I takt med at priserne på ultralydsmaskiner er faldet markant, er interessen for at bruge ultralyd i almen praksis steget. Siden DSAM's ultralydsgruppe blev stiftet i 2013, er interessen for at være med til at udvikle dette nye fagområde indenfor almen medicin taget til. Dette har medført, at der nu udbydes kurser målrettet praktiserende læger, at der er etableret efteruddannelsesgrupper i alle regioner, at der er iværksat forskningsprojekter, og at der er indgået samarbejde med Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab (DUDS).

DSAM's ultralydsgruppe er overbevist om, at klinisk ultralyd er på vej ind i vores fag. Klinisk ultralyd indgår i stigende grad i lægeuddannelsen og i andre kliniske specialer. I flere andre lande er klinisk ultralyd etableret i almen praksis, heriblandt Norge, som i mange år har været et foregangsland indenfor implementering af klinisk ultralyd i almen praksis.

Klinisk ultralydsskanning i almen praksis er, i modsætning til diagnostisk ultralydsskanning, foretaget af en speciallæge i radiologi, karakteriseret ved at besvare simple dikotome kliniske problemstillinger, eksempelvis forekomst af galdesten ”ja/nej” eller tilstedeværelse af intrauterin graviditet ”ja/nej”. Den kan således betragtes som en forlængelse af den objektive undersøgelse og skal kunne udføres på maksimalt 5-10 minutter. Klinisk ultralyd kaldes også point-of-care-ultrasound/ultralyd (POCUS).

Klinisk ultralyd kan udgøre et supplement til den objektive undersøgelse på linje med andre parakliniske undersøgelser, som udføres i almen praksis, såsom CRP, EKG og LFU.

Vi mener, at klinisk ultralyd vil bidrage til forbedret diagnostik, behandling og patienttilfredshed.

Praktiserende læger, der bruger klinisk ultralyd, oplever, at arbejdet med patienterne bliver mere interessant og udfordrende. Derved kan klinisk ultralyd også tjene til at gøre specialet almen medicin mere attraktivt og medvirke til rekruttering og fastholdelse. 

 

April 2017
Ulrike Mehnert, Troels Mengel-Jørgensen, Thomas Løkkegaard, Søren Kæseler Andersen