemmeside.

For at blive medlem beder vi dig udfylde formularen herunder, hvorefter vi sender dig en opkrævning på mail. 

Medlemskab*
Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i PiP og støtte med et årligt beløb på 500 kr. (halv pris for studerende)
Indtast navn og adresse*
Indtast mailadresse*
Der udsendes opkrævninger hvert år i august/september. Hvis du melder dig ind midt i en opkrævningsperiode, vil første opkrævning lyde på det antal kvartaler, du når at være medlem, inden næste almindelige opkrævning sendes ud (august/september).
 

Sponsorat

Hvis du i stedet for medlemskab foretrækker at støtte med et engangsbidrag, så er det selvfølgelig også en mulighed. 

Som tak for din hjælp sender vi dig et certifikat, der f.eks. kan hænges op i venteværelset, et webcertifikat til din hjemmeside eller din mail og et PiP-krus. Desuden kan du tilmelde dig PiP’s nyhedsbrev. Herudover giver vi dig mulighed for at bo privat hos de udsendte læger, hvis din feriedestination går til dette område. Der vil således være en unik mulighed for, at du med egne øjne kan se, hvad dit sponsorat går til og samtidig selv opleve forholdene.

Indsend dit beløb til DSAM’s PiP-konto: 2217 – 8977 450 838

sammen med disse oplysninger (kan evt. sendes i separat mail til nedenstående kontaktperson):

  • Navn, adresse, e-mail
  • Navn, der skal stå på certifikatet
  • Ønsker at modtage web-certifikat
  • Ønsker at modtage nyhedsbrev fra PiP.

Kontaktperson vedrørende sponsorat

Per Kallestrup: kallestrup@dadlnet.dk